Foto: Unsplash/Klare Kulikova.
Mere europæisk vin i danske glas
For mange år siden kom vinen fra de oversøiske vinlande buldrende ind på det danske marked og på forbrugernes spiseborde.
Oversøisk vin er stadig populær – importen af fx amerikansk vin steg i løbet af 2020 med 5,7 mio. liter til 14,2 mio. liter. Og importtallene for australsk vin er ligeledes i vækst. Tallene er baseret på en statistik fra Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VOSD).
Men der er i disse år ifølge FødevareWatch en tendens til, at danskerne skænker stadig mere europæisk vin i glassene. Og årsagen er blandt andet hensynet til klimaet.
Frankrig vinder terræn
Italiensk vin har i de sidste cirka ti år været danskernes europæiske favorit. Sidste år importerede Danmark 175 mio. liter vin, hvilket var 14,2 mio liter. mere end i 2019. Og hele 21% af vinen stammede fra Italien.
Frankrig ligger på en andenplads med 11,9% af den totale vinimport, mens spansk vin ligger lige i hælene med 11,6% af importkagen.
Selv om der er et godt stykke vej til at nå op på siden af Italien, har der været en støt stigning i importen af fransk vin i de sidste fire år. Alene i 2019 lød væksten på 9%.
Perrier Jouët Brut årgang 1874, som i dag har mistet sin etiket.
Rekordpris for champagneflaske
I 1888 solgte Christie’s en flaske champagne Brut fra Maison Perrier Jouët årgang 1874. Hammerslaget var det hidtil højeste, der nogensinde var givet for en flaske champagne på auktion. Og flasken holdt rekorden lige indtil 1967.
Ved en nylig auktion i London solgte Christie’s endnu en flaske i samme årgang og fra samme champagnehus til et hammerslag på 42.875 pund (cirka 376.000 kr.). Det er en hidtidig rekord for en flaske champagne solgt hos det britiske auktionshus – og det var et kvantespring fra den højeste vurdering af flasken, som lød på ”sølle” 15.000 pund (cirka 131.000 kr.).
En hel del "frynsegoder"
Ud over den historiske champagne hørte der en hel del ekstra goder til hammerslaget. Køberen får også en overnatning hos Maison Perrier Jouët for op til ti personer, en middag kreeret af en trestjernet Michelin-kok og en guidetur i champagnehuset og dets kældre. Derudover får vedkommende en smagning af såvel samtlige af husets nuværende champagner som af nogle af de historiske champagner fra Maison Perrier Jouëts Oenothèque – heriblandt årgang 1874. Og det betyder jo, at køberen af flasken ikke nødvendigvis behøver at åbne sin egen champagne for at smage på indholdet.
Flasken var top-partiet på auktionen, der i alt omfattede hele 147 fornemme gamle flasker Perrier Jouët. Samtlige af flaskerne gik til langt over vurderingen – det gjaldt blandt andet magnumflasker af Belle Époque årgang 1979 og sjældne champagner i flaskestørrelsen Jeroboam (3 liter eller 4 normale flasker).
Foto: Unsplash/Louis Hansel.
Øget salg med store vinglas
Hvis man som restauratør eller barejer gerne vil give vinsalget et ekstra spark i denne søde juletid, bør man overveje størrelsen på de glas, man serverer vinen i.
Det har en undersøgelse, udført af forskere fra University of Cambridge i samarbejde med en lokal pubejer vist.
Forskerne bad pubejeren bruge tre forskellige størrelser vinglas - et stort glas til 37 cl, et almindeligt glas til 30 cl og så et mindre til kun 25 cl.
Hver glasstørrelse blev brugt i pubben i 14 dage ad gangen over en periode på fire måneder. Og der kom nøjagtig den samme mængde vin i glassene, nemlig 17,5 cl, uanset glasstørrelsen.
Det viste sig, at pubejeren øgede sit salg af vin med 9% ved brug af det store glas i forhold til den almindelige glasstørrelse. Til gengæld faldt hans salg, i de uger han brugte det lille vinglas.
Megen vin i det lille glas
Ifølge forskerne kan en af årsagerne være, at gæsterne opfatter, at der er mindre vin i det store glas. De er som regel kortere tid om at drikke indholdet og bestiller derfor ofte et glas vin mere. Den samme mængde vin i det lille glas ser jo ud af rigtig meget, holder længere og lægger ikke op til ”en mere”.
