Dugfriske postkort fra Copa Jerez
VinAvisen var med, da Danmark dystede ved en ganske særlig konkurrence i Jerez de la Frontera. I nedenstående fem postkort fortæller vi om, hvordan den prestigefyldte konkurrence forløb. Og i næste uge bringer vi mere fra turen til sherry-distriktet, der også bød på ny viden og spændende besøg hos nogle af sherryhusene.
To glade danskere efter prisoverrækkelsen: Sommelier Peter Pepke (til venstre) og kok Alan Bates.
Postkort nr. 1 fra Copa Jerez:
Dansk sejr ved prestigefyldt konkurrence
Copa Jerez er en unik konkurrence, hvor internationale hold bestående af en kok og en sommelier dyster om, hvem der er bedst til at sammensætte høj gastronomi med paletten af forskellige sherryer. For nylig blev Copa’en afholdt for niende gang i sherry-byen Jerez de la Frontera i provinsen Cadíz i det sydlige Spanien.
Danmark deltog, og det var med et yderst stærkt og kompetent hold - sommelieren var restaurantchef Peter Pepke fra den anmelderroste og nyligt åbnede restaurant Esmée på Kongens Nytorv, og kokken var Alan Bates, der har sin egen mikro top-restaurant, Connection by Alan Bates, på Østerbro, hvor der kræses om de kun ti gæster, der er plads til.
Makkerparret var oppe imod ligeledes top-hold fra syv andre lande, og da præmierne blev uddelt efter endt dyst, blev den danske indsats belønnet med en flot pris for bedste hovedret med sherry til. Fire hold fik ingen priser, mens det belgiske hold erobrede hele tre priser heriblandt hovedprisen, selve Copa’en (pokalen).
Sommelier Peter Pepke fortæller dommerpanelet om sit valg af sherry til en af de tre retter fra det danske hold.
Postkort nr. 2 fra Copa Jerez:
Et flot og professionelt arrangement
Det er sherryens vinråd, Consejo Regulador, der arrangerer Copa Jerez, som afholdes hvert andet år. Og der skal lyde en stor ros til vinrådet for det yderst professionelle, flotte og festlige setup.
Rammen om Copa Jerez var Teatro Villamarta, et teater med plads til 2000 gæster, og der var godt fyldt op i teatersalen under konkurrencen med skribenter inden for vin og gastronomi fra en række forskellige lande og folk fra sherryens verden. En storskærm sørgede for, at alle kunne se, hvad der foregik på scenen, når de i alt tre retter fra hvert land blev præsenteret for det seks mand store dommerpanel. En ret ad gangen blev båret frem til dommerne, mens de matchende sherryer blev skænket i glassene, og for hver ret kom sommelieren med uddybende kommentarer om valget af sherry. Og alle i salen fik via simultantolkning på flere forskellige sprog mulighed for at følge med.
Alan Bates i gang med den danske forret, der bestod af rå kammusling med østersemulsion, citrus, æble og mandelcreme. Retten blev ledsaget af en Fino-sherry, La Panesa Fino fra Bodegas Emilio Hidalgo.
Postkort nr. 3 fra Copa Jerez:
Stor koncentration i åbne køkkener
Bagest på scenen arbejdede kokkene i åbne køkkener, hvilket gav mulighed for at opleve deres koncentration og fornemme travlheden og sveden på panderne, når den sidste pynt skulle på de seks tallerkener før servering for dommerne.
De hold, Danmark var oppe imod, kom fra Tyskland, Belgien, Spanien, Holland, England, USA og Rusland, der deltog for første gang. Og det, holdene skulle præstere, var en forret, en hovedret og en dessert med udvalgte sherryer til.
Nu er der måske nogle af VinAvisens læsere, der tænker, at sherry, som jo er en hedvin, ikke kan være den bedste match til mad. Men jo, sherry, der består af en vifte af vine fra de lyse og tørre Fino og Manzanilla over de kraftigere og mørkere Amontillado og Oloroso til den super søde Pedro Ximénez, er ideelle og spændende ledsagere til en lang række retter. Mere om det i næste udgave af VinAvisen. (Fortsættes nedenfor...).
Der blev lugtet, smagt og noteret hos dommerpanelet under konkurrencen.
Postkort nr. 4 fra Copa Jerez:
Top næser og ganer som dommere
Dommerpanelet i Copa Jerez er nøje udvalgt og består altid af nogle af verdens berømmede næser og ganer inden for gastronomiens og vinens verden. I år talte dommerne blandt andet restauratørerne af to trestjernede spanske Michelin-restauranter. Den ene var Josep Roca, der sammen med sine to brødre ejer El Celler de Can Roca i Catalonien, og den anden Quirque Dacosta, som ejer en restaurant i Alicante, der bærer hans navn.
Derudover deltog også svenske Andreas Larsson, der blev kåret som verdens bedste sommelier i 2007, og José Pizarro, der ejer seks spanske top-restauranter i London. Så det var ikke hvem som helst, Peter Pepke og Alan Bates skulle imponere.
Den danske vinderret, hvor due med brombær, rødbeder, løvstikke og svampe gik op i en højere enhed med den mørke, kraftige sherrytype Oloroso.
Postkort nr. 5 fra Copa Jerez:
Hårdt men spændende arbejde
I alt smagte dommerne sig gennem 24 små retter med lige så mange sherryer til. Det er hårdt men spændende arbejde, og efter endt konkurrence kunne dommerpanelet konstatere, at niveauet havde været utroligt højt.
Ud over selve hovedprisen, Copa’en, var der priser for bedste kok, bedste sommelier, mest kreative sammensætning samt priser for den bedste sherry-mad-match for henholdsvis forret, hovedret og dessert - og det var som nævnt den vigtige pris for hovedretten, der tilfaldt Danmark. Til Peter Pepkes sherry-valg, Oloroso VORS fra Bodegas Tradición, havde Alan Bates kreeret en hovedret bestående af due med brombær, rødbeder, løvstikke og svampe.
Og lad os bare slutte af med også at nævne det danske holds dessert og sherry-valg, så tænderne rigtig kan løbe i vand: Chokolade-ganache med vaniljeis og dadel. Hertil serveredes den sødeste af alle sherry-typerne, en Pedro Ximénez fra Equipo Navazos.
Danmark har to gange tidligere vundet hovedprisen - den ene af gangene var VinAvisen ligeledes med til konkurrencen, hvilket også udmundede i en serie postkort, som kan ses ved at
klikke her.
Britiske forbrugere sætter automatisk lighedstegn mellem etiketter med franske vinslotte og vine af høj kvalitet. Foto: Wikipedia/cassandros
Forbrugere snydt af vinslot på etiketten
Et fransk vinslot på etiketten af en vinflaske får automatisk briterne til at tro, at indholdet er dyrere og bedre. Det resultat er Charles Spence, der er professor i eksperimental psykologi ved universitetet i Oxford, nået frem til efter en undersøgelse, som han har udført i samarbejde med supermarkedskæden Aldi.
I online-undersøgelsen blev britiske forbrugere bedt om at gætte den formodede pris på flere forskellige vine ud fra etiketten. Mere end 2000 briter svarede på rundspørgen, og hele 34% af dem mente, at den af vinene, hvis etiket viste et fransk vinslot, måtte være den dyreste. Det var en vin til 10 pund (cirka 87 kr.).
Den dyreste af vinene - en vin, der kostede 95 pund (cirka 513 kr.) - befandt sig i en flaske med en enkel beige etiket med sort kursivskrift. Kun 15% af dem, der svarede på rundspørgen, gættede på, at prisen på denne vin var den højeste.
Korkpropper og tunge flasker
Til et spørgsmål om korkpropper versus skruelåg ytrede en fjerdedel af deltagerne, at de gik ud fra, at indholdet i vinflasker, der er lukket med korkpropper, er af højere kvalitet.
En anden myte, der åbenbart er svær at udrydde, er, at tunge vinflasker indeholder bedre vin. Til dette spørgsmål svarede hovedparten af deltagerne, at de var parate til at betale op til 40% mere for en tung flaske end for en let, da de mente, at kvaliteten af vinen var bedre i den tunge flaske.
245 kr. under markedsprisen
Undersøgelsen omfattede også en blindsmagning af de samme vine med deltagelse af 53 britiske forbrugere - der således intet vidste om indholdet i flaskerne eller priserne på vinene. Her foretrak de fleste en flaske vin fra Aldi til 6,49 pund (cirka 56 kr.) frem for en flaske til 36 pund (cirka 313 kr.) fra en uafhængig vinhandler.
Da deltagerne blev spurgt om, hvad de var villige til at betale for de smagte vine, ville de i gennemsnit give 10 pund (cirka 87 kr.) for den billigere vin - altså et godt stykke over Aldis salgspris. Til gengæld lå den pris, de ville betale for den dyrere vin i blindsmagningen, i gennemsnit på 7,77 pund (cirka 68 kr.) - hvilket jo er hele 245 kr. mindre end markedsprisen.
Hvor skrap er du til de franske appellationer?
Det kan godt være, man synes, man er skrap til at udpege de franske appellationer på et kort. Men hvor skrap er man egentlig, når det kommer til stykket? Det kan man få svar på i et sjovt lille spil på internettet.
Vignobles de France hedder det, og enhver kan være med, selv om det er på fransk. Når man har klikket på ”jouer” (spil), dukker navnene på diverse appellationer op foroven – et ad gangen. Og så har man 15 sekunder til at klikke på Frankrigs-kortet, dér hvor man mener, appellationen befinder sig. Dernæst får man point alt efter, hvor tæt man kommer på området.
Lidt hjælp på vejen
Indimellem er det lidt svært. Det er nok de færreste, der kan udpege, nøjagtig hvor appellationerne Pfersigberg og Rochegude ligger. Men så kan man måske komme stærkt igen med Margaux og Sauternes. Man får dog med mellemrum en hjælpende hånd, ved at der står fx sydøst eller nordvest i parentes bag appellationen.
Når man har spillet et spil, får man at vide, hvor mange point, man alt i alt er nået op på, og den tid, man i gennemsnit (moyenne) har brugt på hvert spørgsmål. Man får ligeledes at vide, hvor langt man i gennemsnit har været fra det rigtige sted på kortet.
Francesca Palmitesta, der er marketingdirektør hos Masciarelli Tenute Agricole.
Besøg fra Abruzzo
- Hvor ligger Abruzzo - kan du ikke lige pege det ud på et kort? Det spørgsmål får Francesca Palmitesta meget ofte, når hun uden for Italiens grænser afholder smagninger for internationale vinjournalister. Hun er marketingdirektør hos den italienske vinproducent
Masciarelli Tenute Agricole - i netop Abruzzo, og for nylig var hun på besøg i Danmark, hvor hun præsenterede tre udvalgte vine. Dem vender vi tilbage til.
Ifølge Palmitesta, er der også rigtig mange forbrugere, der heller ikke ved, hvor Abruzzo ligger, så vi iler med at fortælle, at regionen befinder sig på bagsiden af støvleskaftet - cirka to tredjedele nede - og ligger helt ud til Adriaterhavet. Og den er bestemt et besøg værd - såvel på grund af sine vine som sit smukke vinlandskab.
Årsagen til det ringe kendskab til Abruzzo er blandt andet, at regionen ikke er så let at nå til fra en lufthavn. Og så har Abruzzo i lange tider haft et ry, som et område for mindre god men kraftig rødvin, der frem for alt blev sendt til Norditalien for at give lidt mere kraft og saft til vinene derfra. Men sådan er det bestemt ikke mere!
Fra kvantitet til kvalitet
Masciarelli er en af Abruzzos cirka 22.000 vinproducenter, og vingården fremstiller som den eneste i regionen vin i samtlige af dens fire provinser, Pescara, Chieti, l’Aquila og Teramo.
Vingården blev grundlagt i 1981 af Gianni Masciarelli - en karismatisk vinproducent og en pionér, når det gælder vindyrkningen i Abruzzo. Han var blandt de første til at droppe baldakin-systemet - et system, som var yderst populært i 1950’erne, hvor det gjaldt om at lade vinrankerne brede sig så meget som muligt, så man kunne producere mest mulig vin - altså kvantitet frem for kvalitet. Han var i høj grad også med til at modernisere vinproduktionen i Abruzzo og give den et tiltrængt kvalitetsløft.
Ved sin alt for tidligere død i 2008 var Gianni Masciarelli blevet en af Italiens mest anerkendte vinproducenter.
Hans hustru, Marina Cvetic, førte vinhuset videre og gør det i dag sammen med deres datter, Miriam Lee. Og Masciarelli har haft vokseværk og er blevet en stor virksomhed med ti forskellige vingårde med til sammen 300 hektar vinmarker.
Tre vigtige druer
Masciarellis vine, der spænder over hele 22 forskellige vinmærker, fremstilles på flere forskellige druer - dog især på Abruzzos to hovedruer, rødvinsdruen Montepulciano d’Abruzzo og hvidvinsdruen Trebbiano, og så på Pecorino - en grøn drue, hvis navn er afledt af ”pecora”, der betyder ”får” på italiensk. At druen har fået dette navn skyldes, at fårene, der i gamle dage græssede i de områder, hvor den dyrkedes, nød at spise de modne klaser, når de gik gennem vinmarkerne.
Flere af vinene fra Masciarelli er at finde på danske forretningshylder, og det gjaldt også de tre, som VinAvisen smagte under Francesca Palmitestas besøg: Hvidvinen, Villa Gemma Bianco 2020 (forhandles af
Drinks & Co), var en dejlig sprød vin med en fin mineralsk duft, der afrundedes med noter af appelsin. I smagen var der en flot balance mellem mineralitet og frugt samt forfriskende citrusnoter i eftersmagen.
Dernæst fulgte to rødvine - den første var Gianni Masciarelli, en varm, krydret og kraftig vin med en god syre - en rigtig vintervin (forhandles af
VinMedMere.dk). Den anden var Montepulciano Marina Cvetic Riserva (forhandles af
Drinks & Co), en koncentreret og blød vin, igen med dejlige krydrede noter. Begge vine var årgang 2017.
Ved at
klikke her kan man læse VinAvisens serie af postkort fra Abruzzo fra 2006 - hvor vi blandt andet besøgte Masciarelli.
Fra Elicités film om rød Bordeaux-vin på YouTube.
God begynder-film om rød Bordeaux
Der findes et hav af videofilm på nettet om vinfremstilling, men en rigtig god lille film (på engelsk), når der gælder rødvin fra Bordeaux, er den, Elicité har lagt ind på YouTube.
Filmen er for den, der ikke har den store viden om fremstilling af rødvin i det berømte distrikt, og det er utroligt, så godt rundt i emnet den kommer i løbet af kun 8 minutter. Man får at vide, hvornår og hvorfor druerne enten høstes i hånden eller mekanisk og følger dernæst hele arbejdsgangen til den færdige vin i flasken.
Det hele forklares pædagogisk i form af både levende billeder fra marker og vineri, illustrationer og små interviewklip. Man kan se filmen - samt en lang række andre gode små vinfilm fra samme udgiver - ved at
klikke her.
Forslag om salg af unge portvine
Fremstilling af portvin er forbundet med flere hundrede år gamle traditioner, som man hæger om hos Instituto dos Vinhos do Douro e Porto (IVDP), der varetager portvinshusenes interesser.
Det er kun med meget store mellemrum, instituttet vedtager nye regler og klassifikationer, men i 2021 har flere nye tiltag fået det blå stempel. Det gælder blandt andet de nye klassifikationer ”Very very old Port”, ”50 year Tawny Port” og ”50 year White Port”. Og så har IVDP også godkendt produktionen og salget af drinken "Port Tonic" på dåse. Man skal jo følge med tiden.
Nu er Albino Jorge Sousa, der ejer portvinshuset Quinta da Boeira, ifølge Decanter kommet med et officielt forslag til IVDP om endnu en klassifikation, ”Full Body-Young Harvest” - hvilket bedst kan oversættes med ”fyldige (portvine) af ny høst”.
Parat til julemarkedet
Normalt ligger portvin og modner i længere tid, før den tappes på flasker, men Albino Jorge Sousas tanke med den nye klassifikation er, at portvinen allerede tappes efter tre måneder i fade eller ståltanke. Med andre ord at sælge unge portvine - en kategori, som såvel portugisiske vinhandlere som importører verden over ifølge Sousa har efterlyst i de senere år.
Den nye ”unge” klassifikation ville også betyde, at portvinshusene hvert år kunne nå at sælge en del af nyeste årgang op mod jul - hvilket ville være lukrativt.
Port Nouveau
De unge portvine er ifølge Albino Jorge Sousa i dag lettere drikkelige og bedre end tidligere. Rob Symington fra verdens største portvinsfirma, Symington Family Estates, giver ham ret. Og årsagen skulle blandt andet være en bedre kontrol af kvaliteten gennem hele fremstillingsprocessen - fra druesortering til den alkohol, vinen bliver styrket (fortificeret) med for at blive til portvin.
Hos Symington vil man ikke afvise at benytte sig af en klassifikation for unge portvine - hvis den altså bliver godkendt af IVDP. I øjeblikket er instituttet ved at granske detaljerne i Sousas forslag.
Forslaget har også sine skeptikere - heriblandt det store portvinsfirma Fladgate Partnership, hvor man frygter, at sådanne unge portvine på markedet vil skade salget af de fornemme, velmodnede årgangsportvine. Firmaets CEO, Adrian Bridge, har kaldt Sousas forslag for ”Port Nouveau” - med henvisning til Beaujolais Nouveau. Det er en kendt sag, at den nye unge rødvin i høj grad har gjort det svært for Beaujolais at markedsføre sig som et vinområde med vine af høj kvalitet.
Sådan så det ud på dagen, hvor de femten fade med ny Barolo-vin blev solgt på auktion.
"Barolo en primeur" indbragte 4,6 mio. kr.
I uge 40 nævnte vi, at der for første gang i Italien ville blive afholdt en ”en primeur”-begivenhed inspireret af blandt andet den årlige Hospices de Beaune auktion - en auktion, hvor nyeste årgang Bourgogne-vin sælges, mens den stadig ligger og modner på fade.
Det var i Barolo i Piemonte - i slottet Castello Grinzane - den italienske, og langt mindre omfattende, udgave af auktionen fandt sted. Hvor der på Hospices de Beaune kommer flere hundrede fade under hammeren, drejede det sig her om femten fade med den nye Barolo årgang 2020 fra Castello Grinzanes vinmark Gustava.
Åbningsprisen pr. fad lå på det, der svarer til 190.000 kr. Nu er auktionen afholdt, og de femten fade indbragte tilsammen 600.000 euro (cirka 4,5 millioner kr.). Hvis fadene var blevet solgt til åbningsprisen, var resultatet landet på det, der svarer til 2,9 mio. kr., så auktionen må siges at have været en succes.
En tilbagevendende begivenhed
Det var Christie’s, der svingede auktionshammeren, og budene strømmede ind fra hele verden - højeste bud for et fad lød på 140.000 euro (cirka 1 mio. kr.). Når der var forskel på hammerslagene, skyldtes det, at der også var visse forskelle på vinenes karakter i de enkelte fade. Beløbet fra auktionen går til velgørende formål.
Med en sådan succes i hus har arrangørerne bekræftet, at auktionen vil finde sted igen til næste år. Håbet er også, at flere vinproducenter i Barolo vil følge trop med en ”Barolo en primeur”-begivenhed.
Find et vinarrangement i VinAvisens kalender!
Hvis du har lyst til at deltage i vinfestivaler, smagninger, vinmagermiddage m.m., så klik ind på VinAvisens
aktivitetskalender - der er rigtig mange arrangementer at vælge imellem! I november kan du fx komme med til en ”Magisk Barolo Aften”, en portvinssmagning med et bredt udvalg af portvine og julevinmesse med vine fra 11 vinimportører.
Og når vi tager hul på 2022, kan du i januar lægge ud med en smagning af østrigsk og tysk rødvin. Februar og marts byder blandt andet på Aarhus Portvinsdag og Franske Vindage!
Vinimportører og andre vinbranchefolk, der afholder smagninger, vinmageraftener, festivaler m.m. for såvel forbrugere som vinprofessionelle er meget velkomne til at sende info og link til e-mail:
mariette@vinavisen.dk, så arrangementet kan komme i kalenderen.
Populær "tømmermands-kur" på flaske
St. John i gaden af sammen navn er en af Londons legendariske restauranter, der siden 2009 har haft en stjerne i Michelin-guiden. Dens ejer, Fergus Henderson, har længe tilbudt sine gæster et glas ”tømmermænds-kur” i form af en ganske særlig cocktail. Opskriften stammer fra en bar i et parisisk hotel, hvor Hendersons far fik cocktailen en morgen efter en noget våd nat i den franske hovedstad. Denne opskrift - som selvfølgelig er hemmelig - er så gået i arv til sønnen.
Cocktailen, der blandt andet indeholder Fernet Branca og Crème de Menthe, er blevet en kultdrink blandt Londons restaurant-glade publikum, og nu kan den for første gang erhverves på flaske - dog foreløbig kun i Storbritannien, hvor den koster 23 pund (cirka 200 kr.) flasken.
Et punktum klarede sagen
I de år, hvor den er blevet serveret i St. John, er den blevet kaldt Dr. Henderson med henvisning til ophavsmanden og cocktailens helsebringende egenskaber. Men den går ikke, når drikken er tappet på flaske - ifølge britisk lov må der nemlig ikke være en forbindelse mellem navne på alkoholiske drikke og medicinske egenskaber. Og Dr. er jo den formelle forkortelse for doktor.
Et enkelt punktum har dog kunnet klare sagen - på etiketten står der nu D.R. Henderson. Fergus Henderson understreger da også, at drikken ikke er et vidundermiddel, der med garanti får tømmermændene til helt at forsvinde. Men den vil med meget stor sandsynlighed sørge for, at man får det bedre og føler sig yderst opkvikket.
Den cirka 1500 år gamle guldring er prydet med en ametyst. Foto: Dafna Gazit/Israel Antiquities Authority.
Ametyst som forebyggende middel
Når nu man ikke kan få fat i en flaske af vidundermidlet D.R. Henderson (se ovenfor), kan en ring med en ametyst måske vise de små væmmelige mænd vintervejen - allerede før de dukker op.
Ifølge den spanske avis La Vanguardia har man i forbindelse med udgravningen af et stort 1500 år gammelt vineri i Yavne syd for Tel Aviv (se uge 42) fundet en guldring indlagt med den violette smykkesten. Og det er slet ikke så usædvanligt at finde amatyst-ringe i forbindelse med oldtidens vinerier. Den slags ringe blev ifølge Israel Antiquities Authority, der står for udgravningen, ofte båret i troen på, at man kunne forebygge tømmermænd. Navnet på smykkestenen kommer af det græske ord ”amethystos”, hvilket kan oversættes med ”ikke fuld”.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Er det to forskellige arter egetræ?
Frederik Larsen har hørt, at man bruger Tronçais- og Allier-eg til franske fade. Nu vil han godt vide, om det er bestemte arter af egetræ.
Nej, det er franske stednavne. Egetræet til vinfade, barriques, kan hentes fra mange steder – USA, Ungarn, Slovenien – men generelt anser man det franske egetræ som bedst egnet. Og dette træ kommer fra store skove i de områder, der er vist på kortet ovenfor, blandt andet skovene i Tronçais og Allier.
Der fremstilles i tusindvis af egetræsfade verden over – selv om man i dag mange steder er blevet mere tilbageholdende med at få vinene til at smage alt for meget af egetræ. Men vi skal ikke være bange for at tømme Frankrigs skove. Næsten en fjerdedel af landet er dækket af skov; cirka en tredjedel af disse skove består af egetræer, og franskmændene har i årevis gjort et stort arbejde med pleje og genplantning. De har ikke tilladt, at deres skove bare bliver forvandlet til toiletpapir og bleer.
John Reynell.
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til John Reynell. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
John Reynell (1809-1873) voksede op i en landmandsfamilie i Bristol. Da han som 14-årig mistede sin far, pakkede han sine få ejendele og forlod England for at prøve lykken i det store udland.
Turen gik til både Egypten, USA og Rusland, før han – 29 år gammel – immigrerede til Australien.
John Reynell ankom med det gode skib "Surry" til South Australia i 1838. Under den lange rejse til søs havde han forelsket sig i en medpassager, Mary Lucas, som han giftede sig med, så snart skibet lagde til kaj.
Inden der var gået et år, havde John Reynell grundlagt vingården Reynella Farm og anlagt en vinmark med vinstokke, som han havde fået fra Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Marken blev den første kommercielle vinmark i South Australia og dermed startskuddet til områdets i dag så berømte vinindustri. I 1842 kunne han sende de første flasker af sin vin på markedet.
Det blev ikke ved denne ene vinmark, der i dag er kendt som Stony Hill. Der blev anlagt flere, og på et tidspunkt ansatte John Reynell en ung mand, landsmanden Thomas Hardy, til at tage sig af arbejdet i markerne. I 1853 grundlagde Hardy selv et vinhus i South Australia, der udviklede sig til Hardy’s, et af verdens helt store vinfirmaer.
Rundt om sin vingård opførte John Reynell med tiden en hel bydel, der blandt andet husede hans stadig større skare af vinmarksarbejdere, og som i dag bærer navnet Old Reynelle.
I 1845 anlagde han en af de første underjordiske vinkældre i Australien. Derudover var han også med til at grundlægge landbrugsforeningen Royal Agricultural and Horticultural Society of South Australia.
Ugens vinøse billede
I uge 45 nævnte vi, at kraftige haglbyger havde ramt South Australia og havde forvoldt store skader i flere vinmarker. I den forbindelse har Ebbe Frahm, der ejer vinimportfirmaet Vin & Velsmag, sendt os et billede fra en af sine leverandører, Zitta Wines i Barossa Valley. Her ser man, hvordan haglene ligger som et hvidt lag i en af vinhusets marker.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
659
De skønneste efterårsfarver har indtaget vinlandskabet i Willamette Valley, Oregon. (foto © www.theallison.com).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
To små fejl har sneget sig ind i VinAvisen uge 45, og vi gør derfor opmærksom på følgende:
* Pareto’s Estate 8020 i rød og hvid udgave forhandles af Irma.
* Morning Fog Chardonnay fra Wente Vineyards er på tilbud hos Skjold Burne indtil 31. december til 110 kr. ved 2 flasker.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
