En ny stor pose uld fra nyklippede får bliver spredt ud i vinmarken hos Gwinllan Conwy Vineyard. Fra den lille BBC-film.
Uld i vinmarken
På afstand kan man godt undre sig over, hvad det er, der ligger og lyser op under vinstokkene hos Gwinllan Conwy Vineyard i Wales. Det er uld, og det er ikke fordi, vinhuset er bange for, at vinstokkene skal fryse om stammerne – ulden har mange godgørende egenskaber, når det gælder vindyrkningen og i sidste ende vinen.
Det hele begyndte for en del år siden, hvor fåreavler Gareth Wyn Jones kontaktede det prisbelønnede vinhus og spurgte ejeren, Colin Bennett, om ikke han ville købe noget af al den uld, han havde til overs, når han havde klippet sine får. En del af den anvendte han selv med stor succes i sin køkkenhave. Bennett var yderst skeptisk, men ville lade det komme an på en prøve.
Ulden giver mere modne druer
I en del af rækkerne med vinstokke blev jorden dækket af uld, mens resten af marken blev dyrket på normalt vis. Forsøgsperioden tog et år. I dag er al jorden under vinstokkene i den 1,6 hektar store mark dækket af uld.
Om sommeren er ulden ifølge vinhuset med til at bevare fugten i jorden, ligesom den holder diverse skadedyr væk. Og så reflekterer den hvide uld sollyset op under vinstokkene, hvilket giver mere modne druer i det ofte lunefulde walisiske vejrlig.
Forsøgsperioden viste, at de vinstokke, hvor jorden var dækket af uld, producerede druer med 2% højere sukkerindhold – hvilket igen gav en højere alkoholprocent i vinen og dermed større fylde og krop.
Et lignende samarbejde i Danmark?
Sidst men ikke mindst så tilfører ulden jorden en masse næringstoffer efterhånden, som den nedbrydes. Det har givet sunde og stærke vinstokke og langt færre problemer med diverse vinmarkssygdomme. I dag anvender Colin Bennett stort set ingen kemikalier i sin vinmark.
Der bliver klippet rigtig mange får af Storbritanniens mange fåreavlere, og ulden finder i dag kun ringe anvendelse. Gareth Wyn ser et vist potentiale for brugen af ulden i vinmarkerne hos de efterhånden mange britiske vinhuse.
Tænk, hvis nu danske fåreavlere og vinproducenter indgik et lignende samarbejde. Det kunne måske også være gunstigt for druerne på vores breddegrader.
BBC har på sin hjemmeside oplagt
en lille film, der fortæller om projektet.
Før og efter Gabrielle: Ikke en eneste top fra vinmarken hos Linden Estate Winery, som ses på billedet til venstre, stikker op over vandmasserne på billedet til højre.
Før og efter cyklonen
På denne tid af året plejer sensommersolen at kaste et varmt skær ind over New Zealands vinmarker, og druehøsten venter lige om hjørnet med startskud omkring marts.
Sådan var det også i år – lige indtil det oversøiske vinland fik besøg af Gabrielle, en kraftig tropisk cyklon, der bevægede sig med op til 165 km/t.
Når det gælder den newzealandske vinindustri, er det især gået ud over Gisborne og Hawke’s Bay på østkysten af nordøen. Det er ifølge New Zealand Herald for tidligt at sige noget om omfanget af skaderne – det kniber stadig med at komme i kontakt med vinhusene og i det hele taget at komme frem til dem.
Forsvundne vinmarker
Producenterne i Esk Valley i Hawke’s Bay er ekstra hårdt ramt. Mens cyklonen hærgede området, faldt der i løbet af kun et enkelt døgn hele 300 mm regn, hvilket fik floden Esk til at gå over sine bredder og oversvømme dalen. Folk blev evakueret, og at vende tilbage til Esk Valley har lange udsigter. Flere vinmarker er blevet totalt oversvømmet – ikke engang toppene af vinstokkene stikker op over vandet.
