Nyheder for uge 23, 2021

Fleecetæpper til vinstokkene

Når kulden bider, luner det med en god fleecejakke. Måske er det denne kendsgerning, der ligger til grund for et særligt forsøg hos to vinproducenter i appellationen Anjou i Loire. Forsøget udføres af det lokale vinråd i samarbejde med den franske appellationsmyndighed INAO (Institut National des Appellations d’Origine).

Gang på gang har hård forårsfrost gjort katastrofale indhug i den franske druehøst, og forsøget går ud på at gøre vinstokkene i stand til at kunne klare frosten ved at pakke dem mere eller mindre ind i fleece.
Hos den ene vinproducent, Domaine Ogereau, har man overdækket 0,40 hektar vinstokke midt i en vinmark med brede baner af fleece, der ligger som et lunende tæppe over planterne. Og hos den anden producent, Domaine du Fief Noir, er 0,50 hektar blevet pakket ind række for række og tæt ned omkring de enkelte rækker.

Resultater efter forårsfrost

Forsøget startede i 2020, men her var foråret for mildt til, at man kunne registrere nogen effekt. Men i år, hvor der var hård frost adskillige nætter i løbet af en og samme måned, var der for alvor resultater at spore.
Hos Domaine Ogereau blev 10% af de nye knopper på de vinstokke, der befandt sig under fleecen, beskadiget. Når det gjaldt kontrol-vinstokkene - de rækker af vinstokke, der ikke var overdækkede, og som stødte op til forsøgsområdet - så var hele 90% af knopperne blevet beskadiget af den hårde frost.

En grøn ø i et månelandskab

Hos Domaine du Fief Noir, hvor vinstokkene var direkte pakket ind i fleecen, forårsagede frosten ingen skader overhovedet. Som ejeren af vinhuset udtrykte det til Vitisphere, så var marken forvandlet til et månelandskab bortset fra en frodig grøn ø bestående af de vinstokke, der havde været beskyttet af fleecen.
Fleece, der er et syntetisk materiale, evner ikke kun at holde kulden effektivt ude men er også et utroligt let materiale og derfor velegnet til formålet.
Man er dog i gang med lignende ”indpaknings-forsøg” med andre tekstiler i flere andre vindistrikter rundt om i Frankrig. Igen foregår det i et samarbejde mellem de lokale vinråd og INAO.

Sverige vil frem som vinland

Mens Danmark har omkring 90 professionelle vingårde, har Sverige cirka 20. Det er ikke mange, men de svenske vinproducenter spår selv, at deres hjemland går en fremtid i møde som et langt større vinland.
Derfor har producenterne nu grundlagt en ny brancheforening, Sveriges Branschorganisation för Oenologi & Vitikultur (SBOV), der har til formål at promovere svensk vin og sørge for, at vinmarksarealet vokser i de kommende år. I spidsen for foreningen står grundlæggeren af Långmyra Vineri på Gotland, Emma Serner.

Yderligere 10.000 hektar

I dag breder vinstokkene i Sverige sig over cirka 100 hektar, men ifølge foreningen findes der yderligere 10.000 hektar jord, som er velegnet til vindyrkning. Og den findes fortrinsvis i de områder, der ligger ud mod de svenske kyster - hvilket vil sige i Skåne, Halland, Blekinge, Öland, Gotland, Vänern og Vättern.
Der er lang vej igen, før der kan dyrkes internationale druesorter på svensk jord - de druer, som de svenske producenter bør satse på i fremtiden, er ifølge online-mediet Livets Goda de tysk udviklede PIWI-sorter. Det er hybrid-sorter, hvor PIWI står for ”Pilz ” (svamp) og ”widerstandsfähig” (modstandsdygtig) - altså druer, der er resistente over for svampeangreb. Disse druer anvendes også i stigende grad i de danske vinmarker.

Supersmagere og Covid-19

En ny undersøgelse tyder på, at der er en forbindelse mellem supersmagere og evnen til at modstå Corona-virus.
Men lad os først lige opfriske det om de forskellige typer smagere: Supersmagere, medium-smagere og ikke-smagere. Sidstnævnte vil typisk sige: "Det er hip som hap, hvilken vin, du kommer i mit glasset - jeg kan alligevel ikke smage forskel."
Der findes fem forskellige slags smage: sødt, salt, surt, bittert og umami. Supersmagere opfatter alle smage mere intenst end medium-smagerne (dem der er flest af) og ikke-smagerne. Den største forskel mellem smagerne gælder bitterstofferne.
Det viste en undersøgelse fra 2007 fra Yale University. Her uddelte man til en større mængde deltagere små lapper af trækpapir, der var vædet med en opløsning af stoffet propylthiouracis. Og resultatet var ganske interessant. 25% kunne overhovedet ikke smage stoffet, 50% fandt, at papiret smagte bittert, mens de sidste 25% (supersmagerne) fandt, at det smagte overordentligt bittert.

Højeste antal indlæggelser hos ikke-smagerne

I den nye undersøgelse, der er udført af forskere ved blandt andet Baton Rouge General Medical Center i Los Angeles, fulgte man sidste år 1935 amerikanere, der via deres job var særligt udsatte for Covid-19. Forskerne målte deres evne til at smage bitterstoffer og bestemte ud fra det, om deltagerne var supersmagere, medium-smagere eller ikke-smagere.
Dernæst fulgte man dem nøje gennem hele 2020 og registrerede, om de fik Covid-19 eller ej, og hvor hårdt de blev angrebet af sygdommen.
Undersøgelsen viste, at der blandt supersmagerne var langt færre, der blev testet positive end i grupperne af såvel medium-smagere som ikke-smagere.
I gruppen af ikke-smagere var der det højeste antal deltagere med positive tests, og det var blandt dem, der var den største risiko for at udvikle svære symptomer med indlæggelse til følge. Ingen af de supersmagere, som udviklede Covid-19, blev indlagt.

Et stof hæmmer udviklingen af virusset

Man kan undre sig over, at forskerne overhovedet satte sig for at undersøge forbindelsen mellem smagetyper og Covid-19. Årsagen er ifølge Wine-Searcher, at tidligere undersøgelser har vist, at en høj koncentration af smagsreceptorer - de molekyler, der sidder på smagscellernes overflade, og som kan genkende de fem smage - har forbindelse til en lavere risiko for at få en bakterieinfektion. Og en sådan høj koncentration af smagsreceptorer har netop supersmagerne.
I forbindelse med Covid-19 viste det sig, at især nogle bestemte receptorer med navnet TAS2R38, som opfanger bitterstoffer - og som er særligt udviklede hos supersmagerne - kan hæmme udviklingen af virussen.
Når en supersmager får fx en Pinot Blanc, broccoli, kaffe eller andre fødevarer med en lidt bitter tone, aktiveres disse receptorer, hvorved de begynder at producere stoffet nitrogenoxid. Og det er dette stof, som bremser et protein, der forårsager Covid-19.
Nu skal man jo - ifølge forskerne - ikke tro, at man er immun over for virussen, fordi man er en supersmager. Men til gengæld maner forskerne til forsigtighed i denne tid, hvis man hører til dem, der ikke kan smage så mange forskellige nuancer i såvel vin som mad.
Det er alt sammen meget interessant - og lidt indviklet - og hvis man vil læse undersøgelsen i dens helhed, kan man klikke her.

Bordeauxs ældste vinstok

Hvis man er på jagt efter Bordeauxs ældste vinstok, skal man ikke til vinmarkerne hos distriktets fornemme vinslotte men derimod til Place de la Victoire midt i Bordeaux by.

Vinstokken vokser i espalier op ad en husmur på den store plads midt imellem en café og en MacDonald’s restaurant. Her blev den plantet engang i 1700-tallet af familien Duverger, og det er stadig et familiemedlem, der til daglig passer den gamle vinstok.
Der blev oprindelig plantet seks vinstokke på pladsen - fire med rødvinsdruer og to med hvidvinsdruer. Men det er altså kun denne ene, der har overlevet, og dens druer er af den sjældne sort Txakili Noir, som menes at stamme fra Baskerlandet.

Kun 40 flasker årligt

Hvert år bliver der høstet druer til i alt 40 flasker vin. Og samtlige flasker tilhører Bordeaux by og nydes ved officielle lejligheder på byens rådhus.
Når druerne skal høstes senere i år, vil byens borgere traditionen tro stimle sammen omkring vinstokken for at følge med i arbejdet, der foregår i flere meters højde over gadeniveau.
Man kan læse mere (på fransk) om vinstokken og se flere billeder ved at klikke her.

Vrede over udbryder-gruppe i Rioja

Det berømte spanske Rioja-distrikt er inddelt i tre underdistrikter: Rioja Alta, Rioja Oriental og Rioja Alavesa - hvoraf sidstnævnte er det mindste af dem.

Netop Rioja Alavesa er i øjeblikket genstand for ophedede diskussioner. En gruppe af distriktets vinproducenter ønsker nemlig at skabe deres egen appellation - eller DO (Denominación de Origen), som det hedder på spansk - med navnet Viñedos de Álava. Og nu har denne udbryder-gruppe indsendt en officiel ansøgning til EU om oprettelsen af den nye DO.
Det har vakt vrede hos Consejo Regulador Denominación Origen Calificada Rioja - det vinråd, som er Rioja-distriktets øverste vinøse myndighed.

Vil om nødvendigt gå rettens vej

Ifølge The Drinks Business har vinrådets præsident, José Luis Lapuente udtalt, at man om nødvendig vil gå rettens vej for at stoppe etableringen af den nye appellation.
Hvis appellationen Viñedos de Álava bliver en realitet, vil dens producenter ikke længere være en del af den store Rioja-appellation - og vil derfor heller ikke længere være medlemmer af vinrådet.
Men årsagen til ønsket om en egen appellation er netop også utilfredshed med Riojas vinråd, der ifølge udbryder-gruppen ikke har holdt, hvad det lovede tilbage i 2016. Dengang fik vinrådet bremset et lignende ønske om en egen appellation fra de selv samme producenter ved at love drastiske reformer og ændringer, som skulle tilgodese de små og mindre producenter i Rioja Alavesa. Siden da er der ifølge producenterne kun ført ganske få forbedringer ud i livet.

Stadig flere kvindelige vinsamlere

Folk, der samler på fine vine, er typisk velbeslåede mænd, der har rundet de 60 år. Det fremgår af en rapport, der er et resultat af en to år lang undersøgelse udført af analyseinstituttet Areni for Bordeaux-négocianten Mestrezat Grands Crus.
Undersøgelsen stiller skarpt på fremtidens samler af fine vine, og dens resultater skal hjælpe de handlende af den slags vine med at tilpasse sig den fremtidige samlers ønsker.
At den typiske vinsamler er en mand - og en mand, der er lidt oppe i årene - kan vist ikke overraske nogen. Googler man ordet vinslamler og tjekker under "billeder", popper der stort set også kun mænd med grånende tindinger op på skærmen.
Men ifølge undersøgelsen, der tog udgangspunkt i fire nøglemarkeder, Storbritannien, USA, Kina og Hong Kong, blæser der nye vinde. I de to førstnævnte lande er 30% af vinsamlerne i dag kvinder - og i Kina og Hong Kong udgør kvinderne hele 50%. Og endnu en bemærkelsesværdig oplysning er, at 38% af vinsamlerne - uanset køn - er under 35 år. Sådan forholdt det sig ikke for bare 15 år siden.

Krævende og trofaste samlere

Areni har også rådført sig med flere auktionshuse - heriblandt Sotheby’s, som kan bekræfte, at der er en stigning i antallet af både kvinder og yngre bydere på deres auktioner over fine vine.
Af rapporten fremgår det også, at vinsamlerne bliver stadig mere krævende, når det gælder service-niveauet i de forretninger, de handler med. Til gengæld er der også en stigende tendens til, at samlerne er yderst trofaste kunder, der handler de samme steder år efter år.
Rapporten indleder med et forsøg på en definition af begrebet fine vine. Det er vine, der solgt ex-cellar (direkte fra et vinslot til samleren) til priser fra 30 euro (cirka 225 kr.) og opefter - og vine, der kan gemmes, og som udvikler sig med årene. Man kan læse rapporten i sin helhed ved at klikke her.

Hus af 10.000 flasker

Vi har med jævne mellemrum nævnt huse og hytter bygget af tomme vin-, øl-, og spiritusflasker. Men hvem var den første, der fik idéen til den slags genbrug?

Det var højst sandsynligt amerikaneren William Peck, der opførte sit flaskehus i Tonopah, Nevada, i 1902.
Det blev skabt af 10.000 ølflasker, indsamlet i byens saloons. Ud af flaskerne blev der et etplanshus med fem værelser. Desværre blev Pecks flaskehus ødelagt i begyndelsen af 1980’erne.

Fantastisk vin- og madcenter i Dijon

For fem år siden blev det store vincenter i Bordeaux by, Cité du Vin, indviet. Det kostede 81 millioner euro (cirka 600 mio. kr.) at opføre, og det breder sig over 30.000 kvadratmeter.
I december 2021 vil Dijon i Bourgogne (hvis alt går efter planen) kunne slå dørene op for sit store Cité de la Gastronomie et du Vin - som slår Cité du Vin med sine i alt 70.000 kvadratmeter og et budget på 200 mio. euro (cirka 1,5 milliarder kr.).
Men nu er det nye byggeprojekt heller ikke kun helliget vin men også gastronomi, og så er der virkelig tale om en ”cité”(by) med tilhørende 540 boliger, et firestjernet hotel med 125 værelser, cafeer, restauranter, en gastronomi-skole, en biograf med 13 sale osv.

Udstilling om de 1000 climats

Mad- og vincentret vil rumme et vinmuseum, vin- og madbutikker og konferencefaciliteter, og man regner med, at 350.000 gæster årligt vil besøge dette nye tempel for gastronomi.
I Dijons gamle tomme hospital, der bliver integreret i det moderne byggeri, vil der være en permanent udstilling om Bourgognes mere end 1000 climats - små marker eller jordstykker med deres helt eget terroir. Disse climats kom med på Unescos verdensarvsliste i 2015.
Projektet har sin egen hjemmeside (på fransk) med mere info, flere billeder og adskillige YouTube-film.

Fransk orden til dansk vinimportør

En af Danmarks ældste aktive vinimportører, Steen Engelbrecht, der ejer vinfirmaet La Maison Sevino i Havreholm, modtog mandag den 31. maj den ærefulde franske orden, "Ordre du Mérite Agricole". Og det gjorde han for sin fremragende indsats inden for formidling - og promovering af fransk vin i Danmark.

76-årige Steen Engelbrecht kom for næsten 60 år siden i lære som volontør i den danske vinbranche og har gennem tiderne indtaget ledende stillinger i store vinfirmaer og bestyrelsesposter i vinorganisationerne VSOD og SOPEXA. I dag styrer han sine forretninger fra nogle idylliske bygninger i Havreholm Møllehus nær Hornbæk.

I glemte at nævne...

I sidste uges gode spørgsmål spurgte en læser om, hvordan en Amarone kan opnå et alkoholindhold på 17%. Læseren havde hørt, at gæringen går i stå ved cirka 15%, når der ikke er mere gær og sukker i vinmosten.
Vi svarede, at man rigtig nok må regne med, at gærcellerne omkommer af druk, når man når så højt et alkoholindhold i den gærende druemost - men at det er muligt at fortsætte op til 18% alkohol, hvis der er sukker nok vinen.
Vores svar har fået flere læsere til tasterne - alle med samme input: at der jo findes gærtyper, som ikke dør, når alkoholen kommer op på den anden side af 15%.

Alkoholtolerante gærtyper

Det er helt korrekt, og det burde vi selvfølgelig have nævnt. Der findes gærtyper, som er så alkoholtolerante, at vinen kan opnå et alkoholindhold på 18%. Man kan få et indtryk af, hvordan en række forskellige gærtyper har en alkoholtolerance på mellem 11 og 18% ved at klikke her.
Hos det dansk baserede fødevareingrediens-firma Chr. Hansen Holding har man også udviklet en gærtype til vinfremstilling, der har en alkoholtolerance på op til 16%.
Den slags gærtyper er da også i stigende grad nødvendige set i lyset af klimaændringerne, stigende temperaturer og druer med et stadig højere sukkerindhold.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Peter Thomsen har sendt os dette billede af sin charmerende vingård i Langhe-området i Piemonte.
Ca’Barun hedder gården, hvis ældste del er mere end 200 år gammel, og til den hører en 1 hektar stor vinmark.
Man kan læse mere om Peter Thomsen i denne uges Blå Bog ovenfor.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 22 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.