En mistænkelig etiket: Før 1954 stod der Clos l'Eglise Clinet på flaskerne fra Pomerol-slottet.
Nogle meget mistænkelige vinflasker
Den 20. og 21. november skulle 2000 fornemme vine fordelt på 607 partier under hammeren i Hong Kong på en auktion afholdt af det britiske auktionshus Bonhams.
Vinene stammede fra vinsamler og vinhandler William Giauw i Singapore, og de var samlet over en periode på 30 år. Ifølge Bonhams var der tale om en absolut legendarisk samling.
Men vinene nåede aldrig at blive solgt på auktion - de blev nemlig trukket tilbage med mistanke om, at en stor del af dem var forfalskninger.
Det var den amerikanske advokat Don Cornwell, der rejste mistanken over for auktionshuset. Han har et skarpt blik, når det gælder forfalskede vine og var blandt andet i sin tid med til at afsløre stor-vinsvindleren Rudy Kurniawan.
Clos og ikke Château
Don Cornwell undersøgte ifølge Wine Berserkers de mange fotos af vinene fra William Giauws samling i Bonhams katalog og fandt adskillige mere eller mindre oplagte tegn på svindel. Blandt de mest oplagte var fx fem flasker fra Pomerol-slottet L’Eglise Clinet årgang 1947, hvor der på etiketten stod Château foran navnet. På etiketterne fra 1884 til 1954 brugte slottet betegnelsen Clos l’Eglise Clinet.
Der var også flere vine fra Henri Jayer i årgange fra 1959 til 1971. Det var dog først senere, det berømte Bourgogne-hus begyndte at tappe sin vin på flasker …
Og så var der et større parti vine, der efter sigende kom fra den samme producent, var af samme årgang, på druer fra samme vinmark osv. - men som var tappet på flasker af varierende farve, højde og facon.
Har været i god tro
Efter at advokaten havde fortalt auktionshuset om sin mistanke, valgte det William Giauws samtykke at trække samtlige vine fra auktionen. Hver eneste flaske vil nu blive underkastet grundige analyser.
Ifølge Don Cornwell har Giauw højst sandsynligt været i god tro, da han indleverede vinene til salg hos Bonhams.
Men man kan godt undre sig lidt over, at så garvet en vinsamler har kunnet overse så markante tegn på svindel, når han har erhvervet nye vine til samlingen. Og utroligt, at alarmklokkerne ikke har ringet hos Bonhams's vinspecialist, som jo nøje har undersøgt flaskerne - eller i hvert fald burde have gjort det …
Foto: Wikipedia/Luccadomina.
Plastfolie kan fjerne propsmag
Når en vin er proppet - altså har denne møffede smag og lugter lidt à la våd hund - skyldes det i langt de fleste tilfælde, at korkproppen har inficeret vinen med det kemiske stof 2,4,6-trikloranisol (TCA). Vinen kan ikke reddes og er lige til at hælde i vasken - og dog …
Ny fransk forskning fra l’Institut Scientifique de la Vigne et du Vin (ISVV) i Bordeaux har vist, at man ved at lade den proppede vin være i kontakt med plastfolie - som den vi kender fra køkkenet - stort set kan fjerne TCA-molekylerne.
Til deres forsøg brugte forskerne tre fade fyldt med den samme rødvin - en blanding af 70% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot. Vinen var en årgang 2013, og den havde modnet på fadene i to år.
Filmen binder TCA-molekylerne
De tre fade fik tilsat henholdsvis 1 nanogram, 3 nanogram og 9 nanogram TCA pr. liter. Vi taler altså om uendeligt små mængder. Normalt kan man lugte og smage, at en vin er proppet, når den indeholder mellem 1,5 og 3 nanogram TCA pr. liter.
Dernæst sænkede forskerne plastfolie ned i fadene, og efter otte timer testede man vinen første gang. Her fandt man, at indholdet af TCA-molekyler i gennemsnit var faldet med 47 til 57% - simpelt hen ved, at plastfolien havde bundet molekylerne til sig. Efter et døgn var koncentrationen af molekylerne i gennemsnit faldet med 74% og efter to døgn med 82%.
