Udsigt over vinlandskab i Chianti Classico. Foto: Consorzio Vino Chianti Classico.
Chianti Classico inddelt i underzoner
Chianti Classico er den centrale (klassiske) del af det store Chianti-distrikt i Toscana. Det er herfra de bedste Chianti-vine pr. tradition stammer, og appellationens vingårde er underlagt en række produktionsregler af Chianti Classicos vinråd. Man kan altid genkende vinene fra området på logoet med den sorte hane, ”il gallo nero”.
Nu går Chianti Classico en ny tid i møde med en række underinddelinger, såkaldte Unità Geografiche Aggiuntive (UGA) (yderligere geografiske enheder).
UGA’erne knytter sig til i alt elleve vinbyer: Castellina, Castelnuovo Berardenga, Gaiole, Greve, Lamole, Montefioralle, Panzano, Radda, San Casciano, San Donato in Poggio og Vagliagli.
Gælder kun top-vinene
I første omgang vil man kun se bynavnene på de vine, der er klassificeret som Gran Selezione. Det har siden 2013 været den højeste og fineste klassifikation i Chianti Classico. Målet er dog, at UGA’erne en dag skal omfatte samtlige af appellationens vine.
En underinddeling af Chianti Classico har været diskuteret i de sidste par årtier, men der har været alt for stor uenighed om, hvor grænserne skulle lægges. Først nu har det været muligt for vinrådet at få den fornødne opbakning fra producenterne - hele 90% af de i alt 500 medlemmer stemte for forslaget.
Nu mangler listen over UGA’er kun at blive godkendt af det italienske landbrugsministerium, hvilket regnes for en formsag - der dog kan tage op til et år.
Man kan spørge sig selv, hvorfor man overhovedet laver den slags underinddelinger. Det gør man for at understrege de forskelle, der er på vinene i de enkelte områder i Chianti Classico. Det har ifølge Decanter intet med kvalitetsforskelle at gøre men udelukkende med vinenes karakter og smag samt med deres kulturelle ophav.
Slut med internationale druer!
Samtidig med, at UGA’erne blev godkendt af vinrådets medlemmer, blev der også vedtaget nye drue-regler for Gran Selezione-vinene. Fremover skal vinene indeholde 90% og ikke kun 80% af distriktets førende rødvinsdrue, Sangiovese. De sidste 10% skal bestå af en eller flere af områdets oprindelige druer, Colorino, Malvasia Nera, Sanforte, Canaiolo, Mammolo og Pugnitello.
Internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot vil ikke længere blive accepteret for Gran Selezione-vinene. Og det er naturligvis ikke faldet i god jord hos de producenter, der siden tidernes morgen har anvendt en lille del internationale druer i deres top-rødvine.
Nogle af vinrådets medlemmer mente stik modsat, at man burde indføre en regel om, at en Gran Selezione skulle indeholde 100% Sangiovese.
Fra Underground Cellars hjemmeside.
Fremtidens salgsmetode?
Der er mange måder, et vinfirma kan sælge sine vine på - som nu fx det californiske online-firma
Underground Cellar, der netop har lanceret et helt nyt koncept.
Hver dag kan kunderne købe ”dagens vine” - en til to forskellige vine af rigtig god kvalitet til rimelige penge.
Hvis en kunde fx køber seks flasker rødvin på Pinot Noir til 30 dollars (cirka 190 kr.) flasken, kan vedkommende være heldig, at et par af flaskerne bliver opgraderet til vine på samme drue og til en flaskepris på fx 600 dollars (cirka 3700 kr.). Men der er ingen garanti. Overraskelsen kommer, når man åbner kassen med vin.
Ideen er selvfølgelig at lokke kunderne til at købe rigtig mange vine i håb om, at de skulle være blandt de heldige ”vindere”. Desuden kan det jo være, at ”vinderne” får smag for de kostbare vine og lyst til at spare sammen til flere flasker.
