I år vil Formel 1 vinderne fejre sejren med bobler fra den prisbelønnede italienske producent Ferrari Trento.
Italienske bobler på podiet
Verdens mest berømte internationale bilræs, Formel 1 - eller helt korrekt FIA Formula 1 World Championship - er blevet afholdt hvert år siden 1950. Og traditionen tro har vinderen af ræset fået overrakt en flaske champagne i flaskestørrelsen Jeroboam (3 liter eller 4 normalflasker). Den har han så rystet og i ren sejrsrus ladet sprøjte ud over det hele, mens han stod på toppen af podiet.
Startskuddet til dette års udgave af Formel 1 lød d. 28. marts, og i år vil boblerne for første gang ikke være fra Champagne. Det bliver derimod den italienske mousserende vin fra producenten Ferrari Trento, der må lide den brutale skæbne.
Stor værdi for vinproducenten
Men selv om man som vin-nyder må begræde tabet af de mange gode bobler, der er blevet spildt på podierne gennem de sidste 70 år, så er det en stor ære for en vin at blive udnævnt til Formel 1’s officielle mousserende vin. Og det har bestemt også en stor markedsføringsmæssig værdi for det pågældende vinhus. Så hos Ferrari Trento, der siden 1902 har fremstillet mousserende vin i det norditalienske Trentino, er der stor glæde over kontrakten med arrangørerne af løbet.
Det drejer sig jo heller ikke kun om den enkelte store flaske, der må lade livet på podiet. I alt består konkurrencen af 23 løb, der afvikles individuelt i en række lande verden over. Og under hvert Formel 1 løb vil der blive skænket Ferrari Trento bobler i glassene til samtlige festlige begivenheder og fejringer i forbindelse med løbet.
37 mio. kr. var for lavt
Familien Lunelli, der ejer vinmærket, har da garanteret også sponsoreret et tocifret millionbeløb til løbets arrangører for æren - og det er kun for dette års løb. Til næste år aftales så endnu et sponsorbeløb. Hvor mange penge, vinproducenten har måttet lægge på bordet, er ikke offentliggjort, men i 2016 stoppede Formel 1 et femten år langt samarbejde med champagnehuset Mumm, da man mente, at sponsoratet for årets løb på 5 millioner euro (cirka 37 mio. kr.) var for lavt…
Mumm blev dernæst afløst af Moët & Chandon.
Foto: Wikipedia/Mick Stephenson.
Vin mod grå stær
Grå stær er en udbredt øjenlidelse, hvor alt, hvad man ser omkring sig, bliver sløret og mister sine farver. Eneste behandlingsmulighed er operation.
Nu har forskere fra Moorfields Eye Hospital NHS Foundation Trust and University College London udført en undersøgelse, der tyder på, at et moderat vinforbrug kan formindske risikoen for, at man udvikler den ubehagelige lidelse og ender under kirurgens kniv.
Forskerne analyserede data om alkoholvanerne hos hele 490.000 briter - som ligeledes via spørgeskemaer gav detaljerede informationer om deres livsstil og helbred.
Rødvin beskytter bedst
Resultatet af den storstilede analyse viste, at de personer, der havde et moderat vinforbrug, havde hele 23% mindre risiko for at udvikle grå stær sammenlignet med såvel afholdsfolkene som dem, der hovedsageligt drak øl, cider eller spiritus. Ifølge de britiske sundhedsmyndigheder er et moderat forbrug maksimalt fjorten glas vin om ugen.
Igen var der også forskel på, hvilken slags vin, deltagerne i undersøgelsen drak. Rødvin viste sig at have den bedste beskyttelse mod udviklingen af grå stær, hvilket ifølge forskerne højst sandsynligt skyldes vinens store indhold af antioxidanter.
Man kan læse mere om undersøgelsen i det videnskabelige tidsskrift
American Academy of Ophthalmology.
En stand udelukkende med rosévin fra Provence på verdens største vinbranchemesse, ProWein i Düsseldorf.
En fortsat succes
Rosévin har i de sidste ti år været én lang succeshistorie med stigende salg år for år. Det er ikke mindst den sart rosa udgave af vinen - den fra det sydfranske Provence - der skænkes i glassene verden over. Og det kan man mærke hos distriktets vinproducentforening, CIVP (Conseil interprofessionnel des vins de Provence).