Forskel på plastfolie
Efterfølgende udførte forskerne sensoriske analyser af vinene i fadene for at kortlægge, om ph-værdi, syre, alkohol og aromastoffer var blevet påvirket af kontakten med plastfolien - hvilket ikke var tilfældet.
Nu ville det jo være fristende at forsøge sig med lidt af plastfolien fra køkkenskuffen, næste gang man åbner en proppet vin. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type folie man bruger - den type, forskerne anvendte, havde et højt indhold af polyethylen, hvilket var en af årsagerne til, at folien kunne binde TCA-molekylerne til sig.
Forskerne vil ikke løfte sløret for præcis, hvilken folie, der var tale om - dog var det selvfølgelig en, der var godkendt til fødevarebrug.
Man kan læse mere om forskningsresultatet ved at
klikke her.
Foto: IWC.
Verdens bedste vine
For 37. gang er en af verdens mest betydningsfulde vinkonkurrencer, "International Wine Challenge" (IWC), blevet gennemført i London, og i den forgangne uge blev listen over de mange vine, der havde vundet medaljer, trofæer osv., offentliggjort. Denne omfattende liste kan man se ved at
klikke her.
Omkring 10.000 vine fra mere end 40 vinlande deltog i konkurrencen, og de blev bedømt af flere hundrede vinprofessionelle dommere - vinproducenter, vinskribenter, vinhandlere osv. - fra hele verden.
30 af vinene blev udnævnt til dommernes favoritter og dermed til konkurrencens aller bedste. Disse vinder-vine kommer fra fjorten forskellige lande, og ud over Frankrig, Italien, Argentina, Australien og en række andre kendte vinlande er også Kina og England repræsenteret. Man kan se hele top-30-listen ved at klikke her.
Seks af disse vine er blevet bedømt til at være konkurrencens bedste inden for kategorierne hvidvin, mousserende vin, rødvin, sød vin og hedvin, og de er derfor blevet tildelt den fornemme titel Champion inden for hver deres kategori. Og blandt top-seks figurerer en vin fra Georgien for første gang i konkurrencens historie.
Bedste vin er en madeira
De seks vine er udvalgt af et særligt dommerpanel bestående af nogle af verdens mest anerkendte smagere - heriblandt vinskribenterne Oz Clarke og Tim Atkin, der også er Master of Wine.
Konkurrencen udnævner traditionen tro også en suveræn vinder, Champion of Champions, der anses for at være den bedste vin overhovedet blandt de mange tusinde indsendte vine. I år tilfaldt æren en madeira fra Justino’s Madeira, som herhjemme forhandles af
Laudrup Vin & Gastronomi.
Nedenfor bringer vi listen over Champion-vinene - og deres danske forhandlere, hvor sådanne findes, samt priserne på det danske marked.
Som altid med konkurrencer - og selv med så stor en konkurrence som IWC - skal man tage resultaterne med et gran salt. Vinder-vinene er top-vine - ingen tvivl om det. Men der er jo rigtig mange andre fantastiske vine rundt om i verden, som slet ikke har deltaget.
De absolutte bedste vine
* Justino's Madeira Terrantez, 1978, Justino's Madeira, Portugal (Champion of Champions) -
Laudrup vin & Gastronomi, 2899 kr.
* Tolpuddle Vineyard Chardonnay, 2018, Australien (Champion White) - Eriksen Vinhandel, 575 kr.
* Champagne Taittinger Comtes de Champagne Blanc des Blancs Brut 2008, Frankrig (Champion Sparkling) -
Urhskov vine, 1495 kr.
* Saperavi Tbilvino, 2018, Georgien (Champion Red).
* Royal Tokaji 6 Puttonyos Aszú, Royal Tokaji Borászati, 2016, Ungarn (Champion Sweet).
* Bulas Vintage Port, Bulas Family Estate, 2017, Portugal (Champion Fortified).
Et boblende gløgg-bad står parat til gæsterne hos hotel Shrigley Hall i Cheshire. Foto: SpaSeekers.
Tag bad i gløgg!
Vi har tidligere nævnt, hvordan enkelte hoteller tilbyder gæsterne et bad i rødvin - de mange antioxidanter i vinen skulle efter sigende blødgøre og forynge huden.
Nu kan man også - i hele december måned - nedsænke sit legeme i verdens første gløgg-spa! Det er det britiske hotel Shrigley Hall i Cheshire, der tilbyder denne særlige julede spa-oplevelse - og spa-firmaet SpaSeekers, der sørger for at fylde boblebadekarret med 750 liter 37 grader varm gløgg.
Med kanel og stjerneanis
”Badevandet” består af rødvin fra Bourgogne tilsat appelsinskiver, kanel, stjerneanis og andre typiske gløgg-krydderier. Og ifølge SpaSeekers skulle der være skruet ekstra op for sundheden sammenlignet med et rødvins-bad. Appelsinerne og krydderierne skulle have en anti-stress effekt og øge blodcirkulationen.
Selvfølgelig bliver der også serveret gløgg til indvendig nydelse til de badende - man kan nemlig være flere i spabadet.
Prisen for bade-oplevelsen starter ved 60 pund (cirka 500 kr.) pr. person og er afhængig af, om man vil supplere med diverse efterbehandlinger - fx med en bodyscrub af brun farin, kanel og appelsin.
Man ender jo med at blive forvekslet med en julekage …
Postkort fra et spændende lille distrikt
Hvis man befinder sig i Lissabon, er der kun 40 minutters kørsel til Colares - mens der er mere end fem timers kørsel til portvinsdistriktet i Douro-dalen. Og selv om Colares ikke er nær så kendt som Douro-dalen, så er dette lille og meget interessante vindistrikt bestemt et besøg værd - når nu vi om forhåbentlig ikke så længe kan vende tilbage til de rejseglade tider.
Vinene derfra har også i nyere tid oplevet en renæssance internationalt, hvorfor det er på sin plads at fortælle lidt om distriktet. Det gør vi i form af en lille serie på tre postkort, som følger nedenfor.
En 100 meter høj skrænt afgrænser Colares fra Atlanterhavet. Vinmarkerne begynder få meter fra kanten af skrænten.
Dramatisk beliggenhed
Colares er Portugals mindste vindistrikt, og det er dramatisk beliggende på en stejl klint, der rejser sig 100 meter op af Atlanterhavet.
Området blev i 1908, som et af landets første vinområder, en selvstændig appellation - Denominação de Origem (DOC).
Der er flere ting, der gør Colares til noget helt specielt. Alene det, at vinstokkene overlevede vinlusen Phylloxera vastatrixs hærgen i anden halvdel af 1800-tallet og derfor vokser på egne rødder.
Vinlusen, der angriber rødderne, udryddede næsten samtlige europæiske vinstokke - redningen blev at pode vinstokkene på resistente amerikanske rødder. Man kan læse mere om vinlusen og redningen ved at
klikke her.
Når vinstokkene i Colares ikke blev angrebet, skyldes det, at de vokser i sand - og vinlusen hader sand.
Den lille lus gjorde det svært at få europæisk vin i glassene - hvilket medførte, at Colares, hvis vinstokke jo fortsatte med at stortrives, fik travlt med at producere og levere vin til nær og fjern. Salget steg, og vinmarksarealet udvidedes, og på et tidspunkt bredte vinstokkene sig over hele 1800 hektar. (Fortsættes nedenfor ...).
Kooperativet i Colares blev grundlagt i 1931 og fremstiller 50% af al vin fra distriktet. Foto: Adega Regional de Colares.
En drue, der kun dyrkes i Colares
Siden hen gik det ned ad bakke, indtil arealet var på sølle 19 hektar. Men i starten af dette århundrede fik omverdenen igen øjnene op for distriktets særegne og elegante vine. Siden 2015 har Colares - på grund af en mindre lovændring - også kunnet få økonomisk støtte fra EU. Førhen har det nemlig kun været producenter, som poder vinplanterne på amerikanske rødder, der har kunnet ansøge om støtte.
Støtten har betydet, at Colares har kunnet plante nye vinmarker, og at distriktets kooperativ, Adega Regional de Colares, der er omdrejningspunktet for vinproduktionen, har kunnet indføre diverse forbedringer i vineriet.
75% af al den vin, der fremstilles i Colares, er rødvin - stringente vine med masser af syre og tanniner og på grund af den evigt kølige brise fra havet med et alkoholindhold på kun 12% eller derunder. Det er ikke uden grund, at distriktet er blevet kaldt for ”det portugisiske Bordeaux”.
Vinen laves på den blå drue Ramisco, og Colares er det eneste sted i verden, hvor denne drue dyrkes. Druen er lille og med et tykt skind. Den minder lidt om Nebbiolo, og den giver vine, som har et langt liv - ligesom dem fra Barolo.
Hvidvinene laves på Malvasia de Colares, som igen er helt sin egen og ikke i familie med andre Malvasia-druer. Det er syreholdige vine med mineralitet og noter af bivoks og gule frugter.
Vinstokkene med Ramisco-druer kryber hen over sandet, mens pinde under grenene hæver druerne op fra jorden. Læhegn mellem rækkerne af vinstokke beskytter mod den kraftige vind fra Atlanterhavet. Foto: Adega Regional de Colares.
Vinstokkene slanger sig i sandet
Også den måde, vinstokkene dyrkes på, er særegen for Colares. Det lag af sand, de står i, er syv meter tykt, så når man skal plante nye vinplanter, graver man hele vejen ned gennem sandet til et lag af lerjord, hvor planternes rødder kan forankres.
Det er et stort arbejde, som i gamle dage ikke var helt ufarligt. Der var risiko for sandskred, og arbejderne havde derfor tætflettede kurve over hovedet, som kunne rumme luft nok, indtil de blev gravet ud igen - hvis nu uheldet skulle være ude.
Når en ny vinstok er plantet i Colares, tager det 4 til 7 år, før den når overfladen. I takt med, at den vokser, hæver man langsomt overfladeniveauet ved at tilføje stadig mere sand.
Vinstokkene formerer sig via rodskud - med andre ord, så ”hænger de sammen” under sandets overflade. På den måde forgrener hver plante sig til et vildnis af grønne buske, der slanger sig i sandet.
Nærheden til havet giver en høj luftfugtighed, hvorfor man - efter véraison (når druerne tager farve) - hæver klaserne op over sandet for at undgå, at de rådner. Det gøres typisk med små pinde, som sættes ind under de lavt hængende grene.
Man må også beskytte vinstokkene fra den kraftige vind, hvilket gøres med læhegn flettet af siv og ofte opsat mellem hver eneste vinstokrække.
Vinene fra dette vindomsuste og spændende distrikt har også fundet vej til danske hylder - men man skal stadig gå lidt på jagt for at finde dem.
Gynger og karuseller
I det sidste halve år har restauranter og barer rundt omkring i Europa været lukket ned i kortere eller længere perioder på grund af Covid-19.
Og det har ifølge Brewers of Europe, en organisation, hvis medlemmer er bryggerier i 29 europæiske lande, medført, at salget af øl er faldet med op til 25% i forhold til samme periode i 2019.
Oprindelig havde organisationen forudset en endnu større nedgang, men detailsalget er gået bedre end forventet. Mon dog ikke det samme gælder vinens verden i Europa? Vi hører gerne på
mariette@vinavisen.dk fra importører og supermarkeder, der har input, når det gælder detailsalget af vin i et Covid-19 plaget Danmark.
De ni kvinder i foreningen La Transmission - Femmes en Champagne.
En forening kun for champagne-kvinder
Det er som regel mænd, der ejer champagnehusene eller sidder i direktørstolene. Og sådan har det altid været. Dog har der gennem århundrederne været nogle gæve kvinder, der har brudt med traditionerne og har ledet deres champagnehuse til succes. Tænk bare på
Nicole Ponsardin, der som 22-årig arvede et champagnehus efter sin mand, Francois Clicquot, og endte med at gøre det verdensberømt.
Eller hvad med
Lily Bollinger - endnu en enke efter en champagnehus-ejer, der valgte at sætte sig i chefstolen, og som førte huset Bollinger til den ene succes efter den anden.
Der er også kvinder i toppen af champagneindustrien i dag - man hører bare ikke så meget til dem. Men det har nogle af kvinderne besluttet sig for at gøre noget ved, og sammen har de nu dannet foreningen ”La Transmission - Femmes en Champagne”.
Vil inspirere andre kvinder
Initiativtageren til foreningen er Anne Malassagne, der er den ene af ejerne af champagnehuset A.R. Lenoble, og indtil videre består foreningen af ni kvinder, der alle enten ejer eller er direktører i champagnehuse.
Ud over Malassagne drejer det sig om Chantal Gonet fra huset Champagne Philippe Gonet, Maggie Henriquez fra Krug, Alice Paillard fra Champagne Bruno Paillard, Vitalie Taittinger fra Champagne Taittinger, Mélanie Tarlant fra Champagne Tarlant, Evelyne Boizel fra Champagne Boizel, Delphine Cazals fra Champagne Claude Cazals og Charline Drappier fra Champagne Drapier.
Målet med foreningen er at inspirere andre kvinder til at gøre karriere i vinens verden, at lære af hinandens erfaringer og diskutere diverse problemer inden for champagneindustrien. Derudover vil foreningen markedsføre champagne som en vin, der ikke kun kan nydes til festlige lejligheder men også til hverdag. Og de vil gøre det via undervisning og workshops.
Man kan læse mere om kvinderne og deres forening ved at
klikke her.
100-årige Sir Tom Moore med sit eget ginmærke. Foto: Otterbeck Distillery.
100-årig bag ny gin
Der er sikkert rigtig mange, der kan huske den tidligere britiske officer Tom Moore fra tv. I en alder af 99 år besluttede han sig for, at han ville rejse penge til de mange britiske hospitalsansatte, der er ekstra pressede under Covid-19 pandemien. Og han ville gøre det ved at gå 100 omgange med sin rolator i sin have inden sin 100 års fødselsdag - og samtidig bede briterne om at sponsorere et beløb.
Moore blev internationalt kendt for sin indsats, og snart strømmede pengene ind fra nær og fjern. Hans mål var 1000 pund (cirka 8000 kr.), men da han på sin fødselsdag d. 30. april gik runde nummer 100, var der tikket hele 33 millioner pund (cirka 275 mio. kr.) ind til det gode formål.
Moore, der bliver betragtet som en nationalhelt, er siden hen blevet slået til ridder af den britiske dronning, der er blevet lavet en film om ham - og nu har han også lanceret sit eget ginmærke, Captain Sir Tom’s Gin, i samarbejde med Otterbeck Distillery.
Smag af hans barndoms have
Som en vaskeægte brite nyder Sir Tom Moore hver dag en Gin & Tonic inden aftensmaden, og han har i et stykke tid tænkt på, at det kunne være sjovt at have sit eget ginmærke.
Han er vokset op i Yorkshire, hvor Otterbeck Distillery ligger, og ginnens aroma skulle være inspireret af urter fra haven i hans barndomshjem.
Captain Sir Tom’s Gin kan - hvis man bor i Storbritannien - købes på destilleriets hjemmeside, hvor den koster 36 pund (cirka 300 kr.) flasken. Overskuddet går til fonden The Captain Tom Foundation, som Moore oprettede tidligere i år, og som støtter forskellige velgørende formål.
Moore er bestemt et bevis på, at selv om man har rundet de 100 år, behøver man ikke at hvile på laurbærrene.
Verden vil have stadig mere cognac i glassene, mener BNIC. Foto: Wikipedia/Szalony kucharz.
Cognac-distriktet udvider
Inden for det seneste år blev der eksporteret 184 millioner flasker cognac til en værdi af 2,7 milliarder euro (cirka 20 mia. kr.). Det er en nedgang på 16% i forhold til året før.
Alligevel er der stor optimisme at spore hos Cognac-distriktets producentforening, BNIC (Bureau National Interprofessionnel du Cognac), når det gælder fremtidens salg.
Ifølge foreningen er man nu ved at vende tilbage til niveauet fra før pandemien. Man er så optimistisk, at man har ansøgt den franske appellationsmyndighed, INAO (Institut national de l'origine et de la qualité), om at få lov til at udvide vinmarksarealet i 2021 med 2306 hektar nye vinstokke.
