Nyheder for uge 32, 2021

Myter og facts om rosé

I uge 29 nævnte vi, at nye tal fra Coop Analyse viser, hvordan salget af rosévin er steget markant herhjemme i de senere år. Og det er især her og nu i sommervarmen, at den lyserøde vin skænkes i glassene.

Men selv om vinen er nok så populær, er der alligevel en hel del, der rynker på næsen ad rosé. Det er ikke rigtig vin, siger de, ligesom man ind imellem hører (især mænd), at det er lidt af en "tøse-drik" på grund af farven.
Vi vil vove at påstå, at folk, der har en aversion mod rosé, hænger fast i gamle myter og fordomme. Lad os se på dem én ad gangen:

........... Myte Rosévin kan ikke konkurrere med rødvin og hvidvin, når det gælder karakter og kompleksitet. ...........		........... Nej! Sådan var det måske nok engang, men i dag fremstilles der mange spændende, aromatiske og karakterfulde rosévine - og stadig flere af dem i takt med, at vinens popularitet er steget. ...........
........... Myte Rosévin er bare en terrassevin, som man køler godt ned og nyder i sommervarmen. Resten af året kan man ikke drikke rosé. ...........		........... Nej! Producenterne stræber i langt højere grad end tidligere efter at lave rosé, der passer godt sammen med mad. Prøv fx rosé til en frokost, til orientalsk mad eller en lettere kød- eller fiskeret. ...........
........... Myte Rosévin er bare noget billig vin, som man laver ved at blande rødvin og hvidvin. ...........		........... Nej! Rosé laves af blå druer, idet man kun lader drueskindet, hvori farvestoffet sidder, gære med i et begrænset tidsrum. Faktisk kan vinen betragtes som en slags rødvin, men med en lettere krop. Det er en vin, der er sig selv, og som ikke minder om hverken hvidvin eller rødvin. Kun rosé champagne laves som en blanding af rødvin og hvidvin. Og billig er rosé bestemt ikke altid. Gennem de sidste cirka femten år er der fremstillet mange premium-roséer til pænt høje priser. Verdens dyreste rosévin er Garrus fra Château d'Esclans i Provence, der herhjemme løber op i 1000 kr. flasken. ...........
........... Myte Det er nemmere at lave rosé end andre vine. ...........		........... Nej! Faktisk er det ret kompliceret at lave god rosé. Der er mange ting at tage hensyn til, og man skal være meget opmærksom på tidspunktet, hvor de blå drueskaller skal fjernes fra den gærende most for at opnå den rette farve og aroma. En hel del rosé fremstilles i øvrigt ved den metode, som franskmændene kalder saigné (udblødning), og som bruges i forbindelse med fremstillingen af rødvin. Tidligt under gæringen tapper man et parti rosévin fra tanken, så resten af mosten i tanken får endnu større skindkontakt. Det giver en fyldigere og mere koncentreret rødvin. Roséen er således et "biprodukt". ...........
........... Myte Rigtig rosévin skal være sart lyserød. ...........		........... Nej! Der laves bestemt mange lyse og raffinerede roséer af Provence-typen. Nogle af dem har den farve, franskmændene kalder oeil de perdrix, agerhøne-øje. Men der findes rosévine i hele den rosa-lyserøde palet, og nogle - blandt andet i Spanien og Italien - er så mørke, at de kan minde om en lys rødvin. ...........

Rekord for australsk vin

I uge 28 nævnte vi, at en flaske af Australiens dyreste vin, Penfolds Grange, årgang 1951, var sat til salg hos auktionshuset Langton’s til en mindste vurdering på 120.000 AUD (cirka 566.000 kr.). Vurderingen fik et ekstra nøk opad, idet flasken var signeret af Penfolds legendariske chefvinmager, Max Schubert. Hvis vinen blev solgt til det beløb, ville den være den dyrest solgte australske vin nogensinde.
Og den gamle flaske slog den hidtidige rekord - som også tilhørte en flaske Penfolds Grange årgang 1951, der sidste år blev solgt for det, der svarer til 486.000 kr.
Den signerede flaske opnåede et hammerslag på hele 142.131 AUD (cirka 658.000 kr.), og den forbliver i sit oprindelsesland, da det var en vinsamler fra Sydney, som købte den. Salgsrekorden falder på fornemmeste vis sammen med 70 års jubilæet for den første flaske Grange.

