Nyheder for uge 28, 2020

Robot bekæmper meldug

Nu er der godt nyt for de mange vinproducenter, der i ”våde” vækstsæsoner kæmper med meldug og vinskimmel. Hvor man hidtil kun har kunnet bekæmpe de to svampesygdomme ved at sprøjte vinmarkerne hyppigt, kan en robot på natarbejde nu klare sagen ved hjælp af ultraviolet lys.

Thorvald hedder robotten, og den er udviklet i et samarbejde mellem amerikanske forskere ved Cornell AgriTech i New York og det norske robot-firma SAGA. Den har nu kørt sin sidste test-rute gennem en vinmark med Chardonnay-vinstokke, og næste skridt bliver en egentlig produktion af robotten, som forventes at blive tilgængelig på verdensplan i slutningen af 2020.

Virker kun om natten

Når den 2,4 meter høje robot er på arbejde, bevæger den sig hen over rækkerne af vinstokke med en hastighed på 1,5 meter i sekundet og behandler undervejs vinstokkene med det ultraviolette lys, som strømmer ud fra nogle store påmonterede lamper.
Robotten kan arbejde fem timer i træk, før batteriet igen skal oplades, og dens behandling af svampesygdommene er kun effektiv om natten. Om dagen vil det blå lys, som findes i dagslyset, gøre svampeorganismerne resistente over for den skadelige virkning fra det ultraviolette lys.
De doser UV lys, der skal bruges for at bekæmpe organismerne, er så små, at de ikke på nogen måde skader hverken vinløv eller druer.

Mere effektiv end sprøjtemidler

Thorvald er selvsagt en langt mere miljøvenlig løsning på svampe-problemet end de kemiske sprøjtemidler, mange vinproducenter bruger i dag - og som de må sprøjte med op til ti gange eller mere i en vækstsæson for at opnå den ønskede effekt. Vinmarks-forsøg har endog vist, at robotten klarer sig bedre i kampen mod de skadelige organismer end de kemiske midler - blandt andet fordi svampene ofte udvikler delvis immunitet over for sprøjtemidlerne.
Forskerne hos Cornell AgriTech arbejder allerede på en version 2 af Thorvald, hvor robotten skal blive i stand til nøjagtigt at afmåle den dosis UV lys, der er behov for i forhold til svampeangrebets omfang.
Man kan læse mere - og se Thorvald i funktion - ved at klikke her.

Nedlægning af vinmarker i Bordeaux

Vi har tidligere nævnt den krise-destillering, som de franske myndigheder har tilbudt landets vinproducenter. Der er planlagt destillering af i alt 3 millioner hektoliter svarende til cirka 400 mio. flasker vin.

At det overhovedet er nødvendigt skyldes, at der under Corona-krisen har været en markant nedgang i eksporten af fransk vin, hvorfor vinhusenes store ståltanke rummer en regulær vinsø. Og den skal være væk, før næste druehøst kommer i hus.
Der skal dog mere end krise-destillering til for at komme problemet med vinsøen til livs - det gælder blandt andet i Bordeaux, hvor det dalende vinsalg har resulteret i vinlagre svarende til hele to års produktion.
Hos Foreningen for Bordeaux og Bordeaux Supérieur - Bordeaux-distriktets største appellation med tilsammen 65.000 hektar - overvejer man ifølge Vitisphere at nedlægge mellem 8000 og 10.000 hektar vinmarker for at skære ned på vinproduktionen.

Finansieringen er et problem

Hvilke områder, der vil blive berørt af vinmarks-nedlæggelsesplanen, og hvilken kompensation, vinproducenterne skal have, har endnu ikke været oppe at vende. Det har til gengæld det største (og første) problem med en sådan plan, nemlig at få den finansieret - det koster at få nedlagt så stort et areal med vinstokke.
Ansøgning om EU-støttemidler er en mulighed eller måske en økonomisk håndsrækning fra Bordeauxs vinkomité, CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux).

Områder med biodiversitet

Det diskuteres også ivrigt, hvad de områder, hvor vinstokkene bliver revet op ved rode, skal bruges til - hvis altså planen føres ud i livet. Det har fx været foreslået, at man skal etablere grønne biodiversitetszoner til glæde for insektlivet.
Når man gerne i god tid vil have et bud på, hvordan de nye fritlagte arealer kan anvendes, skyldes det blandt andet, at der står byggematadorer på spring, som gerne ser byzonerne udvidet. Og det ønsker man ikke i den franske vinverden.

