Bolgheri og Bolgarè
Et bulgarsk vinhus vakte for nogle år siden forargelse hos vinproducenterne i den berømte toskanske appellation Bolgheri. ”Synderen” var Domaine Boyar, det første privatejede vinhus, der slog dørene op efter kommunistregimets fald i Bulgarien i 1989. Og ugerningen bestod i, at vinhuset i 2017 ville varemærkeregistrere navnet Bolgarè for sine vine hos Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.
Sandt nok, så er der en lighed mellem Bolgheri og Bolgarè, og de italienske vinproducenter mente, at Domaine Boyar ønskede at lukrere på det kult-klingende vinnavn. Man frygtede ligeledes, at navneligheden ville vildlede forbrugerne.
Et gammelt thrakisk ord
Fra det bulgarske vinhus lød det, at Bolgarè var det gamle thrakiske ord for bulgarer. Men lige meget hjalp det.
For nylig faldt der omsider en endelig afgørelse i sagen, og det blev italienerne, der vandt. Domaine Boyar må således ikke anvende navnet Bolgarè på etiketterne af sine vine.
Det er ikke første gang, et balkanland har fået italienerne op i det røde felt. Som vi nævnte
i uge 39 sidste år, så er der også en verserende sag mellem Proseccos vinråd og den kroatiske region Dalmatien, der ønsker EU-beskyttelse af navnet Prošek for deres søde dessertvin.
Aubert de Villaine.
Villaine trækker sig fra Romanée-Conti
Medejeren af et af verdens mest berømte vinhuse, Domaine de la Romanée-Conti i Bourgogne, Aubert de Villaine, har valgt at trække sig fra sin post i en alder af 82 år.
I 48 år har han fungeret som vinhusets frontfigur og vinmager, mens ejerskabet siden 1974 har været fordelt på to familier – hans egen, Villaine, og så Leroy.
Aubert de Villaines nevø, Bertrand, blev i december sidste år udnævnt til med-direktør og er i de senere år kørt i stilling til at overtage sin onkels plads i chefstolen.
Villaine selv slipper ikke helt tøjlerne i Romanée-Conti, idet han ifølge Wine-Searcher forbliver i vinhusets bestyrelse.
Man kan læse mere om the grand old man i VinAvisens Hall of Fame ved at klikke her.
Vel ankommet til Puligny-Montrachet bærer vinbroderskabet Confrérie des Chevaliers du Tastevin stolt statuen gennem byen. Foto: Niels Bräuner Nielsen.
Vinens skytshelgen kunne fejres igen
Der afholdes rigtig mange vinøse fester i Bourgogne i løbet af året. Men den mest betydningsfulde af alle må siges at være Saint-Vincent Tournante – ”Sankt Vincent på omgang”. Og det med omgang skal forstås rent bogstaveligt.
Hver januar siden 1938 er den samme statue af Sankt Vincent, der er vinens skytshelgen, blevet båret til en ny by i det franske distrikt, hvor han så kan stå og passe på vinmarkerne i det pågældende år. I alt deltager 85 byer i ”omgangen”.
I 2021 blev ”omgangen” aflyst på grund af Covid-19. Men i år vendte den tilbage – dog ikke i januar men undtagelsesvis fra d. 19. til 20. marts. Og i år var det Puligny-Montrachet, der var værtsby.
Med under hele seancen var en af vores læsere, Niels Bräuner Nielsen, som har sendt os billedet til venstre – og ligeledes har leveret ugens store billede længere nede på siden. Billederne tog han, da han fulgte statuens rejse fra byen Gevrey-Chambertin til Puligny-Montrachet.
50.000 besøgende
Det helt store trækplaster var som altid processionen, hvor statuen blev båret gennem værtsbyen, og hvor hver by stolt bar sin flotte fane. Herudover bød vinproducenter i såvel Puligny-Montrachet som i de nærliggende to byer, Blagny og Corpeau, på masser af smagsprøver i de to dage, festlighederne varede.
Ifølge France3 deltog omkring 50.000 mennesker fra nær og fjern i dette års Tournante.
En
lille film på YouTube (med en lidt larmende baggrundsmusik) giver et indtryk af begivenhedernes gang under en tidligere udgave af ”omgangen”.
En spansk martyr
Men hvem var Sankt Vincent egentlig? Man ved faktisk ikke så meget om ham andet, end at han var en spansk martyr. Og man ved slet ikke, hvorfor han fik vinen som sit særlige ansvarsområde. En teori går ud på, at det skyldes hans navn – ordet vin indgår jo i det.
Hvis nogen siger, at det vist er noget sludder, så henviser franskmændene til, at glasmalerne havde Sainte Clair som deres helgen (clair = klar, lys), mens kokkene havde Saint Just (jus = kødsaft)…
Læserinput omkring alkoholfri vin
I sidste uge bad vi jer læsere om at sende input om jeres forhold til og mening om alkoholfrie vine (vine med højst 0,5% alkohol). Her kommer et par af kommentarerne:
- Jeg mener, at alkoholfri vin er et fint alternativ til personer, som ikke drikker alkohol, eller hvor der er et eller andet, som gør, at de ikke nyder rigtig vin, skriver Nikolaj Winther fra Varde.
- Men jeg har svært ved at se, at det kommer til at fylde ret meget på bordene, fordi de alkoholfrie vine, jeg har prøvet (det er ikke mange), ikke har smagt mig.
- Om årsagen er, at der ikke er alkohol i, eller om det bare er fordi, det er en halvdårlig vin (dem kan man også købe MED alkohol), er svært at sige, for jeg har aldrig haft lejlighed til at smage den samme vin, med og uden alkohol, op imod hinanden.
- Men som det er nu, vil jeg ikke bruge penge på alkoholfri vin, men hellere servere noget lækkert vand eller en soft-drink.
- Og uden at ville lyde alt for "bumset", så kan alkohol også noget i et selskab. Også selv om det ikke er et drikkelag.
Nikolaj Winther mener dog sagtens, at man kan kalde alkoholfri vin for vin, da den overordnede hensigt stort set er den samme, som med rigtig vin, og produktionsmetoden og råvaren er tilsvarende ens.
Vin med alkohol er afstressende
Henriette Mogensen synes, det er rigtig godt, at der findes alkoholfri vin - også for dem, der ikke kan tåle alkohol. Hun og hendes mand drikker ikke selv alkohol i hverdagen, og det hænder, at de hælder alkoholfri vin i glassene. Som hun skriver, så smager nogle af dem helt ok. Men i weekenderne er det en anden sag:
- Fredag eftermiddag, når jeg og min mand er kommet hjem efter en lang uges arbejde, får et glas vin (med alkohol) os til at slappe af på en helt anden måde end vin uden alkohol - og netop det at stresse af er jo også vigtigt for krop og sjæl.
Frederik K. Larsen kunne aldrig drømme om at købe alkoholfri vin:
- Det har for mig intet med vin at gøre og bør heller ikke betegnes som sådan. Det er direkte misvisende.
En flot frakke lavet af vinlæder fra Vegea.
Vinlæder på druerester
Det er oppe i tiden med bæredygtige materialer, og her har vinlæder vundet stadig mere terræn.
Det var den italienske entreprenør og arkitekt Gianpiero Tessitore, der i 2014 fik ideen til det imiterede læder. Det fremstilles på de rester - drueskind, kerner og stilke - der bliver til overs fra vinproduktionen, og i selve produktionen af vinlæderet indgår der heller ikke nogen former for giftige kemikalier. Så der er tale om et rent naturprodukt. Vinlæderet fremstilles af Tessitores firma Vegea, og drueresterne leveres af en række italienske vinproducenter.
3 mia. kvadratmeter læder
Efter en langsom start for nogle år siden har salget af vinlæderet taget fart inden for de senere år på grund af den stigende interesse for bæredygtige - og veganske - produkter.
Nu leverer Vegea læder til alt fra tasker til sneakers inden for nogle af verdens førende modemærker - heriblandt H&M, Pangaia og Roman Raibaudi. Endog den britiske bilproducent Bentley har fået betrukket det indre af en af sine luksusbiler med vinlæder.
Og der er potentiale for ekspansion – i alt efterlades der cirka 7 milliarder kilo drueaffald fra de omkring 26 mia. hektoliter vin, der hvert år fremstilles globalt. Hvis man nu forestillede sig, at alle de mange skind, kerner og stilke blev forvandlet til vinlæder, ville der være nok til hele 3 mia. kvadratmeter læder.
Efter at have analyseret krukkerne har man klinket flere af dem, så de fremstår næsten som i 586 f.Kr., hvor de blev begravet sammen med resten af Jerusalem. Foto: Dafna Gazit, the Israel Antiquities Authority (IAA).
Vin tilsat vanille
I dag er det ganske almindeligt, at gin og anden spiritus bliver aromatiseret med forskellige - og ofte utraditionelle - ingredienser. I oldtiden var det derimod udbredt at aromatisere vin, ofte sikkert for at dulme en mindre god smag.
Arkæologer har gennem de seneste par årtier fundet stadig flere beviser på en sådan krydder-tilsætning af vin, der blev drukket for flere tusinde år siden. Og for nylig har et hold arkæologer fra Israel Antiquities Authority fundet spor efter vanille i rester af mere end 2500 år gamle vin-opbevaringskrukker.
Krukkerne lå begravet dybt nede i jorden i resterne efter det Jerusalem, der blev ødelagt i år 586 f.Kr. af Babylons kong Nebukadnesar d. 2.
Nydt af eliten
Nogle af krukkerne bærer det kongelige monogram, hvilket tyder på, at indholdet var forbeholdt det israelitiske kongehus. Vanille var da også et kostbart krydderi, der blev importeret fra Indien eller Østafrika, og som kun blev anvendt af eliten.
Man kan læse mere om arkæologernes fund og analyse af krukkerne ved at
klikke her.
Det lyder jo egentlig ret oplagt med den tilsatte vanille. Mange rødvine i dag har også en dejlig duft og smag af vanille - som dog skyldes modning i egefade.
Chateau Changyu Afip Global i udkanten af Beijing (øverst) og Chateau Changyu Baron Balboa i Xinjiang.
Fantastiske kinesiske vinslotte
Rige kinesere nøjes ikke med at købe vinslotte i Bordeaux - de opfører også château'er i ægte fransk stil i deres hjemland.
I de sidste 20 år har en stribe slotte med spir, tårne og imponerende sale med kopier af antikke franske møbler set dagens lys i Kina. De fleste af dem er forbundet med vinproduktion eller hoteldrift – eller begge dele på én gang.
Changyu, Kinas ældste og største vinhus, ejer således hele otte vinslotte, hvoraf de fem er opført inden for de sidste ti år.
Et enkelt toskansk slot
Changyus portefølje af slotte består af Chateau Changyu-Castel, Chateau Changyu Afip, Chateau Changyu Moser XV, Chateau Changyu Rena, Chateau Changyu Baron Balboa, Ding Luote Wineries, Can ya Brandy, hvor der fremstilles brandy, og Golden Icewine Valley, hvor der udelukkende laves is-vin.
Det er en imponerende samling slotte i fransk stil - dog med en enkelt undtagelse, slottet Chateau Changyu Verna, hvis arkitektur imiterer et toskansk renæssanceslot.
Changyu har lavet en glimrende oversigt, hvor man kan
klikke sig ind på samtlige slotte, se fantastiske billeder og læse mere om dem.
Bogen "Druer og vin" er udgivet af Lindhardt & Ringhof.
Guide over 700 druer
I 1910 udgav to franskmænd, Viala og Vermorel, et digert bogværk i flere bind med beskrivelser af et hav af druer og med fine farveplancher som illustrationer. Men værket henvendte sig først og fremmest til professionelle vinfolk.
Siden da er der udkommet adskillige gode bøger om druer – heriblandt vinskribent Jancis Robinsons store værk ”Wine Grapes”, som er en 1242 sider tyk guide til hele 1368 forskellige druer.
Men mindre kan også gøre det, og nu er nyeste udgave af Robinsons ”Druer og vin” kommet på det danske marked. Og det er et rigtig godt opslagsværk med beskrivelser af 700 druer til vinfremstilling.
Levende beskrivelser
Bogen indledes med en række generelle kapitler om blandt andet druers betydning, DNA-analyse af druer, vinlusens hærgen, skadedyr og de 20 mest plantede druer i verden. Her kan man læse, at det er Cabernet Sauvignon, der har førertrøjen på med en udbredelse på 290.000 hektar. Tallene er ganske vist fra 2010, og her kunne man jo godt ønske sig lidt mere up-to-date information.
Efter de generelle kapitler kommer så guiden over de mange druer. Den går alfabetisk til værks, men derudover er de enkelte beskrivelser ikke på nogen måde sat skematisk op. For hver enkelt drue starter de vidt forskelligt med det, som er vigtigst for netop den drue. En glimrende og levende måde at lave en sådan guide på.
Der er også stor forskel på længden af beskrivelserne - Cabernet Sauvignon har fx fået otte sider, mens den mindre kendte blå drue Jacquez må nøjes med tre linjer. Og det er helt i orden.
Pelaverga og Vavrinecke
Man får meget at vide, også om netop mindre kendte druer - fx, at Alfrocheiro er en af de mest lovende men sjældent plantede blå druer i Dão-regionen i Portugal, at den blå drue Pelaverga fra Piemonte giver let boblende vine med jordbærsmag, og at Vavrinecke er det tidligere tjekkiske navn for druen St.-Laurent.
Som Jancis Robinson skriver, så angiver stadig flere vinproducenter verden over druenavnet eller -navnene enten på for- eller bagetiketten. Men der er også appellationer, hvor druerne ikke nævnes, og her får man hjælp via et glimrende kapitel, Druerne bag etiketterne, bagest i bogen. Kapitlet består i en oversigt over, hvilket druer, der er tilladte i de forskellige appellationer.
Bogen, der er på 416 sider, kan købes hos forlaget Lindhardt & Ringhof for 300 kr. ved at
klikke her.
Denne illustration viser bare en lille bid af kælderlabyrinten, der, så vidt man ved, strækker sig mere end 40 kilometer under Oppenheim.
Besøg en sand kælderlabyrint
Hvis sommerferien i år går til det tyske Rheinhessen, bør man lægge vejen forbi vinbyen Oppenheim. Det er hyggeligt at slentre rundt i den fine gamle by, men den helt store turistattraktion er det kolossale kælderkompleks, der strækker sig under byen.
Det er skabt mellem 1100 og 1600-tallene og består af gange, trapper og rum i ét virvar og på i alt fem etager. Man kan besøge 650 meter af disse kældergange på guidede ture, ligesom der undertiden arrangeres spisning under hvælvingerne for større grupper.
Opbevaring af vin
Det område i kælderkomplekset, der er åbent for publikum, svarer højst sandsynligt kun til omkring 5% af den enorme labyrint. Faktisk ved man ikke, hvor stort komplekset er, men er via undersøgelser nået frem til, at det i hvert fald er på mindst 40 kilometer.
En hel del af gangene og rummene har uden tvivl været anvendt til opbevaring af vin.
Fra og med 1. april vil man kunne læse om tidspunkter for guideture, priser m.m. ved at
klikke her.
En lille rettelse
I sidste uge besvarede vi et læserspørgsmål, der gik på, om Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc var i familie med hinanden. Vi svarede ja og skrev, at ”i 1997 fandt forskere ved det californiske vinuniversitet UC Davis ud af, at Cabernet Sauvignon er en hybriddrue, idet den er en krydsning mellem netop Sauvignon Blanc og rødvinsdruen Cabernet Franc.”
Det fik en af vores læsere, Torben Steen Andersen, til tasterne:
- Mig bekendt er både Sauvignon Blanc og Cabernet Franc af slægten Vitis og arten vinifera - altså Vitis vinifera, og for at kunne benævne Cabernet Sauvignon som hybrid skal den ene af "forældrene" være af Vitis vinifera og den
anden af en anden art end vinifera. Er begge "forældre" af arten vinifera, benævnes den en krydsning.
Vi siger mange tak for rettelsen.
Jubilæumsflasken med likøren. Flaskens udformning minder om dem fra 1800-tallet.
Endnu en Chartreuse
I sidste uge fortalte vi historien om den berømte grønne bitter-likør Chartreuse, som munkene i det franske kloster af samme navn har fremstillet siden 1737. Vi nævnte, at der ud over den oprindelige grønne likør i dag også sælges en gul Chartreuse. Til det har Per Herløv følgende tilføjelse:
- Der findes faktisk en tredje Chartreuse, som man kun kan købe på udsalgsstedet i byen Voiron (i nærheden af klostreret, red.). Det er en 900 års jubilæumslikør og i farve en mellemting mellem den gule og den grønne med lidt brunt islæt.
- Mine forældre (som nu ikke lever mere) var forbi Voiron på en bilferie og købte en flaske af denne specielle udgave.
