London City Airport. Foto: Wikipedia/Senseiich.
En fremtid med vin i håndbagagen
Det er altid lidt problematisk, når man rejser med fly og gerne vil have en god flaske vin med hjem fra udlandet. Den må jo ikke komme med i flykabinen. Så godt pakket ind lægger man den i kufferten og krydser fingre for, at al tøjet ikke er blevet rødvins-marineret ved ankomsten.
Men nu er der lys forude i form af high-tech CT-skannere. Den slags gør det for det første muligt for passagererne at lade væsker og elektronisk udstyr forblive i håndbagagen under skanningen i security. For det andet har lufthavnene mulighed for at ophæve grænsen for 75 ml's beholdere og i alt højst 1 liter, når det gælder væsker.
Foreløbig har skannerne kun indtaget nogle få lufthavne - men flere kommer hurtigt til. En af dem er Londons mindste lufthavn, London City, og her et det nu tilladt at have helt op til 2 liter vin med ind i kabinen. Hvis alt går vel, vil de nye skannere blive indført i samtlige britiske lufthavne inden juni 2024.
Også i den hollandske lufthavn Schiphol og de to italienske lufthavne Rome-Fiumichino International og Leonardo da Vinci International er der opsat CT-skannere, og i lufthavnene i Barcelona og Madrid har man foreløbig indført skannerne på forsøgsbasis.
Voltis er en drue med en meget sart grøn farve. Foto: PlantGrape.
Drue nummer otte i Champagne
Stort set al champagne fremstilles på Chardonnay, Pinot Noir og/eller Meunier. Men der er faktisk hele fire andre druer, som det i umindelige tider har været tilladt at anvende i Champagne-distriktet, og det er Petit Meslier, Arbane, Pinot Blanc og Pinot Gris.
Kun få producenter i distriktet dyrker samtlige syv druer og anvender dem alle i fremstillingen af champagne. En af dem er det familieejede champagnehus Drappier.
En ottende drue, den grønne Voltis, er blevet godkendt i Champagne – og den bliver også plantet på Drappiers jorde. Champagnehuset bliver hermed det eneste i distriktet, der dyrker alle otte druer.
En PIWI-drue
Det særlige ved Voltis er, at druen er den første hybrid-drue, der er blevet tilladt til dyrkning og vinproduktion i Champagne. Den er udviklet i et samarbejde mellem det franske forskningsinstituttet INRAe (Institut national de la recherche agronomique) og det tyske planteforskningsinstitut Julius Kühn-Institut. Sidstnævnte er kendt for sin udvikling af de såkaldte PIWI-druesorter – et navn, der kommer af ”Pilz ” (svamp) og ”widerstandsfähig” (modstandsdygtig). Og Voltis er en sådan PIWI-drue, der netop er modstandsdygtig over for svampesygdomme – hvilket ofte volder problemer i Champagne med reducerede høstmænger til følge.
På forsøgsbasis i 10 år
PIWI-druerne har vundet terræn især i Frankrig og Italien, men Voltis er den første PIWI-drue, der indtager jorden i Champagne.
Nu er det jo ikke sådan, at Champagnes producenter rask væk kan plante store arealer med den nye drue. I de næste ti år dyrkes Voltis på forsøgsbasis, hvilket betyder, at Drappier og andre producenter kun må tilplante op til 5% af deres vinmarksareal med druen. Den må også kun udgøre 10% af drue-blandingen i en flaske champagne.
Myndighederne vil løbende analysere kvaliteten af den vin, der laves på Voltis, og hvis druen ikke lever op til kvalitets-kravene, kan den blive slettet igen fra listen over godkendte druer.
Hvid Médoc i vælten
I Bordeaux-appellationen Médoc fremstilles nogle af verdens mest berømte rødvine. Men der laves også hvidvin – og stadig mere af den. Ifølge Vitisphere var der i 2017 90 hektar med hvidvinsdruer i Médoc – sidste år var arealet på 173 hektar.
Flere af appellationens førende vinslotte – som fx Margaux, Cos d’Estournel og Mouton-Rothschild – laver hvidvin, og sælger den også til høje priser. Dog må producenterne kun anvende den bredere appellations-betegnelse Bordeaux AOP og ikke Médoc AOP på etiketterne. Sidstnævnte er forbeholdt rødvinene.
Men det bliver der nu højst sandsynligt lavet om på, så også hvidvinene kommer til at høre under appellationen Médoc. Første skridt er taget, idet man hos syndikatet for appellationerne Médoc, Haut-Médoc og Listrac-Medoc er blevet enige om et forslag med regler for hvidvin med betegnelsen Médoc AOP. Det er nu sendt til den franske appellationsmyndighed INAO, som står for den endelige godkendelse.
Chardonnay i Bordeaux
Syndikatets forslag kommer blandt andet ind på, hvilke druer der bør anvendes til Médoc AOP hvidvin. Ud over de druer, der allerede bruges – heriblandt Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle – ønsker syndikatet, at også Chardonnay, Chenin Blanc og Gros Manseng bliver tilladt som supplerende druer i hvidvins-fremstillingen.
Chardonnay er jo Bourgognes store hvidvinsdrue, og spørgsmålet er, hvad vinproducenterne her synes om, at deres kolleger i Bordeaux også vil til at fremstille lidt finere appellations-vine på denne drue…
Det vil højst sandsynligt tage et lille år, før INAO har godkendt forslaget, så den første årgang hvidvin med et Médoc AOP på etiketten vil først komme på forretningshylderne i 2025.
Dom over den nye årgang 2022
Fra 24. til 27. april flokkedes vinimportører og -skribenter fra hele verden til Bordeaux for at deltage i den årlige primeur-smagning. Her blev der smagt på den nye årgang 2022 direkte fra fad, og vinslottene venter spændt på, om de førende vinskribenter vender tommelfingeren opad eller nedad.
Som så ofte før har den anerkendte amerikanske vinskribent James Suckling været hurtig ude med sin dom. I 40 år har han deltaget i primeur-dagene i Bordeaux, men aldrig, som han skriver i sit
nyhedsbrev, har han smagt en årgang som den nye 2022.
Til trods for, at Bordeaux led under en af de varmeste og tørreste vækstsæsoner nogensinde, er det – ifølge Suckling – alligevel lykkedes vinslottene at fremstille et hav af fyldige, velafbalancerede og friske rødvine.
Vinstokkene har tilpasset sig
Andre internationale vinskribenter er også yderst glade for – og ligeledes overraskede over - årgang 2022, som man skulle tro ville være tung og marmeladeagtig. Selv vinproducenterne er forundrede over, hvor godt årgangen er faldet ud.
Der har tidligere været ”varme årgange”, som fx 2018, hvilket gav problemer med balancen og syren i mange af vinene. Men her satte heden senere ind end i 2022, hvor den startede tidligt i vækstsæsonen – hvilket gjorde, at vinstokkene i højere grad tilpassede sig de øgede varmegrader og manglende nedbør.
"Solcreme" på druerne
Vinslottene har naturligvis også gjort deres til at beskytte druerne, så vidt det har været muligt. Nogle har anvendt ”solcreme” en slags hvidt mudder, som smøres på druerne – andre har ladet al løvet forblive på vinstokkene, så det har skærmet druerne for den hårde sol og varme.
Som det fremgår af magasinet
Club Oenologique er der – til trods for generelt glimrende vine på tværs af samtlige appellationer i Bordeaux - dog (som altid) visse kvalitets-forskelle. Særlig godt, når det gælder friskhed og balance i vinene, har fx Saint Émilion, Pauillac og Saint Estèphe klaret sig på grund af lidt køligere temperaturer, ekstra kraftig nedbør i juni og en leret jord under gruset.
Men som en rettesnor kan man, ifølge de internationale vinskribenter, med sindsro investere i Bordeaux årgang 2022 – som allerede nu kan købes en primeur på dansk jord.
Fem postkort fra Kupferberg
Planlægningen af sommerferien er garanteret i fuld gang rundt omkring hos VinAvisens læsere. Hvis turen går til den smukke vinregion Rheinland-Pfalz, er et besøg i dens hovedstad, Mainz, et must. Og når man er her, bør man så afgjort lægge vejen forbi sekt-vinhuset Kupferberg. Det har VinAvisen gjort, og det blev en spændende oplevelse med en million flasker, der for evigt vil sove Tornerosesøvn, fantastisk udskårne vinfade og en meget stor samling glas til sekt og champagne. Oplevelserne bringer vi nedenfor i form af fem postkort.
.jpg)
Højt hævet over Mainz og bag en mur bygget af oldtidens romere ligger sekt-vinhuset Kupferberg.
1. postkort fra Kupferberg:
Vinhuset på toppen af Mainz
Den tyske by Mainz ligger ned til Rhinens bredder, hvor man finder de mange små idylliske vinbyer.
Mainz er hovedstad i delstaten Rheinland-Pfalz og en stor by med cirka 200.000 indbyggere. Byen breder sig op ad en stejl skråning, og oppe på toppen - lidt skjult for omverdenen bag rester af gamle romerske mure - finder man Kupferberg, et vinhus, der engang var berømt viden om for sin sekt, tyskernes svar på champagne.
I dag fremstilles der ikke længere vin i det 150 år gamle hus. Til gengæld venter der de besøgende, der kommer med på en guidetur, interessante og overraskende oplevelser - heriblandt nogle imponerende, udskårne fade, en kolossal samling glas til champagne og sekt og verdens dybeste kælder for mousserende vin. VinAvisen tog med på en rundtur …
Kupferbergs vinkælder strækker sig hele 60 meter ned i undergrunden og breder sig over syv etager, der hver især er opkaldt efter en berømt tysk komponist: Richard Wagner, Beethoven, Mozart osv
2. postkort fra Kupferberg:
60 store kælderrum i syv etager
Det var entreprenøren Christian Adalbert Kupferberg, der grundlagde vinhuset i 1850 med det formål at fremstille den dengang nye og moderne sekt.
Vinhuset, der bar hans navn, blev snart anerkendt viden om for mousserende vin af høj kvalitet, og hovedparten af alle boblerne blev eksporteret - frem for alt til England.
Kupferbergs succes krævede større vinkældre, hvor der var plads til opbevaring af de mange flasker sekt, der kulle andengære på flaske og senere ligge og modne, før de kunne sendes ud i verden.
Allerede romerne havde i oldtiden udgravet dybe kældre på stedet i forbindelse med en militærlejer i Mainz. Disse kældre blev udvidet i middelalderen og brugt som vinkældre. Og i 1888 sørgede C.A. Kupferbergs to sønner for, at kældrene blev yderligere udbygget, så de i alt bestod af 60 kælderrum, der fordelte sig på syv etager under jorden. Nederste etage ligger mere end 50 meter nede i dybet, hvilket gør kælderanlægget til verdens dybeste til opbevaring af boblevin.
Under anden verdenskrig blev disse kældre brugt som beskyttelsesrum af indbyggerne i Mainz.
.jpg)
Skimmelsvampen hænger i gardiner ned fra loftet - lidt ligesom i stalakitterne i en drypstenshule. Indimellem dratter der et gardin ned over de cirka en million flasker, som ligger i Kupferbergs kælder.
3. postkort fra Kupferberg:
En million flasker dækkes af skimmelsvamp
I cirka 100 år løb arbejderne i Kupferbergs kældre op og ned ad de stejle vindeltrapper mellem de syv etager. Men i midten af 1900-tallet blev produktionen flyttet til store, nye faciliteter i byen Mainz-Hechtsheim.
Omkring en million flasker blev efterladt i Kupferbergs kældre - og her ligger de den dag i dag. 40.000 af dem er stadig fyldt med vin, og årgangene strækker sig helt tilbage til starten af forrige århundrede.
Vi spurgte guiden, hvad der skulle ske med de mange flasker:
- Ikke noget, de ligger her bare og bliver stadig mere dækket af det lag af skimmelsvamp, der falder ned fra loftet, sagde hun.
- Vi har simpelt hen ikke ressourcer til at få gjort noget ved det, og på en eller anden måde er det jo også ret stemningsfuldt.
Skimmelsvampen, Zasmidium cellare, lever af de alkoholdampe, der findes i en vinkælder. Svampen har kunnet overleve i lang tid, efter kældrene blev forladt - flasker, der hist og pist er gået i stykker, har kunnet give den fornødne næring. Men i dag er der ingen alkoholdampe tilbage (fortsættes nedenfor...).
En detalje fra det flotte fad viser, hvordan der sprøjter mousserende vin (og engle?) ud af flasken, der netop har fået skudt proppen af
4. postkort fra Kupferberg:
En skytte skyder proppen af flasken
Vi overlod de mange flasker til deres Tornerosesøvn og indtog den øverste kælderetage, hvor der befinder sig nogle ualmindeligt flotte udskårne egetræsfade. Alle er de skabt til minde om en særlig begivenhed i Mainz og udført i et samarbejde mellem lokale kunstnere og snedkere.
Det mest iøjnefaldende fad er ”Skytternes fad”, der blev udført i 1894, hvor byen var vært for en national skyttekonkurrence.
Fadet var hovedattraktionen i en parade, hvor det blev trukket gennem byen af et par heste. Senere er det, ligesom de øvrige udskårne fade, blevet brugt til vin, og det har kunnet rumme vin nok til hele 26.000 flasker.
Motivet på fadet viser en skytte fra Bayern, der åbner en flaske mousserende vin med et skud.
Til venstre ses en detalje af det fint udskårne motiv.
To af de særprægede glas i den store samling. Til venstre ses en kop med stilk, der kan bruges såvel til mousserende vin som til kaffe - bagefter velsagtens.
Til højre ses et rejse-champagneglas uden fod men med eget etui.
5. postkort fra Kupferberg:
Sekt-glas og kaffekop i ét
Over jorden og inde i det fine gamle hovedhus befinder sig en af verdens største samlinger af glas til champagne og sekt. Her er glas uden stilke, selvlysende uranglas, champagneskåle belagt med bladguld og noget så specielt som en porcelænskop med hank og stilk, som man har brugt til både boblevin og kaffe.
600 glas fra hele Europa står bag montrerne i dette museum - og engang var der endnu flere. Men i 2004 blev mærket Kupferberg solgt til det store sektfirma Henkell & Co, og familien Kupferberg, der havde beholdt glassamlingen, valgte at sælge en del af de kostbare glas.
Når man har set sig mæt i de mange fine og underfundige glas, kan man nyde et glas af husets dejlige sekt i baren - og købe nogle flasker med hjem.
Men før vi nåede til boblerne, kom vi også lige forbi ”Traubensaal” (druesalen), som er et mesterværk i jugendstil - den stil, der herskede i slutningen af 1800-tallet, og som med sine slyngende former var inspireret af naturen.
Man kan læse mere om Kupferberg - og om, hvordan man kommer med på en af de offentlige omvisninger - ved at
klikke her.
The Churchill Arms i Kensington.
Blomstrende pubber
I de sidste mange år er det gået den forkerte vej med antallet af britiske pubber. Ud over øl er der også kommet stadig flere vine på pubkortene, og at man kan få et glas af den trendy prosecco er efterhånden en selvfølge i de fleste britiske pubber. Men der skal mere til at tiltrække folks opmærksomhed.
I gamle dage gjorde pubberne ikke den store stads af sig udadtil - der var endda sådan lidt smugkro over flere af dem. Men i de senere år har den fået hele armen, og blikfanget opnås ikke mindst ved hver sommer at bruge formuer på store mængder blomster. Det kan man opleve ved selvsyn, hvis man planlægger en sommerferie til Storbritannien.
De festlige facader lokker folk inden døre og bliver fotograferet i ét væk. Billederne havner på Instagram og Facebook, hvorved budskabet om pubben spredes.
Det kan godt betale sig
Et forbillede for de ”blomstrende pubber” har i flere år været The Churchill Arms i Kensington, London. Her har man dekoreret facaden med blomster lige siden 1986, og med årene er der skruet stadig mere op for blomsterglæden, hvilket betyder, at pubben nu årligt bruger cirka 30.000 pund (cirka 248.000 kr.) på blomster til facaden.
En anden London-pub, Mason Arms i Marylebone, spenderer hvert år 24.000 pund (cirka 199.000 kr.) på blomster, men ifølge pubbens ejer, Alistair Gentleman, kan det så afgjort betale sig. Pengene kommer mangfoldigt tilbage i form af de mange kunder, som besøger den iøjnefaldende pub.
Abruzzo leverer ikke kun gode vine - vinlandskabet tager sig også smukt ud, ikke mindst om efteråret.
Nye regler i Abruzzo
Det italienske distrikt Abruzzo befinder sig på bagsiden af støvleskaftet - cirka to tredjedele nede - og ligger helt ud til Adriaterhavet.
I lange tider havde Abruzzo et ry som et område for mindre god men kraftig rødvin, der frem for alt blev sendt til Norditalien for at give lidt mere kraft og saft til vinene derfra.
Sådan er det bestemt ikke mere, noget, som distriktets vinråd, Consortium Vini d’Abruzzo, stadig kæmper for at fortælle omverdenen.
Det er da også delvist lykkedes – i 2021 steg eksporten af vin fra Abruzzo med 8% sammenlignet med året før. Men vinrådet har sammen med sine medlemmer, vinproducenterne, længe ønsket at give markedsføringen et ekstra skub ud ad rampen.
Siden 2019 har vinrådet ifølge Wine Industry Advisor arbejdet på at ændre reglerne for vinfremstilling i Abruzzo. Nu er ændringerne godkendt af de italienske myndigheder, og de vil træde i kraft fra og med dette års druehøst.
Et Superiore på etiketten
Som det er nu, er der to niveauer for Abruzzos vine: IGT (Indicazione Geografica Tipica) og den finere DOC (Denominazione di origine controllata). Derudover er der top-appellationerne – DOCG'erne – og det er Terre Tollesi og Colline Teramane Montepulciano d’Abruzzo.
Ifølge de nye regler indføres betegnelsen Superiore, der kan anvendes på DOC(G)-vine, hvis druer stammer fra de bedste vinmarker. For at kunne sætte et Superiore på etiketten skal producenten desuden opfylde nogle strengere krav til vinfremstillingen, ligesom vinen skal modne længere på flaske før frigivelse til salg.
Otte IGT'er bliver til en enkelt
Den måske største ændring i det nye regelsæt er, at de hidtidige otte forskellige IGT-appellationer bliver til en enkelt. Det betyder, at der på samtlige IGT-vine fremover kun vil stå Terre d’Abruzzo IGT og ikke som nu fx Terre Colline Teatine IGT, Terre di Chieti IGT, Terre del Vastese IGT osv.
Målet med inførelsen af Superiore-betegnelsen er at understrege over for omverdenen, at Abruzzos vine har flere kvalitets-niveauer - at der er forskel på vinene alt efter, hvorfra druerne stammer. Og ved at slå de otte IGT-appellationer sammen til en, hvoraf navnet Abruzzo fremgår, opnår man en forenkling, hvilket gør det lettere at markedsføre distriktets vine.
Lavauxs vinmarks-terrasser breder sig ned mod Léman-søen. Foto: Wikipedia/Londo Mollari.
Input til mindre kendte vinområder
I uge 16 gav vi syv bud på en vinøs sommerferie til mindre oplagte vin-destinationer i Europa. Og vi opfordrede samtidig VinAvisens læsere til at komme med deres bud på ligeledes mindre kendte vinlande og -distrikter, som de synes, er et besøg værd. Vi fik følgende input:
- Hvis jeg skulle pege på et vinland, der er lidt overset, så er det Schweiz – der jo ikke er nær så berømt som sine naboer Tyskland, Frankrig og Italien, skriver Kristian Larsen. - Og det er synd. Min kone og jeg har smagt skønne vine under et besøg i landet, hvor vi også nød den fantastiske udsigt over terrasserne med vinstokke i Lavaux.
- Alle kender Bordeaux og Bourgogne. Champagne og Alsace, skriver Per Herløv. - Meget få er egentlig bekendt med verdens største vindistrikt: Languedoc Roussillon. Der er utallige underdistikter med hver sin smagsprofil.
- Nu er jeg mere bekendt med den sydlige del (hvor jeg bor). Udover mange gode rødvine kan jeg nævne vores dessertvine fra fx Maury og Rivesaltes. Og alle vores gode blanquetter fra oppe omkring Limoux (hvorfra champagnemetoden stammer). Det er nok fair at nævne, at der er hvidvine og rosevine her - men det er rødvinene, der dominerer.
- I nævner Georgien, men jeg vil gerne specifikt anbefale, at man tager til Kartli, skriver Hans Svenningsen. – Det er landets største vindistrikt, hvor der efter min mening produceres nogle af de bedste vine.
Malene Sørensen peger på den spanske ø Lanzarote: - Da jeg og en veninde var på Lanzarote for nogle år siden, blev vi ret forundrede over, at der også blev lavet vin på øen – og god vin endda.
- Og så er det spændende at se, hvordan vinstokkene dyrkes i udhulninger i undergrunden.
Eau de Musc sælges i flasker à kun 20 cl til en pris à 65 dollars (cirka 435 kr.).
Whiskey med bæver-sekret
I den amerikanske delstat New Hampshire ligger Tamworth Distilling, som må siges at kunne byde på en noget alternativ whiskey.
Whiskeyens navn er Eau de Musc, og det særlige ved den er, at den indeholder kastoreum - et gulligbrunt sekret, som stammer fra bævere.
Bæveren udskiller sekretet i en lille pose tæt ved halen og sprayer så med det, når den vil markere sit territorium.
En behagelig lugt
Nu kunne man jo forestille sig, at et sådan sekret lugter ganske forfærdeligt. Men kastoreum har en behagelig let krydret aroma med noter af læder, hindbær og vanille - hvorfor sekretet også gennem tiderne er blevet brugt i både fødevare- og parfumeindustrien. Det anvendes også i en svensk snaps med navnet BVR HJT.
Men så vidt vi ved, er det første gang, kastoreum er anvendt som smagsforstærker i whiskey.
Ud over sekretet indeholder Eau de Musc også ingefær, hindbær, fyrretræsnåle, ahornsirup og andre ingredienser, der lyder lidt mere tillokkende...
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Bibi Graetz.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Bibi Graetz, der fremstiller en af Italiens mest berømte vine. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Bibi Graetz (f. 1968) er en af Italiens mest anerkendte vinproducenter. Han blev født som den yngste af fire børn af en israelsk far og en norsk mor, og voksede op i et kunstnerisk miljø i slottet Castello di Vincigliata i Fiesole – en lille by, der ligger med udsigt over Firenze.
Han blev uddannet kunstner på Academia dell'Arte i Firenze, men da han var 25 år, bad hans familie ham om stå for den daglige drift af slottet og ikke mindst give dets aktiviteter et spark i den rigtige retning.
Under hans ledelse blev Vincigliata forvandlet til et centrum for kulturelle aktiviteter med mere end 130 årlige events.
I slutningen af 1990’erne kastede Bibi Graetz sin kærlighed på slottets 2 hektar store vinmark med op til 80 år gamle vinstokke og begyndte at fremstille vin på druerne. Han fik aldrig nogen formel vinuddannelse, men fik i de første fire år god hjælp og lærdom fra den anerkendte vinmager Alberto Antonini.
Første årgang af Bibi Graetzs rødvin Testamatta var årgang 2000, og vinen blev fra dag ét rost i høje toner af de internationale vinskribenter.
I dag er Testamatta, der fremstilles på 100% Sangiovese, en eftertragtet vin blandt samlere og herhjemme en vin, der sælges for omkring 1000 kr. flasken i nyere årgange.
Bibi Graetz har valgt at fremstille sine vine under appellationen Toscana IGT – hvilket er den laveste appellation. Årsagen er, at det giver ham frihed til at fremstille sin vin på de druer, han ønsker og efter de metoder, han har lyst til.
Han bruger kun lokale toskanske druer og har aldrig sluttet sig til trenden med at plante Cabernet Sauvignon og Merlot.
Gennem årene har Bibi Graetz overtaget styringen af stadig flere vinmarker med gamle vinstokke – selv ejer han kun de 2 hektar, der hører til familiens slot. Men han fremstiller vin på druerne fra samtlige marker og har dermed et af de største arealer af gamle vinstokke i Toscana til sin rådighed.
I dag foregår vinproduktionen og modningen af Testamatta og de andre rødvine i Aurora, et vineri med bolig, som Bibi Graetz lod opføre på torvet i Fiesole. Her bor han med sin hustru, Benedicta, og deres fire børn.
Ud over vinene på fastlandet fremstiller han også hvidvin på den toskanske ø Isola del Giglio.
Og kunstnergenet trives også i bedste velgående – hvilket blandt andet ses på de farverige vinetiketter, som Bibi Graetz selv har designet.
Adresse: Bibi Graetz, Piazza Mino da Fiesole 37, 50014 Fiesole, FI, Italien, tlf.: (+39) 055 597222,
www.bibigraetz.com.
Hvad betyder Hors d'Age?
Ejnar Madsen kender godt til cognac-kategorierne VS, VSOP, Napoléon og XO. Men Hors d’Age har han ikke rigtig styr på. Han har set ordene på flere cognacflasker men er i tvivl, om det også er en kategori ligesom de andre.
Faktisk er der i alt seksten forskellige alderskategorier, hvoraf nogle er langt mere anvendte end andre.
Hors d’Age er fransk for ”ud over alder” og står på etiketten af de ældste cognacer, der findes på markedet. Officielt skal en Hors d’Age blot leve op til kravene for en XO (10 år gammel), men producenterne bruger betegnelsen til cognacer med en gennemsnitsalder på 30 år og opefter - ja, helt op til 100 år!
Nogle årgangscognacer kan godt være ældre end en Hors d’Age - forskellen er, at cognacen så stammer fra én og samme gamle årgang.
Ugens vinøse billede
Ole Pedersen har taget dette billede i det tyske Rheingau - i det interessante vinmuseum i middelalderborgen Brömserburg i vinbyen Rüdesheim. Gad vide, hvordan det gamle vinfad på hjul har været brugt. Vi forestiller os, at der har været spændt en hest for den lille vogn, og at en vinbonde har trillet årets vin hen til en vinkøbmand i en eller anden by. For han har næppe kørt omkring og solgt en kande ad gangen.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
736
Det smukke vinlandskab i det schweiziske Lavaux er med på Unescos verdensarvsliste (foto © Wikipedia/Lorenz Poffet).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
.gif)
