Præsidenten for Telmont, Ludovic du Plessis, demonstrerer, hvor let den nye champagneflaske er. Foto: Telmont.
Verdens letteste champagneflaske
En almindelig tom vinflaske vejer i gennemsnit cirka 500 gram – nogle er dog noget tungere, hvilket der ikke er nogen praktisk årsag til.
En traditionel champagneflaske vejede før i tiden 900 gram, men nogle champagnehuse anvender nu en lettere udgave på 835 gram.
Flasker til champagne er de nødt til at have tykkere glasvægge for at kunne modstå trykket fra indholdet – et tryk, der er dobbelt så kraftigt som i et bildæk. Derfor er flaskerne selvsagt også tungere end almindelige vinflasker - hvilket naturligvis også gælder for andre mousserende vine, fremstillet på champagnemetoden.
Nu har champagnehuset Telmont i samarbejde med glasproducenten Verallia skabt en flaske, der efter sigende skulle være verdens hidtil letteste champagneflaske.
Led i et større projekt
Flasken vejer ”kun” 800 gram, og den er gennem det seneste år blevet afprøvet af Telmont på i alt 3000 flasker champagne – såvel under anden gæringen som modningen af vinen. Nu er forsøgsperioden slut, og champagnehuset har meddelt, at den første champagne i den lettere flaske vil blive den økologisk certificerede Réserve de la Terre. Champagnen – i alt 30.000 flasker - vil tilflyde verdensmarkedet i 2026 efter tre års modning.
Målet med 800 gram flasken er at reducere CO2-udslippet – hos Telmont udgør brugen af flasker hele 24% af det samlede udslip. De lettere flasker vil generere cirka 4% mindre CO2 pr. produceret flaske, ligesom brugen af brændstof under transport af flaskerne vil blive reduceret.
Den nye flaske er et led i projekt ”I moder naturs navn” – et projekt søsat i 2021, hvis endemål er at gøre Telmont til det første klimapositive champagnehus inden år 2030.
Projektet er frem for alt et hjertebarn for Telmont-investoren, Hollywood skuespilleren Leonardo DiCaprio, der er en frontfigur, når det gælder kampen mod klimaændringerne.
Det er måske nok rigtigt, at det er den hidtil letteste flaske til champagne, men når det gælder mousserende vin fremstillet efter samme metode, så anvendes der allerede noget lettere flasker.
I denne uge har vi anmeldt en Crémant de Loire, og den tomme flaske vejede kun 769 gram...
Vinens Airbnb konkursramt
I uge 9 2021 fortalte vi om online-virksomheden WineJump A/S, som var grundlagt af Thomas Winther i 2019.
Ifølge virksomheden selv var den vinbranchens svar på Airbnb, og ligheden bestod i, at vinproducenterne selv oprettede deres profil, lagde billeder op og satte deres vine til salg.
Det var gratis for dem at oprette sig, og de bestemte selv, hvordan de præsenterede vinene - og hvordan de prissatte dem. Der var altså tale om en fri markedsplads, hvorfor virksomheden ikke var garant for den “korrekte” pris.
Nu er WineJump A/S ifølge Statstidende
erklæret konkurs – og ifølge Finans skulle årsagen være, at virksomheden aldrig for alvor fik et markedsgennembrud.
Lignede en succes
WineJump håndterede told- og afgiftsregler således, at vinproducenterne blot skulle forholde sig til at sende vinen af sted, når de fik en ordre. Det, virksomheden fik ud af det, var et gebyr på 1 euro (cirka 7,45 kr.) pr. flaske, der blev handlet.
Da WineJump gik i luften, var det med 150 vinproducenter og 600 vine ombord – i 2021 var der 1300 producenter og 5000 forskellige vine fra Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien at vælge imellem.
Det lyder jo som en succes – men regnskabstallene taler ifølge Finans deres eget sprog:
I regnskabsåret 2019/2020 var virksomhedens resultat efter skat på minus 285.000 kr. – i det følgende regnskabsår lød underskuddet på minus 2,6 millioner kr. efter skat.
Gad vide, om chatbotten også har valgt den yderst enkle etiket på vinen...
Chatbot bag ny vin
AI - artificial-intelligence, eller på dansk kunstig intelligens, er efterhånden et kendt begreb. Nu har négociant Aubert & Mathieu i Languedoc lanceret en rødvin, der, ifølge vinfirmaet selv, er verdens første vin skabt ved hjælp af AI. Vinen er blevet til i samarbejde med ChatGPT, en chatbot – et software, der kan kommunikere, og som benytter sig af AI - udviklet af firmaet Open AI i 2022.
Med udgangspunkt i nyhøstede økologiske Grenache og Syrah druer årgang 2018 bad Aubert & Mathieu ChatGPT om at rådgive, når det gjaldt såvel blandingsforholdet som vinificeringen.
En chatbot har adgang til enorme mængder data på tværs af internettet, og det er ud fra dem, den finder de bedste svar på de spørgsmål, man stiller.
Gav et bud på flasken
Chatbottens gode råd til blandingsforholdet lød ifølge Vitisphere på 60% Grenache og 40% Syrah, for som den sagde, så ”er det den fordeling, der generelt gør det muligt at opnå en frugtrig og balanceret vin på disse druer”. ChatGPT meddelte dog også, at hvis man ønskede en mere stram og tanninrig stil, burde man bytte om, så Syrah udgjorde de 60% af blandingen. Dernæst fulgte buddene på selve fremstillingsmetoden.
Til sidst anbefalede chatbotten endog en Bourgogne-flaske som den mest velegnede, når det gjaldt markedsføring af vinen.
Chatbot med store ambitioner
Hele vejen igennem fulgte Aubert & Mathieu chatbottens råd – dog ikke, da det kom til den anbefalede pris for vinen.
Her angav ChatGPT en pris på mellem 50 og 100 euro (cirka 370 og 745 kr.), hvor vinfirmaet har holdt sig til lidt mere beskedne 30 euro (cirka 225 kr.). Chatbotten har vel bare været stolt af sin vin...:)
Der er kun fremstillet 600 flasker af The End, som rødvinen er døbt, og historien melder ikke noget om, hvordan vinen smager.
Hvis det er fremtiden, så vil denne verdens vinmagere jo en dag kunne sætte hjerneaktiviteten på pause og bare gøre, hvad chatbotten anbefaler! Nå, så galt går det nok ikke – her på VinAvisen foretrækker vi i hvert fald, at vin fortsat fremstilles af et menneske med erfaring og passion.
Klik her, og læs mere om vinen.
De mange bib-vine blev skjult i ens sorte kasser, før de blev båret ind i hobetal til de ventende dommere.
Bedste bib-vine
387 vine – ikke i flasker men i bag-in-box – blev for nylig bedømt ved den 9. udgave af Concours International Wine in Box (CIWIB), som blev afholdt i den franske by Toulouse.
55% af vinene var franske, og resten var fra kendte vinlande som Spanien, Italien, Portugal, Tyskland, Bulgarien, Ungarn, Sydafrika, Argentina, USA og Australien. Også Moldova deltog for første gang.
Arrangøren af konkurrencen er Amelovin, og dommerpanelet en lang række ønologer og andre vinprofessionelle. Og efter blindsmagningen af vinene var der stor enighed blandt dommerne: kvaliteten var generelt meget høj i år. Faktisk er den steget år for år, og årsagen er blandt andet, at stadig flere producenter ikke kun tapper deres billigste vine på bag-in-box men også de bedre og dyrere vine – og endog deres topvine.
Nu er listen over årets vindervine offentliggjort. Der var i alt 116, og de kan ses ved at
klikke her. Mon dog ikke nogle af dem forhandles på dansk jord?
Tre vincentre slår dørene op
Som vi tidligere har nævnt, besluttede Bourgognes vinproducentforening, BIVB, for nogle år siden at opføre tre nye vincentre.
I maj og juni slår de dørene op – med en større forsinkelse på grund af corona - og går sommerferien til det berømte vindistrikt, kan man besøge centrene i henholdsvis Mâcon og Chablis samt i Bourgognes vinhovedstad, Beaune.
Vincentret i Beaune breder sig over 3600 kvadratmeter og er dermed det største af centrene – og det arkitektonisk mest iøjnefaldende. Den hvide bygning rejser sig i 21 meters højde, og inspirationen er slyngtråde fra vinstokke, som griber fat i den udspændte ståltråd i vinmarkerne.
Tag børnene med
I centret oprulles historien bag Bourgognes vindyrkning og al anden tænkelig information om appellationer, terroirer og de berømte ”climats”, som kom med på Unescos verdensarvsliste i 2015. Det franske ord climat er specielt for Bourgogne, og det henviser til en bestemt mark eller et jordstykke.
Ud over lærdom vil centret også rumme vinsmagerum, bar, café, boghandel m.m. Og fra toppen af bygningen vil der være en 360 grader udsigt, som kan nydes mellem de i alt 1600 vinstokke, der er plantet på taget. En park på 10 hektar vil omkranse centret.
Man kan med sindsro tage børnene med, da der er lavet en særlig børnetur gennem centret og en legeafdeling.
De to andre centre
Centrene i Chablis og Mâcon er begge top-moderne udvidelser af eksisterende og meget gamle bygninger. I Chablis-centret, der breder sig over 900 kvadratmeter, vil man frem for alt få sin vinviden leveret gennem sanseoplevelser – film, lyde, dufte og smage. Og i centret i Mâcon vil der blive lagt ekstra vægt på information om vinområderne Mâconnais og Côte Chalonnaise. Et 17 meter højt tårn, der er inspireret af den store skrue i en gammel vinpresse af træ, byder på en udsigtsplatform med udsigt over floden Saône og en del af byen Mâcon.
Man kan læse mere om centrene på deres fælles
hjemmeside.
Fra venstre mod højre: Galicien, Somontano og Georgien.
Syv bud på en vinøs sommerferie
De fleste vinglade danskere har været i Toscana, Bordeaux, Bourgogne, Rioja og alle de andre berømte og kendte vinlande og -distrikter.
Neden for kommer lidt inspiration til syv europæiske vin-destinationer, der nok for de fleste er lidt mindre oplagte.
VinAvisen har besøgt disse lande og distrikter, og vi har derfor linket til de serier af postkort, vi gennem årene har bragt herfra.
Vi hører meget gerne fra læsere, der har besøgt måske endnu mindre kendte vindistrikter. Send gerne et par linjer til
info@vinavisen.dk, så bringer vi endnu en lille liste til inspiration.
Galicien
Spaniens grønne hjørne kalder man Galicien. Her er vejret mildt og fugtigt, naturen frodig, og hvidvinene liflige og sprøde. Et besøg i distriktet Rías Baixas er et ”must”. Her hersker den grønne Albariño-drue, som forvandles til hvidvine - vine der er perfekte til det væld af fisk og skaldyr, som kan nydes langs kysten.
Længere inde i Galicien ligger Valdeorras, ”gulddalen” på galicisk. Her mødes man af et dramatisk landskab, hvor vinstokkene dyrkes på stejle terrasser. Læs mere ved at
klikke her.
Cypern
På denne solrige Middelhavsø har man dyrket vin i cirka 4000 år, fortrinsvis på sydskråningerne af Troodos-bjergkæden, der når op i en højde af 1951 m. Cypern er et af de få steder, hvor vinlusen Phylloxera aldrig har angrebet, så vinstokkene er ikke podet på amerikanske rødder. Man kan derfor flere steder opleve disse gamle krogede vinstokke, der kun giver et ringe udbytte men meget koncentrerede vine. Læs mere ved at
klikke her.
Georgien
I Georgien var det - ligesom andre steder i Europa - klostrene, der fik stor betydning for vindyrkningen. Man kan besøge flere af disse gamle klostre, hvor munkene den dag i dag med glæde sælger deres vin til turisterne.
Hos de lokale vinbønder kan man også opleve den gamle vinfremstillingsmetode, hvor vinen gærer og modnes i kæmpestore lerkrukker, såkaldte kvevri. Eller man kan sætte tænderne i georgisk vingummi, lavet af inddampet vinmost. Læs mere ved at
klikke her.
Nordmakedonien
I det lille Balkanland fremstilles der glimrende rød- og hvidvine. Landet har kun 2 millioner indbyggere, så der er store ubeboede arealer, der byder på helt fantastiske naturoplevelser.
Man bør også besøge hovedstaden Skopje, der er en kulturel smeltedigel med et hav af små, rigtig gode og billige restauranter. I byen finder man også Balkanlandenes største basar, og oven over det hele knejser den imponerende borg Kale. Læs mere ved at
klikke her.
Jerez
I distriktets hovedby Jerez-de-la-Frontera kan man besøge gamle familieejede bodegaer og opleve, hvordan hedvinen fremstilles efter solerametoden. Man kan også spise tapas med sherry til, se hesteshow eller slentre i de krogede gader mellem de hvidkalkede huse. Det er en charmerende og smuk by - og et godt udgangspunkt for de vinøse oplevelser i resten af distriktet. Læs mere ved at
klikke her.
Somontano
Somontano er et af Spaniens rigtig gode vindistrikter, men det er gemt godt af vejen. Det ligger i regionen Aragonien cirka 250 km vest for Barcelona på de lave bakker og i de brede dale op imod Pyrenæerne og ganske tæt på grænsen til Frankrig. Der er omkring 35 vinhuse i distriktet, og rigtig mange af dem byder med glæde vinturisterne velkommen og har guideture med efterfølgende smagninger.
Ud over glimrende vine kan man også opleve nogle arkitektonisk meget flotte vinhuse i Somontano. Læs mere ved at
klikke her.
Østrig
I Østrig kan man for alvor opleve, hvor mange forskelligartede hvidvine, landets store drue, Grüner Veltliner, lægger most til. Nogle af de bedste vine finder man i distrikterne Kremstal og Kamptal samt i Wachau, der med sine stejle terrasser strækker sig vestpå langs Donau-flodens bredder. Det er også her, man finder et af Østrigs mest romantiske turistområder. Tag en sejltur på floden, og nyd synet af de mange små idylliske vinbyer langs bredden. Går turen til Wien, bør man besøge "Zum Schwarzen Kameel" - et samlingssted for mad- og vinentusiaster siden 1618. Læs mere ved at klikke her.
Ikke to flasker er ens, når det gælder rødvinen Raras.
En sjælden smuk idé
Under fremstillingen af vinflasker kan det ikke undgås, at der indimellem dukker nogle flasker op, som ikke lever op til standard-udseendet. De kan være både buede og bulede men er ellers ok til at tappe vin på.
Det sker dog aldrig – og dog. Nu har det spanske vinhus
Bodegas Arráez i Valencia nemlig taget 500 af disse deforme flasker til sig for at tappe en ganske særlig rødvin på dem - dog nok ikke på et almindeligt tappeanlæg.
”Raras” (sjælden) hedder vinen, idet vinhuset gerne vil understrege, at hver eneste deforme flaske jo er unika og dermed en sjældenhed.
Salget af vinen har til formål at rejse penge til forskning i sjældne sygdomme - og at støtte op om familier, der har medlemmer, som lider af disse sygdomme.
Rødvinen er lavet på den sjældne røde drue Forcallat samt lidt Monastrell – så også indholdet er ret så sjældent.
Ginnen med lokum som ingrediens.
Gin fremstillet på lokum
Vandene er delte, når det gælder den supersøde tyrkiske delikatesse lokum - også kaldet tyrkisk delight.
Enten elsker man de små gummiagtige slikstykker, som ofte er krydret med rosenvand, eller også kan man ikke fordrage hverken smag eller konsistens.
Hører man til sidstnævnte, skal man nok gå en stor bue uden om ginnen Turkish Delight Gin Liqueur fra destilleriet Zymurgorium i Manchester. Ud over enebær indeholder ginnen rent faktisk lokum, så der er ikke bare tale om aromastoffer.
Ja, det er utroligt, hvad man finder på, når det gælder nye gin-smage …
Ginnen koster 15 pund (cirka 120 kr.) for 50 cl., og den sælges udelukkende i Storbritannien – briterne har altid haft en forkærlighed for tyrkisk delight.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Højsteen Vin er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Simon van der Stel.
Vinens Hall of Fame
Hver uge bringer vi enten "VinAvisens Blå Bog", et portræt af en dansk vinprofessionel, eller en "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Simon van der Stel, der i høj grad var med til at grundlægge Sydafrikas vinindustri. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Simon van der Stel (1639-1712) var en af Sydafrikas store vin-pionerer. Han blev født til søs, da hans far og mor, der var datter af en frigivet indisk slave, var på vej fra Holland til Mauritius, hvor faren skulle være guvernør.
I en alder af 24 år giftede Simon van der Stel sig med Johanna Jacoba Six, som han fik seks børn med, og i 1679 blev han udnævnt til den første guvernør af den hollandske koloni ved Kap Det Gode Håb.
Ægteskabet var - trods de mange børn - ikke lykkeligt, så i stedet for sin kone tog han hendes søster med til Sydafrika. Børnene forblev hos deres mor.
Det var ikke kun familien, Simon van der Stel forlod, men også sin lille vinmark i den hollandske landsby Muiderberg, på hvis druer han selv havde fremstillet vin.
Det var lægen og landsmanden Jan van Riebeeck, der plantede de første vinstokke i Sydafrika i 1655. Men det blev Simon van der Stel, der for alvor satte skub i den sydafrikanske vinindustri.
I 1685 grundlagde han vinhuset Constantia i det nuværende Stellenbosch og plantede her 100.000 vinstokke. Ud af nogle af druerne fremstillede han en sød vin, vin de Constance, der i 1700- og 1800-tallene nåede berømmelsens tinder.
Den franske konge Louis-Philippe havde adskillige flasker i sin vinkælder, og Napoléon forsødede tilværelsen med den under sit eksil på St. Helena.
Tre år efter grundlæggelsen af Constantia begyndte de franske huguenotter at ankomme til Kap Det Gode Håb. De kom blandt andet fra Bordeaux, Bourgogne og Provence og med sig i bagagen bragte de viden om vindyrkning og -fremstilling.
Simon van der Stel, der ønskede at udbrede vindyrkningen i regionen, tildelte med glæde jord til de huguenotter, der ønskede at plante vinstokke. Og han var ad den vej med til at grundlægge mange af de sydafrikanske vingårde, der eksisterer den dag i dag.
Han forblev på posten som guvernør til sin død, hvorefter hans søn, Willem Adrian van der Stel, blev hans efterfølger. Og hans elskede Constantia blev få år senere delt i to vingårde, Groot og Klein Constantia.
Såvel Stellenbosch som bjerget Simonsberg er opkaldt efter Simon van der Stel.
Hvordan oversættes tyske druenavne?
Pia Ludvigsen ved, at tyske druenavne ofte er andre navne for mere alment kendte druer - og det undrer hende, at tyskerne ikke bare bruger de mere kendte, internationale navne.
- Nogle af de tyske navne er jo rigtig svære at huske og udtale - måske kunne I bringe en lille liste?
Faktisk sætter en hel del tyske vinproducenter fx et Pinot Noir på etiketten, mens andre foretrækker at anvende et Spätburgunder - måske netop for stolt at fremhæve, at her er der tale om en tysk vin. Nogle ville måske også hævde, at det ligefrem ville være forkert at sætte det franske navn på etiketten.
Her kommer en lille ordbog over nogle af de tyske druenavne:
Ni tyske druenavne
Spätburgunder – Pinot Noir
Blauburgunder – Pinot Noir (mest brugt i Østrig)
Blauer Frühburgunder – Pinot Noir-mutation
Ehrenfelser – krydsning af Riesling og Silvaner
Grauburgunder – Pinot Gris
Ruländer – Pinot Gris (sødere vine)
Gutedel – Chasselas
Roter Traminer – Gewürztraminer
Weissburgunder – Pinot Blanc
Ugens vinøse billede
For en gang skyld leverer vi selv ugens vinøse billede. Den druebehængte skønhed stammer fra et postkort fra 1910. Sådan kan man altså også bruge fuldmodne druer!
Af kortets bagside kan man se, at den heldige modtager af damen var en væver fra Holbæk, der hed Morten Larsen, og at det var hans søn Peter, der sendte det til ham i anledning af hans fødselsdag.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
733
Syv generationer af samme familie har fremstillet vin i kældrene hos portugisiske José Maria da Fonseca (foto © José Maria da Fonseca).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 16 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