Ligger de fleste meget fjernt
Ansøgningen, som nu er godkendt af INAO, har vakt megen debat i vinøse kredse, for stort set over alt i de franske vindistrikter er producenterne brændt inde med større eller mindre mængder vin. Og de har med glæde taget imod den støtte til destillering af overskudsvinen, som den franske regering har ydet. De franske vindistrikter har hvert år ret til at søge om udvidelse af vinmarksarealet, men her og nu er det noget, der ligger de fleste vinproducenter meget fjernt.
Kun få andre distrikter har søgt om en mindre udvidelse i 2021. Cognac-distriktet tegner sig således for hele 45% af det areal med nye vinstokke, som vil blive plantet i Frankrig næste år.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Annette Roesbjerg.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer
VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Annette Roesbjerg (f. 1967) er udannet sommelier. Interessen for vin har været livslang og startede for alvor i forbindelse med, at hendes far havde en restaurant, hvor hun hjalp med udvælgelsen af restaurantens vine.
Senere deltog hun i diverse vinsmagninger for at udvide sin viden. Her var der sjældent kvinder tilstede, hvilket kunne undre, da kvinder jo er mindst lige så glade for vin som mænd.
Annette Roesbjerg besluttede sig for at uddanne sig inden for vin og tog en uddannelse som sommelier hos Vinakademiet. Uddannelsen tog hun udelukkende ud fra sin store interesse for vin og bruger den ikke i sit arbejde. Ud over vinuddannelsen har hun en HDA i afsætning, og har i mange år arbejdet som marketingchef.
I 2012 udgav hun bogen "Kend din Vin, Kvinde" sammen med Nana Wad.
- Vi kvinder drikker meget gerne vin – men samtidig bilder vi os ind, at vi overhovedet ikke ved noget om vin”, fastslår Annette Roesbjerg. - Men man behøver ikke at være sommelier-uddannet for at kende sin egen vinsmag. Og det er netop temaet i bogen.
Ud over bogen har hun også skrevet om vin i blandt andet Le Creusets kogebog ”Middelhavets køkken”, ligesom hun flere gange har været hentet ind af radiokanalen P3 for at fortælle om vin.
I fritiden afholder Annette Roesbjerg selv vinsmagninger - ofte specielt for kvinder.
Når muligheden byder sig, dyrker hun rejselivet, og hun tager gerne på vinrejser. Flere gange på cykeltur i Champagne og Bourgogne.
Adresse: Tlf.: 42 12 71 21, e-mail:
annette@roesbjerg.dk.
Hvad der det for en karaffel?
Rikke Larsen har fået fat i denne spøjse karaffel på et loppemarked. Hun mener, det må være en vinkaraffel, da glasset er dekoreret med drueklaser. Også metalholderens vinløv leder tankerne hen på vin.
- Nederst på karaflen er der en lille metalpind, der kan trykkes op, og når man gør det, kommer der en sjat vin ud af den fyldte karaffel - men det er altså en meget lille sjat, skriver vores læser. Hun gætter på, at pladen nedenunder har været til at stille et vinglas på. Nu vil hun gerne vide lidt mere om den mystiske karaffel, dens funktion og ophavsland.
Sådan en anordning har vi aldrig før set. Men på siden hænger der en lille lygte - sikkert til et stearinlys - og det får os til at tænke på, om ikke karaflen er til brug for vine med bundfald. Når vinen har stået lidt i glasbeholderen, vil bundfaldet lagre sig i spidsen forneden. Og når man så trykker metalpinden op - eller lader et glas gøre det - vil bundfaldet sive ud.
Hvis der er andre af vores mange læsere, der har et andet bud eller måske ved, hvorfra karaflen stammer, så skriv meget gerne til
mariette@vinavisen.dk,
Ugens vinøse billede
Dette herlige billede har Bjørn Samuelsen taget i den sydfranske by Cordes-sur-Ciel nordøst for Albi.
Som man kan se, så har en gravhund og dens forældre været inde og købe en god flaske. Og da de kommer ud, vil gravhunden meget hellere have en større flaske – selv om den er af pap.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
609
Cantina Tramins moderne arkitektur har blikfang i Alto Adiges smukke vinlandskab. (foto © Cantina Tramin).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 23 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