Selvfølgelig trækker vandet sig tilbage, men nogle steder går det uendelig langsomt – hvilket gør, at vinstokkene når at suge alt for megen vand til sig. Og det kan igen betyde revnede druer og udbredt råd i vinmarkerne.
En lille film på YouTube fra vinhuset Linden Estate Winery i Esk Valley giver et indtryk af, hvor alvorligt det står til hos dalens vinproducenter.
Fra venstre: Nina Højgaard Jensen, Raimonds Tomsons og Reeze Choi. Foto: ASI.
En flot andenplads
Et stort tillykke til danske Nina Højgaard Jensen med hendes andenplads ved verdensmesterskaberne for sommelierer. Det er godt gået og er hele anden gang, hun indtager den fornemme plads.
Mesterskaberne afholdes hvert år af den internationale sommelierorganisation, ASI (Association de la Sommellerie Internationale), og første årgang var 1969.
I år var Nina oppe mod 68 andre dygtige sommelierer fra hele verden, der dystede i en række forskellige udfordringer – blindsmagninger, korrekt servering og prissætning af vin. Og som noget nyt i år var der også en dyst i bedste sammensætning af alkoholfri drikke med veganske retter. Egentlig lidt spøjst at lade de to ting hænge uløseligt sammen…
Lettisk sejr
I løbet af konkurrencen, der blev afholdt i La Defense Arena nær Paris, blev de 68 deltagere indsnævret til tre finalister.
Det blev den lettiske sommelier Raimonds Tomsons, der løb med sejren og kunne kalde sig for verdensmester 2023. Tredjepladsen gik til kinesiske Reeze Choi.
Det vil sige, at ingen af finalisterne kommer fra et af de traditionelle europæiske eller oversøiske vinlande. Måske er det et tilfælde, men det kan måske også være en fordel. Måske er ens smagsløg mere åbne over for alverdens vine og smagsindtryk.
Château Minuty har skriftet ejermand.
Château Minuty solgt
Rosé – og især den lyse af slagsen – har snart gennem mange år været yderst populær hos forbrugere rundt om i verden. Og trenden for rosé ser ikke ud til at aftage foreløbig.
Provence er om noget berømt for sine lyse rosévine, og når der er vinhuse til salg i det sydfranske distrikt, står nogle af de helt store og ofte verdensomspændende vinfirmaer på spring.
I slutningen af 2022 købte Pernod Ricard Château Sainte Marguerite i Provence, og Moët Hennessy, der er vin- og spiritusgrenen af luksuskoncernen LVMH, har ligeledes været på indkøb i distriktet.
For nylig har firmaet købt Château Minuty, der ligger på halvøen Saint-Tropez og fremstiller rosévin i luksusklassen.
Vinhuset har rødder tilbage til 1800-tallet og har været i familien Mattons eje siden 1960’erne – og familien vil fortsat stå for den daglige drift.
Moët Hennessy ejer i forvejen to andre top-rosévinhuse i Provence: Château d’Eclans og Château Galoupet, som firmaet erhvervede i 2019.
Svar på spørgsmål om producent
I sidste uge bragte vi et spørgsmål fra Søren Nissen. Han søgte efter navnet på en vinproducent i Alsace, der udelukkende fremstiller crémant. En sådan kunne vi ikke lige komme i tanke om, og vi kastede derfor bolden videre til vores mange læsere. Og der var bid:
- Navnet er Jean-Claude Buecher, 31 Rue des Vignes i Wettolsheim, skriver en af vores svenske læsere, Anders Linde fra Helsingborg. - Og han er den eneste i Alsace, der kun fremstiller crémant – og vældig god crémant ovenikøbet.
Alex Nymark kan tilføje, at der i Bourgognes Nuits-St-Georges findes et crémant-museum, indrettet af producenten Louis Bouillot, som også udelukkende fremstiller bobler.
På Millésime Bio udstilles udelukkende økologiske vine, hvoraf nogle også er biodynamisk certificeret, hvilket "AB"-logoet viser.
Stor succes for jubilæumsmesse
10.300 importører og andre vinbranchefolk fra hele 50 forskellige lande besøgte årets udgave af verdens største branchemesse for økologisk vin og andre alkoholiske drikke, Millésime Bio. Det var ifølge arrangøren, Sudvinbio, hele 32% flere end i 2022. De mange besøgende kunne smage vine hos 1500 udstillere fra 19 forskellige lande. 15% af udstillerne deltog for første gang.
I år var det 30. gang, messen blev afholdt, og man må sige, at det var et flot jubilæumsresultat, der afspejler den stigende interesse for såvel at fremstille økologisk vin som for at importere den.
Før den fysiske messe, som blev afholdt fra 30. januar til 1. februar, havde branchefolkene mulighed for at deltage i en digital udgave, der sammenbragte 300 udstillere og 800 besøgende.
Særligt afsnit for unge øko-producenter
Før dørene blev slået op til messecentret i Montpellier, blev der registreret 3000 forretningsmøder i den mødedatabase, Sudvinbio har oprettet. Det er en stigning på 12% flere i forhold til 2022, hvilket viser, at flere besøgende brugte tid på at planlægge deres besøg i god tid.
Der var også et par nyheder med. For det første var der et særligt afsnit for unge producenter, og for det andet var der – efter ønske fra rigtig mange importører – åbnet op for producenter af økologisk bulkvin.
Under messen var der mulighed for at smage de vine, der havde vundet priser og medaljer ved messens konkurrence, Challenge Millésime Bio. Listen over de mange vindervine kan ses ved at
klikke her.
Næste udgave af øko-vinmessen vil blive afholdt fra d. 29. til 31. januar 2024.
Sjældne flasker under hammeren
Dom Pérignon er en af de mest eksklusive og dyreste champagner, og den fremstilles kun i særligt gode høstår. Indtil videre er det blevet til 45 årgange siden den første i 1921.
Nu kommer noget så sjældent som to magnumflasker Dom Pérignon årgang 1966 under hammeren hos det britiske auktionshus Drewatts. Præcis, hvor mange flasker, der er fremstillet i hver årgang af champagnen, er en nøje vogtet hemmelighed, som kun ejeren, Moët & Chandon, kender til, men ifølge auktionshuset er de to magnumflasker i denne årgang måske de sidste, der er tilbage på verdensplan.
Flaskerne, der stammer fra en samler i Oxfordshire, sælges separat på en onlineauktion, der starter d. 23. februar. Og de er hver især vurderet til mellem 600 og 800 pund (cirka 5000 og 6700 kr.). Man kan byde med ved at
klikke her.
Skibet, som det højst sandsynligt så ud i 1400-tallet. Nu venter der et stort arbejde med at samle de i alt 2500 stykker træ, man har fundet. Foto: Friends of the Newport Ship.
Et skib lastet med vin
I 2002 blev der i den walisiske by Newport udgravet rester af et vin-handelsskib fra 1400-tallet. I de følgende 20 år har britiske arkæologer omhyggeligt konserveret og restaureret de mange rester. Og nu er man så klar til at begynde det store arbejde med at samle de i alt 2500 større og mindre stykker træ fra skibet – hvoraf nogle vejer et halvt ton!
Det har været noget af et puslespil for arkæologerne at finde ud af, hvor på skibet de forskellige træstykker stammede. Der mangler en del af skibet, men når de dele, man er i besiddelse af, er samlet, vil det delvise skib blive udstillet sammen med en virtuel præsentation af skibet, som det så ud for fulde sejl. Allerede nu kan man på foreningen Friends of the Newport Ships hjemmeside se en glimrende
videofilm, der følger skibets rejse fra fadene med vin bliver lastet i Portugal, til det når i mål i Newport.
Præcis hvilken vin, der har været i skibets last, vides ikke, men man har fundet rester fra i alt 100 fade, så der har været tale om betydelige mænger svarende til 225.000 flasker vin.
Fundet af mønter om bord tyder på, at skibet er blevet lastet i Algave før afrejse til England. Det formodes, at det stolte skib har mødt sit endeligt, da det i 1460’erne skulle restaureres i Newport.
Drik af vin-ballonen
Hvis man ikke gider at rejse sig efter vinflasken for at skænke mere vin i glasset, er det måske sagen med The Glass Tank, der er kreeret af designeren Kouichi Okamoto.
Den store omvendt dråbeformede vinbeholder kan indeholde en pæn portion vin, og mens man drikker af glasset forneden, fyldes det automatisk med vin fra reservoiret.
Det er vel det nærmeste man kommer en vinens evighedsmaskine – bortset fra, at beholderen i ny og næ igen skal fyldes med vin. Det er dog lidt svært at slynge vinen rundt i glasset …
Man kan læse mere om denne opfindelse samt Okamotos øvrige designs på hans
hjemmeside – hvor man også kan købe vin-ballonen. Den koster 32.114 JPY (cirka 1700 kr.) inklusiv forsendelse til Danmark.
Foto: Unsplash/Tristan Gassert.
Store planer i Champagne
Champagne-distriktets producentforening, Comité Champagne, har store planer for fremtiden. Det afslørede foreningen under vinbranchemessen Wine Paris & Vinexpo Paris i den forgangne uge. Og planerne må siges at være ambitiøse!
Vigtigst af alt er et nyt og supermoderne center for forskning, innovation og udvikling, der forventes at slå dørene op i 2025.
Der findes allerede et sådan center i Champagne, men den nye udgave vil blive betydeligt større. Laboratoriet vil blive 40% større og vil rumme et stort gæringsrum til eksperimenter og ligeledes en forsøgs-vinkælder. Og smagerummet vil blive dobbelt så stort.
Når et sådan center har top-prioritet, skyldes det ifølge Comité Champagne, at netop forskning i druer og udvikling af nye teknikker i vinmarker og vinerier er et absolut ”must” i forsøget på at tilpasse sig klimaændringerne.
Har råd til det
Derudover har foreningen planer om at gøre en endnu større indsats for at udbrede viden om champagne på verdensplan. I øjeblikket findes der champagne-bureauer, der formidler informationer om vinen, i ti af distriktets største eksportmarkeder. Den slags bureauer vil der komme flere af i fremtiden.
Og så har Comité Champagne tænkt sig at fremskynde sin plan om en CO2-neutral champagneindustri i 2050. Man er allerede godt på vej. Foreløbig er det lykkedes at reducere CO2-aftrykket med 20% pr. flaske – målet er at nå en reducering på 75% inden for de næste 27 år. Derudover genanvender distriktet allerede 90% af sit industrielle affald og 100% af vandforbruget.
Det er store og dyre planer, og foreningen vil øge sit årlige budget med 10 millioner euro (cirka 75 mio. kr.) over de næste fem år, som målrettet skal bruges til investeringer i forskning, udvikling og bæredygtighed. Men der er råd til de store satsninger i Champagne. Salget går forrygende – sidste år rundede det 326 mio. flasker, en stigning på 1,6% i forhold til 2021.
Michael Jansen.
Michael Jansen er død
En af den danske vinbranches initiativrige aktører, Michael Jansen, er død i en alder af 70 år. Han begyndte at interessere sig for vin, da han var 22 år gammel og slog sig i 1980 ned som garageimportør med import af franske vine. Det blev startskuddet til en lang karriere inden for handel med vin – fortrinsvis som selvstændig.
I 1994 slog han dørene op for VinKompagniet på Frederiksberg, som han drev indtil sin død. Michael Jansen var desuden medejer af Min Vinmark, et investeringsfirma for vininteresserede mennesker, der gerne vil eje en vinmark, følge dens udvikling og lære at lave vin. Man kan læse mere om ham ved at
klikke her.
Luminan er en af de druer, der nu er blevet tilladt i Cognac. Foto: Plant Grape Project.
Tre nye druer i Cognac
Cognac fremstilles udelukkende på grønne druer, hvoraf Ugni Blanc er den absolut dominerende. Derudover er det – ifølge appellationens regler – tilladt at bruge Colombard, Montils, Sémillon, Folignan og Folle Blanche.
Nu slutter endnu tre hvidvinsdruer sig ifølge Vitisphere til listen. Den ene er Vidal, der er i stand til at producere et meget højt indhold af sukker selv i et køligt klima. Den lægger ikke mindst most til Canadas søde icewine.
De to andre druer, Coutia og Luminan, er mindre kendte. De er resultatet af 20 års forskning mellem forskningsinstituttet INRAe (Institut national de la recherche agronomique) og BNIC (Bureau National Interprofessionnel du Cognac).
Kun i 5% af vinmarksarealet
Det særligt gode ved de tre druer er, at de er resistente over for meldug. Når den franske appellationsmyndighed INAO har givet sin endelige godkendelse – hvilket nu kun er en formalitet – vil Cognacs vinproducenter kunne begynde at plante de tre druer. Dog må de højst tilplante 5% af deres vinmarksareal med druerne.
Cognac er med sine 83.000 hektar Frankrigs største distrikt for grønne druer, så det vil sige, at de tre druer potentielt kan komme til at brede sig over 4150 hektar.
Midt i baren Atlas rejser det store gin-tårn sig, hvor der bag glasset befinder sig en hær af flasker. Også på siderne af tårnet er der hylder med flasker. Baren, der stod færdig i 2017, er indrettet i ren art deco-stil - en stil, der florerede i Europa og USA i 1930'erne.
Verdens største gin-kort
Hvis man holder af gin og tilfældigvis er i Singapore, bør man besøge baren Atlas. Den har nemlig verdens største ginkort med i alt 1112 mærker fra 44 forskellige lande.
Der er gin fra såvel England og USA som fra Belgien, Brasilien, Indien, Cambodia, Rusland - og fra Danmark.
Der er dog kun to danske gin på kortet, Isfjord Gin og Anty Gin. Sidstnævnte blev lanceret i 2015, skabt i et samarbejde mellem danske Nordic Food Lab og Cambridge Distillery. Og det var verdens første gin lavet på skovmyrer - deraf navnet Anty (ant er myre på engelsk). Det store gin-kort kan ses i sin helhed ved at
klikke her.
De mange flasker gin hos Atlas er placeret i et gigantisk tårn bag den elegante bardisk. Et imponerende syn for gæsterne - men det må nu være lidt svært at hente de øverste flasker ned …
Man kan se flere billeder fra baren ved at
klikke her.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Denis Dubourdieu.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Denis Dubourdieu, der er blevet kaldt for "de hvide Bordeaux-vines fader". På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Denis Dubourdieu (1949-2016) var både videnskabsmand, vinmager og medejer af Bordeaux-slottene Château Reynon , Château Doisy Daëne, Château Cantegril, Château Haura og Clos Floridène.
Og hans rødder i Bordeaux stak dybt, idet både hans far og bedstefar var vinproducenter i det berømte franske vindistrikt. Begge fremstillede udelukkende hvidvin, og det var da også hvidvin, der blev Denis Dubourdieus store speciale.
Han var uddannet inden for landbrugsvidenskab og var siden 1987 professor i ønologi på universitetet i Bordeaux.
Han var desuden direktør for Les Sciences de la Vigne et du Vin de l'Université de Bordeaux - et forskningscenter, hvor specialister i forskellige områder af landbrugsvidenskaben samarbejder for at kunne formidle ny viden inden for vindyrkning, teknologi osv. til de franske vinproducenter.
Og så tilbage til hvidvinen, for Denis Dubourdieu var i høj grad med til at ændre det dårlige image, hvidvinene fra Bordeaux havde i 1960’erne. Dengang var vinene stadig relativt søde og af en kvalitet, der ikke var værd at skrive hjem om.
Med udgangspunkt i hans forskning og rådgivning omkring gærtyper, vinfremstilling og fadmodning af hvidvine begyndte stadig flere vinproducenter i Bordeaux at fremstille tørre hvidvine af god kvalitet.
Denis Dubourdieu er da også blevet kaldt for "de hvide Bordeaux-vines fader".
Ud over sit universtitetsarbejde var han også vinkonsulent for flere vinslotte i Bordeaux - heriblandt det berømte Bordeaux-slot Cheval Blanc - samt for en række vinhuse uden for Frankrigs grænser.
Og så arbejdede han med som vinmager i flere af de vinslotte, han var medejer af.
Denis Dubourdieu efterlod sin hustru Florence og deres to sønner, Jean-Jacques og Fabrice, der i dag begge arbejder i familievirksomheden.
Hvilken vin til chokolade?
- Jeg og nogle venner har en lille vinklub, hvor vi holder forskellige smagninger, skriver Jim Hansen. – Næste gang lægger jeg hus og tema til, og jeg kunne godt tænke mig at lave en vin- og chokoladesmagning. Har I et godt bud på, hvilke vine, der er et godt match? Alt andet end portvin!
En mørk portvin er ellers et oplagt og traditionelt valg til chokolade – men der er bestemt mange andre muligheder for et match, fx rødvin. Chokolade indeholder tanniner, og jo mørkere den er, desto flere tanniner. Så til et stykke mørk 80% chokolade bør man gå uden om tørre rødvine med tanniner. Det ”tannin-bad”, et sådan match ville medføre, ville få vinen til at smage bittert.
Prøv i stedet for en kraftig, frugtrig rødvin med sødme – fx en californisk vin på Zinfandel. Andre bud er søde vine som Recioto della Valpolicella fra Piemonte eller Vin Santo fra Chianti.
Til mælkechokolade ville en cream sherry gøre sig godt eller en Brachetto d’Acqui – en rød boblevin med en fyldig bærsødme.
Og så er der hvid chokolade, hvor vi skal over i de lidt lettere og friskere vine. Et godt bud vil være en Moscato d’Asti – en lys og sød boblevin – eller en Pinot Noir eller en Beaujolais. Begge rødvine har ofte en fin sødme og nogle af de samme fine bærnoter som hvid chokolade. En sød vin fra Rivesaltes kan også gøre underværker.
Ugens vinøse billede
Dette smukke foto kunne være fra en fransk eller italiensk vinmark – men det er fra en mark tilhørende det thailandske vinhus Monsoon Valley Vineyard i Hua Hin. Og det er Kjeld Rasmussen, der i øjeblikket er i Thailand, der har taget det. Han sender også følgende oplysninger:
- Vinhuset har en tysk ønolog, og al vin laves i et stort vineri i Bangkok. I Thailand er der to høstperioder, nu i februar og en senere i oktober. Druerne fra den første vinhøst giver de bedste vine, mens dem fra oktober ikke er særligt gode, sikkert på grund af vækstperioden i den varme sommer.
- Monsoon dyrker alverdens druer - og eksperimenterer stadig med nye - selv Rondo, som vi jo kender i Danmark. De forsøger sig også med vinmarker og druer i Chiang Mai mod nord – cirka 900 km fra Hua Hin. Temperaturen der er omkring 2-3 grad lavere.
Som Kjeld Rasmussen nævner, går eksperimenterne med nye druer og vinmarker i køligere omgivelser ud på det samme, som i mange europæiske vindistrikter og lande: At tilpasse sig klimaændringerne. Man kan læse mere på vinhusets
hjemmeside.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
725
Château de Berne i Provence ligger omgivet af sine i alt 150 hektar vinmarker (foto © Château de Berne).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 16 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
.jpg)
