Château Angelus. Foto: Grand Cru Classé.
Château Angélus siger stop
Da de to vinslotte Château Cheval Blanc og Château Ausone sidste år valgte at trække sig fra den berømte Saint-Émilion klassifikation, vakte det en del opsigt. Nu har også Château Angélus trukket sig.
Siden 1955 har vinslottene i Saint-Émilion haft deres eget klassifikations-system, der består af tre niveauer, hvor Grand Crus Classé (A) er det højeste. I alt 82 slotte er i dag med i klassifikationen, der bliver taget op til revision hvert tiende år – næste gang er nu i 2022.
I 1958 fik Cheval Blanc og Château Ausone som de første status af Premier Grand Crus Classé (A) - og i 2012 fik de følgeskab af slottene Pavie og så Angélus, der som nævnt også siger farvel og tak for nu.
Flere årsager
Ved hver revurdering smages der på vinene i de sidste ti til femten årgange fra samtlige af slottene. Men ved sidste revurdering besluttede man også at tage slottenes berømmelse med som et kriterie for bedømmelsen. Det vakte forundring og vrede hos nogle af slottene, blandt andet hos Cheval Blanc og Ausone – og måske også Angélus.
I et interview i L’Express Style de Vie har Stepanie de Boüard-Rivoal, der ejer slottet sammen med sin far, Hubert de Boüard, blandt andet udtalt, at det nuværende klassifikationssystem ikke stemmer over ens med deres ambitioner for slottet og dens appellation, og at de fremover vil koncentrere sig om "at fremstille store vine”.
Endnu en oplagt årsag til, at Angélus dropper klassifikationen, er den retssag mod Hubert de Boüard, der for nylig blev afsluttet med en bøde til slotsejeren. Anklagen gik på, at Boüard, der har været et meget indflydelsesrigt medlem af klassifikationen, har misbrugt sin indflydelse til fordel for sit eget og sine venners slotte. Han har dog hele vejen igennem bedyret sin uskyld.
Foto: Unsplash/Phillip Davies.
Vindrikkere i god form
Når man ser folk træne hårdt i et fitnesscenter, drikker de som regel store slurke vand til udskejelserne. Men dermed ikke sagt, at de er på vandvognen, når de ikke lige giver den hele armen i romaskinen. Det viser en ny undersøgelse fra Cooper Institute i Texas, hvor forskerne tog udgangspunkt i data fra 38.000 raske amerikanere mellem 20 og 86 år.
Deltagerne blev – efter en løbebånds-prøve – inddelt i tre grupper ”i mindre god fysisk form”, ”i moderat fysisk form” og ”i top form”, ligesom deres alkoholforbrug blev kortlagt. Også her blev deltagerne inddelt i tre kategorier – dem med et lavt forbrug af vin og anden alkohol (op til tre genstande om ugen), de moderat-drikkende (op til syv genstande for kvinder og fjorten for mænd) og så dem, der havde et større forbrug (otte genstande eller flere for kvinderne og mere end femten genstande for mændene).
Årsagen ukendt
Undersøgelsen viste, at hovedparten af de deltagere, der var i moderat fysisk form eller i top form, samtidig havde et mere end moderat forbrug af vin og anden alkohol.
Og når det gjaldt de mandlige deltagere, havde 63% af dem, der var i top-form, enten et moderat eller et større forbrug af alkohol.
Årsagen til denne sammenhæng mellem den gode form og forbruget af alkohol har de amerikanske forskere endnu ikke fundet frem til.
Man kan læse undersøgelsen i sin helhed ved at
klikke her.
Limfjordsporter til østers og blanquette til kl. 24. To bud på alternative drikke til nytårsaften.
Porter og østers nytårsaften
I forbindelse med en artikel om champagne og nytårsaften opfordrede vi
i sidste uge læserne til at skrive ind, hvis de denne aften havde drukket andet end bobler fra det berømte Champagne-distrikt.
