
I en traditionel cypriotisk vinmark er vinstokkene ikke bundet op, men dyrkes som såkaldte busk-vine. Foto: Wikipedia/Cyprus Tourism CH.
Hjælp til Cyperns vinindustri
Der er fremstillet vin på Cypern i de sidste 4000 år – alligevel er der mange, der ikke rigtig kender til vinen fra denne ø, der ligger 100 kilometer ud for Tyrkiets kyst. Årsagen er blandt andet, at den cypriotiske vinindustri længe har trængt til en økonomisk håndsrækning – hvilket den får nu og frem til 2027.
Cyperns landbrugsminister, Petros Xenophontos, har nemlig fået lovning på 22 millioner euro (cirka 164 mio. kr.) i EU-landbrugsstøtte til øens vinsektor, og de skal nok få ben at gå på.
Adskillige cypriotiske vinhuse trænger til at blive restaureret, og det samme gør de gamle mure, der på skråninger med vinmarker skal holde på jorden, så den ikke eroderer.
Ifølge CyprusMail skal pengene også bruges til at genplante vinmarkerne med druesorter, der er bedre kendte af de internationale forbrugere.
Mere bredt kendte druer
Når det gælder sidstnævnte, kan man godt frygte, at nogle af de lokale cypriotiske druer vil gå i glemmebogen. Som det er nu, er Xynisteri øens største grønne drue, mens Mavro fører an blandt de blå druer. Og begge er oprindelige lokale druer.
Men der dyrkes også allerede Chardonnay, Shiraz, Cabernet Sauvignon og enkelte andre internationale druer, og det ville være trist, hvis disse druer skulle fortrænge nogle af de mange lokale sorter. Det er som regel den slags druer, som gennem århundreder har tilpasset sig det lokale terroir, der giver de mest interessante og karakterfulde vine.
Men selvfølgelig – det kan være svært at tage konkurrencen op om forbrugernes gunst med så ukendte druenavne som fx Xynisteri, Mavro, Spourtiko og Morokanella på etiketterne.
Cyperns berømte søde vin
Cyperns søde vin Commanderia, der netop fremstilles på Xynisteri og Mavro, vil dog næppe forsvinde fra det vinøse verdenskort. Og den fortjener lige et par ekstra ord med på vejen:
Tempelridderne drak den, Richard Løvehjerte kaldte den for "kongernes vin og vinenes konge", og det siges, at den osmanniske sultan Selim d. 2. – også kaldet "Selim den fordrukne" – erobrede Cypern udelukkende for at erobre den søde vin.
I middelalderen lagde skibene til på Cypern, og øens vin blev berømt. Forskellige ridderordener byggede borge for at beskytte pilgrimme på vej til det hellige land. Blandt andet befæstede johanitterne borgen Kolossi.
Ridderordenerne havde en strengt hierakisk organisation med forskellige afdelinger, der blev kaldt commanderiae, og navnet på en sådan afdeling på borgen gav navn til øens søde vin, der kom til at hedde Commandaria.
Druerne tørres i Solen
Når druerne til vinen er høstet, lægges de til tørre i solen, så de bliver rosinagtige, før de presses. Efter gæringen lagres vinen i mindst to år i et solera-system.
Commandaria er måske Europas ældste vin og den ældste med oprindelsesgaranti. Appellationen blev stadfæstet ved lov i 1950 og omfatter tolv landsbyer.
Selv om gæringen som regel stopper ved 14-15% alkohol, så kan den lokale gær ofte arbejde op til 18%, så Commandaria blev også berømt for sin styrke.
Man kan læse mere om vinen – og i det hele taget om cypriotisk vin – i VinAvisens
serie af postkort fra øen
.

Mens man plotter vinene ind på deres respektive produktionslande eller -distrikter, viser vinglasset, hvor mange sekunder man har tilbage til deadline for opgaven.
Mini-WSET som app
Vi har ofte skrevet om Wine & Spirit Education Trust (WSET) i London, der uddanner ansatte i vin- og spiritusbranchen samt alle andre interesserede.
Uddannelsen kan tages på WSET’s egen skole i London eller hos en af de næsten 300 godkendte programudbydere verden over, og WSET’s diplomeksamen er forudsætningen for, at man kan studere videre til Master of Wine.
Hvis man ikke lige har mod på det helt store studieprogram, kan man prøve kræfter med sin vinviden på en gratis app, der er udgivet af vinskolen.
Plot vinene ind på kortet
WSET Wine Game hedder app’en, og "legen" er ligesom den rigtige uddannelse inddelt i niveauer.
Der er i alt seks niveauer, og for hvert niveau gælder det om på tid at placere ti vine i deres respektive produktionslande eller -distrikter via et verdenskort. Man skal ikke kun vide noget om vin, men også kunne sin geografi, da man kun får et minut til at plotte de ti vine ind på kortet - hvor navnene på landene ikke er angivet.
Kun når man har bestået et niveau, kan man gå videre til det næste. For hvert niveau registreres det, hvor mange point man scorer.
App’en kan downloades på iTunes ved at
klikke her.

Det er nok ikke hver dag, man åbner og lukker den massive bankboks-dør ind til loungen...
Bar med bankbokse
Nedlagte banker kan bruges til lidt af hvert – som fx et luksushotel som The Ned i London. Hotellet er indrettet i en bygning, der tidligere rummede hovedsædet for Midland Bank. Og i kælderen finder man den store bankhvælving, hvor bankens kunder i sin tid havde deres private bankbokse. Samme imponerende hvælving blev brugt i James Bond filmen Goldfinger fra 1960.
Nu er bankhvælvingen lavet om til en
cocktaillounge, hvor ”vægdekorationen” er de i alt 3000 bankbokse. Man kommer ind i loungen gennem hvælvingens 20 tons og to meter brede ståldør.
Selve loungen, der er åben døgnet rundt, er desværre forbeholdt klubmedlemmer - I London har man jo altid haft en forkærlighed for klubber ...
Endnu en liste...
I sidste uge bragte vi en diger liste over danske vinbønder i udlandet. Det var en af vores læsere, John Hornung, der havde sendt den til os.
En anden læser, Lars Asferg, der selv ejer en vingård i Piemonte, har på VinAvisens Facebook-side postet endnu en liste med navne på vinproducenterne og link til vingårdene. Den bringer vi nedenfor.
Man må tage højde for, at der kan være sammenfald med den lange liste fra sidste uge.
Vi siger tusind tak til Lars Asferg.
11 danske vinbønder i udlandet
Stig Hansen,
Whistler Vineyards, Sonoma Coast, USA
Klaus Østermann,
Oestermann Family Wines, Napa Valley, USA
Leah Jørgensen,
Leah Jørgensen Cellars, Oregon, USA
Morten Hallgren,
Ravines Wine Cellars, New York, USA
Henrik Poulsen,
Release Winery, Napa Valley, USA
Olaf Malver,
Danieli Winery, Georgien
Knud Kjellerup,
Albert Sounit, Bourgogne, Frankrig
Hans Jørgensen,
Cortes di Cima, Alentejo, Portugal
Peter Vinding-Diers, Vinding Montecarrubo, Sicilien, Italien
Peter Justesen, Vigne Juste, Piemonte, Italien
Lars Asferg,
Qimisola, Piemonte, Italien
En vin på druer fra tre kontinenter
Der er vinproducenter, der går op i, at man i hver vin kan smage det særlige terroir – klima- og jordbundsforhold - druerne er dyrket i.
Det bliver svært, når det gælder rødvinen Pangaea, der er skabt i et samarbejde mellem den legendariske vinkonsulent Michel Rolland og den sydafrikanske investor Travis Braithwaite.
Vinen er i Bordeaux-stil og blandet af vine, lavet på druer, der er dyrket på tre forskellige kontinenter.
Det vil sige vin på Cabernet Sauvignon fra Napa Valley, Malbec fra Uco-dalen i Argentina, Merlot fra højre bred i Bordeaux, Petit Verdot fra det spanske vinhus Dehesa del Carrizal og Cabernet Franc fra Helderberg i Sydafrika.
Navnet Pangaea (Pangæa) er velvalgt. Det er oldgræsk for "hele jorden", og betegner i dag et såkaldt superkontinent, en landmasse, der omfatter mere end et kontinent.
Bliver blandet i Napa
Samtlige vine bliver efter gæring modnet i fade på deres oprindelsessteder, hvorefter de bringes med skib – godt emballeret i dobbeltvæggede ståltanke – til Michel Rolland, der blander vinene til Pangaea. Dernæst modner vinen i endnu nogle år.
Det var Travis Braithwaite, der fik ideen tilbage i 2012. Han ville vise, at det var muligt at fremstille en harmonisk rødvin ved at forene vine, skabt på druer, der dyrkes i vidt forskellige terroirer, og han engagerede Michel Rolland til formålet.
Kun 2500 flasker
Den første årgang, 2015, blev frigivet til salg i 2022, og til maj gælder det årgang 2016. Ligesom den forrige årgang er der kun fremstillet ganske få flasker – i alt 2500 – og prisen kommer til at ligge på 500 euro (cirka 3700 kr.).
Det er ikke en vin, der kommer i den almindelige handel. Hvis man er interesseret i en flaske, kan man lade sig skrive op med sin e-mail-adresse på vinens egen
hjemmeside. Hvad der herefter sker, står der ikke noget om...
Indtil videre er det stadig kun årgang 2015, man kan erhverve. I denne uges Hall of Fame kan man læse mere om Michel Rolland.

En af de tre skulpturer, der er udstoppet med korkpropper.
Korkpropper i skulpturerne
Korkpropper kan bruges til lidt af hvert – fx til fyld i hule skulpturer! Det var netop, hvad den franske impressionist Edgar Degas gjorde i nogle af sine voksskulpturer af balletdansere, badende kvinder og heste.
For at skabe disse skulpturer lavede Degas først et skelet af ståltråd, over hvilket han formede sit motiv i bivoks, ler og gips.
Han regnede ikke selv disse skulpturer for andet end en fritidsbeskæftigelse, og det var kun en af dem, ”Danserinde, 14 år” fra 1881, han udstillede. Resten af de i alt 150 skulpturer blev fundet i hans atelier ved hans død i 1917.
Tre af skulpturerne findes på Fitzwilliam Museum i Cambridge, og en dag valgte museet at røntgenfotografere dem. Overraskelsen var stor, da det viste sig, at skulpturerne inde bag ståltråden var udstoppet med hele og ituskårne korkpropper fra vinflasker.
Aldrig set før
Degas var kendt for at udstoppe sine skulpturer med genstande, han havde for hånden i sit atelier - pensler, blyanter osv. Men det var første gang, man så, at han havde brugt propper som fyld.
Som mange af datidens kunstnere i Bohème-tidens Paris har han sikkert nydt et glas vin eller flere, mens han svang penslen eller formede bivoksen, så der har nok været rigeligt med korkpropper at tage af...

En vinmark tilhørende det gode vinhus Emiliana i Colchagua.
Færre vinstokke i Chile
Chile er stadig et af de største oversøiske vinlande. Men vinmarksarealet er på tilbagetog – fra 2020 til 2021 skrumpede det med 4,5% eller i alt 6080 hektar ifølge nye tal fra Agricultural and Livestock Service (SAG).
Når det gælder de blå druer, er arealet af Cabernet Sauvignon, der er landets mest plantede drue, blevet reduceret med 2300 hektar svarende til 5,7%. Druen breder sig dog stadig over hele 37.750 hektar. Værst er det gået ud over Syrah, hvor 8,7% af arealet er blevet nedlagt, hvorefter kommer Pinot Noir med et fald på 6,4%. Også arealet af Chiles nationaldrue, Carmenère, er blevet reduceret med 4,7% i perioden.
País på fremmarch
Til gengæld er det gået stik den modsatte vej for den blå drue País. Indtil cirka år 2000 var druen førende på chilensk jord, men så fik Cabernet Sauvignon vind i sejlene. Stadig flere vinmarker med País blev revet op, så der blev plads til flere vinstokke med Cabernet. Men mens arealet af Cabernet som nævnt nu er blevet reduceret, er der blevet plantet yderligere 22 hektar País i 2021.
Nedlæggelsen af vinmarker er stort set kun gået ud over de blå druer – dog er arealet af de to mest plantede druer, Chardonnay og Sauvignon Blanc, blevet henholdsvis 5,2% og 5,9% mindre.
Der er flere årsager til, at Chiles vinmarksareal skrumper. I nogle områder er urbanisering problemet – fx i Maipo – mens tørke er et udbredt problem i de nordlige regioner.

Med en ganske lille og tynd ilt-målesonde målte forskerne for første gang nogensinde niveauet af ilt i forskellige druesorter. Foto: University of Adelaide.
Druerne trækker vejret
I 2008 opdagede australske forskere ved University of Adelaide, at druer undertiden lider af celledød i større eller mindre omfang under modningen. Nu har forskerne så fundet frem til årsagen for denne celledød, som muligvis påvirker kvaliteten af druerne - og dermed vinen - i negativ retning.
Det viser sig, at druer ”trækker vejret” via indre luftkanaler, der er forbundet til porer i den stilk, druen sidder fast på. Hvis disse porer lukker sig til, sænkes ilt-niveauet i druerne, hvilket i sidste ende kan føre til iltmangel og dermed celledød. Forskerne brugte en ilt-målesonde til at måle ilt-niveauet i druekødet på Chardonnay- og Shiraz-druer samt på borddruen Ruby Seedless.
Det viste sig også, at porerne, når de blev udsat for høje temperaturer, begyndte at lukke sig og dermed blokere for ilttilførslen. Og værst gik det ud over Shiraz, der har stilke med færre porrer end de to andre druesorter. Her var celledøden også mere udtalt.
Udvælgelse af druesorter
Forskerne selv har kaldt opdagelsen for et gennembrud i drueforskning. Men hvad kan man så bruge denne nye viden til?
Med den globale opvarmning vil klimaet blive stadig varmere - og i nogle vinområder ekstremt varmt under modningen af druerne. Forskningsresultaterne vil derfor kunne bruges som endnu et redskab i udvælgelsen af druer, der er specielt egnede til de øgede temperaturer - sorter, hvis stilke har mange porrer og måske større porrer, og som derfor ikke er så påvirkelige over for høje varmegrader.
Man mangler dog stadig at forske i, præcis hvilken betydning denne iltmangel og celledød har for kvaliteten af druerne. Det bliver så næste skridt …
Den gamle 1800-tals tegning og så Jason Crawleys maskine set forfra og fra siden.
En cocktailshaker-maskine
Jason Crawley rejste i tidernes morgen fra Storbritannien til Australien, hvor han i dag er en af landets mest anerkendte bartendere.
I årevis drømte han om at lave en kopi af en cocktailshaker-maskine fra 1803, som han engang havde fundet en gammel og meget udførlig tegning af i London. Det lykkedes for ham at skabe sin shaker af støbejern, messing, kobber og sølv - et arbejde, der tog fem år.
The Imperial Shaker Machine kaldte han sin maskine, og den er i stand til at ryste fire cocktailshakere ad gangen. Siden da har han lanceret en forbedret udgave – samt endnu to shakere, der ligeledes er i victoriansk 1800-tals stil. Alle tre shakere fungerer via et hjul, som skal drejes rundt med håndkraft, hvorpå cocktailshakerne drøner op og ned og fra side til side.
Gæsterne shaker selv
I dag findes Jason Crawleys specielle shaker-maskiner rundt omkring i barer og restauranter i mere end 40 forskellige lande – blandt andet i baren hos Raffles Hotel Singapore. På en lille
YouTube film, ses hotellets maskine i funktion, og det er gæsterne, der har fået lov til at dreje håndsvinget.
Prisen på de to dyreste shakere er ikke opgivet på Crawleys
hjemmeside. Men da den første udgave af den oprindelige maskine blev lanceret tilbage i 2014, kostede den det, der svarer til cirka 200.000 kr.
I dag kan man også få en Champion Shaker til hjemmebrug med to cocktailshakere og til ”kun” 6500 AUD (cirka 30.000 kr.) plus forsendelse.
Louis XIII Methusalem på 6 liter. Den må godt nok være tung at skænke af...
Fra "en dråbe" til 6 liter
I VinAvisen
uge 14 læste Rasmus Kjær om den særlige udgave af den legendariske cognac Louis XIII.
- Ud over særlige udgaver af indholdet findes Louis XIII også tappet på karafler i flere forskellige størrelser. Ud over den almindelige på 70 cl, fines cognacen i flasker fra 5 cl til kæmpestore formater. – Vidste I det? Spørger vores læser.
- Ja, og vi har faktisk
i uge 43 2022 nævnt en flaske, der er endnu mindre på kun 1 cl. Den kaldes for ”The Drop” – og man kan få en rem til den, så man kan hænge flasken om halsen.
20 mand om arbejdet
Og det er rigtigt, at Louis XIII også findes i to meget store formater: Jeroboam (3 liter) og Methusalem (6 liter). Disse flasker kan købes hos udvalgte forretninger i London, og priserne ligger på henholdsvis 24.000 og 80.000 pund (cirka 200.000 og 678.000 kr.)
Flaskerne er magen til den almindelige flaske og ligeledes lavet af krystal hos det fine franske krystalfirma Baccarat. Og der skulle ifølge Rémy Martin, der ejer cognacmærket, hele 20 krystalarbejdere til for at skabe hver af flaskerne på 6 liter.
Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Michel Rolland.
Vinens Hall of Fame
Hver uge bringer vi et portræt enten i form af en Blå Bog om en vinprofessionel fra den danske vinverden eller en Hall of Fame om en international vinpersonlighed. I denne uge er turen kommet til den berømte flyvende vinkonsulent Michel Rolland. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil videre har portrætteret.
Michel Rolland (f. 1947) er vokset op i hjertet af den franske vinverden, på sine forældres Bordeaux-vinslot, Château Le Bon Pasteur i Pomerol.
I 1972 blev han uddannet som ønolog fra det ønologiske institut i Bordeaux. Året efter slog han sig ned med eget vinlaboratorium i Libourne, hvor han analyserede vinprøver for en række af omegnens vinslotte. Men snart begyndte slotsejerne også at spørge ham til råds, når det gjaldt vinfremstillingen, og det blev startskuddet til den omfattende konsulentvirksomhed, som har gjort Michel Rolland berømt viden om.
I dag er han indbegrebet af en flyvende vinmager med hele verden som sin arbejdsplads. Flere hundrede vinhuse i blandt andet Frankrig, Italien, Portugal, Tunesien, Argentina, Sydafrika og Chile – ja, endog i Kina og Indien – har Michel Rolland med på sidelinjen, når der fremstilles vin.
Typisk for de vine, hvor den berømte konsulent har en finger med i spillet, er en utrolig fyldig og rund frugtsmag samt en markant fadlagring.
Som vinmager har Michel Rolland både venner og fjender. Til vennerne hører Robert Parker, der har nogenlunde samme vinsmag, og som derfor gang på gang har givet Rollands vine toppoint. Blandt fjenderne er de kritikere, der mener, at vinmageren er med til at ensrette denne verdens vine.
Michel Rolland rejser det meste af året, men basen er stadigvæk Bordeaux og det gamle laboratorium, der har udviklet sig til en større virksomhed, hvor vinprøver fra 800 franske vinhuse hvert år bliver analyseret.
Han bor også i Bordeaux i Château Fontenil, sammen med hustruen Dany Rolland, der også er ønolog, samt døtrene Stephanie og Marie. De har alle tre deres faste gang i laboratoriet.
Derudover ejer han hele tre vinhuse i Argentina - hans andet hjem - der alle hører under firmaet Bodega Rolland. Det drejer sig om Val de Flores, Mariflor og Yacochuya.
Adresse: Rolland Oenologie, 5 rue Catusseau, F-33500 Pomerol, tlf.: (+39) 05 57 51 23 05, email:
oeno@rollandoenogie.com ,
www.rollandoenologie.com.
Hvem fandt på den skik?
- Hvorfra stammer skikken med at drikke champagne af en damesko? Spørger Karin Pedersen.
Måske fra den overdådige og frivole Everleigh Club, som søstrene Ada og Minna Lester åbnede i Chicago i 1899. Der var tre orkestre, 24 piger af det lettere kavaleri og en masse champagne.
Under en banket i 1902 til ære for prins Heinrich af Prøjsen fløj en af pigernes sko af, mens hun dansede. Den ramte et glas champagne, så vinen løb ned i skoen. En herre snuppede skoen og drak champagnen – hvorefter alle de tilstedeværende herrer fik fat i hver sin damesko og udbragte en skål for hans kongelige prøjsiske højhed.
I 1911 lukkede politiet klubben, men historien har levet videre lige siden, og flere berømte damer skal have taget skikken op.
Groucho Marx mindedes sin ungdom: - Jeg ved, at du har glemt disse juni-nætter ved Rivieraen, hvor vi sad under den funklende himmel, mens Månen tog bad i Middelhavet! Vi var unge, muntre, ubesindige! Den nat drak jeg champagne af din sko – en halv liter. Der kunne have været mere i den, men du brugte jo indlæg!
Ugens vinøse billede
Skilte advarer normalt mod alt fra vejarbejde til springende hjorte. Men et sådan skilt, som det på billedet til venstre, hvor der står ”Sænk farten! Rullende fade!”, har vi aldrig før set. Det havde May-Britt Andreasen heller ikke, da hun besøgte champagnehuset Bollinger i august 2022. Hun har nu sendt os billedet med følgende ord:
- Det var tid til at vaske og rense vintønderne og ”rulle” dem til tørre. Tønderne anbringes på lægter i gården overfor, hvor de lægges til tørre i solen et par dage.
- I hjørnet af gården er en nedgang til husets fastansatte bødker. Han sørger for, at tønderne er helt klare, når sæsonen starter.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
732
I det østrigske Vulkanland Steiermark dyrkes vinmarkerne på skråningerne af udslukte vulkaner (foto © Austrian Wine/WSNA).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 13 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen