Vinproducent og musiker Juan José Ledesma.
Sænker højtalere ned i fadene 
Der findes vinproducenter rundt om i verden, der mener, at såvel vinstokkene som den endnu ikke færdige vin har godt af at lytte til musik.
Nogle sætter højtalere op i vinmarkerne og lader klassisk musik tone ud over vinstokkene i troen på, at det giver druer af optimal kvalitet. Andre spiller musik inde i fadkælderen, mens vinen ligger og modner på fade - som fx hos det berømte chilenske vinhus Montes i Colchagua Valley, hvor man mener, at stille munkemusik fra middelalderen gør vinene endnu bedre.
Og så er der Juan José Ledesma, der ligefrem sænker højtalerne ned i fadene fyldt med vin. Han ejer vinhuset Viñas Inéditas i det chilenske vindistrikt Bío-Bío.
Ledesma fremstiller to forskellige ”musik-rødvine”, en Cabernet Sauvignon og en Malbec - begge under navnet Terroir Sonoro.
Skræddersyet musik til vinene
Juan José Ledesma, der også er musiker, eksperimenterer med en række fade fyldt med de to forskellige vine. Og den musik, der bliver spillet gennem de små, vandtætte højtalere, er skræddersyet til de to vine af vinproducenten selv.
Til VinAvisen har han forklaret følgende om den omstændelige proces:
- Fadene med henholdsvis Malbec og Cabernet Sauvignon vibrerer i hver deres frekvens, og det er disse frekvenser, der har været med til at bestemme hoved-akkorden i musikken (en akkord består af flere toner, der klinger samtidigt, red.).
- De akkorder, jeg nåede frem til, forenede jeg med min fornemmelse af de to forskellige druer. Fx er der lidt sigøjner-ånd over Malbec-druen, der har en evne til at producere helt specielle vine i enhver jordtype og ethvert klima. Den udtrykker og bidrager til den lokale kultur - ligesom en sigøjner.
Med udgangspunkt i de akkorder, Ledesma havde fundet frem til, skabte han så - sammen med nogle andre musikere - musikstykkerne til de to vine. Til Malbec-vinen blev det til to forskellige stykker inspireret af sigøjnermusik.
Afholdt en test-smagning
Vi undrer os ikke, hvis nogle af vores læsere tænker, at det alt samme lyder lidt skørt. Og Juan José Ledesma har da også fået en hel del kollegaer til at trække på smilebåndet.
Men faktisk har projektet fået storstilet økonomisk støtte fra en særlig fond, der støtter udviklingsprojekter til gavn for landbruget i Chile. Og en test-smagning, som Ledesma har udført for nogle år siden, tyder på, at hans eksperimenter på en eller anden måde påvirker vinen.
Vinproducenten lod et smagepanel bestående af fire professionelle vinbranchefolk og tolv almindelige forbrugere blindsmage de to forskellige Terroir Sonoro vine - samt to kontrolvine på de samme druer.
Samtlige druer til såvel ”musik-vinene” som til kontrolvinene var blevet høstet samme dag og behandlet på nøjagtig samme måde og modnet i ens fade - fremstillet af den samme bødker og af træ fra den samme skov.
”Musik-vinene” smagte anderledes
Deltagerne i smagepanelet fik først tre glas med Cabernet Sauvignon-vinen - hvoraf de to var fyldt med kontrolvin og det tredje med ”musik-vinen”. Opgaven var så at udpege den, der adskilte sig fra de andre. Dernæst gjaldt det Malbec-vinen.
I smagningen af Cabernet-vinen kunne femten ud af de seksten smagere udpege ”musik-vinen” - for Malbec-vinens vedkommende var det 88% af deltagerne, der gættede rigtigt.
Nogle af deltagerne mente, at ”musik-vinene” var mere afrundede og ikke så rå som kontrolvinene - ingen af vinene var endnu færdigmodnede. Andre kunne bare smage, at der var forskel uden at mene, at musikken gjorde vinen hverken bedre eller ringere.