Det har flere læsere gjort – heriblandt Jens-Axel Mysager, der gerne vil slå et slag for Limfjordsporter til (Limfjords)østers: - Det er en glimrende tjæret ledsager til disse eftertragtede skaldyr, skiver han.
Hans Kristensen kommer også med et indspark: - Ja, VinAvisen har helt ret. Det er muligt at finde lækre alternativer til nytårsaften. I år startede vi vores meny med en superlækker foie gras indkøbt hos den lille lokale slagter i Eguisheim, og hvad drikker man så til en sådan “starter”?
- I gemmerne fandt jeg en Alsace Gewurtzraminer Grain Noble fra 1988 fra vinhuset Schwach i Ribeauville, og det var en helt sublim oplevelse, og ja, det var årgang 1988.
Blanquette i stedet for champagne
Hos Per Herløv bliver der ikke drukket champagne nytårsaften men blanquette:
- For det første, så smager denne vin lige så godt, og for det andet bor vi i departementet Aude kun 30 km fra Limoux, i hvis omegn blanquette produceres (selvfølgelig drikker vi ”lokalt”).
- For det tredje er det herfra champagnekunsten stammer, og for det fjerde er blanquette meget billigere. Du får en rigtig god flaske for under 10 euro (cirka 75 kr., red.). - Dårlig champagne koster mindst dobbelt så meget - for ikke at tale om prisen for god champagne. Man betaler (for) meget for navnet ”champagne”, mener vores læser.
Navnet på en drue
Der er sikkert en del af læserne, der ikke har hørt om den mousserende vin blanquette, så den bør lige have et par ord med på vejen.
Blanquette er det lokale navn for druen Mauzac, som udgør 90% af vinen, mens de sidste 10% kan være Chardonnay eller Chenin Blanc. Som nævnt laves vinen i området omkring den sydfranske by Limoux i Languedoc-Roussillon.
Når vinmosten er gæret færdig, tilsættes der en gær-sukker-blanding (liqueur de tirage), hvorefter vinen gennemgår en anden gæring på flaske – nøjagtig, som når man laver champagne.
Forfædrenes metode
Hvis der står Méthode Ancestrale på etiketten, betyder det, at blanquette-vinen er lavet efter ”forfædrenes metode” og udelukkende på Mauzac. Ifølge denne oprindelige fremstillingsteknik tilsættes der ikke en gær-sukker-blanding, og man fjerner heller ikke bundfaldet efter anden gæringen, hvilket medfører, at den færdige vin er en anelse uklar. Alkoholprocenten er også lavere (cirka 7%) end ved almindelig blanquette og champagne, og så har vinen en fin sødme.
Den første blanquette skulle efter sigende være blevet til i klosteret Saint-Hilaire lige uden for Limoux - og være Frankrigs første mousserende vin. Her opdagede en af munkene, hvordan stillevin i klostrets vinkælder begyndte at gære og omdannes til boblevin. Og det var helt tilbage i 1531, og dermed længe før Dom Pérignon eksperimenterede med sin boblevin i klostret Saint-Pierre i Champagne. Den historie kan vinbønderne i Limoux god lide!
I denne 8 meter lange kano er Jean-Jacques Savin på vej over Atlanterhavet.
Over Atlanterhavet med vin som "brændstof"
Mens andre havde en ren slappedag d. 1. januar, satte Jean-Jacques Savin sig i sin kano, L’Audacieux, og begyndte at ro med et mål om at krydse Atlanterhavet.
Den 74-årige franskmand, der stammer fra byen Ares i det sydøstlige Frankrig, tog af sted fra Sagres i Portugal, og endemålet er øen Martinique i Fransk Caribien. I løbet af de to første dage roede han otte timer hver dag og tilbagelagde 100 kilometer.
Med om bord i den otte meter lange kano har han 300 kg forsyninger – og nu kommer vi til det, der har med vin at gøre. For blandt forsyningerne er der en flaske champagne, som Savin vil åbne på sin 75 års fødselsdag d. 14. januar.
Foie gras og Sauternes
På sin fødselsdag skulle Jean-Jacques Savin gerne være halvvejs over Atlanterhavet. Han bør være lidt forsigtig, når han åbner flasken – indholdet er jo blevet godt rystet…
Derudover har han også medtaget en flaske Sauternes, som han vil nyde til et par skiver medbragt foie gras.
Det er ikke første gang, Savin har taget turen over Atlanterhavet. For et par år siden stak han til søs i en gigantisk model af et vinfad udført af et fransk bødkerfirma. Også her havde han Sauternes og foie gras med, som han satte til livs, da han fyldte 72 år. Den tur kan man læse mere om i
uge 20 2019.
Man kan følge Savin på hans rejse via hans
Facebook-side.
Minimumspriser i Irland
Fra og med 4. januar i år har man ikke kunnet købe en flaske vin i Irland for under 6,40 pund (cirka 57 kr.). Den irske regering har som et af få lande i verden indført en lov om minimumspriser for alkohol, og prisen udregnes som 10 eurocent (0,75 kr.) pr. gram alkohol.
Det betyder, at fx en dåse øl med et alkoholindhold på 4,3% ikke må sælges for under 1,40 pund (cirka 12,5 kr.) og den billigste flaske spiritus med en alkoholprocent på 40 skal koste mindst 17,30 pund (cirka 154 kr.).
Den irske regerings ønske med den nye lov er at dæmme op for alkoholforbruget hos irerne – også selv om det er faldet med 6,6% i 2020 til 10 liter ren alkohol pr. indbygger.
Smutter over grænsen
Men spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen virkning. For de irere, der bor i grænseområderne til Nordirland – hvor der ikke er indført minimumspriser – er intet jo lettere end at smutte over grænsen og købe vin og anden alkohol. Og mon ikke også nogle af indbyggerne længere inde i landet søger samme vej.
Der er også en betydelig risiko for, at man med en sådan lov puster til ilden under en lukrativ sort handel med vin og spiritus.
Ud over Irland har også Skotland og Canada tidligere indført minimumspriser på alkoholiske drikke.
Vineriet gemte sig under jorden på en byggeplads. Foto: Xinhua News.
Vineri skjult under jorden
I marts sidste år var nogle arbejdere i gang med gravearbejdet på en byggegrund i Hebei-provinsen i det nordlige Kina, da de pludselig stødte på noget, der lignede en meget stor gammel krukke.
Man tilkaldte et hold arkæologer fra Hebei Provincial Institute of Cultural Relics and Archaeology, der straks gik i gang med at udgrave området. Den ene krukke blev til flere, og efter nogen tids udgravning kunne arkæologerne konstatere, at der var tale om et meget stort vineri.
Først nu har man fået udgravet hele området, og det viser sig, at vineriet har bredt sig over 3000 kvadratmeter, og at det stammer fra Ming dynastiet (1368 til 1644).
Et unikt fund
Det er det eneste vineri i det nordlige Kina fra dette kejserlige dynasti, hvilket gør fundet særligt bemærkelsesværdigt. Ud over krukker til opbevaring af vin har man også fundet kar til vinfremstilling og underjordiske destilleringsapparater.
Man kunne måske godt forestille sig, at kineserne i gamle dage kun drak risvin, og at vindyrkning i det store asiatiske land er af nyere dato. Men nej, der er blevet dyrket druer på kinesisk jord siden år 7000 f.Kr. – dog var det først under Tang dynastiet (618 til 907 e.kr.), at det blev almindeligt udbredt at drikke vin.
Man kan roligt skænke sig et godt glas rosé, hvid- eller rødvin om dagen - også i januar! Foto: Unsplash/Kevin Kelly.
”Tør januar” gør intet godt for leveren
Måske er der nogle af vores læsere, der er startet 2022 med en tørlagt januar. Vi synes derfor, det er på sin plads også i år at nævne, at man ikke skal gøre det for helbredets skyld.
Det med at ”leveren trænger til en pause” er en myte, hvilket den amerikanske læge Michael Apstein, der er specialist i gastroenterologi (læren om fordøjelsessystemet), slog fast med syvtommers søm allerede i 2016.
Leveren producerer enzymer, som nedbryder alkoholen, og den kan uden problemer nedbryde mindre mængder alkohol, der indtages regelmæssigt – fx et par glas vin om dagen. Til gengæld kniber det for enzymerne at følge med, hvis man normalt – eller i en periode på fx en måned - holder sig fra alkohol og så tømmer en flaske vin.
Drop ikke rødvinen
En anden årsag til en tørlagt januar er ofte håbet om at smide nogle kilo efter julens gastronomiske udskejelser.
Men heller ikke her giver det den store mening at droppe alkoholen – eller i hvert fald rødvinen. Som vi nævnte
i uge 28, så har den spanske professor i fødevarevidenskab Rosa M. Lamuela-Raventós, fundet frem til, at polyfenolerne i rødvin har en godgørende virkning, når det gælder om at holde vægten nede. Det er dog et ”must”, at rødvinen indtages sammen med mad.
Dog har Michael Apstein regnet sig frem til, at der kan være et meget begrænset vægttab forbundet med en tørlagt måned. Hvis man fx dropper sine to daglige glas vin i en måned, vil man kunne spare kalorier, der svarer til 0,5 kg’s vægttab. En "smør-fri" måned vil nok være mere effektiv...
Foto: Sudvinbio.
Nye datoer for Millésime Bio
I år afholdes verdens største branchemesse for økologiske vine, Millésime Bio, i form af såvel en digital som en fysisk udgave.
Arrangøren af messen, Sudvinbio, har netop besluttet at udskyde den fysiske udgave, så den afholdes fra d. 28. februar til og med 2. marts. Det er sket i samråd med de mange udstillere og tilmeldte besøgende. Årsagen er Covid-19 og den udbredte smittefare.
Rammen om Millésime Bio forbliver den samme, nemlig udstillingscentret Parc Expo i Montpellier. Og den digitale udgave afholdes d. 24. og 25. januar.
Man kan læse mere om årets messe ved at
klikke her.
Verdens største champagnetårn blev rejst i et telt hos luksushotellet Atlantis i Dubai. Foto: Guinness World Record.
Champagnetårn i Guinness
Måske er der nogle af VinAvisens læsere, der har forsøgt at lave et champagne-tårn? I så fald hører vi gerne om det på
info@vinavisen.dk. Og send endelig et foto med.
Men vi tør godt vove at påstå, at ingen af læserne har kreeret så formidabelt et tårn, som det, der så dagens lys i Dubai d. 30. december 2021.
”Byggestenene” bestod af hele 54.740 skålformede champagneglas, og hermed slog tårnet den hidtidige Guinness World Record i champagnetårne. Sidste rekord blev sat i Madrid i 2017 med 50.116 glas.
Fem dages arbejde
Den nye rekord er resultatet af et samarbejde mellem luksushotellet Atlantis i Dubai og champagnehuset Moët & Chandon, som sørgede for, at glassene blev fyldt med champagne fra en flaske i flaskestørrelsen Jeroboam (3 liter eller 4 normale flasker). Der kan da ikke have været ret megen champagne i de enkelte glas…
Det tog i alt fem dage at rejse det gigantiske tårn – og så blev det endda splittet ad allerede d. 1. januar. Herefter blev de mange glas nedsmeltet og forvandlet til nye vinglas hos et lokalt glasværksted. Ved at
klikke her kan man se en lille YouTube film
om opførelsen af tårnet.
Moët & Chandon har også tidligere gjort det i gigantiske champagnetårne – første gang var i 1983, hvor tårnet bestod af ”sølle” 2757 champagneglas. Også dengang var det en verdensrekord.
Arkitekten Shigeru Ban har uden tvivl fundet inspiration i de tre berømte pyramider i Giza i Egypten.
Fantastisk center helliget bourbon
Den amerikanske stat Kentucky er uløseligt forbundet med den særlige whiskey-type bourbon.
Whiskeyen er opkaldt efter Bourbon County - den store region, der i gamle dage dækkede det meste af Kentucky.
Der er en række krav til fremstillingen af bourbon. Whiskeyen skal være lavet i USA og på mindst 51% majs. Og så skal den være modnet på nye fade af amerikansk hvideg - der skal være toastede (brændte) indvendig.
Selv om det er tilladt at fremstille bourbon overalt i USA, så kommer langt hovedparten af flaskerne stadigvæk fra Kentucky.
I år bliver første spadestik taget til et nyt stort og meget iøjnefaldende center helliget bourbon. Kentucky Owl Park hedder det, og det bliver opført i Bardstown på et sted, hvor der hidtil har ligget en kolossal grusgrav. Centret kommer til at brede sig over 4046 kvadratmeter og vil koste omkring 150 millioner dollars (cirka 958 mio. kr.).
Bygges i flere etaper
Ud over kontorer, destilleri, tappehal og haller til fadmodning vil det nye byggeri også rumme et bødkeri, der fremstiller fade, et besøgscenter, en gourmetrestaurant, et hotel, en koncertsal, en ferskvandssø og et vintage passagertog i bedste amerikanske stil med egen togstation.
Bag projektet står Stoli Group, en af verdens store spirituskoncerner, der blandt andet ejer vodkamærket Stolichnaya - men også bourbonmærket Kentucky Owl, som det nye center er opkaldt efter.
Arkitekten bag centret er japanske Shigeru Ban, der er kendt for sine fantastiske bygninger i træ. Og træ bliver netop også hovedmaterialet i Kentucky Owl Park.
Det meget omfattende byggeri bliver færdiggjort i etaper. Først gælder det modningshallerne til whiskeyen og dernæst tapperiet, og i 2025 forventes destilleriet at være opført. Dernæst mangler bare al resten…
En lille film på YouTube giver et godt indtryk af projektet.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
.jpg)
Mikael Aagaard.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer
VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en
særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..,... ..... ..
Mikael Aagaard (f. 1952) fik efter sin afgangseksamen fra Niels Brocks Handelsskole job i Irmas indkøbsafdeling. Da han mødte på sin første arbejdsdag hos den legendariske direktør Børge Olsen, havde ingen informeret ham om, hvad det var, han skulle indkøbe. Det viste sig at være vin, og dermed var hans livsbane udstukket.
Efter fem år endte han som afdelingsleder af vin- og spiritusafdelingen i Irma. Det var i 1970'erne, hvor butikskæden gjorde en indsats for at lære danskerne at drikke god vin. Så foruden Okseblod, Præstetanker og andre dengang markante mærker stod Mikael Aagaard for salget af Grand Cru Classé i trækasser - mod forevisning af girokvittering.
Siden sin tid i Irma har Mikael Aagaard bestredet ledende stillinger i en lang række vin- og spiritusfirmaer - blandt andet Vingaarden i Odense, BS Supermarked, hvor han var med til opstarten af Fakta, Erik Troels-Smith, Vingros i Helsingør og Danisco/Peter F. Heering i Svendborg. Senest har han solgt diverse spanske vine til danske, norske og svenske forbrugere.
I august 2003 tiltrådte han jobbet som key account manager hos Nicvin i Roskilde, hvor han fik ansvaret for kontakten til nye kundegrupper i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Finland. Og i maj 2005 blev han ansat hos Noer & Kofod Wines (dengang Ferd. Pieroth) med ansvar for salg til erhvervskunder på Midt- og Østsjælland. Fra og med 1. oktober 2021 har han været at finde hos Glud Vin, hvor han har ansvaret for salget i Sydøstsjælland og på Bornholm.
Mikael Aagaard er gift med Karin, og sammen har de børnene Gitte og Christian.
Adresse: Nordmarks Allé 14, 3. sal, lejl. 61, 2620 Albertslund, tlf.: 24 22 40 52, e-mail:
ma@gludvin.dk.
En frossen drue lige efter høsten af druer til Eiswein. Foto: Deutsches Weininstitut.
Hvorfor fryser man ikke bare druerne?
I sidste uge nævnte vi, at der i flere tyske vinregioner vil blive fremstillet en årgang 2021 af den søde Eiswein – vinen, hvortil druerne først høstes, når det er 7 minusgrader. Og så koldt bliver det ikke hvert år.
I den forbindelse har Nikolaj Winther fra Varde et spørgsmål:
- Jeg forstår godt den historiske proces og "autenticitet", der hører med til, at nedfrysningen sker naturligt. Men der er også et betydeligt spild forbundet med produktionen - nemlig de år, hvor druerne rådner på vinstokken. Så hvorfor fryser vinproducenterne ikke bare vinene selv, hvis vejrudsigten siger, at der ikke kommer frost nok de næste par dage?
Jeg ville mene det på alle måder ville give en bedre kontrol med vinen, at man kan holde druerne på et præcist kuldeniveau og dermed også en bedre kvalitet. Er det bare lovgivning, der står i vejen? For den kan jo så bare ændres, ligesom klimaet. Eller er der andre hensyn?
Forskel på Ice og Iced
Det er et rigtig godt spørgsmål, for sandt nok, så er det besværligt at skulle høste druerne om natten (det er her, hvor de fornødne minusgrader indtræffer). Og så er der netop risikoen for, at det slet ikke bliver koldt nok.
Ud over Tyskland fremstiller også mange andre lande ”isvin”. Og der er faktisk en hel del producenter, der netop vælger selv at fryse druerne. Man skelner således mellem to typer af vinen:
* Eiswein/Ice Wine, som fremstilles på den traditionelle metode, der stammer fra Franken og går helt tilbage til 1794.
* Iced Wine, hvor druerne høstes i eller lige efter den normale høstperiode, fryses og dernæst presses.
Under presningen vil det frosne vand - isen - blive tilbage sammen med drueskind og stilke, mens en sød og duftende most løber fra. Og det gælder for begge typer isvin.
I Tyskland, Østrig, Canada og USA skal druerne være frosset på vinstokkene, for at producenten kan sætte et Eiswein eller Ice Wine på etiketten.
Et spørgsmål om kvalitet
Det er sandt, at der er mere kontrol over druernes kvalitet og fremstillingen af vinen, når man vælger selv at fryse druerne. Det er ”lettere”, men producenten kan heller ikke kræve så høj en pris for sin Iced Wine som for en Eiswein/Ice Wine.
Dernæst holder mange producenter – især i Tyskland – med stolthed traditionen i hævd. Og så er der det vigtigste af alt: smagen. Når man efterlader druerne på vinstokkene, indtil de fryser ad naturlig vej, opnår man – ifølge mange producenter – en vin med en mere kompleks aroma, honningnoter og en nærmest fløjlsblød tekstur. Producenter af Iced Wine er selvfølgelig ikke enige.
Så det er altså ikke kun et spørgsmål om tradition og regler men også om kvalitet.
Ugens vinøse billede
Danske Peter Work, der ejer Ampelos Cellars i Napa, har taget dette billede i vinhusets vineri. Det viser toppen af en gæringstank, og den flot farvede most tilhører nyhøstede Mourvedre-druer.
Høsten hos Ampelos omfatter også Syrah, Grenache, Pinot Noir og Chardonnay, og samtlige druer dyrkes biodynamisk.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
667
Den fantastiske udsigt over stejle vinmarker i Mehring i det tyske Rheinland-Pfalz. (foto © Deutsches Weininstitut).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 16 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
.jpg)