Mærkværdigvis nok var der ingen af stamkunderne, der bemærkede, at glassene ændrede størrelse.
Gennem tiderne er der også blevet udført talrige lignende forsøg med mad og tallerkener, og her har det ligeledes vist sig, at folk bestiller mere mad, når den serveres på store tallerkener. Så bliver der som regel også plads til desserten.
Størrelsen snyder gæsterne
Det britiske forskerhold har siden udført et lignende men større forsøg, der omfatter restauranter i hele Storbritannien. Og det var vel at mærke restauranter, hvor gæsterne selv skænkede vin fra flasker eller karafler i fire forskellige størrelser glas. Ud over de tre nævnte størrelser indgik der også et meget stort vinglas til 45 cl.
Det viste sig, at når restauranterne brugte det glas, der kunne rumme 37 cl i stedet for det til 30 cl, solgte de i gennemsnit 7,3% mere vin – mens anvendelsen af 25 cl’s glasset gav et dyk på 9,6% i salget.
Årsagen er ifølge forskerne den enkle, at gæsterne bestræber sig på at skænke en mængde vin, som svarer til et standardglas, men den lægger ikke mærke til forskellen mellem glassene til henholdsvis 30 og 37 cl. I det lille glas til kun 25 cl bliver den skænkede mængde automatisk mindre.
Skruede ned for mængden
Men da restauranterne indførte vinglasset til 45 cl, øgedes salget i mængde ikke i forhold til brugen af 30 cl’s glasset. Årsagen er højst sandsynligt, at gæsterne her lagde mærke til glassets størrelse og tænkte, at de hellere måtte skrue ned for vinmængden.
Nu er det jo ikke for at øge pub- og restaurantejernes salg af vin, at man i Storbritannien har udført denne type undersøgelser. Den seneste undersøgelse blev støttet økonomisk af National Institute of Health Research, og resultaterne bliver brugt i bestræbelserne på at nedbringe briternes vinforbrug.
Men den pubejer, der var med i det første lille forsøg, gik over til kun at bruge 37 cl vinglas...
Fra den lille film på YouTube.
Sådan ordner man en reduktiv vin
En vin kan blive oxideret, altså iltet, hvis den under fremstillingen har fået for meget ilt - eller hvis proppen ikke slutter tæt.
Men en vin kan også være reduktiv. Det vil sige, at den har fået for lidt ilt, hvilket medfører en lugt af brændt gummi og rådne æg.
Normalt forsvinder lugten, når man ilter vinen ved at plaske den over i en karaffel eller slynger den kraftigt i glasset.
I
en lille film på YouTube kommer foreningen American Chemical Society med endnu en løsning - hvis nu slyngeriget og plaskeriet ikke skulle være nok.
Smid mønten ned i vinen
Man tager simpelt hen en ”penny” - en lille kobbermønt - vasker den grundigt under vandhanen og smider den ned i glasset med vinen. Når man har slynget glasset rundt et par gange, skulle vinen dufte fortræffeligt.
Ifølge American Chemical Society indgår der en forbindelse mellem kobberet og de såkaldte thioler (svovlforbindelser) i den reducerede vin. Herved opstår der kobbersulfid, som er et duftløst stof - og som fjerner den ubehagelige reduktive lugt.
Som man kan se på denne illustration af det nye vinhus, vil det ikke på nogen måde dominere landskabet.
Englands største vinhus forbliver måske en drøm
I uge 27 nævnte vi, at det berømte britiske arkitektfirma Forster + Partners havde tegnet et nyt super moderne vinhus.
Kentish Wine Vault (KWV) er navnet på vinhuset, og dets bygherre er milliardæren Mark Dixon, der ejer vinfirmaet Vineyard Farms. Firmaet er i fuld gang med at udvide sit vinmarksareal på britisk jord, og man regner med, at arealet i 2023 vil brede sig over 647 hektar. Og det er i den forbindelse, det nye vinhus skal opføres.
Vinhuset vil have en kapacitet til at fremstille 5 millioner flasker vin årligt, og med sine 15.912 kvadratmeter bliver det Storbritanniens største – hvis byggeriet da overhovedet bliver til noget...
Lokale protester
Vinhuset skal opføres uden for den lille landsby Cuxton i Medway i et naturområde, der er så smukt, at det har fået betegnelsen Area of Outstanding Natural Beauty (AONB). Og netop det har fået et større antal lokale indbyggere på barrikaderne. Man frygter, at vinhuset og dets store besøgscenter vil tiltrække alt for mange turister med et stærkt øget antal biler og busser til følge – hvilket vil skade den omkringliggende natur.
Myndighederne i Medway har lyttet til de mange protester, og den ansøgning om tilladelse til byggeriet, Vineyard Farms har indsendt, er nu lagt på hylden – i hvert fald midlertidigt. Vinfirmaet har ellers taget alle forholdsregler for at tilfredsstille myndigheder og lokalbefolkning.
Gode intentioner
85% af byggeriet ligger under jorden for ikke at rage op midt i den smukke natur. Vineyard Farms har også fremlagt planer om at øge biodiversiteten i området, reducere CO2-udslippet og sørge for elektriske shuttlebusser, der kan bringe besøgende fra fire nærliggende togstationer til besøgscentret. Desuden vil Kentish Wine Vault – som firmaet understreger - også give et øget antal arbejdspladser i lokalområdet.
Men alle de gode intentioner preller indtil videre af på såvel myndigheder som lokalbefolkningen.
Diskussionen om det nye byggeri bliver fulgt nøje af den britiske vinverden. Vinproducenterne ønsker selvsagt en fremtid med mulighed for at anlægge nye vinmarker og opføre nye vinhuse – at Storbritannien skal markere sig stadig stærkere på det internationale vinkort og tillokke en stigende strøm af vin-turister.
Foto: Wikipedia/A. Savin.
Godt nyt om vin og sundhed
Vi indrømmer det gerne: Her hos VinAvisen elsker vi, når der er nyt fra forskerverdenen omkring vin og sundhed. Og det er der nu igen – denne gang fra et hold australske forskere fra Monash University i Melbourne.
Forskerne har kortlagt spise- og drikkevanerne hos 19.114 raske australiere og amerikanere over 70 år og har fulgt forsøgspersonerne gennem en periode på fire år.
Det viste sig, at de, der havde et moderat forbrug af vin eller anden alkohol – hvilket vil sige mellem 3,5 og 7 glas vin om ugen – havde lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end de, der slet ikke rørte alkohol.
En lidt anderledes undersøgelse
Blandt forsøgspersonerne var der ingen, som tidligere havde drukket alkohol og var stoppet på grund af helbredsårsager. Og det var vigtigt for forskerne, så diverse anti-alkohollobbyer ikke kunne pege på et tidligere forbrug som en årsag for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.
Det er langt fra første gang, der er påvist en forbindelse mellem et moderat vin- eller alkoholforbrug og en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men det er første gang, der er udført så stort et forsøg med forsøgspersoner med så høj en alder – tidligere forskning har taget udgangspunkt i yngre deltagere.
Den australske undersøgelse er offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift
European Journal of Preventive Cardiology.
Et delvist tørlagt Norge
Herhjemme forsøger myndighederne at dæmme op for Covid-19 ved at forbyde salg af alkohol i nattelivet efter kl. 24. I Norge går man noget hårdere til værks. Her har regeringen nemlig helt og holdent forbudt salg af alkohol i såvel barer som restauranter fra og med d. 15. december og en måned frem. Så nul vin til maden, hvis man gæster en restaurant på norsk jord.
Norge er da også ifølge European Centre for Disease Prevention and Control det europæiske land, der i skrivende stund har flest tilfælde af den yderst smitsomme omikron-variant.
Heldigvis kan nordmændene stadigvæk købe en god flaske vin i en af Vinmonopolets butikker.
Indgangspartiet hos Nicolas Feuillattes flotte hovedsæde uden for champagnebyen Epernay.
Største fusion i Champagne
I uge 52 2020 nævnte vi, at Champagnes største producent, kooperativet Nicolas Feuillatte, og endnu et kooperativ, Castelnau, ville fusionere. Nu er fusionen, der er den største i Champagne-distriktet i det 21. århundrede, godkendt i de to firmaers respektive bestyrelser, og fra og med d. 31. december træder den i kraft.