Sidste år blev der eksporteret 59 millioner flasker rosévin fra Provence - en stigning på 5,6% i forhold til 2019. I værdi lød stigningen på 0,7% til 297 mio. euro (cirka 2 milliarder kr.), hvilket betyder, at Provences vineksport er den sjette mest indbringende, når det gælder de franske vindistrikter.
Kun to distrikter med eksport-fremgang
Det er utroligt, at distriktet ikke kun har kunnet holde skansen men ligefrem har øget eksporten under pandemiens mange nedlukninger af hoteller og restauranter.
Kun ét andet fransk vindistrikt har ligeledes haft fremgang i eksporten i 2020, og det er Bourgogne - dog kun med en stigning på 1,4%. Samtlige andre distrikter har set en nedgang i eksporttallene, og værst er det gået ud over Champagne, hvor eksporten faldt med 17% ifølge den franske brancheorganisation FEVS (Fédération des Exportateurs de Vins & Spiritueux).
Foto: Wikipedia/Ellen Levy Finch.
Appelsinolie i vinmarkerne
Meldug er en konstant plage i vinmarkerne. Denne svampesygdom trives i fugtige omgivelser og breder sig ofte på blade og druer efter langvarigt regnvejr. Og den er i stand til at gøre et betydeligt indhug i en kommende høstmængde.
Den traditionelle bekæmpelsesmetode er sprøjtning med kobbersulfat, men i Frankrig er brugen af æterisk appelsinolie i fremmarch hos såvel økologiske som konventionelle vinproducenter. Ifølge Mon-Viti anvendes der appelsinolie mod meldug i 3% af det franske vinmarksareal, og det forventes, at arealet er fordoblet inden for de næste fire år.
Appelsinolien, der sprøjtes på vinstokkene, har en udtørrende effekt på svampesygdommen - men vinproducenterne skal passe på ikke at bruge for høj en koncentration af olien, idet der så er risiko for, at den ligeledes udtørrer druernes skind. Olien er i øvrigt også godkendt som insektmiddel mod de mange skadelige insekter, der ofte indtager vinmarkerne.
Her ses den ene af ståltankene med vin på vej ned på bunden af Bodensee. En sandsæk skal sørge for, at tanken bliver, hvor den er.
Vin i søens dyb
Undervands-modning - altså det med at nedsænke flasker eller amforaer (lerkrukker) med vin i havets dyb - er blevet lidt af en niche-trend inden for de sidste cirka femten år.
Rundt omkring verden - fra Frankrig til Chile - eksperimenterer vinproducenterne med denne alternative modning. Og stadig flere hopper med på vognen, når rygterne går om, at modningen i det våde, kolde og mørke element har en gunstigt virkning på vinen.
Josef Möth, der ejer vinhuset Möth i den østrigske by Bregenz, har valgt at nedsænke en del af sin årgang 2018 i søen Bodensee.
Ståltanke i stedet for flasker
Normalt foregår undervands-modning i højst 25 meters dybde, men Josef Möth har ønsket, at vinen skulle opholde sig i så rene og afsondrede omgivelser som muligt og har derfor sænket den ned i hele 60 meters dybde. Af samme årsag har han heller ikke kunnet anvende vinflasker - de ville simpelt hen eksplodere under det store tryk, der er så dybt nede i søen. Kun champagneflasker, som man med jævne mellemrum finder i gamle skibsvrag på havets bund, kan klare trykket.
Möth har i stedet for hældt vinen på to store 1000 liters ståltanke - den ene med en rødvin på 80% Zweigelt og 20% Shiraz og den anden med en hvidvin på 100% Chardonnay.
Dyb beruselse
Ståltankene blev sænket ned i søen i 2019 og har ligget her i over et år ved en temperatur på omkring 5 grader og i totalt mørke.
Så dybt nede i søen er sigtbarheden kun på cirka en meter - hvilket gav Josef Möth og hans dykkerteam visse problemer med at finde tankene, da man igen skulle have dem op på landjorden.
En efterfølgende smagning af de to vine og en sammenligning med kontrolvine, som var blevet modnet på traditionel vis på landjorden, viste, at vinene udviklede sig markant anderledes, når de blev modnet i søens dyb. Vinenes aroma var mere intens, de var mere frugtrige og åbne end kontrolvinene. Kemiske analyser af vinene viste også, at de havde udviklet sig forskelligt.
Nu er vinene tappet på flasker under mærket ”Tiefenrausch” (dyb beruselse), og bliver solgt i Østrig for 139 euro (cirka 1000 kr.) flasken.
De brune skjolder på det grønne løv er et tegn på, at denne tyske vinstok er angrebet af ESCA. Foto: Wikipedia/Bauer Karl.
Den frygtede sygdom Esca
Svampesygdommen Esca er så stor en trussel for vinstokkene, at den af nogle forskere anses for at være lige så katastrofal for de europæiske vinproducenter som angrebet fra Phylloxera Vastatrixs i 1860’erne - den lille vinlus, der truede med at udrydde Europas vinmarker.
Esca angriber vinstokkens stamme, får den til at rådne og medfører til sidst vinstokkens død. Før det sker, vil vinproducenten opleve, hvordan han gennem nogle år får et stadigt mindre høstudbytte. Og der findes ingen lovlige bekæmpelsesmidler efter at EU i 2003 forbød brugen af natriumarsenit. Det eneste, en producent kan gøre, er at rive de Esca-inficerede vinstokke op med rode og plante nye vinplanter.
Især de franske vinproducenter er hårdt angrebet af Esca, der hvert år koster 1 milliard euro (cirka 7,4 mia. kr.) i mistet vinproduktion. Mellem år 2012 og 2017 var 12% af de franske vinmarker uproduktive, og det skyldtes ikke mindst angreb af Esca.
Curretage som behandling
Der er dog en enkelt behandling, som nogle vinproducenter er tyet til. Curretage hedder den, og den går ud på at skære alt det rådne træ væk med en lille sav, så kun vinstokkens raske ved bevares. Vinstokken kommer sig igen og begynder at bære druer.
Vin-videnskaben har dog hidtil været skeptisk over for behandlingen. Forskerne har sat spørgsmålstegn ved, om vinstokkene nu også kommer sig helt efter at have været udsat for curretage. Og om den hårde behandlingsmetode går ud over kvaliteten af druerne.
Men nu bringer forskningsresultater fra vinuniversitetet i Bordeaux godt nyt. Her har et hold forskere gennem tre år udført eksperimenter i en vinmark i Beguey i nærheden af Bordeaux. Marken blev i 1994 tilplantet med Sauvignon Blanc-vinstokke - en druesort, der er særligt modtagelig over for Esca. En del af marken blev da også på et tidspunkt angrebet af sygdommen - hvilket gjorde den brugbar for forskerne.
Nøjagtig samme kvalitet
Den angrebne del af vinmarken blev delt i to forsøgsområder, hvor man i det ene område udførte curretage på vinstokkene, mens man intet gjorde ved det andet område. Den del af vinmarken, der ikke var angrebet, fungerede som kontrol-område.
I starten gav de vinstokke, der var blevet behandlet med curretage, et lavere udbytte end kontrol-vinstokkene, men med tiden kom de op på normalt produktionsniveau. Desuden - og dette var vigtigt - var de druer, som de producerede, lige fra begyndelsen efter behandlingen af nøjagtig samme gode kvalitet som dem fra vinstokkene i kontrolområdet.
Kemiske og sensoriske analyser
Forskerne sammenlignede også druemosten og senere den et år gamle vin fra druerne fra de to områder. Og man gjorde det såvel via kemiske som sensoriske analyser. Heller ikke her var der nogen forskel i kvaliteten.
I det tredje, Esca-ramte og ubehandlede område var såvel produktionsmængden som kvaliteten af druer, most og vin på et ringere niveau end i de to andre områder.
Alt tyder således på, at curretage vil være et effektivt middel i kampen mod svampesygdommen.
Man kan læse hele forskningsrapporten ved at
klikke her.
Fra kirke til bryggeri
VinAvisen er jo en avis om vin - men hvis der er en god øl-historie, får den også lov til at optage lidt plads på siden.
I Danmark er der en løbende diskussion, om forladte kirker må anvendes til et andet formål. Det er sikkert heller ikke gået helt fredeligt for sig, da fire venner og bryggere forvandlede en forladt kirke i den amerikanske by Baltimore til et bryggeri med egen bar.