Noget for spillefugle
Ifølge firmaet selv går konceptet også ud på at introducere kunderne for nye vine, vinhuse og vindistrikter rundt om i verden.
Det lyder alt sammen meget godt - og sjovt, hvis man er lidt af en spillefugl. Men der er jo også et minus ved sådan at blive overrasket af nogle helt andre vine i den tilsendte kasse.
Det kan jo være, at man rigtig gerne vil have netop de seks flasker vin, man har bestilt - og måske kan man slet ikke lide den kostbare vin. Desuden er en højere pris bestemt ikke altid lig med en bedre vin.
En høstscene fra Danmarks største vingård, Dyrehøjgaard.
En webside om dansk vin
Danmark har officielt været et vinland siden år 2000, og i dag findes der 126 erhvervsproducenter, der sælger deres vine til forretninger og restauranter. Derudover er der et større antal hobbyvinavlere.
Der skrives ikke så meget om dansk vin - det er selvfølgelig også stadig et nicheprodukt i forhold til den store vinverden. Men det syntes vinimportøren (og kunstneren) Poul Erik Bermann, at der skulle rettes op på, og på siden www.raadtilvin.dk har han samlet en større mængde viden omkring dansk vin.
Der er tale om både korte overskuelige artikler og i alt tolv podcasts, hvor Bermann taler med danske vinproducenter.
Første vingård i 1936
Der er blandt andet en lille men god oversigt over dansk vins historie, og hvis man tror, vinproduktion herhjemme er et nyt fænomen, må man tro om. Danmarks ældste vingård, Furesødal, blev gundlagt i Birkerød i 1936 - i dag er den omdannet til hestepension.
Man kan også få et overblik over de danske vinklassifikationer og hvilke druer, der dyrkes.
Der gemmer sig mange interessante oplysninger i det materiale, Poul Erik Bermann har samlet - blandt andet, at der i 2020 blev solgt 588.000 flasker dansk produceret vin herhjemme. Til sammenligning importerede Danmark i 2018 cirka 190 millioner flasker vin fra udlandet.
Der skal tænkes nyt
Poul Erik Bermann kommer også med en status over dansk vin - og et råd til, hvordan vinproduktionen i fremtiden måske kan blive mere rentabel for vinproducenterne.
Danmark har efter hans mening dygtige producenter, der med stor passion fremstiller vine af rigtig god kvalitet. Men der skal tænkes nyt, hvis dansk vinavl også skal være en lønsom forretning. Produktionsarealerne skal øges, og der skal skabes en eller anden form for stordrift. En idé er at centralisere vinificeringen i nogle få store fælles produktionslokaler - med andre ord kooperativer. En anden idé går ud på at skabe en fælles salgsorganisation, som står for markedsføringen og salget af vinen.
Det fine Château de la Crée ligger omgivet af sine vinmarker. Slottet, der har rødder tilbage til 1400-tallet, blev købt af Evenstad Estates i 2015.
Fra Oregon til Bourgogne
Man hører med jævne mellemrum, at franske vinproducenter køber vinhuse og vinmarker i USA. Men at amerikanske producenter investerer i Frankrig er noget mere sjældent - og i Bourgogne uendeligt sjældent. Distriktets fornemme vinmarker har som regel adskillige ejere, der hver især ejer et par rækker vinstokke. Disse vinstokke går i arv i generationer inden for samme familie - og hvis de endelig bliver solgt, er det til franske kolleger.
Alligevel lykkedes det Ken og Grace Evenstad, der ejer vinhuset Evenstad Estates, som de første nogensinde fra staten Oregon at købe Château de la Crée og vinhusets 10 hektar vinmarker i Côte de Beaune. Det var tilbage i 2015.
Når man først har fået en fod inden for i Bourgognes vinverden, går det lidt lettere, hvis man ønsker at opkøbe flere vinstokke eller vinhuse. Og det er netop, hvad Evenstad Estates har gjort for nylig med erhvervelsen af Domaine Christian Confuron & Fils i Côte de Nuits.
Man skal kende nogen, der kender nogen
Med i købet hører vinhusets 6 hektar vinstokke, der fordeler sig på flere grand cru og 1. cru marker i Côte de Nuits.
Som Grace Evenstad har udtalt til Wine-Searcher, så skal man kende nogen i Bourgogne, der kender nogen, som igen kender nogen, der vil sælge, og her er det selvsagt en stor fordel allerede at have interesser i distriktet.
Det, der gør Bourgogne så interessant for en vinproducent fra Oregon, er druen Pinot Noir, som er den førende blå drue i såvel det franske distrikt som i den amerikanske stat. Og de vinstokke, der hører til Domaine Christian Confuron & Fils bærer stort set alle Pinot Noir-druer.
Ud over de 40 hektar vinmarker, som Evenstad Estates nu ejer i Bourgogne, har vinhuset også 120 hektar i Oregon.
Vinløv angrebet af Flavescence Dorée. Foto: Wikipedia/ Josef Klement.
RNA-teknologi mod frygtet virus
En af de mest frygtede vinmarkssygdomme er Flavescence dorée som først angriber vinløvet, så det får en gylden farve (deraf navnet dorée, der er fransk for "forgyldt"). Bladene falder af, hvorefter angrebet fortsætter for til sidst at slå hele vinstokken ihjel.
Sygdommen, som overføres af vincikaden Scaphoideus Titanus, har især bredt sig i Bordeaux og Bourgogne i de senere år.
Derfor gør forskningsinstituttet INRAe (Institut national de la recherche agronomique) i Bordeaux også en stor indsats for at finde frem til et effektivt (og miljøvenligt) bekæmpelsesmiddel, og ny forskning har nu vist, at brugen af RNA-teknologi måske er vejen frem.
Forhindrer at insektet smitter
Ligesom de fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, er arvematerialet i visse virusser RNA (Ribonucleic acid). RNA-teknologi har været omtalt en del i medierne i den senere tid, da det er den teknologi, som anvendes i nogle af vaccinerne mod Covid-19 - blandt andet i Pfizer-BioNTech and Moderna.
Hos INRAe har man i et forsøg sprøjtet RNA-molekyler ind i vincikader (det må være nogle meget små sprøjter…). Her har det vist sig, at molekylerne forhindrer proteinet VmpA i et gå i aktion. Det er dette protein, der bevirker, at Flavescence dorée i første omgang kan trænge ind i cellerne på insektet og dermed overføres til vinstokkenes løv.
Indtil videre er det lykkedes forskerne at blokere vincikadernes evne til at ”smitte” vinstokkene i op til tolv dage.
CIVA havde på forhånd udsendt små æsker med smagsprøver på nogle af vinene, så det var muligt online at afholde smagninger sammen med vinproducenterne.
Stor succes for digital vinmesse
I uge 20 nævnte vi, at Alsaces vinråd, CIVA (Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace), i år havde valgt at afholde en udelukkende digital udgave af den årlige messe for vinbranchen, Millésime d’Alsace.
Vinmessen løb af stabelen fra d. 7. til 9. juni, og det var faktisk verdenspremiere, når det gælder digitale vinmesser for et enkelt vindistrikt.
Selvfølgelig har man hos CIVA været spændt på, hvordan det skulle gå, men der var ingen grund til nervøsitet - den digitale messe blev en bragende succes.
Allerede en uge efter, der var lukket op for tilmelding til messen, havde 900 vinbranchefolk registreret sig. Og i alt deltog 3750 vinimportører, restauratører, sommelierer osv. i den digitale version - hvilket var hele fem gange flere end ved den seneste fysiske udgave af messen.
Deltagere fra Peru og Nepal
2700 deltagere kom fra andre lande end Frankrig, og blandt de tilmeldte var der vinbranchefolk fra lande som Peru, Indien og Nepal. De fleste ikke-franske deltagere kom fra USA efterfulgt af Storbritannien, Italien, Canada og Taiwan.
70% af de 100 alsaciske vinproducenter, der udstillede deres vine, var økologisk eller biodynamisk certificerede - eller i færd med at blive det - hvilket vidner om den store interesse for miljøvenlig vindyrkning i det nordfranske distrikt.
Til sammen præsenterede producenterne 400 forskellige vine, og afholdt i alt 2000 virtuelle møder med de mange registrerede vinbranchefolk.
Med så stor en succes kunne man forestille sig, at CIVA vil fortsætte med at afholde digitale udgaver af Millésime d’Alsace. Men der er intet af den slags i støbeskeen endnu, og ifølge direktøren for CIVA, Gilles Neusch, er der stadig et stort behov for at mødes ansigt til ansigt.
Muscadine-druer. Foto: Wikipedia/MPF.
Amerikas egen drue
De druer, som amerikanerne i dag fremstiller vin på, stammer hovedsageligt fra Europa. Det gælder fx Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Syrah.
Dog, så findes der nogle få oprindelige amerikanske druer, som stadigvæk anvendes til vinfremstilling. Det gælder ikke mindst Muscadine, der har været brugt på amerikansk jord til fortrinsvis søde vine lige siden 1500-tallet.
Druen, der trods navnet intet har med Muscat-druen at gøre, har et lavt sukkerindhold, så vinenes sødme opstår via tilsætning af sukker under vinfremstillingen.
Druer på størrelse med golfkugler
Muscadine findes i både blå og grønne udgaver, som bliver forvandlet til henholdsvis rødvin og hvidvin. Druerne er runde og kan blive så store som golfkugler - hvorfor de kun kan høstes i hånden. Og så har de meget tykke skaller, der er svære at tygge. Frugtkødet smager faktisk rigtig godt, men for at spise det må man som regel lave hul i druens skal og suge kødet ud.
Men netop på grund af de usædvanligt tykke skaller er druerne ekstra rige på antioxidanter, heriblandt det helsebringende stof resveratrol.
Druen dyrkes i samtlige af USAs sydøstlige stater og især i Georgia, Mississippi, Florida, North Carolina og South Carolina.
Fra det store digitale værk over den østrigske vinverden.
Første digitale atlas over et vinland
Österreich Wein Marketing (ÖWM) har netop lanceret et ret fantastisk og detaljeret online atlas over de østrigske appellationer og vinmarker. Og ifølge ÖWM er der tale om verdens første digitale oversigtsværk over et helt lands forskellige vinområder.
Når man har klikket ind på
www.riedenkarten.at, kan man vælge, om teksten skal være på tysk eller engelsk. Dernæst kan man klikke videre ind på de enkelte appellationer - eller DAC, som de hedder i Østrig - og dykke dybere ned i de forskellige klassifikationer for hvert område. Klassifikationssystemet er illustreret via en pyramide med den fineste klassifikation, Riedenwein (enkeltmarksvin) i toppen. Der findes i alt 4300 Rieden i Østrig, som man så ligeledes kan tjekke ud en efter en. Næste niveau er Ortswein (sted-vin) og i bunden kommer så Gebietswein (regionalvin).
Et opslagsværk for vinbranchen
For hvert eneste lille vinområde eller mark får man en oversigt over klassifikationen, jordbunds- og klimaforhold, gennemsnitstemperaturer, solskinstimer, nedbørsmængde, markernes højde over havets overflade og deres placering i forhold til Solen. Derudover oprulles en kort beretning om områdets historie m.m.
Atlasset er først og fremmest målrettet vinbranchen - som et opslagsværk i forbindelse med markedsføring af østrigske vine. Men enhver vininteresseret forbruger vil også have glæde af oversigten - når man fx sidder med et glas østrigsk vin og vil vide mere om dens ophav eller befinder sig midt i det østrigske vinland.
Molinari Private Reserve Wine Infused Coffee.
Vinøs kaffe
Der er rigtig mange mennesker, der starter dagen med kaffe og slutter den med et godt glas vin - heriblandt Rick Molinari, der ejer en café i Napa Valley.
Og Molinari har forenet sin morgenopkvikker med sin aftendrik ved at kreere vininfuseret kaffe. Ideen er jo ikke helt tosset - de fleste af vores læsere har sikkert smagt en god rødvin, hvor noter af kaffe i smagen sætter prikken over i’et.
Den vininfuserede kaffe laves ved at lade økologiske kaffebønner ligge og suge smag og aroma til sig i rødvin fra et lokalt vinhus i Napa. Dernæst tørres og håndristes bønnerne, hvorefter de males til kaffe.
Rødvinen skulle efter sigende smage fint igennem i det færdiglavede bryg. Og ønsker man endnu mere vinsmag, skal man tilsætte en sjat mælk.
Molinari Private Reserve Wine Infused Coffee - pyha, det var langt - kan købes ved at
klikke her. Prisen er 16 dollars (cirka 100 kr.) inklusiv forsendelse for en pose med 225 g.
Fade med biodynamisk whisky hos Waterford Distillery.
Verdens første biodynamiske whisky
Biodynamisk vindyrkning har længe været på banen, og nogle af de mest berømte franske vinproducenter følger de biodynamiske principper i deres vinmarker. Det gælder fx Domaine de la Romanée-Conti i Bourgogne, Château Latour og Angelus i Bordeaux og Zind Humbrecht i Alsace. Også i mange andre vinlande er biodynamikken mere eller mindre udbredt.
I løbet af sommeren bliver verdens første whisky udelukkende på biodynamisk dyrket byg sat til salg globalt. Det drejer sig om en whisky fra det irske Waterford Distillery, og det er tre irske landmænd, der har leveret den biodynamiske byg.
Har været mange år undervejs
Whiskyen har været adskillige år undervejs, idet landmændene først skulle indføre biodynamikken i deres vinmarker - og det i sig selv tager nogle år.
Ifølge biodynamikken følger alt i naturen en rytme, der er afhængig af Månens og planeternes faser. Og hvis man som vinproducent eller landmand vil følge de biodynamiske principper til punkt og prikke, skal man derfor beskære, så og høste på ganske bestemte dage i løbet af året.
Opskriften på, hvilke dage, der egner sig bedst til hvilke arbejdsprocesser, finder man i en særlig Måne-relateret kalender, udført af Rudolf Steiner-tilhængeren Maria Thun for mere end 50 år siden. Derudover skal jorden gødes med gødning, som fremstilles efter helt bestemte opskrifter.
Fik ideen fra vinens verden
Grundlæggeren af Waterford Distillery, Mark Reynier, har netop trukket på sin viden fra vinens verden, som han arbejdede i gennem 20 år, før han grundlagde destilleriet. Ifølge ham giver biodynamikken vinstokkene den sundeste og bedste jord, hvilket igen forstærker aromaen i vinene. På samme måde er målet med den biodynamisk dyrkede byg at give whiskyen en endnu kraftigere og mere fuldendt aroma.
Foreløbig er der fremstillet 500 fade af den biodynamiske Waterford Whisky - vi hører gerne, hvis den lander på dansk jord, på
mariette@vinavisen.dk.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Miguel A. Torres.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Miguel A. Torres, der gjorde sin families vinhus verdensberømt, og som i høj grad fornyede den spanske vinindustri. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Miguel A. Torres (f. 1941) var ikke i tvivl, dengang han skulle vælge sig en levevej. Han ville være vinmager, som den fædrene side af familien havde været det i de sidste 300 år i den spanske vinregion Penedès.
Først studerede han kemi ved universitetet i Barcelona, og derefter gik turen til ønologistudier ved universitetet i Dijon.
I 1966 vendte han tilbage til Penedès og overtog roret efter sin far i familiens vinhus Torres. Vinhuset var allerede da internationalt anerkendt, men det blev Miguel Torres, som for alvor gjorde vinhuset til et af verdens mest berømte.
Et af de store skridt på vejen mod berømmelsens tinder blev taget i 1979, da det franske blad Gault-Millau afholdt en såkaldt vinolympiade i Paris. Her mødte Miguel Torres op med sin rødvin Gran Coronas Black Label årgang 1970, som han havde fremstillet på Cabernet Sauvignon. Vinen vandt over en jævnaldrende flaske Château Latour. Det var dengang, hvor de fleste franskmænd hverken kendte den spanske vin eller vindistriktet, hvor den kom fra.
1979 var også året, hvor Miguel Torres udvidede firmaet med opførelsen af et vinhus i Central Valley i Chile.
Den evigt eksperimenterende vinproducent har desuden ført an inden for mange fornyelser i den spanske vinindustri. Det er blandt andet ham, der indførte kold-gæringen i Spanien – den teknik, der i dag bringer frugt og friskhed til mange af landets bedste vine.
Vinhuset Torres er også kendt for sit store arbejde med at genopvække gamle lokale druesorter. For cirka 40 år siden begyndte Miguel Torres jagten på disse druer, og han gjorde det ved at sætte en annonce i de lokale aviser, hvor han efterlyste gamle glemte vinstokke. Siden da er der fundet utallige af disse lokale druesorter i marker, haver og baggårde. I dag udfører Torres forsøg med i alt 54 forskellige gamle druesorter. Druerne bliver vinificeret hver for sig for at skille bukkene fra fårene. Nogle af druerne viser sig at være fantastiske til vinfremstilling, mens andre har nogle minusser. Målet er blandt andet at finde frem til druer, som er velegnet til fremtidens klima.
Torres er også bannerfører, når det gælder vinverdenens kamp mod klimaændringerne og har blandt andet sammen med det amerikanske vinhus Jackson Family Wines grundlagt International Wineries for Climate Action (IWCA). Medlemmerne af denne forening er miljøengagerede vinhuse rundt om i verden, og målet er at reducere den globale vinindustris samlede CO2-udslip med hele 80% inden år 2045.
I dag er det femte generation, Miguel Torres Maczassek, der har roret i familiefirmaet, mens hans søster, Mireia, er direktør for Torres-vinhuset Jean Léon.
Adresse: Miguel Torres, M. Torros 6, E-08720 Vilafranca del Penedès, Spanien, tlf.: 00 34 93 81 774 00, fax.: 00 34 93 81 774 44,
www.torres.es.
Hvor mange druer er der i en flaske vin?
Sigurd Pedersen vil gerne vide, hvor mange druer, der går til en enkelt flaske vin.
Det er faktisk overraskende mange. Her er et lille regnestykke:
Ud af 1 ton druer får man ofte 60 kasser eller 720 flasker vin. Da der går cirka 9 drueklaser på 1 kilo, skal der bruges 9000 klaser for at kunne fylde de 720 flasker. Det svarer til 12,5 klaser pr. flaske.
Hvis man regner med, at en klase består af cirka 40 druer, så går der altså omkring 500 druer til en flaske.
Det spiller dog naturligvis en rolle, hvor store vindruerne er, og hvor meget most man presser ud af dem.
Ugens vinøse billede
En solrig dag med klar blå himmel tog Mogens Bergmann dette billede af borgen Wineck, der knejser over den lille vinby Katzenthal i Alsace. Borgenn ligger midt i en Grand Cru vinmark med navnet Wineck Schlossberg.
For nogle år siden besøgte VinAvisen Katzenthal og kunne se, at der var lys i borgtårnet om aftenen. Borgen er nemlig beboet.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
639
Hos Justino’s Madeira vandrer man fra de højtliggende marker med kasserne på nakken ned til vineriet. (foto © Justino’s Madeira).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 21 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