Vinflaske af genbrugspapir

En ny type vinflaske, kreeret af det britiske firma Frugalpac, har gjort sin entré på det britiske marked. Den består af 94% genbrugspapir og er indvendig foret med en tynd plasticfilm.
Frugal Bottle hedder flasken, og foreløbig er det kun en enkelt rødvin - Q3 fra den italienske vingård Cantina Goccia - som er blevet tappet på nyskabelsen.
Flasken har en oplagt fordel frem for den traditionelle glas-vinflaske. Den vejer kun 83 gram og er dermed hele fem gange lettere - hvilket betyder, at CO2-udslippet ved transport er mindre. Når flasken er tom, kan plasticforet nemt hives af, hvorefter papiret kan genbruges.

Flaskens overflade er én stor etiket

For vinproducenterne har Frugal Bottle den fordel, at hele flaskens yderside fungerer som én stor etiket, som man kan printe flotte motiver, vigtige oplysninger og gode historier på - hvilket igen medfører, at papirflasken for alvor er i stand til at skille sig ud fra mængden af vinflasker på forretningshylderne.
Ydermere tilbyder Frugalpac at levere maskiner, som kan fremstille papirflaskerne, til vinproducenterne. Så kan de selv producere flaskerne og forsyne dem med de motiver og oplysninger, de ønsker.

Kommer på danske hylder

Andre firmaer har tidligere gjort forsøg med lanceringen af papir-vinflasker, men hver gang har flaskerne haft en meget kort levetid. Det kan man godt undre sig over, da den slags flasker jo lever helt op til forbrugernes stigende krav om økologiske og bæredygtige produkter. Desuden er en sådan vinflaske noget lettere at slæbe hjem fra indkøbsturen end en glas-vinflaske.
Måske er det fornemmelsen af at skænke vin fra en papirflaske - men det er jo stort set det, vi allerede har gjort i rigtig mange år med bag-in-box vinene.
Ifølge Frugalpacs hjemmeside, vil papirflasken indtage forretningshylderne i Danmark inden for de nærmeste uger. Vi hører meget gerne på mariette@vinavisen.dk, hvilke danske hylder, det drejer sig om.
Man kan læse mere om Frugal Bottle ved at klikke her.

Italien er et hvidvinsland

Der er sikkert mange af vores læsere, der opfatter Italien som et rødvinsland. Men faktisk består hele 57% af vinproduktionen i dag ifølge BKWine af hvidvin, og i mere end halvdelen af landets vinregioner dominerer de grønne druer.

Førertrøjen tilhører de norditalienske regioner Veneto og Friuli-Venezia-Giulia, hvor fremstillingen af hvidvin tegner sig for henholdsvis 80% og 77%. I førstnævnte region udgør den populære boblevin prosecco en stor del af hvidvinsproduktionen.

Flest grønne druer på Sicilien

Hvidvinens dominans er ikke kun et norditaliensk fænomen - også i nogle af de varmere regioner mod syd fremstilles der mest hvidvin. Det gælder fx Ligurien og Latium - hver med omkring 70% hvidvin - samt Le Marche, Emilia Romagna og Puglia, hvor hvidvinsproduktionen ligger på cirka 55%. Selv i Italiens sydligste vindistrikt, Sicilien, består hele 60% af produktionen af hvidvin.
Landets mest udbredte grønne drue er Glera (den, der bruges til prosecco) med 27.000 hektar. Dernæst kommer Pinot Grigio med 25.000 hektar, Catarratto Bianco og Trebbiano Toscano med hver 21.000 hektar og så Chardonnay med 20.000 hektar på femtepladsen.
Oplysningerne har BKWine fra OIV (Office International de la Vigne et du Vin) og Italian Wine Central.

To rekorder i ét hammerslag

Rødvinen Grange fra vinhuset Penfolds er ubetinget Australiens mest berømte og kostbare vin, og når ældre årgange af vinen kommer på auktion, byder denne verdens vinsamlere om kap for at erhverve sig et eksemplar. Og når det drejer sig om den første årgang, 1951, tager hammerslagene himmelflugten. Der blev kun fremstillet omkring 2000 flasker Grange 1951, og man regner med, at der i dag er mindre end 20 flasker tilbage på verdensplan - så dem er der selvsagt rift om, når de en sjælden gang dukker op på en auktion.
Det skete for nylig hos det australske auktionshus Langton’s, og hammerslaget lød på 103.000 AUD (cirka 470.000 kr.). Det er rekord for en flaske Grange 1951 - og den højeste pris, der ifølge auktionshuset nogensinde er betalt for en flaske australsk vin.
Flasken var en ud af hele 1092 vine fra Penfolds på én og samme auktion hos Langton's.

En god investering

Den tidligere rekord for en flaske Grange 1951 blev sat i december 2019 med et hammerslag på 81.550 AUD (cirka 370.000 kr.) - som igen slog rekorden fra 2017 på 51.750 AUD (cirka 237.000 kr.). Og denne rekord slog så den fra 2004 på 50.000 AUD (cirka 229.000 kr.). Så måske skulle man slå til næste gang og gemme vinen i nogle år …
Skaberen af den legendariske vin var Penfolds daværende chefvinmager, Max Schubert. Man kan læse mere om ham og vinen i vores Hall of Fame.

Juletræer opflasket på øl

Mens vinproducenterne i Frankrig står med en vinsø i kølvandet på Covid-19, er de britiske pubber, der først nu begynder at åbne efter nedlukningen, brændt inde med store mængder usolgt øl. Ifølge foreningen British Beer & Pub Association har nedlukningen medført, at der er blevet solgt omkring 70 millioner færre pints (en pint er cirka 0,6 liter).
Og en hel del af det usolgte bryg er den populære mørke stout fra Guinness-bryggeriet, der ejes af Diageo, og hvis hovedsæde ligger i Dublin i Irland.
For at hjælpe pubberne tilbød bryggeriet allerede for et par måneder siden, at de kunne levere den usolgte øl tilbage - hvilket rigtig mange pubber har gjort. Ifølge Guinness har man modtaget flere hundrede tusinde fustager med øl - men man har også fundet fornuftige måder at genanvende de store mængder bryg på.
Mens den franske overskuds-vin bliver destilleret til alkohol til brug for blandt andet håndsprit, så er hovedparten af overskuds-øllet blevet anvendt til gødning i plantager med juletræer og pil. En del af Guinness-brygget er dog også blevet brugt til fremstillingen af biogas.

Opråb om hjælp!

Mens rigtig mange danskere holder ferie her og nu, knokler den danske vinbonde Miriam My Sandra Arcerito i vinmarkerne i Nordlund Vingård i Avedøre. Og hun har akut brug for en hjælpende hånd i form af en gartnerelev - eller andre, som har lyst til at være vinbonde for en dag. Man kan kontakte hende og høre mere på ma@vincenter.dk.

Der er mere i gære i Skandinavien

I uge 25 tog vi pulsen på den skandinaviske vinverden. Dansk vinavl er længst fremme, men Sverige følger også godt med - mens det, som vi nævnte, kniber lidt mere med Norge og Finland.

I Norge er der omkring 40 vinavlere, hvoraf kun fire er erhvervsproducenter, som må sælge deres vine til det statsejede Vinmonopolet. Og i Finland lykkedes det os kun at finde en enkelt vingård, der fremstiller og sælger vin på den blå drue Zilga - en drue, der kan klare ned til minus 34 grader.
Ifølge vinavler og amatør-planteforsker Jens Madsen er der dog en hel del mere i gære i både Norge og Finland, og vi har derfor taget et spadestik dybere, når det gælder vinscenen i de to lande.

200 nye druer afprøves i Finland

Lad os starte med Finland. Landet har rigtig nok kun en kommerciel vingård, og det er Teiskon Viini, som fremstiller en mousserende vin på Zilga - der stort set er den eneste drue, finnerne anvender.
Men faktisk er nogle af hobby-drueavlerne via et projekt søsat af den finske drueavlerforening i færd med at teste hele 200 druesorter - fortrinsvis kulde- og sygdomsresistente hybridsorter - i deres vinmarker. Og ifølge foreningens formand, Esa Tervo, er der nogle meget lovende druer imellem.
Der er også de senere år dukket flere såkaldt “by-vinhuse” op på finsk jord, hvor druerne importeres fra forskellige EU-lande. Det første af disse vinhuse er Noita Winery i landsbyen Fiskars, og her fremstilles der vin på både Pinot Noir og Chardonnay.

Må ikke kaldes for vin

Disse by-vinhuse skyder selvfølgelig en genvej, da druerne importeres, men vinhusene understreger i hvert fald den stigende interesse i Finland for at fremstille vin.
Ud over kuldegraderne har finnerne endnu et problem at slås med, nemlig den finske lov. Ifølge den må vin på druer ikke sælges under betegnelsen ”vin” - på etiketten skal der stå ”mild alkoholisk drik gæret på druer”!
Men som Esa Tervo skriver til os, så ser fremtiden ret så spændende ud ”til trods for de skøre regler, vi har i øjeblikket. Klimaet bliver stadig varmere, der er en ny generation af druesorter på vej og en ung og entusiastisk generation af vinavlere”.

Vinstokke i det nordlige Norge

I Norge tyder noget på, at Sognefjorden bliver fremtidens hotspot for vindyrkning. Flere vinavlere er allerede godt i gang i denne 204 kilometer lange fjord, der er Norges længste og verdens næst længste.
Fjorden strækker sig fra Jotunheimen i øst til kysten i Vestlandet, og den har i de sidste cirka 200 år været kendt som et ideelt sted til dyrkning af æbler, abrikoser, ferskner og bær - så hvorfor ikke også druer.
Det er ikke mindst omkring Sogn, vinbønderne slår sig ned og dyrker især Solaris og Rondo - druer, som vi også dyrker i Danmark. Men der eksperimenteres ligeledes med mange andre druesorter.
Erik Lindås, der har sin vingård Skudeneset Gaard i Sørlandet i den sydlige del af Norge, tror på, at der inden for de næste ti år vil dukke flere vingårde op i såvel Sørlandet som i Vestlandet og Østlandet.
De nævnte områder ligger alle i den sydlige del af Norge, men der er en enkelt vinbonde, Thorbjørn Erlandsen, der dyrker sine druer i Mo I Rana i Nordnorge - kun cirka 100 kilometer syd for polarcirklen.
Det er Jens Madsen, der har henledt vores opmærksomhed på Erlandsens vinstokke, der må være de nordligst plantede i Skandinavien. Hvor megen vin, der kommer ud af druerne, og hvordan den smager, er ikke godt at vide.

Et udbud af "hobby-vinejendomme"

Rigtig mange vinentusiaster har gennem tiderne drømt om et vinslot i Bordeaux - bare et lille et - med en tilhørende vinmark, der ikke er større, end at der er druer nok til at forsyne familien og vennerne med gode flasker.
Den slags ”hobby-vinejendomme”, som ejendomsmæglerne kalder dem, med måske bare 1,5 til 2 hektar vinmarker har der været en stigende efterspørgsel på i de senere år. Det har ifølge Decanter fået stadig flere entreprenører til at opkøbe små vinslotte - som undertiden minder mere om en stor villa - sætte dem i stand og dernæst sælge dem igen gennem en ejendomsmægler. Og det betyder, at udbuddet af hobby-vinejendomme i Bordeaux er større end nogensinde før.
Man skal selvfølgelig have pengepungen lidt mere end i orden, men flere af disse mindre ejendomme koster ikke mere end en strandvejsvilla eller en stor ejerlejlighed i et attraktivt københavner-kvarter.

Klik ind, og drøm

Hos ejendomsmægleren Vineyards-Bordeaux, som løbende har omkring 80 vinejendomme til salg, kan man fx få en charmerende hobby-vinejendom med 1,89 hektar vinmarker - og yderligere 11 hektar uplantet jord - for 2 millioner euro (cirka 15 mio. kr.). Man kan se ejendommen ved at klikke her.
Et andet bud er denne ejendom i Graves med 3,46 hektar vinmarker og med en charmerende 350 kvadratmeter stor gård til 1,4 mio. euro (cirka 10 mio. kr.).
Det er faktisk lidt sjovt at klikke ind hos denne ejendomsmægler, søge med en maksimumpris på fx 2,5 mio. euro (cirka 19 mio. kr.) og så se, hvor meget man kan få for pengene.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Vinimport ved Ib Michelsen er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Ugens vinøse billede

Poul G. Pedersen har taget dette billede under et besøg i Hildegard klostret i Rüdesheim am Rhein i det tyske Rheingau. Nonnerne i klostret fremstiller vin af druer fra egne vinmarker - vin, som de sælger fra klostrets butik. Det er nogle af klostrets marker, man ser på billedet - med byen Rüdesheim i baggrunden.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 17 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.