70 års jubilæum

Det er jo rigtig mange penge at give for en flaske vin, men der findes, så vidt vides, kun 35 flasker tilbage af denne årgang af Grange. Og den australske vinsamler manglede lige netop denne ene flaske - så var hans samling komplet, når det gjaldt samtlige årgange, der er fremstillet af vinen.
Max Schubert lavede kun fire fade af den første årgang af Penfolds Grange, og de fleste flasker gav han væk til sine venner.
Den netop solgte vin blev omproppet i 1988 - og det var ligeledes Max Schubert, der selv stod for dette omstændelige arbejde.

Nye propper i gamle flasker

Når det gælder ompropning af gamle vine fra Penfolds, kan det australske vinhus fejre endnu et jubilæum. I år er det nemlig 30 år siden, ”Penfolds Re-corking Clinics” blev indført.
Disse ”ompropnings-klinikker” er en service for folk, der ejer en flaske Grange eller nogle af vinhusets andre fine gamle vine, og gerne vil have dem vurderet og forsynet med en ny korkprop.
Gennem tiderne har "Penfolds Re-corking Clinics", der popper op rundt om i verden med jævne mellemrum, undersøgt og kommet nye propper i omkring 150.000 gamle flasker.
For ejerne af de fornemme vine er det også en enestående mulighed for at smage på indholdet - uden at skulle tømme hele flasken.

Ejeren får en smagsprøve

Først trækkes den gamle korkprop forsigtigt op - undertiden ved hjælp af hele to proptrækkere - og dernæst hældes en lille smule af vinen i et par glas. Og det er her, ejeren kan få sig en smagsprøve - sammen med Penfolds-folkene, der så kan komme med deres vurdering af de ædle dråber.
Når smagsprøverne er hældt i glassene, udfyldes tomrummet i flasken straks med gas - nitrogen og CO2 - så vinen ikke står og ilter, hvor kort tid, der end er tale om.
Til sidst fyldes flasken op med vin af samme mærke og fra samme årgang - i disse gamle flasker fordamper en del af vinen jo med årene - hvorefter en ny prop sættes i flaskehalsen.
En vurderingsmand fra et auktionshus er også til stede og give gode råd om salg og priser.
Man kan se en interessant lille film om dette vinøse ”lægetjek” ved at klikke her.

Fordele ved hybriddruer

Når det gælder vindyrkning, anvender man overalt i Europa den særlige vinplanteart Vitis vinifera. Den er moder til cirka 3000 forskellige druesorter, som alle bruges til vinfremstilling. Uden for Europa anvendes der også flere andre Vitis-arter - i USA dyrkes der fx druer fra moderplanten Vitis rupestris og i de asiatiske lande på Vitis amurensis. Og der skabes også hybrider mellem disse arter og så Vitis vinifera.

Den slags hybriddruer har visse fordele - ved fx at forene Vitis vinifera med Vitis Rupestris får man druesorter, som er langt mere modstandsdygtige over for diverse svampesygdomme.

Tilladt for appellations-vine

Hybriddruerne har dog hidtil ikke været tilladt for appellations-vine - AOP (Frankrig), DOC (Italien) osv. - i EU’s medlemslande.
Men nu blæser der ifølge Vitisphere nye vinde i EU. Den franske regering har nemlig fremsat et forslag om, at man tillader de europæiske vinproducenter at bruge hybriddruerne til deres appellations-vine. Ved at anvende disse mere sygdomsresistente sorter kan man skære ned på brugen af kemiske sprøjtemidler i vinmarkerne til gavn for miljøet. En godkendelse af forslaget skulle være lige på trapperne.

Stadig mindre nedbør

Chile har altid været betragtet som et godt og stabilt vinland, når det glæder klima og vindyrkning. Her er de fleste år tilpasse mængder sol og regn, og vinmarkssygdomme ser man ikke meget til.
Men også her kan man mærke klimaforandringerne - det fremgår blandt andet af et interview i The Drinks Business med vinmager Eduardo Jordan fra Viña Miguel Torres Chile, det spanske vinhus’s chilenske arm.
Torres Chile ejer i alt 314 hektar vinstokke og får ligeledes druer leveret fra flere drueavlere. En stor del af vinmarkerne befinder sig i Valle de Curicó i det centrale Chile, og her falder der ifølge Jordan stadig mindre nedbør.

Vin i stedet for køer og skov

Siden 1961 har den gennemsnitlige nedbørsmængde i Valle de Curicó ligget stabilt på cirka 750 mm, men i de senere år er der kun faldet omkring 400 mm i gennemsnit, og i 2019 og 2020 var mængden helt nede på et gennemsnit på 137 mm.
Men klimaændringerne har som nævnt ramt hele landet, og stort set over alt oplever man mere ekstreme temperaturer, flere hedebølger og flere perioder med hård frost.
Da Chile jo befinder sig på den sydlige halvkugle, har der altid været køligst mod syd, og for kun ti år siden blev den del af landet kun anset for egnet til køer og dyrkning af skov. Men nu breder vinmarkerne sig for alvor i dette lidt køligere område.

Heavy metal til Cabernet Sauvignon

I sidste uge nævnte vi, hvordan det kan have betydning for vores opfattelse af en bestemt vins smag, om vi tager en stor eller lille mundfuld. Men vi bør måske også tænke lidt over, hvilken musik, vi hører til vinnydelsen.
Der er gennem årene udført flere forsøg med forskellig musik og dens påvirkning af vores smagssans. Et eksempel er det forsøg, som den amerikanske vinmager Clark Smith udførte i 2007, hvor han lod et smagepanel smage 150 vine og lytte til hele 250 forskellige stykker musik.
Ved at sammensætte vin og musik på kryds og tværs fandt panelet frem til både gode og dårlige kombinationer - såvel for de enkelte vine som for vine på forskellige druer.
Med en rødvin på Cabernet Sauvignon i glasset ville det være sagen med noget heavy metal. Sexet musik samt Mozarts "Eine Kleine Nachtmusik" skulle derimod være fortræffelig sammen med Pinot Noir. Det må være lidt af et problem for et ægtepar, der holder af to forskellige slags rødvin …

50% lavere risiko for vindrikkere

Vi har tidligere nævnt forskningsresultater, der viser, at et moderat forbrug af vin - og især af rødvin - kan nedsætte risikoen for at få hjertekarsygdomme.
Nu har et hold britiske forskere fra University College London undersøgt, om alkoholforbruget har nogen godgørende effekt, når det gælder folk, der allerede har erhvervet sig en hjertekarsygdom.
Forskerne tog udgangspunkt i 14.386 patienter med hjertekarsygdomme og kortlagde deres drikkevaner. Det viste sig, at et let alkoholforbrug svarende til et dagligt gennemsnit på 6 gram ren alkohol nedsatte patienternes risiko for at få et hjerteanfald eller slagtilfælde - eller endda at dø af deres sygdom - med hele 50% sammenlignet med de patienter, der var afholdsfolk.

Ingen øget risiko med 3,5 glas vin

Da et almindeligt glas vin indeholder cirka 14 gram ren alkohol, så er det således meget små mængder, der skal til for at give den helsebringende effekt.
Ved et gennemsnitligt dagligt forbrug på 8 gram ren alkohol fandt forskerne en reduceret risiko på 27%. De patienter, der havde et dagligt forbrug på 63 gram ren alkohol (cirka 3,5 glas vin) havde ikke en nedsat risiko for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde, men forbruget var heller ikke forbundet med en øget risiko.
Man kan læse forskningsresultatet i sin helhed ved at klikke her.

Iste på drueskind

Vi har ofte nævnt, hvordan de store mængder drueaffald - kerner, stilke og drueskind - der bliver til overs efter vinfremstillingen, i dag finder en alternativ anvendelse. Det bruges fx som druekerneolie, biobrændsel, kosmetik og kvægfoder. Ud over at køerne kan lide drueaffaldet, skulle det også ifølge flere undersøgelser give et ekstra blødt og velmarmoreret kalvekød.

Drueresterne kan også bruges som kosttilskud i forskellige fødevarer, hvor det bidrager med sit indhold af det helsebringende stof resveratrol. Der findes endda urte-isteer, hvor kasserede drueskind erstatter almindelige teblade.

Drikkes til fisk og ost

Den slags teer fører det amerikanske te-firma Republic of Tea, og det har tre varianter på tehylderne, en rød iste på skind fra Cabernet Sauvignon, en hvid på Chardonnay, der giver en mousserende te, og en rosé på en blanding af skind fra Pinot Noir og Sauvignon Blanc.
Drueskindene, som kommer fra en række vinhuse i Sonoma, bliver straks frysetørret efter presningen af druerne og iblandet lidt tørrede frugter og urter for at afrunde smagen i den færdige te.
Men det skulle ifølge firmaet være vinsmagen, der dominerer isteerne, og det anbefales da også at drikke dem til fisk, salater, pasta, ost osv.

Stor forskel på vinmarkspriser

SAFER (Société d'Aménagement Foncier et d'Établissement Rural) - den organisation, der skal godkende alle handler med fransk landbrugsjord - er netop kommet med en rapport, som viser gennemsnitspriserne for en hektar vinmark i Frankrig i 2020. Og det er priser, der spænder meget vidt afhængig af, om marken ligger i en appellation eller ikke, hvor berømt appellationen er, hvor sunde vinstokkene er osv.
Hvis man holder sig væk fra appellationerne, koster en hektar fransk vinmark i gennemsnit 14.500 euro (cirka 108.000 kr.), hvilket jo er til at leve med. Så snart det gælder en mark i en appellation, så ligger gennemsnitsprisen pr. hektar på 150.500 euro (cirka 1 mio. kr.) - hvilket i øvrigt er mere end dobbelt så meget som i 1997.

51 mio. kr. pr. hektar

Bourgognes vinmarker er blandt de mest kostbare i Frankrig - og dyrest er markerne i Côte d’Or. Her kostede en hektar i gennemsnit 6,8 mio. euro (cirka 51 mio. kr.) i 2020 - en stigning på 4% i forhold til året før.
De største stigninger i priserne ses inden for Bordeauxs mange appellationer. Fx steg gennemsnitsprisen pr. hektar i Saint Julien med 23% til 1,6 mio. euro (cirka 12 mio. kr.), og i Pauillac med 22% til 2,8 mio. euro (cirka 21 mio. kr.).
Man skulle måske tro, at vinproducenterne i de meget dyre områder i Bourgogne og Bordeaux jubler ved tanken om, hvor høj en pris de kan få for deres vinmarker, hvis de vælger at sælge. Men tværtimod - de skrappe franske arveregler medfører, at det ofte ikke hænger sammen økonomisk at lade vinhuset gå i arv, hvorfor man bliver nødt til at sælge. Og jo højere vinmarkspriserne er, desto sværere kan det være at finde en køber.

Tre huse af 25.000 flasker

I stedet for at slæbe alle de tomme vinflasker ned i flaskecontaineren, kan man jo beholde dem, rense dem for etiketter og - når man har flasker nok - opføre et flaskehus. Det var, hvad Édouard Arsenault gjorde i 1980 i en alder af 66 år på Prince Edward Island i det østlige Canada.
Først indsamlede han flasker hos familie, venner og restauranter i nabolaget. Og da de var rengjorte, gik han i gang med det store arbejde med at forvandle de i alt 12.000 vin- og spiritusflasker til et 25 kvadratmeter stort hus. Flaskerne blev muret sammen med mørtel, og efter et halvt år stod huset færdig.

Endnu et par huse

For Édouard Arsenault var det et rent hobby-projekt, men da naboer og venner besøgte huset, opfordrede de ham til at markedsføre det som en turistattraktion.
Det gjorde han, og snart fik flaskehuset besøg fra nær og fjern.
Det gav Arsenault blod på tanden og i de følgende tre år blev det til endnu et par huse opført af yderligere 13.000 flasker.
Husene har deres egen hjemmeside, og på en lille film på YouTube kan man se og høre mere om projektet.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Harro Hallmann har taget dette billede under et besøg på et sjovt proptrækkermuseum i den lille by Burkheim. Der er udstillet mere end 1000 proptrækkere, og de er samlet af en og samme mand, Bernhard Maurer.
Billedet viser en montre fuld af proptrækkere, der er udført som dyr og mennesker. Museet har også noget så sensationelt som et peep show med frække proptrækkere. Man kan læse mere om museet på dets hjemmeside.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.