”Musik-vinene” har deres egen
hjemmeside (på spansk), hvor man kan høre de forskellige musikstykker. Prøv fx at lytte til den livlige ”Gipsy Malbec en La menor” - man vil næsten ønske, at man var en Malbec-vin …
Høsttravlhed i vineriet hos Spier i Stellenbosch under en tidligere druehøst.
God stor høst i Sydafrika
For nogle måneder siden havde sydafrikanerne travlt med at bringe årets druehøst i hus, og for nylig kunne vinproducentforeningen Wines of South Africa så komme med deres årlige høstrapport.
Der blev i alt høstet 1,38 millioner tons druer, hvilket er 5,5% færre end sidste år – der da også var et rekordår, når det gælder høstmængden.
De mange druer årgang 2022 forventes at blive forvandlet til cirka 11 mio. hektoliter vin.
Vinproducenterne er i det store og hele godt tilfredse med årets høst – og ikke mindst med kvaliteten. Især hvidvinene har man store forventninger til.
Ny AVA i Oregon
Den amerikanske udgave af franskmændenes appellation, AOC, hedder AVA (American Viticultural Area). For nylig fik USA sin 23. AVA – og den har fået et meget langt navn, Mount Pisgah, Polk County, Oregon AVA. Årsagen er, at den ikke må forveksles med et Mount Pisgah, der ligger et helt andet sted i Oregon.
Ligesom i resten af staten er Pinot Noir den vigtigste drue i den nye AVA – dernæst kommer Pinot Gris, Pinot Blanc og Tempranillo.
Mount Pisgah, Polk County, der har 236 hektar vinmarker, er en del af den langt større AVA, Willamette Valley.
Kun tre vinhuse
AVA’er behøver ikke at omfatte et hav af vinhuse – i den nye appellation er der således kun tre styk, Illahe Vineyards and Winery, Open Claim Vineyards og Amelie Robert Estate.Det vigtigste er – ligesom for alle andre appellationer i vinens verden – at jordbunds- og klimaforhold adskiller sig markant fra det omkringliggende område. Og det er det lykkedes de tre vinhuse at overbevise den amerikanske vinmyndighed, US Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau, om.
For fem år siden ansøgte vinhusene om en selvstændig AVA for området, og her slog de ifølge Decanter blandt andet på den særlige varme, som strømmer ind over vinmarkerne fra Willamette River, og de havaflejringer, der blev til for 65 millioner år siden, og som præger jorden under vinstokkene.
Verdens dyreste flaske champagne. Foto: OpenSea.
Verdens dyreste flaske champagne
Hovedparten af de fornemme gamle champagnemærker har forholdsvis traditionelle etiketter og sælges også på traditionel vis på detailmarkedet.
Man skulle måske tro, at det var et af disse mærker, der nu var gået for et hammerslag, der er det højeste nogensinde for en flaske netop lanceret champagne. Men nej, der står hverken Louis Roederer, Veuve Cliquot eller Dom Perignon på etiketten af denne magnumflaske men derimod Château Avenue Foch. Champagnen er en årgang 2017, den første årgang af dette nye mærke, som fremstilles af det familieejede champagnehus Allouchery. Hammerslaget lød på det, der svarer til 2,5 millioner dollars (cirka 18 mio. kr.),
En NFT med i købet
Med i købet fulgte noget så specielt som en NFT (Non-Fungible Token) – en unik digital ejendomret – til en NFT-samling af 10.000 tegneseriefigurer med navnet Bored Ape, der sælges via kryptovaluta. Man skal vist være godt inde i den verden for at forstå, at det skulle være med til at sparke prisen i vejret…
Etiketten på champagneflasken er også alt andet end traditionel, idet den er prydet med nogle af figurerne.
Det er en britisk entreprenør og champagnesamler, Shammi Shinh, der har bestilt champagnen hos Allouchery og har fået en NFT-kunstner med navnet Mig til at dekorere flasken.
Køberne er to italienske brødre og forretningsfolk, Giovanni og Piero Bouno, der også er involveret i kryptovalutamarkedet.
"Låget" lægges på melonen, så det slutter helt tæt. Fra den lille film på YouTube.
En idé til sommerfesten
Det er oplagt at servere bag-in-box vin til den store sommerfest, da der findes rigtig mange gode bib-vine til meget rimelige priser på markedet. Det er også nemt – gæsterne kan selv tappe fra kassen, og den vin, der er til overs, kan holde sig i længere tid bagefter, end sjatterne i flaskerne.
Men der er rigtig mange, der ikke synes, det ser kønt ud at sætte en sådan kasse på bordet. I så fald kan man jo hælde vinen på karafler, men man kan også tage posen ud af papkassen og gemme den i en udhulet vandmelon med et hul til tappehanen. Hvor enkelt, det kan gøres, kan ses på en
lille YouTube-film.
Importerede vin for 3000 år siden
Vi elsker et godt glas vin eller to her i Danmark – hvilket langt fra er noget nyt. Faktisk importerede vi vin allerede i bronzealderen, og oldtidens grækere og romere har ofte i skriftlige kilder berettet om de vilde barbarer fra det kolde nord, der havde det med at drikke sig fra sans og samling.
Det, vi drak dengang, var – ifølge amerikanske forskere - blandt andet en slags cocktail indeholdende importeret vin samt flere andre ingredienser. Det viser analyser af bronze-kopper fundet i tre forskellige udgravninger af bosættelser i Kostræde, Jyllinge og på Lolland.
Kopperne, der blev dateret til 1100-tallet f.Kr., har indeholdt en vin-cocktail, der foruden vin bestod af honning, frugt og forskellige kornsorter.
Noget tyder på, at alle ingredienserne blev blandet og dernæst fik lov til at gære sammen. Spor af harpiks antyder, at vinen har været importeret fra Rom, hvor man netop brugte harpiks til at konservere vin med.
Også i Sverige på Gotland har man fundet spor af vin - ligeledes i udgravede bronze-kopper.
I den lille film på YouTube kommer man rundt i samlingen, mens Jeff Lebo fortæller - blandt andet om den første dåseøl nogensinde, der var forsynet med en brugsanvisning til, hvordan man åbnede den.
Tomme dåser for 22 mio. kr.
I VinAvisen skriver vi jo normalt ikke om øl, men vi er simpelt hen nødt til at fortælle om verdens største samling af tomme øldåser.
Den tilhører amerikaneren Jeff Lebo, der har samlet på øldåser i de sidste 47 år - siden han var 14 år gammel.
Det er i dag blevet til mere end 100.000 dåser fra hele verden, hvoraf de ældste er fra 1930’erne. Og Lebo har kun et enkelt eksemplar af hver øldåse. Han har da også fået Guinness Records ord for, at han har verdens største samling af øldåser.
Der ligger et stort arbejde bag samlingen. En god del af dåserne har han købt eller byttet sig til hos andre samlere. Men han har også gennem årene valfartet til byggepladser, hvor der blev gravet dybt i jorden – eller har selv gravet efter dåserne – ligesom han er gået på jagt i floder og søer. For år tilbage dykkede han fx ned på bunden af den skotske sø Loch Lomond for at se, om der var bid.
Overnat blandt dåserne
I mange år opbevarede Jeff Lebo dåserne i kasser på loftet og hos venner og familie. Nu er de en vigtig del af interiøret i den lille kro Brewhouse Mountain Eco Inn i Pennsylvania, som han ejer sammen med sin kone. Her er væggene simpelt hen plastret til med øldåser fra gulv til loft. Også i de fem værelser, som man kan booke på kroen, består ”tapetet” af dåser. Man kan komme med på en rundtur i kroen sammen med Lebo i
en lille film på YouTube.
Hans øldåse-samling er vurderet til 3 millioner dollars (cirka 22 mio. kr.), men han har ikke tænkt sig at sælge den - tvært i mod er han stadig på jagt efter nye, sjældne dåser.
Kort over lav-alkohol vinhuse
Hvis man tager på vintur i Californien, bliver man ofte præsenteret for den ene alkoholbamse efter den anden. Og det bliver let for meget af det gode, hvis man gerne vil nå at besøge flere vinhuse på én og samme dag - også selv om man spytter.
Jordan Winery i Sonoma, der selv fremstiller vine med et moderat alkoholindhold, har lavet et interaktivt kort over "lav-alkohol vinhuse" i regionerne Sonoma og Napa.
Høj grænse set med europæiske øjne
Nu er vi jo i Californien, og her ser man på det med lav-alkohol med lidt andre øjne, end vi gør i Europa.
De højere varmegrader gør, at druerne i Californien bliver mere modne og sukkerholdige - og dermed forvandles til vine med generelt højere procenter.
Jordan Winery har derfor i forbindelse med kortet valgt at have en lav-alkohol grænse på under 14%, så det kun er vine med højst 13,9% alkohol, der kan blive plottet ind. Denne grænse hænger ifølge vinhuset også sammen med amerikansk lovgivning, hvor der er en hel del elastik i det med procenterne. Står der 14% på etiketten, må vinen i realiteten godt indeholde helt på til 15% alkohol, men hvis der står 13,9%, vender pilen modsat - så kan vinen fx indeholde 12,5 eller 13%.
En god idé
Det tog tre måneder at udarbejde kortet, og kravet var, at langt hovedparten af vinene hos de enkelte vinhuse skal ligge under den alkoholgrænse, Jordan Winery har sat. Hvis der er en enkelt eller to vine, der stikker lidt af, så er vinhuset alligevel kommet med på vognen. I alt omfatter kortet 23 vinhuse i Sonoma og 12 i Napa.
Kortet, som kan downloades ved at
klikke her, linker til vinproducenterne, ligesom det angiver, hvor man kan gå ind fra gaden og få smagsprøver, og hvor man skal aftale et besøg på forhånd.
Mon ikke det er verdens første vinkort, hvor alkoholprocenterne er udgangspunktet? Og det er jo faktisk en god idé. Der er en stigende tendens rundt om i verden til at skænke vine i glassene med ikke alt for høje procenter - eller stort set uden...
Ruedas lokale grønne drue, Verdejo. Foto: D.O. Rueda/José I. Berdón.
Rueda, den næststørste appellation
Rioja er Spaniens største appellation, når det gælder salgstallene. Men den næststørste er ifølge nye tal fra analysefirmaet Nielsen IQ Rueda, der er kendt for sine hvidvine på den lokale drue Verdejo. Druens navn stammer fra ordet ”verde” (grøn) og hentyder til dens lysende grønne farve.
Rueda har nu en markedsandel på 42%, og i hjemlandet – når det gælder horeca-sektoren – tegner appellationen sig for 17% af det samlede vinsalg.
Spanien er og bliver et rødvinsland, idet rødvin udgør 62,8% af det totale forbrug. Dernæst følger hvidvin med 31,7% og rosévin med kun 5,5%.
Courvoisier Mizunara leveres i en fin trææske.
Et unikt samarbejde
I uge 24 nævnte vi i forbindelse med en japansk whisky modning på fade af Mizunara – en egetræ-sort, der vokser i det nordlige Japan, og hvor man først kan bruge veddet, når træerne er cirka 300 år gamle, hvilket betyder, at produktionen af fadene er begrænset.
Ud over de japanske destillerier er der også enkelte skotske whiskydestillerier, der anvender fade af Mizunara.
Nu har cognachuset Courvoisier frigivet en Grande Champagne Cognac til salg – en cognac, der er delvist modnet i et af de sjældne japanske fade.
Cognacen er skabt i samarbejde med den japanske whiskyproducent Suntory, der i 2015 leverede det 500 liter store, nye og ubrugte Mizunara-fad. Det blev fyldt med cognacen, der allerede havde fadmodnet i franske fade i ti år.
Navnet på nyskabelsen er ganske enkelt Couvoisier Mizunara, og der er kun fremstillet 500 flasker, der vil blive solgt på verdensmarkedet for det, der svarer til cirka 17.600 kr. flasken.
Rom mod gul feber
I 1700-tallet fik europæiske søfolk en daglig ration rom, der ofte blev blandet med vand og citronsaft. Og hvis de rejste i tropiske egne som fx Caribien, skruede man op for romrationen i håb om, at alkoholen virkede som et middel mod gul feber. Denne virussygdom hærgede de caribiske øer og var skyld i, at udstationerede europæiske soldater døde som fluer. Øerne fik da også tilnavnet ”den hvide mands grav”.
Men i stedet for at have haft en godgørende virkning, var rommen dengang nok snarere medvirkende til at tage livet af en hel del søfolk.
Knogler med højt blyindhold
Man har længe vidst, at rom i 1700-tallet indeholdt bly, og at spiritussen måske derfor indebar en helbredsrisiko for søfolkene. Men man fik ny viden, da et hold canadiske arkæologer undersøgte knoglerne fra sytten søfolk, der netop sejlede rundt i Caribien for 300 år siden. Skeletterne har forskerne fået fra Royal Navy Hospitals kirkegård på den caribiske ø Antigua.
Det viste sig, at knoglerne af samtlige søfolk havde et meget højt blyindhold med koncentrationer på op til 336 dele pr. million (ppm). Et blyindhold på mellem 5 og 30 ppm regnes for normalt, men stiger indholdet til over 80 ppm, er der tale om blyforgiftning. Søfolkene må derfor have haft en meget alvorlig - ja, dødelig - blyforgiftning.
Redskaber af bly
Bly er let at bearbejde, da det er et blødt metal, og der blev derfor fremstillet utroligt mange brugsgenstande i bly, som man dengang ikke vidste var giftigt.
De redskaber, der blev brugt til fremstilling af rom, var netop af bly, og det samme var indersiden af de cisterner, der blev anvendt til opsamling af regnvand.
Forskerne mente således, at forureningen af rommen er sket under fremstillingen - og så har det jo ikke gjort det bedre, at søfolkene har blandet vand fra cisterne i spiritussen …
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Baron Pierre Gabriel Vincent Ernest Le Roy de Boiseaumarié.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Baron Le Roy, der blandt andet stod bag det franske appellationssystem. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Baron Pierre Gabriel Vincent Ernest Le Roy de Boiseaumarié (1890-1967) – kaldet Baron Le Roy - var vinproducent og ikke mindst manden, der var med til at grundlægge det franske appellationssystem.
Han blev født i Mortagne i Normandiet i en familie, hvis rødder kunne spores helt tilbage til korstogsridderne. Som ganske ung tog han til Languedoc for at kæmpe på barrikaderne sammen med en større mængde utilfredse drueavlere, og her var han blandt andet med til at sætte ild til retsbygningen i Montpellier. Senere tog han en bachelor og en juridisk mastergrad ved universitetet i samme by.
Under første verdenskrig var han blandt andet jagerpilot – og blev skudt ned hele to gange. Efter krigen modtog han La Croix de Chevalier de la Légion d’Honneur (Æreslegionens ridderkors) og Croix de Guerre for sin indsats.
I 1919 giftede Baron Le Roy sig med Edmée Bernard Le Saint, der var arving til et af Châteauneuf-du-Papes mest anerkendte vinhuse, Château Fortia, som han efter nogle år overtog ledelsen af.
Dermed lød startskuddet til hans betydningsfulde rolle for såvel det vinområde, hvor vinhuset lå, som for den franske vinindustri som helhed.
Navnet Châteauneuf-du-Pape var allerede dengang blevet verdensberømt, og rundt omkring blev der lavet mange gange flere ”châteauneuf’er”, end der voksede druer i distriktet. Vinproducenterne i det sydfranske vinområde var rasende over denne ublu konkurrence, og bad Baron Le Roy, der jo havde en juridisk embedseksamen, om hjælp.
I 1924 var han primus motor i grundlæggelsen af foreningen Syndicat des Vignerons de Châteauneuf-du-Pape - og dernæst i 1929 Syndicat des Côtes-du-Rhône. I 1935 var han med til at grundlægge den i dag så berømte franske appellationsmyndighed Institut National des Appellations d'Origine (INAO), og året efter stod han i spidsen for udarbejdelsen af selve appellationssystemet, Appellation d’origine contrôlée (AOC). Og blandt de aller første franske appellationer var Châteauneuf-du-Pape, der dermed havde opnået en beskyttelse af distriktets navn.
Det appellationssystem, som Baron Le Roy havde udarbejdet, blev en model for lignende systemer i nogle af de øvrige europæiske vinlande – heriblandt Italiens DOC og Spaniens DO.
Det var også under hans ledelse af Syndicat des Vignerons de Châteauneuf-du-Pape, at distriktets flasker blev forsynet med det i dag så kendte logo med Sankt Peters krydsede nøgler og den pavelige tiara.
Fra 1949 til 1963 fungerede han som den første formand for Office international du vin (OIV).
Baron Le Roy har fået såvel en gade i Paris som en sporvognsstation opkaldt efter sig.
Ved sin død efterlod han en datter og en søn.
Hvilke rødvine kan drikkes kolde?
Torsten Nielsen drikker hverken hvidvin eller rosé – kun rødvin. Og her i sommervarmen kunne han godt tænke sig et koldt glas vin, så nu vil han gerne vide, hvilke rødvine, der kan drikkes kolde.
Man kan jo selvfølgelig drikke en hvilken som helst rødvin kold. Men der er nogle vine, der er bedre egnede end andre, og det er de forholdsvis lette og frugtrige vine.
Et klassisk valg – og en vin, som det ligefrem anbefales, at man drikker afkølet – er rødvin på Gamay-druen fra Beaujolais.
Lette rødvine på Pinot Noir er som regel også fine let afkølet. Det samme gælder de italienske vine på Barbera. Og skal der være bobler i rødvinen, så er det ideelt med en afkølet flaske rød Lambrusco.
Ugens vinøse billede
Merete Hussmann har taget dette flotte solnedgangsbillede, og det er ikke nogen helt ligegyldig mark, solen går ned over (eller står op over). Marken er Antinoris Tignanello, der lægger navn til en af det gamle vinhus’ fornemste vine.
I gamle dage skulle Chiantis rødvine laves efter en gammel opskrift, som baron Bettino Ricasoli – "jernbaronen", som var Italiens anden premierminister – havde fastlagt. Da man fastlagde reglerne for appellationer, gik man delvis ud fra baronens opskrift og medtog 10-30% hvidvinsdruer.
Den opskrift gjorde Piero Antinori op med. Fra og med 1971-årgangen af vinen fra marken Tignanello begyndte han at fravige de gamle regler. Fra 1975 undlod han helt at bruge hvidvinsdruer og tilføjede Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, og fra 1982 har blandingen været 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Hans ønske var at vise hvilken vin, der kunne skabes på Chiantis jord.
Vinen fremstilles ikke i dårlige år - hvorfor der fx ikke kom nogen flasker Tignanello i årgangene 1972, 1973, 1974, 1976, 1984 og 1992.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
695 Wachaus tæppe af grønne vinmarker breder sig ned mod floden Donau (foto © Austrian Wine/Fotostudio Semrad ).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 36 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
