En klase César eller Romano - en drue, der er følsom over for angreb af meldug. Foto: Plant Grape.
Rødvin på ekstremt sjælden drue
2000 flasker chilensk rødvin, fremstillet på en meget sjælden drue, som der kun findes 15 hektar af på verdensplan, er nu blevet sat til salg på verdensmarkedet. Druens navn er Romano, og det er Chiles tredje største vinproducent, Viña Santa Carolina i Colchagua, der har lanceret vinen.
For flere år siden fandt vinhuset under oprydningen i en vinkælder et gammelt kort over vinmarkerne, og her var der afmærket et område med den blå Romano-drue midt inde i en af de store marker.
Med kortet i hånden fandt man frem til druerne og fik fat i en ampelograf (en vinstok- og druepecialist), som kunne bekræfte, at der var tale om Romano-druer.
Blandet i Bourgogne-vin
Vinstokkene, der formodedes at være omkring 100 år gamle, blev flyttet til et selvstændigt område, og ved at tage stiklinger fra de gamle stokke har man kunnet formere druen, så Santa Carolina i dag har fire hektar med Romano-druer – en stort set uddød drue i Chile.
Romero stammer fra Frankrig, hvor den også kaldes for César - og ligeledes er et sjældent syn. I dag dyrkes den udelukkende i det nordlige Bourgogne på cirka 10 hektar vinmarker.
Da César giver en meget mørkerød og tanninholdig vin, bruges den til at blande i Bourgognes Pinot Noir-vine i svage årgange, hvor rødvinene mangler kraft og struktur.
Indført af romerske soldater.
Man mener, at det var de romerske soldater, der for 2000 år siden indførte druen i Frankrig - deraf tilnavnet Romero, som man altså bruger i Chile.
Hos Santa Carolina har man siden 2013 fremstillet små portioner Romano-vin på forsøgsbasis – først nu er man parat til at sende vinen på markedet. Og den bliver med næsten 100% garanti Chiles eneste rødvin udelukkende på Romano.
Hvis vinen bliver en succes, regner vinhuset med at skrue op for produktionen.
De seks første vinhuse på listen over "Worlds Best Vineyards".
Verdens bedste vinhuse
Der findes et hav af vinhuse, der tilbyder besøgende gode oplevelser – fx i form af guideture i vinmark og vineri, vinsmagninger og spisning i en tilhørende restaurant. Eller måske er det helt store trækplaster vinhusets smukke beliggenhed eller dets arkitektur.
I 2019 lancerede den britiske virksomhed William Reed Business Media en liste over verdens 50 bedste vinhuse, når det gælder vinturisme. Altså dem, hvor man får de aller bedste oplevelser.
Dommerpanelet består af 600 internationale specialister inden for vinens verden, vinturisme og rejsesektoren. Og kåringen af de bedste vinhuse foregår via nominering. Der er ingen specifikke kriterier for nomineringen – det er helhedsoplevelsen, der tæller.
Vinder for tredje år i træk
Den seneste liste er fra 2021, og førstepladsen er – for tredje år i træk – gået til vinhuset Zuccardi i Mendoza, Argentina. I begrundelsen for kåringen er blandt andet beliggenheden, det spændende arkitekttegnede vinhus, der stod færdigt i 2016, restauranten med panoramaudsigt og guideturen i vineriet.
Andenpladsen på listen indtages af Bodegas de los Herederos del Marqués de Riscal i det spanske Rioja, mens tredjepladsen er gået til Château Margaux i Bordeaux.
Man kan se listen i sin helhed og læse mere om, hvad vinhusene tilbyder, ved at
klikke her.
Nej tak til alkoholfrie vine
I uge 13 nævnte vi, at det ifølge det amerikanske analysefirma Fact.MR går forrygende med salget af alkoholfri vin. Men selv om den slags produkter bestemt har vind i salgs-sejlene, så er der stadig en vis modstand over for dem hos denne verdens vindrikkere. Det viser en undersøgelse foretaget af Wine Intelligence, som har spurgt 16.000 forbrugere i blandt andet Australien, Canada, USA, Brasilien, Japan, Singapore, Tyskland og Danmark om deres forhold til alkoholfri vin. Omkring halvdelen af de adspurgte ønskede ikke at købe den slags vine.
Og lad os lige få det på det rene: Alkoholfri vin er ikke bare ugæret druesaft. Det er vin, der er fremstillet som al anden vin, men hvor man efter fremstillingen har fjernet eller i hvert fald kraftigt reduceret alkoholen.
Undersøgelsen var delt i henholdsvis alkohol-reducerede vine, der stadig indeholder nogle få procenter (typisk 6-10%), og så de vine, der ikke indeholder alkohol – altså rigtig alkoholfrie vine.
Nedenfor bringer vi resultatet af undersøgelsen for de to kategorier.
Alkohol-reducerede vine
27% af deltagerne svarede, at den væsentligste årsag til, at de ikke købte alkohol-reducerede vine var den anderledes smag, mens 21% ytrede, at kvaliteten generelt var lavere end hos almindelig vin.
25% svarede, at de ikke ville købe den slags produkter, da de intet havde at gøre med ”rigtig vin”. Og så var der 23%, der svarede, at årsagen var, at deres yndlings-vinmærker ikke fandtes i udgaver med reduceret alkohol.
Yderligere nævnte 23% som en årsag, at man ikke kan ”mærke en effekt”, når der er så lidt alkohol i vinen.
Alkoholfri vin
Ikke overraskende lå svarene i undersøgelsen tæt på dem ovenfor – dog var der visse forskelle. En tredjedel ytrede, at de ikke købte alkoholfri vin, da det intet har med vin at gøre. 30% påpegede den anderledes smag, mens hele 29% afviste disse vine på grund af den manglende alkohol.
21% ytrede, at de mente, at de alkoholfrie vine var af lavere kvalitet end dem med alkohol. Og så var der en lille skare - 5% - der svarede, at de ville skamme sig over at servere eller blive set drikke alkoholfri vin.
Undersøgelsen er offentliggjort i juli-nummeret af det italienske vinmagasin
World Wine Magazine.
Postkort fra Vinho Verde
Vi fortsætter serien af postkort fra det portugisiske Vinho Verde. I denne uge besøger vi underdistriktet Lima og den charmerende landsby, der bærer dets navn. Vi lægger også vejen forbi en vingård, der har specialiseret sig i hvidvine på en bestemt drue.
Den lange og brede bro, der forbinder Ponte de Lima med byens kirke, er opført i middelalderen - dog stammer den del af broen fra dengang omkring år 100, da Portugal var under romersk herredømme.
Postkort nr. 9 fra Vinho Verde:
Portugals ældste landsby
I Vinho Verdes underdistrikt Lima ligger Portugals ældste landsby,
Ponte de Lima, med kun 2800 indbyggere. Denne charmerende middelalderby med de mange små pladser og krogede gader er bestemt et besøg værd.
I et af de gamle huse finder man Vinho Verdes marketingcenter Centro de Interpretacao e Promocao do Vinho Verde (CIPVV), hvor historien bag områdets vinfremstilling oprulles – både via videofilm og enkelte udstillede genstande. Man bliver blandt andet oplyst om, at der engang stort set kun blev fremstillet rødvin i Vinho Verde, og at den af den lokale befolkning blev drukket af skåle i stedet for glas. Centret har egen butik, hvor man kan smage og købe vine fra adskillige af appellationens producenter.
Den største attraktion i Ponte de Lima er dog den brede Lima-flod og ikke mindst den bro, byen er opkaldt efter. Floden er et åndehul for indbyggerne med forskellige aktiviteter som fx kano- og kajakroning.
Quinta do Ameals hovedhus er en smuk gård fra 1700-tallet, omgivet af vinranker, blåregn og roser. Man kan overnatte i et af gårdens fem hotelværelser.
Postkort nr. 10 fra Vinho Verde:
Her gælder det Loureiro-druen
Vi bliver i underdistriktet Lima lidt endnu og besøger en af Vinho Verdes absolutte top-producenter,
Quinta do Ameal, lige nord for Porto.
Mens de fleste andre producenter i Vinho Verde dyrker flere forskellige grønne druer, så har ejeren, Pedro Araujo, valgt udelukkende at satse på Loureiro – bortset fra en lille smule Arinto-druer.
Dengang han tilplantede 14 hektar vinmarker med Loureiro, rystede hans kolleger på hovedet – i dag dyrkes der rigtig megen Loureiro i Lima. Nærheden til havet og en undergrund med granit og skifer giver ideelle betingelser for druen. I andre underdistrikter bruges Loureiro fortrinsvis til nogle af Vinho Verdes mange blandings-hvidvine – typisk sammen med Alvarinho og Trajadura. Sidstnævnte er en mild og lidt karakterløs drue, der godt kan trænge til at blive piftet lidt op.
Biodiversiteten trives i Quinta do Ameals vinmarker. Her ses Mariana Brandão, der er ansvarlig for vinhusets vinturisme, ved en meget høj vildtvoksende fennikel.
Postkort nr. 11 fra Vinho Verde:
Biodiversitet i lange baner
Det var dejlige og fyldige Loureiro-vine, vi smagte hos Ameal med druens karakteristiske let krydrede aroma og strejf af citrus og appelsinblomster.
Quinta do Ameals vinstokke dyrkes økologisk, og det fornemmer man med det samme, når man er på rundtur i markerne. Der vokser et hav af blomster, planter og krydderurter mellem vinstok-rækkerne, og luftrummet oven over er fyldt med sværmende insekter.
Loureiro-druen er en stor-ydende drue og derfor ideel, når målet er store mængder vin. Men det ser man stort på hos Ameal, hvor der foretages en relativt skrap grøn høst – altså, fjernelse af nogle af drueklaserne for at få en større aromakoncentration i de resterende klaser. Når man hos vinhuset er færdig med den grønne høst, er der kun cirka en tredjedel så mange klaser tilbage, som efter en almindelig grøn høst hos områdets producenter.
Ameals produktion er lille – omkring 60.000 årlige flasker – men nogle af flaskerne lander i Danmark, hvor de forhandles af
Sydhavnens Vinbar.
Denne uges Store Billede længere nede på siden viser endnu en del af den fine gamle - og nærmest overgroede - vingård. Og lidt længere nede endnu har vi anmeldt en håndfuld af Vinho Verde hvidvine på det danske marked.
André Hugel.
Vi mindes André Hugel
André Hugel er død i en alder af 92 år. Han var 11. generation i det berømte alsaciske vinhus Hugel & Fils i Riquewihr. Efter ønologi-studier i Beaune og Geisenheim startede han i familievirksomheden i en tidlig alder, og overtog ledelsen af vinhuset sammen med sine to brødre. Og han fortsatte med at arbejde stort set til sin død, der skyldtes Covid-relaterede komplikationer.
André Hugel havde en stor interesse for vinhistorie, og fra og med 1979 var han præsident for vinmuseet i Alsace, Musée du Vignoble et des Vins d’Alsace, og for den lokale arkæologiske forening i Riquewihr. Derudover var han en overgang stormester i broderskabet Confrérie Saint-Etienne.
I dag er det 12. og 13 generation, der viderefører Hugel & Fils.
Slut med Hitler-etiketter
I sidste uge nævnte vi, hvordan vine med Hitler-etiketter og nazi-slogans vakte forargelse i et supermarked i den italienske ferieby Jesolo. Og ifølge The Drinks Business sælges vinene faktisk i hele 50 forretninger rundt om i Italien.
Det er Vini Lunardelli, der fremstiller vinene, som hører til en serie af ”historiske vine”, hvor der også vises andre diktatorer på etiketterne – samt nogle mere fredelige verdensledere.
Det er ikke første gang, Lunardellis vine med de provokerende etiketter er dukket på i den italienske detailhandel, og hver gang har det naturligvis skabt ballade. Efter den seneste ballade, hvor også JFDA (Jewish Forum for Democracy and Against Antisemitism) var på barrikaderne, har Vini Lunardelli meddelt, at vinhuset vil stoppe med at sælge sin serie af ”historiske vine” i 2023. Det sker, når næste generation i familien Lunardelli, Andrea Lunardelli, overtager roret i vinhuset efter sin far.
Den store flaske, som blev solgt på auktion hos Cult Wines.
Investering i unika-flasker
Med det yderst usikre aktiemarked i øjeblikket, er der en øget interesse for at investere i fine vine. Det kan man blandt andet mærke hos det britiske vininvesteringsfirma Cult Wines – hvilket har sparket gang i et nyt projekt, hvor firmaet indgår samarbejde med nogle af denne verdens kult-vinproducenter om unika udgaver af deres top-vine.
Typisk vil der være tale om aftapning af vinen i et særligt stort flaskeformat, hvoraf der så kun findes denne ene flaske i den bestemte årgang. Det er noget, der kan få vinsamlerne op ad stolen – hvilket en nylig online-auktion hos Cult Wines bekræftede.
Solgt til rekord-pris
Det var det første samarbejde, firmaet havde indgået, og vinproducenten var
Olivier Bernstein i Bourgogne, der udelukkende fremstiller vin på druer fra premier og grand cru vinmarker.
Flasken, en Jeroboam (3 liter eller 4 normale flasker) fyldt med rødvin årgang 2017 fra grand cru-marken Romanée-Saint-Vivant. Det var Olivier Bernsteins første – og måske eneste – årgang fra denne meget fornemme mark, der har sin egen appellation.
Flasken blev solgt for 57.000 pund (cirka 500.000 kr.), hvilket er en hidtidig rekord for en flaske vin fra Romanée-Saint-Vivant-marken. Der var seks bydere med i slutspurten, og "vinderens" bud tikkede ind 2 minutter før, auktionen lukkede.
En første sortering foretages i vinmarken af de nyhøstede druer til Federweisser. Foto: DWI.
Så er det Federweisser-tid
I flere europæiske lande starter druehøsten stadig tidligere – også i Tyskland, der har haft en særdeles solrig sommer.
For en uge siden lød startskuddet nogenlunde samtidig i Pfalz, Rheinhessen, Sachsen, Franken og Mosel. Og det gjaldt som altid de tidligt modne druer Solaris og Ortega.
Disse første druer, der kommer i hus, bliver traditionen tro forvandlet til tyskernes populære Federweisser. Hovedhøsten af alle de andre druer forventes at begynde lige omkring 1. september og slutte med den sent modnende Riesling-drue.
Vi har tidligere nævnt, hvad Federweisser er for noget – men lad os bare gentage det til ære for nye læsere. Det er en halvgæret druesaft, der er både hvid og uklar. Måske har den fået sit navn, fordi man i gamle dage gav den en let filtrering gennem fjer (Feder), eller fordi de svævende gærpartikler ligner dalende fjer i glasset.
Drikken, der kun er på 5% alkohol, smager godt, men man skal passe på med den. Man kan få noget så ondt i maven af den.
Så er der serveret: Kaviar og champagne ad libitum. Foto: Emirates.
Champagne og kaviar ad libitum
Flyselskabet Emirates, der har sin base i Dubai, er kendt for sin luksus ombord - og det gælder også den vin, der skænkes i glassene. Siden 2006 har flyselskabet investeret cirka 5 milliarder kr. i fornemme flasker, og i dets vinkælder i Bourgogne ligger store mængder især unge Bordeaux-vine og modner, indtil de er al dente til servering i passagerernes glas.
På første klasse bliver der naturligvis skruet ekstra op for luksussen – både når det gælder maden og vinene. Og som led i en relancering med et budget på 15 milliarder kr. af mad- og vintilbuddene i Emirates's fly, har man et særligt gunstigt tilbud til første klasses passagererne.
Det drejer sig om ”Champagne and Caviar Experience”, hvor man får serveret Dom Pérignon og caviar ad libitum! Men så har man selvfølgelig også betalt en pæn pris for flybilletten. Det koster fx i omegnen af 110.000 kr. at flyve fra New York til Hong Kong.
Champagne-kaviar-tilbuddet er kommet i stand efter en nylig aftale indgået mellem det fornemme champagnehus og Emirates.
Foto: Unsplash/Richard Deng.
Japanere skal drikke mere alkohol
Det er vist nærmest uhørt, at et lands myndigheder ligefrem opfordrer sine unge borgere til at drikke mere alkohol! Men det gør det japanske skatteministerium, for det står sløjt til med indtægterne på spiritusafgifterne, da japanernes alkoholforbrug bliver stadig mindre. Og det er der flere årsager til. Fødselsraten har længe været for nedadgående, så den unge generation er blevet mindre. Corona-pandemien og de deraf følgende nedlukninger af barer og restauranter har også en del af skylden. De unge har vænnet sig til færre sociale sammenkomster, ligesom nogle nu skyr alkohol i en ny bevidstheds-bølge omkring sundhed.
Det har til sammen medført, at indtægterne fra afgifterne ifølge The Japan Times alene fra 2019 til 2020 er faldet med det, der svarer til 6 millioner kr.
Konkurrence om bedste ideer
For igen at sparke gang i alkoholsalget har det japanske skatteministerium udskrevet en konkurrence, hvor alle unge mellem 20 og 39 år kan deltage. ”Sake Viva!” (sake leve) hedder den, og den omfatter selvfølgelig ikke kun sake men al slags spiritus.
Deltagerne opfordres til at indsende deres mest innovative forslag og ideer, som kan gøre det attraktivt at drikke alkoholiske drikke. Og det kan så være alt fra nyt design af emballager til nye produkter, smarte forretningsplaner brug af AI (kunstig intelligens), robotter osv.
Der lukkes for konkurrencen d. 9. september, og finalen finder sted i Tokyo to måneder senere. Det, som vinderen får ud af det, er økonomisk støtte fra skatteministeriet til at kommercialisere sin idé eller sit produkt.
Whiskyfade, der modner hos det skotske destilleri Glenmorangie.
Nu skal "englenes andel" undersøges
Ifølge Scotch Whisky Association ligger der i øjeblikket omkring 22 millioner fade med whisky og modner i lagrene hos de 138 skotske whiskydestillerier.
Hvert år fordamper 2% af whiskyen fra hvert fad – det er den del, man nok så smukt kalder for ”englenes andel”, og da der årligt fremstilles omkring 300 millioner liter whisky, svarer andelen til 6 mio. liter.
Nu vil den skotske regering bestille en undersøgelse, der skal vise, om den megen fordampede whisky indeholder stoffer, som skader miljøet og skotternes helbred. Hermed opfylder regeringen et længe næret ønske fra Skotlands grønne parti, Greens.
Undersøgelsen sker i forbindelse med regeringens målsætning om, at Skotland skal stræbe efter at opnå den bedste luftkvalitet i Europa.
Adskillige skotske specialister på området har ellers i årevis understreget, at den alkohol, der fordamper fra fadene, er totalt uskadelig for mennesker og miljø på grund af den hastighed, hvormed fordampningen foregår.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Gerald Albert Asher.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Gerald Albert Asher, der er en berømmet vinskribent, der også har haft egne vinforretninger. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Gerald Albert Asher (f. 1932) er født i London, men har i de sidste 48 år boet i San Francisco. Han er berømmet for sin store viden om vin og ikke mindst for sin formidling af vinens verden på tryk. Jancis Robinson har ikke uden grund kaldt ham for ”Amerikas mest elegante vinskribent.
Hans interesse for vin startede, da han som 18-årig fik et deltidsjob hos en vinforretning i London. Dernæst fulgte et fuldtidsjob hos en langt større forretning, Blumenthal &Co, som sørgede for at sende ham til smagninger og forelæsninger om vin. Flere stipendier gav ham desuden mulighed for at arbejde og studere i både Bourgogne, Rheingau og Jerez.
I 1955 – kun 23 år gammel – mente Gerald Asher, det var på tide at åbne sin egen forretning, Asher, Storey and Co i London, som udelukkende importerede dengang næsten ukendte franske vine af god kvalitet. Her introducerede han sine landsmænd for vine fra blandt andet Beaumes de Venises, Bandol, Provence, Cahors, Jura – vine, der snart blev yderst populære hos briterne. Forretningen var dermed banebrydende og i mange år alene om sin franske niche på britisk jord.
I 1971 lukkede han sin forretning og flyttede til New York, hvor han havde fået job som vicepræsident og salgsdirektør hos Austin, Nichols and Co – et vinfirma, der importerede top-vine fra Bordeaux. Året efter blev han også vinredaktør på magasinet Gourmet, en post han bestred i de næste 30 år. Her udøste han af sin vinviden i sin månedlige klumme på en let forståelig og underholdende måde. Hans mange klummer er i dag blevet samlet i foreløbig fem bind – senest udkom ”A Carafé of Red” i 2012.
I 1974 flyttede han til San Francisco, hvor han havde fået job som leder af Monterey Wine Company. Og her fik han for alvor øjnene op for californisk vin, som dengang ikke var nær så kendt i New York som europæisk vin.
Det måtte der gøres noget ved, tænkte Gerald Asher, og tog initiativ til den årlige California Vintners Barrel Tasting Dinner, som blev afholdt i en top-restaurant i New York. Her kunne vinbranchefolk og vinentusiaster smage nyeste årgang fra Californien.
Smagningerne blev en kolossal succes, og Gerald Asher har i høj grad æren for at gøre californisk vin populær på USA’s østkyst.
I 1978 startede han endnu et firma i Californien, Asher Mosswood Wine Company, som han stod i spidsen for indtil 1987. Siden da har Gerald Asher helliget sig sit skribentarbejde.
Han har modtaget adskillige ordener og anerkendelser for sit virke i vinens verden – heriblandt Ordre du Mérite Agricole af den franske regering for sit bidrag inden for fransk landbrug. Og i 2009 blev han optaget i California Vintner’s Hall of Fame af Culinary Institute of America.
Privat har han to sønner, Jeremy og Japhet.
Hvorfor er druen to-farvet?
- For et par måneder siden købte jeg i et supermarked en klase røde stenfrie druer, skriver Peter Holm-Nielsen. - Til min overraskelse fandt jeg midt i klasen denne "halvt-af-hver drue". Jeg fik ikke taget et foto af frugtkødet, men det fordelte sig også 50/50. Er der en god forklaring på denne variant?
Sådan en drue er vi aldrig stødt på. Og vi kender heller ikke svaret – hvorfor vi straks kastede bolden videre til vinavler og amatør-planteforsker Jens Madsen:
- Ligesom der kan dukke nogle få grønne druer op i en blå eller rød klase, kan det også forekomme, at en enkelt drue er delvist grøn. I begge tilfælde er der tale om en mutation (ændringer i druens DNA).
– Kødet i en sådan drue kan enten, som i det her tilfælde, ligeledes være tofarvet, eller have samme farve hele vejen igennem.
Et andet eksempel på drue-mutation er den rødskindede Pinot Gris, der bruges til hvidvin, og som er en mutation af rødvinsdruen Pinot Noir.
Ugens vinøse billede
Mogens Kielsgaard har taget dette billede under en ferie for nogle år siden i distriktet Jurançon i det sydvestlige Frankrig.
Her var han blandt andet inde i kooperativet La Cave de Gan Jurançon. Det ligger i byen Gan cirka 16 km syd for Pau og har et meget flot modtagelsesrum, som ses på billedet. Tapetet bag fadene er ganske enkelt en kæmpemæssig reol med flasker.
Den søde hvidvin fra Jurançon har i øvrigt en ganske særlig historie. Da Frankrigs senere konge Henri d. 4. skulle døbes i 1553, gned hans bedstefar hans læber med et hvidløg og lod ham drikke nogle dråber af vinen fra Jurançon.
Denne gamle skik blev derefter en tradition i det franske kongehus – og i det danske. Det sidste sørgede Prins Henrik for.
Ifølge overtroen skærmer Jurançon-vinen barnet mod alskens sygdomme og giver det både vid og politisk flair.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
699
Bag frodig vegetation kan man skimte indgangen til Quinta do Ameal i Vinho Verde. (foto © Mariette Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 21 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