Det drejer sig om den katolske kirke St. Michael’s fra 1857, som afholdt sin sidste gudstjeneste i 2011. Siden da fik kirken lov til at forfalde, indtil de fire bryggere opkøbte den i 2017.
De ønskede at bevare så meget af den gamle kirke-atmosfære som muligt, og har siden da fået specialister til nænsomt at restaurere kirkens gamle lofts- og vægmalerier og de store søjler, der bærer det hvælvede loft.
Alteret forvandlet til borde
Træet fra det store alter er blevet genbrugt til borde til gæsterne, og på alterets plads står der nu flere store brygkedler. Krypten er lavet om til en lounge med bløde sofaer og lave borde, og i alt er der plads til 250 øldrikkende gæster i den tidligere kirke.
Navnet på bryggeriet, Ministry of Brewing, leder også tankerne hen på rummets tidligere funktion. Ud over, at man kan nyde en god øl og lidt let mad i bryggeriet, bliver det store rum også brugt til arrangementer af forskellig art. Man kan læse mere på bryggeriets
hjemmeside.
Der er utroligt mange kristne trosretninger i USA og derfor utroligt mange kirker. Og rundt omkring i det store land kan man støde på flere andre af disse kirke-bryggerier.
I Château Montroses vinmarker er der opsat i alt 60 sensorer som dem på billedet, der måler temperaturen og luftfugtigheden.
Største undersøgelse nogensinde
Det er ikke let at forudsige, hvordan den globale opvarmning vil påvirke vindyrkningen i 2050. Men hos Bordeaux-slottet Château Montrose i Saint-Éstephe vil man nu gøre et forsøg via en såkaldt landbrugspedologisk og klimatisk undersøgelse. Pedologi er videnskaben for studier i jordbunden. Målet for slottet er allerede nu at kunne forberede vinmarkerne på fremtidens klimaændringer.
Ifølge Montrose er det første gang nogensinde, et vinhus udfører en så omfattende og fremtidsorienteret undersøgelse af klima- og jordbundsforhold.
Har opsat 60 sensorer
Til at udføre undersøgelsen, der vil strække sig over flere etaper, har slottet indgået samarbejde med en klimatolog, Benjamin Bois, og en geolog, Pierre Becheler. For et år siden satte de to hele 60 sensorer op i Montroses vinmarker, og de er nu i fuld gang med at måle såvel temperaturen som fugtigheden i forskellige partier af markerne. Vinmarks-partierne er udvalgt efter deres forskelligartethed - nogle partier er fx mere følsomme over for meldug andre over for tørke, mens druerne i andre igen modner lidt hurtigere osv.
Undersøgelser dybt nede i jorden
De mange data fra sensorerne vil blive analyseret til oktober i år. Man vil også undersøge de forskellige jordlag under vinstokkene i flere meters dybde.
Resultaterne fra den tilbundsgående undersøgelse vil blive sammenlignet med tidligere terroir-undersøgelser foretaget af Montrose. Herved kan de to forskere kortlægge den betydning, klimaændringerne allerede har haft for jordbunds- og klimaforholdene i slottets marker. Og via forskellige analyse- og datamodeller vil de også kunne komme med en forudsigelse om, hvordan billedet vil se ud om cirka 30 år - hvordan vinstokkene og druerne vil blive påvirket af den globale opvarmning til den tid. Med udgangspunkt i undersøgelsen vil slottet så kunne sætte diverse tiltag i værk for at tilpasse vinmarkerne til fremtidens klima.
Stor vækst for salget af cognac
I sidste uge nævnte vi, at verdens glæde for cognac er støt stigende. Vi bragte i den forbindelse et tema om den franske nationalspiritus samt anmeldelserne fra en smagning af en række cognac’er på det danske marked.
Nu er der udkommet en rapport, der tager pulsen på, hvordan det vil gå med salget af cognac fra i år og indtil 2025. Og det lader til at blive én lang succeshistorie. Ifølge rapporten, der er udgivet af markedsanalysefirmaet Technavio, vil det globale salg af cognac stige med det, der svarer til hele 1,9 milliarder kr. Det vil frem for alt være amerikanerne, der vil aftage flere flasker cognac og dermed tegne sig for 44% af væksten. Især salget af VS cognac forventes at få en markant fremgang på verdensplan.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Jamas Wine er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Anne-Claude Leflaive.
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Anne-Claude Leflaive. På en
særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Anne-Claude Leflaive (1956-2015) var en af Frankrigs store vin-kvinder, ligesom hun også er blevet kaldt for Bourgognes Grande Dame.
Hun voksede op i Paris og flyttede som ung til Marokko, hvor hun dyrkede windsurfing på konkurrenceplan og endte som champion. Efter nogle år med fast bopæl på Elfenbenskysten vendte hun hjem til Frankrig - til familiens vinhus, Domaine Leflaive i Puligny i Bourgogne.
Det var Anne-Claude Leflaives bedstefar, Joseph Leflaive, der havde grundlagt vinhuset i 1905, og i 1990 blev det hendes tur til at overtage direktørstolen.
Skrivebordsarbejde var dog kun et hjørne af hendes virke - det, der optog hende mest, var at fremstille den bedst mulige hvidvin - hvilket hun var overbevist om, at man kun kunne gøre med sunde og modstandsdygtige vinstokke.
I en del af en vinmark begyndte hun at eksperimentere med biodynamisk vindyrkning - noget der i 1990’ernes Bourgogne godt kunne få kollegerne til at løfte et øjenbryn eller to. Syv år efter de første eksperimenter blev Domaine Leflaive biodynamisk certificeret.
Anne-Claude Leflaive har siden da været en ivrig fortaler for indførelsen af biodynamik i Bourgognes vinmarker - og en lige så arv modstander af genmodificerede vinplanter.
Hun var også en af drivkræfterne bag Ecole du Vin et des Terroirs - en vinskole, hvor drueavlere og vinproducenter kunne blive undervist i biodynamisk vindyrkning.
Det lykkedes ikke kun Anne-Claude Leflaive at fremstille top-hvidvine, som har gjort familiens vinhus berømt viden om - selv opnåede hun også at blive en af de højst respekterede vinmagere i såvel Bourgogne som i resten af Frankrig.
I 2006 blev hun udnævnt til ”verdens bedste vinmager af hvidvin” af det anerkendte britiske vinmagasin Decanter. Og i 2014 blev hun af Institute of Masters of Wine udnævnt til ”Winemaker’s Winemaker”.
Ved sin alt for tidlige død efterlod hun sin mand, Christian Jaques, og deres tre børn.
Kan man lave hvidvin på blå druer?
Jeppe Rasmussen mener at have hørt, at man kan lave hvidvin på blå druer, men det er hans kone ret sikker på ikke kan lade sig gøre. - Hvem af os har ret, skriver han. - Og hvis man kan det, er det så almindeligt udbredt?
Når man laver champagne, er det almindeligt. Til mange champagner bruger man de blå druer Pinot Noir og Pinot Meunier, først og fremmest for at give vinen rygrad og struktur, tyngde og dybde.
Når man presser de blå druer, skynder man sig at fjerne drueskallerne fra den farveløse most, men helt at undgå, at der kommer lidt farve med i mosten, kan man ikke. En champagne med Pinot vil derfor altid være en anelse mørkere end en vin, der kun er lavet på de grønne Chardonnay-druer.
Det er bestemt muligt at lave en hvid bordvin på blå druer. I Frankrig ville man kalde den "Blanc de Noirs" - hvid på sort (blå). Betegnelsen bruges dog mest på mousserende vin, men det hænder også, at den bruges på hvidvin.
I øvrigt er det ikke utænkeligt, at nogle tror, at en Sauvignon Blanc-hvidvin er lavet på druen Cabernet Sauvignon. Men det er ikke tilfældet. De to druer er vidt forskellige, den ene grøn og den anden blå.
Ugens vinøse billede
Tage Gissel har en lille vingård på Midtfyn, hvor han blandt andet dyrker lidt Pinot Noir.
- Jeg skar en gren af en vinstok engang i vinter, og stak den i et krus med vand, skriver han. - Og nu ser den sådan ud med fine små nye druer. Et smukt syn her midt på Fyn!
Det synes vi også, og vi siger tak for billedet - måske kan det inspirere nogen af VinAvisens læsere til at forsøge sig med et afklip.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
627
Barolo i Piemonte ligger omgivet af sine vinmarker og med borgen Castello Falletti knejsende i sit centrum (foto © Marchesi di Barolo).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 22 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen