Nyheder for uge 49, 2022

Første nye vin i mere end 100 år

Der er vinhuse, der med nogle få års mellemrum lancerer nye vinmærker. Sådan er det ikke, når det gælder Bordeauxs berømte vinslotte, som fx Château Lafite Rothschild. Nu har vinslottet ifølge Robb Report frigivet et nyt vinmærke – en ny rødvin med ny etiket, Og det er første gang, det er sket siden slutningen af 1800-tallet, hvor slottet lancerede Carruades de Lafite.

Navnet på den nye vin er Anseillan, og den er opkaldt efter naboejendommen, der har været i Château Lafite Rothschilds eje siden 1970, og som har egne tilhørende vinmarker. Og det er herfra druerne til vinen er kommet.
Vinen er fremstillet på Merlot (48 %), Cabernet Sauvignon (39%) og Petit Verdot (13%), og druerne fra vinmarksparcellerne er vinificeret hver for sig i henholdsvis fade, cementtanke og ståltanke, hvorefter den endelig blanding af vinene har fundet sted.

Flere år undervejs

Projektet med den nye vin har været undervejs siden 2014, hvor Château Lafite Rothschilds vinmagerteam fremstillede nogle hundrede forsøgs-flasker. Det fortsatte man med i de følgende år, hvor udviklingen af vinen i de forskellige årgange blev nøje fulgt. Til sidst blev man enige om at frigive årgang 2018, som den første af årgangene. Man skal dog ikke regne med at se vinen i danske forretninger - den er målrettet restaurantbranchen.
2018 markerer i øvrigt også familien Rothschilds 150 års ejerskab af Château Lafite.
Anseillans vinmarker leverer ikke kun druer til den nye vin – de bruges også til at teste nye, bæredygtige dyrkningsmetoder som et led i en større plan om at omdanne samtlige af Château Lafites marker til økologisk og biodynamisk dyrkning.

De "lodrette" vinmarker

På Unescos verdensarvsliste findes der både berømte vinområder og helt specielle dyrkningsmetoder. I disse år ser de vinøse myndigheder i det syditalienske Campanien på, om dyrkningsmetoden Alberata har en mulighed for at komme med på listen.
Alberata er italiensk for ”foret træ”, og der er tale om en særlig metode, hvor vinstokkene får lov til at klatre op i træer – traditionelt popler – helt op i 10 til 15 meters højde.
Det var etruskerne, der indførte metoden for cirka 2500 år siden, og selv om arealet med disse ”lodrette” vinmarker er faldet drastisk inden for de senere årtier, så er der stadig vinproducenter i området mellem byerne Napoli og Caserta, der med stolthed holder fast ved metoden. I dag ses Alberata-systemet i omkring 20 små områder i lavlandet, hvoraf nogle kun er på en enkelt hektar.

Vinen til pizza og spaghetti

I dette syditalienske område er det udelukkende Asprinio, der dyrkes på denne måde – en grøn drue, der forvandles til lette hvidvine og mousserende vine. Hvis Alberata-systemet er anvendt til druerne, vil der stå et ”Alberata Aversana” eller ”Vignetti ad Albarata” på etiketten.
Asprinio-vinen har været berømmet og omtalt gennem århundreder. Fx har den franske forfatter Alexander Dumas – ham der i 1800-tallet skrev De Tre Musketerer og Greven af Monte Cristo – ytret, at Asprinio var den eneste vin, man kunne nyde til pizza og spaghetti.
Der er nogle helt naturlige årsager til, at arealet med Alberata er skrumpet. Det er selvsagt temmelig besværligt at udføre vinmarksarbejde i højderne. Det sker fra ekstremt høje og meget smalle håndlavede træstiger med så tilpas store mellemrum mellem trinene, at man kan stå på et trin og få plads til at bøje knæene ind i hulrummet ovenover. Det er bestemt ikke ufarligt at beskære vinstokke og høste druer i sådanne højder, og Alberata-arbejderne er alle specialuddannede.

Vil redde metoden

Den pris, vinproducenterne i sidste ende kan få for Asprinio-vinene, kan slet ikke stå mål med det store arbejde, som ligger bag dyrkningen, og stadig flere producenter er derfor begyndt at dyrke Asprinio på mere almindelig og ”jordnær” vis.
Men der er altså folk i området, der kæmper for at redde – og gerne udbrede – brugen af Alberata. Og ønsket om at komme med på Unesco-listen er et led i disse bestræbelser.
En af de producenter, der udelukkende fremstiller Asprinio-vin, hvis druer er dyrket i Alberata-systemet, er Drengot, og vinhuset har lagt en fin lille film på YouTube, hvor man ser vinmarkerne og folk arbejde på stigerne.
Man kan jo undre sig over, at etruskerne overhovedet fik ideen til noget så besværligt og farligt. Men metoden havde et praktisk formål. Ved at lade vinstokkene gro i højden sparede man på pladsen nede på jorden, som så kunne bruges til andre afgrøder.

Briterne dropper pubben

De britiske pubber har det hårdt i øjeblikket. Hos bryggerierne er priserne på råvarerne til øl steget, hvilket gør det dyrere for pubberne at købe brygget. Slutregningen ender hos pubbernes gæster – i løbet af 2022 er gennemsnitsprisen for en "pint" (cirka 0,5 liter) øl i Londons pubber steget med 9% til tæt på 7 pund (cirka 60 kr.), og der er udsigt til en yderligere stigning i 2023 på 6%.
9% er jo ikke nogen gigantisk stigning, men i en tid med energikrise og stigende forbrugsomkostninger er der alligevel mange briter, der dropper – eller i hvert fald skærer ned på – pubbesøgene.

Hjemmebryg er blevet populært

Men briterne opgiver naturligvis ikke bare sådan deres elskede "pint". En ny undersøgelse tyder på, at en hel del briter er begyndt at brygge øl på hjemmebane.
Undersøgelsen, der er foretaget af Pinter, et britisk baseret firma, der sælger udstyr til hjemmebryg, viser at onlinesøgninger på ”hjemmebryg” og ”hjemmebryg-forretning” er steget med 77% i løbet af 2022. Og søgninger på flaske-forretning (til at tappe brygget på) er steget med 528%.
Ud over de briter, der selv brygger øllet, er der også dem, der køber sig fra det – dog ikke på pubben. Ifølge undersøgelsen er online søgninger på øl-forretninger, hvor man kan købe det ekstra gode bryg, steget med 50% i årets løb.

Drueeksperimenter i Provence

Rundt omkring i de sydeuropæiske vinlande eksperimenteres der i disse år ihærdigt med alternative druer i håbet om at finde frem til sorter, der er egnede til en fremtid med global opvarmning. Vi har tidligere nævnt diverse eksperimenter i Spanien. Og i Bordeaux – der ellers ikke er kendt for at ændre ret meget på traditionerne – har Frankrigs appellationsmyndighed, INAO, godkendt en række nye druer til vindyrkning og -fremstilling.
INAO har også godkendt eksperimenter i det sydfranske Provence, og det er med et overraskende stort antal druer.

Græske og sydafrikanske druer

Ifølge Vitisphere omfatter forsøgene blandt andet syv ikke-franske druer, der kommer fra lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Italien og Sydafrika. Disse druer er Agiorgitiko, Tempranillo, Pinotage, Zinfandel, Mavrud, Calabrese og Touriga Nacional.
Derudover er der gang i forsøg med tolv lokale druer – heriblandt Téoulier, Clairette Tosée og Plant Droit – samt hele 25 sydfranske hybrider og tretten kloner af Cinsaut.
Det, der især plager Provence, er stadig flere og mere langvarige hedebølger og tørkeperioder vækstsæsonen igennem, og drue-forsøgene er derfor frem for at målrettet jagten på varme- og tørkeresistente druer.
I den forbindelse har fire af de mange druer vist et stort potentiale, og det er Mourvèdre Blanc, Mourvèdre Gris, Calabrese og Rousseli. Sidstnævnte drue var oprindelig med på listen over tilladte druer i Provence, men blev slettet i 1986. Nu bliver druen højst sandsynligt taget til nåde igen, da den har vist sig yderst tørkeresistent.

VinAvisen i Valpolicella

I sidste uge handlede det om fremstilling, gæring og -modning af amarone i såvel fade som i amforaer. Sidstnævnte bliver blandt andet anvendt af producenten Buglioni - som vi bliver hos lidt endnu i denne uge.

10. postkort fra Valpolicella:
Amarone til rå rejer og cantuccini

Azienda Agricola Buglioni, der ligger i Valpolicella Classico, blev grundlagt af Alfredo Buglioni i 1990’erne. Siden da er de 4 hektar vinmarker, der fulgte med ejendommen, vokset til 54 hektar, og til en produktion på 280.000 flasker.
Buglionis vinspecialist, Lorenzo Zanella, ville gerne bryde den lidt fastlåste idé om, at amarone kun egner sig til julemad og andre kraftige kødretter.
- Prøv fx vinen til rå rejer, carpaccio eller tartar med lidt olivenolie – det smager fantastisk, lød det fra Zanella, der også anbefalede, at man dypper de små italienske tørkager, cantuccini, i et glas amarone.
I vinkælderen viste han os en flaske med 36 liter af vinhusets amarone. Den største flaske, vi har hørt om, er Melchizedek på 30 liter. Hvis nogle af vores læsere kender navnet på flasken fra Buglioni, hører vi gerne på info@vinavisen.dk.

11. postkort fra Valpolicella:
Det glemte fad recioto-vin

Amarone blev ”opfundet” ved et tilfælde hos kooperativet Cantina Sociale Valpolicella i byen Negrar i Valpolicella Classico.
Oprindelig var den søde recioto, der – ligesom amarone – laves på tørrede druer, en af hovedvinene i Valpolicella. En dag i 1936 fandt en af ejerne, Gaetano Dall’Ora, et glemt fad med recioto bag nogle redskaber i kælderen.
Han var overbevist om, at fadets indhold af sød vin nu efter så lang tid måtte være ødelagt. Men faktisk var vinen slet ikke ødelagt, den var bare udgæret og næsten tør.
– Den er jo blevet til en recioto amaro (en bitter recioto)! lød det fra Gaetano Dall'Ore. Da man flere år senere begyndte at sætte etiketter på de første flasker af denne tørre rødvin, døbte man den Recioto della Valpolicella Amarone – hvilket med tiden ganske enkelt blev til amarone.
Men hvad betyder recioto - navnet på den søde vin? Ordet kommer fra et veronensisk udtryk for ører, recia af orecchie. Navnet henviser til drueklasens "ører", dvs. de druer, der stikker ud, og som derfor modtager mere sol. Altså de bedste, solmodne, ubeskadigede vindruer, som man samler og lægger til tørre.
I dag er denne søde vin desværre lidt af en sjældenhed - især på det internationale marked. Og det er synd! Vi smagte nogle af disse forførende og delikate vine, som bestemt ville være sagen til fx risalamanden juleaften.

12. postkort fra Valpolicella:
To brødre og en charmerende vingård

Gaetano Dall'Oras efterkommere på mødrene side har deres eget vinhus i Valpolicella Classico, Roberto Mazzi e Figli, hvor familien har dyrket druer siden år 1900. I dag er det brødrene Antonio og Stefano, der driver vingården videre – men far Roberto giver stadig en hånd med.
Vingården er en af de mange mindre i Valpolicella, der fremstiller omkring 50.000 flasker vin årligt fra 8 hektar vinmarker. Det er rigtig gode vine, der herhjemme forhandles af Flassan Vin. Men man kan også lægge vejen forbi vingårdens ”enoteca” og smage og købe et par flasker. Og hvis man får lidt for mange smagsprøver, er der – som hos rigtig mange af Valpolicellas vingårde – mulighed for at overnatte. Hos Roberto Mazzi e Figli har man restaureret en gammel gård mellem vinmarker og oliventræer med fire charmerende rum til overnatning.
Maden kan indtages i vingårdens hyggelige restaurant, der er under ledelse af far Roberto. Som sønnerne sagde, så bakkede de helt op om deres fars ønske om at kaste sig over gastronomiens verden - så kunne de nemlig have lidt mere frit spil i vinmark og vineri. (Fortsættes nedenfor...).

13. postkort fra Valpolicella:
Her spiller musikken en rolle

Vi kørte ad stadig smallere veje, indtil vi endte højt oppe i bakkerne hos vinproducenten Albino Armani i appellationen Valdadige (Adige-dalen).
Mens Roberto Mazzi & Figli hører til blandt de mindre vinproducenter i Valpolicella, så har Albino Armani en betydelig størrelse med en produktion på 1,5 millioner flasker vin fordelt på fem vinhuse i Norditalien.
Familien Armani har fremstillet vin i Valpolicella siden 1607, så i dag er det 20. generation, der har roret, ægteparret Albino og Egle Armani.
Vinhuset ligger uden for byen Marano di Valpolicella, og under besøget hørte vi over alt svag musik, der var forskellig, alt efter, hvor vi befandt os.
I vinkælderen var der blid klassisk musik, og i smagerummet jazz af ældre dato. Albino Armani er overbevist om, at vinen både modner og smager bedre under påvirkning af nøje udvalgt musik.
Om musikken spiller en rolle, vil vi lade være usagt. Men vinene var i hvert fald i absolut top-form – gennemgående elegante og fint krydrede. Herhjemme forhandles de blandt andet af Skovgaard Vine.

14. postkort fra Valpolicella:
Har reddet 13 lokale druer

Ved et andet af Albino Armanis vinhuse - i Dolcè lige uden for Veneto - anlagde familien Armani i 1980’erne et såkaldt ”conservatoria” – en forsøgsmark med i alt 13 glemte og næsten udryddede lokale druer fra Valdadige. To af druerne viste sig at have et fantastisk potentiale til vinfremstilling, og Albino Armani fik af myndighederne lov til at fremstille enkeltdrue-vine på hver af dem. Den ene drue er Casetta også kaldet Foja Tonda (rundt blad) og den anden Nera dei Baisi (den sorte fra Baisi).
Når det gælder sidstnævnte drue, er Albino Armani det eneste vinhus i verden, der laver vin på den. Familien fandt vinplanten med druen i den lille landsby Baisi, hvor den hang ned fra en balkon – deraf navnet.
Vi smagte de to enkeltdrue-vine, og det ville bestemt være synd, hvis de to blå druer var forsvundet fra jordens overflade for altid. Det var dejlige og yderst aromatiske vine.
I næste uge afslutter vi serien af postkort fra Valpolicella med et besøg hos endnu et vinhus - og med et gensyn med Verona og byens mange restauranter.

Freixenet slår rekord

I 2018 solgte Spaniens store gamle cava-hus, Freixenet, aktiemajoriteten til det tyske firma Henkell & Co., der også fremstiller mousserende vine, for cirka 1,6 milliarder kr. Og det lader til, at fusionen har bragt succes med sig.
Ifølge data fra Market Research Telecast forventes det, at det fusionerede firma slår rekord i år med et salg på 110 millioner flasker, hvilket er en stigning på 7% i forhold til 2021. Når det gælder værdien af de solgte flasker, er der tale om en stigning på 10%.
Ud af det samlede salg af de mange flasker, forventes cava at udgøre de 65%. Ud over mousserende vin omfatter salget de stillevine, som firmaet lancerede sidste år under mærket Freixenet, og vine uden alkohol.
Stillevinene forventes at udgøre de 25% af salget og de øvrige produkter de sidste 10%.

Verdens bedste vin

Hvert år udgiver den førende amerikanske vinskribent James Suckling ”Top 100 Wines”, en liste over verdens (ifølge ham) hundrede bedste vine - og en liste, som har stor vægt i den internationale vinverden.
Udgangspunktet er altid de vine, han og hans fire mand store smageteam har smagt og vurderet i årets løb - i 2022 drejede det sig om 32.000 forskellige vine fra hele verden – 7000 flere end sidste år og 10.000 flere end for fire år siden.
Dette års liste er netop offentliggjort, og som altid har Suckling også udnævnt en suveræn vinder. I år tilfaldt æren rødvinen Beaulieu Vineyard Cabernet Sauvignon Napa Valley Georges de Latour Private Reserve 2019 (Løgismose har årgang 2017, men får desværre ikke årgang 2019 hjem).
Som Suckling udtrykker det, så er det ikke kun en stor vin i sig selv – den understreger også, at årgang 2019 i Napa Valley hos rigtig mange vinhuse var af overordentlig høj kvalitet.

Skriv til os, hvis I forhandler vinene

På andenpladsen på James Sucklings liste finder man den tyske hvidvin Künstler Riesling Rheingau Hölle GG 2021 og på tredjepladsen en rødvin fra Alsace, Albert Mann Pinot Noir Grand H 2020. Hele listen over de 100 vine kan ses ved at klikke her (når man scroller lidt ned på siden).
Vi kunne godt tænke os at vide, om nogle af disse vine findes på det danske marked. Så skriv endelig til os på info@vinavisen.dk, så vi kan bringe en liste over forhandlerne i næste udgave af VinAvisen.

Ny årgang ny kunstner

I 2024 er det 100 år siden, Château Mouton Rothschild startede en unik tradition: at lade en international kunstner udsmykke etiketten på slottets nyeste årgang.

Traditionen holdt dog pause indtil efter anden verdenskrig, hvor slottet igen tog ideen op, og siden da har en lang række berømte kunstnere sat deres præg på etiketterne. Picasso, Henry Moore, Miró, Dali og Per Kirkeby for bare at nævne nogle enkelte.
Nu har Château Mouton Rothschild lanceret den nye årgang 2020 og dermed også årets kunst-etiket. Den er udført af den skotske maler Peter Doig, der maler figurativt men samtidig i en drømmeagtig stil.
Ifølge Decanter har kunstneren nøje studeret samtlige tidligere kunst-etiketter på slottets vine for ”ikke at træde nogen over tæerne” – og for at ”skabe noget unikt”. Og det, han har skabt for årgang 2020, er bestemt unikt. Kunstværket er en hyldest til de, der arbejder i vinmarken og høster druerne.
Samtidig med lanceringen af den nye vin har Château Mouton Rothschild sat et parti af flaskerne med kunst-etiketten på auktion hos Sotheby's. Indtægterne fra salget går ubeskåret til Bordeauxs brandmandskorps.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Per Lund fra Hals har for nogle år siden taget dette billede i en af gaderne i byen Bernkastel-Kues i Mosel.
Oversat lyder teksten på det sjove skilt: "Med vin er det som med politik. Man finder først bagefter ud af, hvilke flasker, man har valgt."
Bernkastel er i øvrigt et besøg værd. Den maleriske by ligger helt ned til Mosel-flodens bred og har vinbjergene som et frodigt grønt bagtæppe. Her kan man slentre ad de smalle gader og beundre de fine gamle 1600-tals bindingsværkshuse på byens hovedtorv.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.