- Da jeg selv senere var på bilferie i Frankrig med min hustru, lagde vi vejen forbi byen og købte selvfølgelig en flaske mere.
- Jeg kan ikke huske, hvordan den smagte - men den blev vel modtaget af mine forældre…
Vi siger tak for inputtet - og kan efter lidt research tilføje, at denne særlige udgave af likøren kom til i 1984 til minde om, at det var 900 år siden, Saint Bruno i 1084 grundlagde Chartreuse-ordenen.
Succes for Jägermeister
Det er 88 år siden, den brune bitter-likør Jägermeister så dagens lys. Og mens andre spiritusmærker med jævne mellemrum bliver ”re-branded”, som det hedder – altså shinet op og tappet på nye og mere moderne flasker - så er intet ændret gennem de mange år, når det gælder Jägermeister. Den kendte grønne firkantede flaske er nøjagtig magen til den flaske, som den første likør blev tappet på.
Opskriften på indholdet har heller ikke ændret sig - og det er også stadig den samme tyske familie med navnet Mast, der ejer firmaet bag bitter-likøren.
Men selv om Jägermeister ikke er ”re-branded” i sin lange levetid, er den en af verdens mest populære bitter-likører – og i dag mere populær end nogensinde før. Det vidner firmaets nyeste salgstal om.
Med 78,3 millioner solgte flasker på verdensplan slog 2021 samtlige hidtidige rekorder. Salget var samtidig en stigning på hele 22,5% i forhold til 2020 – hvor det ganske vist dykkede på grund af Covid-19 restriktionerne.
56 aromatiske ingredienser
Oprindelig drev familien Mast et eddike-firma i den tyske by Wolfenbüttel, men anden generation, Kurt Mast, ville hellere handle med fine vine og nedlagde derfor eddike-produktionen. Og så fik han den idé, at han selv ville kreere en helt speciel urtelikør – først efter flere års forsøg var han i 1934 tilfreds med resultatet, og han døbte sin nye bitre likør Jägermeister.
Til spiritussen bruges der intet mindre end 56 forskellige urter, frugter, blomster og rødder fra hele verden. Ingredienserne tørres og får dernæst lov til at trække i en blanding af vand og alkohol i flere uger.
Resultatet bliver et ekstrakt, som derefter ligger og modner i meget store fade i et år, hvorefter der tilsættes yderligere alkohol og karamelliseret sukker. Og så er bitter-likøren færdig og parat til tapning.
Fortællingen om Hubertus
Og så lidt om navnet på spiritussen. Jägermeister betyder ”mesterjæger”, og kronhjorten med korset mellem gevirerne henviser til fortællingen om jægernes skytshelgen, Sankt Hubertus.
Han blev født i Frankrig omkring år 705 e.Kr. ind i en adelig familie, og han brugte stort set al sin voksentid på at gå på jagt – også en langfredag, hvor resten af familien var i kirke. Hubertus var i skoven i færd med at jage en kronhjort. Pludselig stoppede dyret og vendte sig om, og et kors begyndte at lyse mellem dets gevirer, alt imens gud pålagde den unge adelsmand at vie sit liv til kristendommen. Oplevelsen gjorde så stort et indtryk på Hubertus, at han gav alle sine ejendele til de fattige, opgav sin titel og lod opføre adskillige klostre. Siden hen blev han så også helgenkåret.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Haugaard Vin er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Carole Meredith.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Carole Meredith, der har æren for at have fundet forældrene til nogle af de mest udbredte druer til vindyrkning. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Carole Meredith (f. 1949) kortlagde ved hjælp af DNA-teknologi oprindelsen af de vigtigste druer, som bruges til vindyrkning den dag i dag.
Hun blev født i Wales, hvorfra hun immigrerede med sine forældre – først til Canada og dernæst til Californien, som blev hendes fremtidige hjem.
Allerede som barn var hun mere end almindeligt interesseret i planter og blomster, og hun endte da også med at blive biolog fra University of California, Davis i 1969. Senere – i 1977 – supplerede hun med en Ph.D. i plantegenetik. Det blev dog druer til vindyrkning, der blev hendes helt store forskningsområde.
Tre år senere blev hun ansat ved universitetets Department of Viticulture and Enology, hvor hun blev udnævnt til professor og forblev i de næste 22 år.
Over alt i Europa anvender man den særlige vinplanteart Vitis vinifera, som omfatter omkring 3000 forskellige druesorter, til vindyrkning. Carole Meredith satte sig for at kortlægge familieforholdet for nogle af de mest udbredte druer, og som noget helt nyt anvendte hun DNA-typebestemmelse til at finde frem til dette familieforhold – nøjagtig ligesom man kan gøre det, når det gælder mennesker.
De fleste druer har – også ligesom mennesker – to forældre, og det lykkedes Carole Meredith som den første at finde frem til, at Cabernet Sauvignon-druens ophav er Sauvignon Blanc og Cabernet Franc.
Efterfølgende - og ligeledes ved hjælp af DNA-teknologi - kortlagde hun forældrene til blandt andet Chardonnay, Syrah og Zinfandel.
Hun beviste også, at den californiske drue Zinfandel, den italienske Primitivo og den kroatiske Crljenak Kaštelanski er genetisk identiske og dermed én og samme drue.
Via sit arbejde gjorde hun i høj grad op med de mange myter om druers ophav, som hidtil havde floreret.
I 2003 forlod Carole Meredith sit job på universitetet for at hellige sig sit og sin mands lille vinhus, Leagier Meredith Vineyard, i Napa Valley. Og det er her, man finder hende i dag – i vinmarken eller vineriet.
Adresse: Lagier Meredith Vineyard, 4967 Dry Creek Road, Napa, CA 94558, e-mail:
mail@lagiermeredith.com,
www.lagiermeredith.com.
Hvorfor forskellige glas?
Lars H. Pedersen spørger, hvorfor fx Bordeaux- og Bourgogne-vine nydes af forskellige typer glas.
Det gør de, fordi der er forskel på de to typer vine – på deres villighed til at afgive duftstoffer og på disse stoffers særlige karakter.
Man har udført talrige forsøg med samme vin i forskellige glas, og man er nået frem til, at et vinglas skal have en tulipanformet kumme, hvor vinen får en stor overflade, når den skænkes op til glassets bredeste sted, og hvor åbningen foroven snævrer ind, så duftstofferne ikke undslipper men bliver i glasset – og så vinen ikke slynges ud af glasset, når man slynger den rundt for at fordele den på glassets inderside, så den kan afgive flere duftstoffer.
Unge og lette vine skal helst have mindre glas, mens mere koncentrerede og komplekse vine folder sig ud i en større kumme. Generelt kan man sige, at der skal små glas til små vine og store glas til store vine.
Man har også erfaret, at en rød bourgogne på Pinot Noir-druen har det godt i en bowleformet kumme, der fremhæver vinens bløde kvaliteter, mens en bordeaux med Cabernet-karakter og fadpræg har det bedre i et mere slankt glas.
Glassene i de forskellige fabrikkers serier har ligefrem navne efter vintyperne, men vil man nøjes med et enkelt glas, kan man vælge et lidt stort hvidvinsglas – men altså tulipanformet og endelig ikke af farvet glas.
Ugens vinøse billede
Henrik Jensen blev inspireret af sidste uges vinøse billede, hvor man ser en californisk vinmark gennem et vinglas. Og han har nu sendt os et lignende foto sammen med en ganske særlig oplevelse.
I september 2013 var han på vintur til Spanien sammen med cirka 40 andre glade vinfolk fra det midtjyske. Gruppen var så heldige, at danske Peter Sisseck, der har sin vingård Hacienda Mondasterio i Ribera del Duero, åbnede dørene for dem (det var dog aftalt på forhånd).
Han gav gruppen en rundvisning på vingården med en efterfølgende smagning. Den foregik på vingårdens terrasse med en fantastisk udsigt over vinlandskabet, og det var her, vores læser snuppede et foto. I glasset er der intet mindre end en fadprøve på Sissecks berømte rødvin Pingus (en vin til cirka 7000 kr. herhjemme).
- Den færdige vare var det desværre ikke muligt at smage, skriver Henrik Jensen, - men så smagte vi så meget andet godt – blandt andet den første vin, Sisseck stod inde for på netop Hacienda Monasterio.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
679 Med den muromkransede vinmark Chevalier-Montrachet som bagtæppe bæres statuen af Sankt Vincent til byen Puligny-Montrachet. (foto © Niels Bräuner Nielsen).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