Det betyder, at Champagne nu får et nyt super-kooperativ med navnet Terroirs et Vignerons de Champagne og med en kapacitet til at fremstille 24 millioner flasker champagne årligt. Det svarer til cirka 8% af distriktets samlede årlige produktion på omkring 300 mio. flasker. Og kooperativets vinmarker vil brede sig over 3000 hektar svarende til 9% af Champagnes i alt 34.000 hektar.
Ambitiøse mål
I alt 6000 drueavlere – 4500 fra Nicolas Feuillatte og resten fra Castelnau – vil udgøre medlemsskaren i Terroirs et Vignerons de Champagne.
Det er Nicolas Feuillattes CEO, Christophe Juarez, der bliver super-kooperativets CEO, mens der bliver to præsidenter – en fra hver lejr, hvilket vil sige Véronique Blin fra Nicolas Feuillatte og Emmanuel Comyn fra Castelnau. Kooperativet forventer en årlig omsætning på 300 mio. euro (cirka 2,2 milliarder kr.).
Denne champagneprop-nisse er blandt de mange kreationer på Green Corks Facebook-side.
Inspiration til julepynt af korkpropper
Rundt om i familierne bliver der med garanti knappet lidt ekstra flasker vin op i juletiden. Og har man et kreativt gen, kan det være en god idé at gemme korkpropperne - de kan nemlig bruges til rigtig mange sjove ting for både børn og voksne.
Der er fx masser af inspiration at hente under ”billeder” på denne
Facebook-side, der tilhører Green Cork-projektet - et portugisisk genbrugsprojekt, der i år har indgået et samarbejde med en lokal skole. Green Cork har bedt eleverne i tre 8-klasser om at samle så mange korkpropper fra vinflasker som overhovedet muligt og dernæst forvandle dem til julepynt. Og det er disse mesterværker man kan se på siden. Nogle er mere sjove end dekorative, mens andre er rigtig fint udført.
Green Corks hovedprojekt er dog at levere indsamlede korkpropper til designere, som så skaber nogle meget flotte produkter ud af korken – lige fra vinkølere og stole til sko og kjoler. Man kan se de mange produkter ved at
klikke her.
Parisere, der omkring år 1900 tapper vin chaud (varm vin) fra en gade-automat.
Den varme vin fra Frankrig
Hvis man nu får lyst til at være lidt frankofil i juletiden, kan man jo servere vin chaud (varm vin) i stedet for gløgg.
Vin chaud dukkede op som en vinterdrik for flere hundrede år siden i Bourgogne og Alsace og bredte sig herfra til hele landet. Oprindelig drak man vin chaud med jævne mellemrum i samtlige vintermåneder, men fra og med 1890’erne blev den til en yndet juledrik, hvor hver vinhandler havde sin egen version på flaske, lige til at varme.
Skikken med at drikke opvarmet vin tilsat krydderier har rødder endnu længere tilbage i tiden - helt tilbage til oldtidens romere, der så bragte den med sig til de lande, de erobrede.
Vin chaud er som regel lavet på rødvin, men hvidvin kan også bruges. Derudover skal drikken indeholde noget frugt - fx appelsiner eller citroner - sukker eller honning, mørk rom eller anden alkohol og så en række forskellige krydderier. Vin chaud serveres enten rygende varm eller bare lun.
Nedenfor bringer vi en hundrede år gammel opskrift på vin chaud, som stammer fra Château de Fourques i Languedoc.
Opskrift på vin chaud
1 flaske hvid- eller rødvin
125 g honning
Nelliker
1 kanelstang
Revet skal af 1 (økologisk, red.) citron
Revet skal og saft af 1 økologisk appelsin
½ kop mørk rom
Hæld vinen sammen med honning i en gryde. Varm forsigtigt. Når der kommer hvidt skum på overfladen, tilsættes krydderierne, citron- og appelsinskal samt frugtsaft. Varm forsigtigt igen i ca. 30 minutter, og tilsæt så den mørke rom. Flambér den varme vin, og servér straks.
Gin lavet på rester fra kombucha-fremstilling
Vi har tidligere nævnt Coop’s crowdfunding-platform, hvorigennem visionære fødevareproducenter kan søge støtte til diverse projekter.
Når det gælder spiritus, er der her og nu et interessant projekt, som er lige ved at være i mål med de 25.000 kr., som der søges om.
Det drejer sig om en ny gin lavet på rester efter produktionen af kombucha – fermenteret te. Og det er det familieejede firma København Kombucha, som søger en økonomisk saltvandsindsprøjtning for at kunne få gang i en lidt større gin-produktion og kunne klargøre ginnen til salg i butikkerne.
Gin med fermenteret te
ReMADE Gin er navnet på nyheden, og der er allerede lavet en test-produktion i samarbejde med Radius Destillery i Præstø. Ifølge København Kombucha er der tale om en meget mildt smagende gin - som vil smage fortræffeligt tilsat fermenteret te i stedet for tonicvand.
De rester, der anvendes til ginnen, består af te og velduftende blomster, som indtil videre bliver smidt direkte i skraldespanden, når de har været brugt til fremstilling af kombucha.
Alt efter, hvor stort et beløb man støtter projektet med, modtager man en tilsvarende gave fra København Kombucha.
Man kan læse mere om ginnen – og støtte projektet – ved at
klikke her.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Bacchus.
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Bacchus, der har fuldtidsjob som vingud. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Bacchus (født den ... – det må guderne vide) har aldrig manglet vin på bordet. Han kom til verden i Grækenland som barn af gudechefen Zeus og den jordiske kvinde Semele, og det var oplagt, at Bacchus – eller Dionysos, som grækerne kaldte ham – skulle træde i sin fars fodspor og en dag få ansvaret for det himmelske firma. Men da sønnike kun var til fest og ballade, valgte Zeus at tildele ham en post i en mere munter del af gudebranchen, nemlig som vinens gud med ansvar for at udbrede kendskabet til den herlige drik, der indtil da var helt ukendt for forbrugerne.
Bacchus / Dionysos indledte sin karriere med at lære den græske kong Ikarios at lave vin. Ad den vej ville han åbenbare den dejlige drik for menneskeheden. Han advarede dog kongen: Hvis han afslørede hemmeligheden, ville der ske ham de forfærdeligste ting.
Ikarios lyttede ikke til Bacchus’ advarsel, og da han var på vej hjem med sin første vin i store sække af dyreskind, lod han nogle hyrder ved vejkanten smage på sagerne. Hyrderne drak sig fulde og slog Ikarios ihjel.
Siden denne lidt uheldige begyndelse har vinens gud dog haft stort held med sin arbejdsindsats.
Ud over sit faste job som vingud har Bacchus adskillige vellønnede bijob – blandt andet som forandringernes gud og teatrets gud.
Når arbejdsdagen er ovre, går turen hjem til det 1952 meter høje Olympus-bjerg, hvor Bacchus hygger sig med sin hustru, den kretiske prinsesse Ariadne, lytter til musernes sang og sammen med sit hof af bakkanter og bakkantinder (på dansk drikkebrødre og -søstre) kaster sig ud i den ene orgiastiske vinsmagning efter den anden.
Adresse: Bjerget Olympus, Grækenland, tlf.: 3,1415626..., e-mail:
bacchus@olympos.gr.
Hvorfor hedder det gløgg?
Minna Olsen holder af julen – og af et godt glas gløgg. Men hvor fik drikken sit lidt besynderlige navn fra?
Vi har ordet fra Sverige, hvor det er en forkortelse for "glödgad brännvin" – altså glødet eller opvarmet vin. På samme måde, som den schweiziske, østrigske og tyske juledrik hedder Glühwein – glødevin.
Ordet glød nedstammer fra det fællesgermanske ord glodi, der betyder stråleglans, og det er en fætter til ordet glorie, som kommer af latin gloria, der betyder ære og berømmelse. Også ordene gylden og guld er fætre til ordet glød.
Ugens vinøse billede
Leif F. Rasmussen har taget dette billede i den lille by Châteauneuf-du-Pape ved Rhôneflodens bred.
Byens lange, stejle gader er fulde af vinbutikker, hvoraf nogle er oprettet af slotte, der sælger deres egne vine i fornemme rammer. Andre er butikker, som sælger et bredt udvalg af flasker fra mange slotte og i mange årgange.
En af butikkerne hedder ganske enkelt Millesimes – altså Årgange.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
664
En mand renser en af de store, nedgravede qvevri hos det georgiske vinhus Chelti. (foto © Chelti).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 17 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen