En vinmark i Osorno, hvor Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling stortrives. Foto: Wines of Chile.
Viña Santa Rita søger sydpå
Den førende chilenske vinproducent Viña Santa Rita, der ejer fem vinhuse og har sin base nær Maipo-dalen, har netop afsluttet druehøsten. Og fra vinhuset, der blev grundlagt i 1880, lyder det, at det har været den ”varmeste årgang” i de sidste 70 år.
I løbet af sommeren nåede termometret op på over 34 grader, hvorefter fulgte flere hedebølger uden en eneste dråbe regn. Høsten startede af samme årsag også rekord tidligt.
Hos Viña Santa Rita har vækstsæsonen været præget af stigende temperaturer og tørkeperioder gennem snart flere år. Årsagen er - som så mange andre steder i verden - klimaændringerne, og værst står det til i det centrale Chile, hvor netop Maipo befinder sig. Vinhuset planlægger derfor nu langsomt men sikkert at flytte vinproduktionen til det køligere og mere regnfulde sydlige Chile.
Osorno et "up and coming" vindistrikt
Første skridt bliver plantningen af Chardonnay og Pinot Noir i Osorno cirka 500 kilometer syd for Bio Bio, der er et af Chiles sydligste etablerede vindistrikter. Og druerne fra disse vinstokke skal ifølge Wine-Searcher udelukkende anvendes til mousserende vin.
At dyrke vin i Osorno er noget forholdsvist nyt - de første vinstokke blev plantet på forsøgsbasis i år 2000, men siden da har vinmarksarealet haft vokseværk. I dag er det et af Chiles nye interessante områder for koldklima-vine.
Gule og tørre områder på bladene er et tegn på Pierce's sygdom (foto: © M. Scortichini, Istituto Sperimentale per la Frutticoltura, Rom).
Bakterien, der dræber vinstokke
Gennem de senere år har vinproducenterne i Californien lidt store tab på grund af Pierce’s sygdom, der overføres af den blå-grønne Skarpskytte. De små insekter suger saft fra vinstokkenes stilke. Samtidig overfører de bakterien Xylella fastidiosa, og det er den, der forårsager selve sygdommen.
Bakterien forhindrer vinstokkene i at suge vand. Resultatet er gule blade, indskrumpede druer og i sidste ende vinstokkenes død som regel efter et til to år.
Der findes flere underarter af bakterien, der angriber forskellige slags planter. Man har tidligere fundet angreb på blandt andet citrontræer og oliventræer i Italien.
Er dukket op i Portugal
Nu har man ifølge Vitisphere for første gang nogensinde opdaget Xylella fastidiosa i en europæisk vinmark. Det vil sige, når det gælder det europæiske fastland, idet man i 2016 fandt bakterien på vinstokke på den spanske ø Mallorca.
Det nylige fund er sket i en 2 hektar stor mark i Fundão i det centrale Portugal, og det vækker stor bekymring hos vinproducenter i såvel resten af landet som i nabolandet Spanien.
Der findes nemlig intet bekæmpelsesmiddel mod Pierce’s sygdom. Det eneste, der er at gøre, hvis ens vinstokke er angrebet, er at destruere dem.
De portugisiske og spanske myndigheder opfordrer derfor producenterne til at være ekstra på vagt og give lyd med det samme, hvis de opdager tegn på et angreb.
Stag's Leap Wine Cellars.
Stag's Leap købt af Antinori
Marchese Antinori har fremstillet vin i 635 år og i 26 generationer og er dermed en af Italiens ældste vinproducent-familier.
I 1960’erne besøgte Piero Antinori Napa Valley for første gang – og tabte sit hjerte til det californiske vindistrikt. Nu er familien blevet eneejere af et af Napas mest berømte vinhuse, Stag’s Leap Wine Cellars.
Vinhuset blev grundlagt i 1972 af amerikaneren Warren Winiarski, og i starten var det stort set kun kendt i Napa. Men i 1976, da vinhuset deltog med sine vine i Steven Spurriers historiske blindsmagning i Paris, blev Stag’s Leap Wine Cellars verdensberømt i løbet af et døgn.
Smagningen foregik som en konkurrence mellem fornemme slotsvine fra Frankrig og Californien, og det blev sidstnævnte med Stag’s Leaps Cabernet Sauvignon i spidsen, der løb med sejren. Rødvinen fra det californiske vinhus fik endog flere point end selveste Château Mouton Rothschild.
Fik tilbudt de 85% aktier
I 2007 solgte Warren Winiarski Stag’s Leap Wine Cellars til USA’s største vinfirma, Ste. Michelle Wine Estates for 185 millioner dollars (cirka 1,3 milliarder kr.). Dog købte Marchese Antinori en lille bid af kagen i form af kun 15% af aktierne.
I 2021 blev Ste. Michelle Wine Estates solgt til et amerikansk investeringsfirma, og i den forbindelse fik Antinori tilbuddet om at købe de resterende 85% aktier i Stag’s Leap Wine Cellars – hvilket den italienske vinfamilie valgte at tage i mod. Det er dog først nu, købet er en realitet.
Det er kun få italienske vinproducenter, der ejer et vinhus i Napa, og Marchese Antinori ejer nu hele to, da familien i 1993 erhvervede det 200 hektar store vinhus Antica.
Forskning i bobler
Hvis man skænker sig et glas øl, vil boblerne som regel stige til vejrs i et uregelmæssigt mønster. Det samme gælder for dansk vand og sodavand. Men i et glas champagne stiger boblerne til vejs i lange lige kæder. Prøv selv at betragte dem fra siden af glasset.
Det fænomen satte et hold forskere fra det amerikanske Brown University og universitetet i Toulouse sig for at undersøge, og resultatet af deres forskning er offentliggjort i
Physical Review Fluids.
I forsøgene indgik danskvand, øl og mousserende vin på såvel champagnemetoden som tankmetoden - hvor anden-gæringen foregår i en lukket tryktank. Det er blandt andet sådan, man fremstiller prosecco.
Efter at have skænket de forskellige drikke i reagensglas pumpede forskerne gas ind i væskerne og kunne derved nøjere studere boblerne. Via diverse forsøg fandt man frem til, at det var de såkaldte surfaktanter (overfladeaktive stoffer, som også findes i sæbe) i den mousserende vin (uanset fremstillingsmetode), der er årsagen til disse fine kæder af bobler, der stiger til vejs.
Så meget drikker europæerne
Med udgangspunkt i tal fra World Health Organisation (WHO) har den britiske Abbeycare Foundation kortlagt forbruget af alkohol i de europæiske lande. Og her er man nået frem til, at europæerne i gennemsnit drikker næsten dobbelt så meget alkohol årligt pr. indbygger som det gennemsnitlige forbrug på verdensplan.
Europæerne drikker således i gennemsnit 11,85 liter alkohol årligt, mens det globale forbrug lyder på 6,18 liter pr. næse.
Holland topper den europæiske liste med et forbrug på 14,9 liter pr. indbygger. Andenpladsen indtages af Tjekkiet med 14,26 liter, mens Serbien ligger på tredjepladsen med 14,09 liter.
Det laveste forbrug tegner tyrkerne sig for med et gennemsnit på kun 1,77 liter pr. indbygger. Hvor danskerne ligger på listen, melder historien ikke noget om.
Det med, at europæerne drikker dobbelt så meget som verdensborgerne, bør tages med et gran salt. På verdensplan er der jo flere lande, hvor alkoholindtag er forbudt eller af en meget ringe størrelse.
Druer, der er angrebet af den ædle råddenskab, hvilket er et "must", hvis der skal laves sød Sauternes-vin. Foto: Wikipedia/Edwine.
Tør frem for sød hvidvin
Hos såvel forbrugerne som hos vinproducenterne rundt om i verden bliver søde hvidvine i stigende grad vist vintervejen til fordel for stadig mere tørre hvidvine. Et eksempel er ifølge den franske avis La République des Pyrénées Jurancon i det sydvestlige Frankrig, der pr. tradition er kendt for sine søde hvidvine på sent høstede druer.
Mange af distriktets producenter har gennem årtier udelukkende fremstillet disse søde vine. Men det nytter ikke noget, når forbrugerne i såvel Frankrig som uden for landets grænser, svigter vinene. I dag lyder trenden på tørre hvidvine med lavere kalorier.
Derfor fremstilles der stadig mere tør hvidvin i Jurancon i stedet for sød. Og det har også betydet en ændring i udbredelsen af distriktets førende drue. Hvor den lille tyk-skindede drue Petit Manseng er ideel til de senhøstede søde hvidvine, er det den tildigt modne Gros Manseng, der brillerer, når det gælder de tørre vine. Så den bliver der plantet stadig mere af.
Kan også mærkes i Tyskland
Tendensen blandt vinproducenterne med at lægge om fra sød til tør hvidvin gælder i samtlige af Frankrigs traditionelt ”søde” vinområder. Selv i Sauternes, der nok er verdens mest berømte appellation for sød vin, er fremstillingen af de søde dråber reduceret betydeligt inden for de sidste 20 år. Og arealet med druer, der anvendes til sød Sauternes er skrumpet med en tredjedel.
Også i Tyskland mærkes tendensen mod stadig flere tørre hvidvine hos producenterne i bestræbelserne på at tilpasse dig forbrugernes ændrede smag.
Hvert år afholder de tyske vinproducenters marketingorgan, Deutsches Weininstitut (DWI), en smagning af de tyske kvalitets-vine (Qualitätswein mit Prädikat).
Ved den seneste smagning i 2022 udgjorde de søde vine 29% af alle kvalitets-vinene – i 2002 lød tallet på 45%.
Andelen af halvtørre vine har dog ikke ændret sig nævneværdigt gennem de sidste 20 års smagninger hos DWI.
Se, en lyserød elefant!
Om en måneds tid er der gang i sommerfesterne. Men pas nu på med de våde varer. Efter indtagelse af større mængder alkohol siges det, at man kan risikere at hallucinere - eller, som man siger det populært, "se lyserøde elefanter".
På YouTube kan man se
en lille film, hvor to personer udklædt som politibetjente i samarbejde med en elefant tager gas på forbipasserende.
Med en pipette udtager Château Angelus' kældermester prøver fra et fad med årgang 2022. Prøverne blev smagt under årets primeur-smagning. Foto: Château Angelus.
Lægger højt ud
som vi nævnte
i sidste uge, er primeur-smagningen i Bordeaux ovre, og den nye årgang 2022 har fået mange roser med på vejen af de internationale vinskribenter.
Nu starter så den tid, hvor vinslottene ét efter ét begynder at lancere deres priser - altså prisen ex-négociant, hvilket vil sige prisen, som vinhandlerne skal betale. Sidstnævnte lægger så en avance oven i hatten til forbrugerne.
Som altid er der mange slotte, der venter med at oplyse deres pris på den nye årgang, indtil de har set prisniveauet hos nogle af de andre vinslotte. Startskuddet lød i den forgangne uge med Château Cheval Blanc, der frigav sin årgang 2022 til 470 euro (cirka 3500 kr.) flasken ex-négociant - en stigning på 20% i forhold til frigivelsesprisen på årgang 2021.
Nummer to slot, der gav lyd fra sig, var Château Angelus med en pris på 350 euro (cirka 2600 kr.) flasken, hvilket er hele 32% mere end for den forrige årgang - og den dyreste årgang i de sidste 22 år.
Og man kan godt regne med, at prisniveauet generelt bliver højere end sidste år med al den ros, årgangen har fået.
Afklip fra vinstokke som emballage
Champagnehuset Maison Perrier-Jouët er kendt for mærket Belle Epoque med de karakteristiske slyngende anemoner som dekoration på flaskerne.
Nu har huset fremstillet en ny, bæredygtig emballage til champagnen, der ud over papirmasse fra bæredygtigt certificeret skov er lavet på afklip fra vinstokkene. En god idé, da dette afklip fra vinterbeskæringen normalt bare bliver brændt på store bål med et CO2-udslip til følge.
Emballagen vejer også kun 49 gram, hvilket er 93% mindre end den tidligere emballage. Anemone-dekorationen er på elegant vis præget ind i papirets overflade.
Historien om dekorationen
Det var den franske kunstner Emile Gallé (1846-1904), der skabte designet i 1902. Han var en af art nouveau-periodens fremmeste repræsentanter. Art nouveau (Ny Kunst) var den stil, præget af naturformer, som vi her i landet kalder Skønvirke.
Gallés slyngede naturformer kom ikke lige med det samme på flaskerne. Historien går, at det originale design i mange år lå gemt og glemt i en skuffe. Først i 1969 lod vinhuset Perrier-Jouët det pryde husets prestige-champagne og kaldte vinen Belle Epoque efter "den smukke tidsalder" i de let frivole 1890'ere. Siden hen fik dekorationen også lov til at brede sig på champagneglas.
Extremadura søger om krisedestillering
Krisedestillering, hvor overskuds-vin bliver destilleret til alkohol, griber om sig i de europæiske vinlande. Blandt de franske distrikter, der har ansøgt om EU-støtte til destillering, er Bordeaux og Rhône. Og for nylig fulgte Extremadura i det sydvestlige Spanien trop. Distriktet har via den spanske regering søgt om 1,3 millioner euro (cirka 10. mio. kr.) til destillering af 4,3 mio. liter vin.
At vinhusene rundt omkring i de europæiske vindistrikter ligger inde med stadig større lagre af usolgt vin er der flere årsager til. Selv om man med jævne mellemrum hører om lande og distrikter med et stigende salg, så er forbrugernes efterspørgsel på vin generelt dalende. Derudover er der eftervirkningerne fra Covid-19 pandemien, hvor der har været store problemer med forsyningskæder og distribution.
Det forslår ikke
Vinproducenterne i såvel Extremadura som i de mange andre distrikter, der har problemer med vinsøer, hilser naturligvis EU-støtten velkommen. Men der er også røster blandt producenterne, der hævder, at krisedestillering blot udskyder det egentlige problem, nemlig at der er for mange vinstokke og fremstilles for megen vin.
I Extremadura er der også producenter, der mener, at destillering af 4,3 mio. liter vin langt fra rækker til at få bugt med distriktets vinsø. Det er jo ikke mere, end et stort vinhus eller kooperativ fremstiller i løbet af et år.
Ifølge de seneste tal fra det spanske landbrugsministerium har Extremadura 140 vinhuse, der tilsammen ejer 80.000 hektar vinmarker. Hvert år høstes der omkring 500.000 tons druer og produceres cirka 300 mio. liter vin (cirka 400 mio. flasker).
Med sine vidstrakte vinmarker og hvidkalkede vingårde lokker Sydafrika investorerne til.
Sydafrika lokker investorerne
Stadig flere vinfirmaer rundt om i verden investerer i sydafrikanske vinhuse og vinmarker. I de sidste fem år har der ifølge landets vinproducentforening Vinpro været tale om en sand bølge af investeringer, og i dag ejes omkring en femtedel af Sydafrikas vinhuse af udenlandske investorer.
Og det er kun godt, mener man hos foreningen, da investorerne bidrager med ny kapital, ofte er med til at give kvaliteten et spark i den rigtige retning og åbner op for eksport til nye markeder.
To franske firmaer på indkøb
I 2022 investerede fx to store franske vinfirmaer, AdVini og Groupe GCF, i den sydafrikanske vinindustri. Førstnævnte købte Kleine Zalze i Stellenbosch og udvidede dermed sin sydafrikanske portefølje, der også består af vinhusene L’Avenir, Le Bonheur og Stellenbosch Vineyards.
Groupe GCF’s køb gjaldt det historiske vinhus Neethlingshof i Stellenbosch – og senest, i februar 2023, vinhuset Villiera Wines i samme distrikt.
Også det tyske firma Elleke Group var på indkøb i 2022, hvor det erhvervede Eagle’s Nest i Constantia.
Taget på det nye destilleri bliver beklædt med solcellefliser. Foto: Blue Run Spirits.
Dansk arkitekt bag nyt destilleri
Ligesom der opføres arkitektonisk flotte vinhuse, gælder det samme naturligvis også for destillerier.
Whiskeydestilleriet Blue Run Spirits i Kentucky har haft vind i salgssejlene – og det i en sådan grad, at man har fået råd til at hyre den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels til at tegne et spritnyt destilleri.
”Meander”, som destilleriet er døbt, vil brede sig over 7620 kvadratmeter. Dertil kommer en 6000 kvadratmeter stor lagerhal til modning af whiskeyerne.
Budgettet er på 50 millioner dollars (cirka 342 mio. kr.), og destilleriet forventes færdigt i 2025.
Meander er græsk for "et vandløbs slyngning" - og det nye destilleri kommer i sandhed til at slynge sig.
Tre af de fem nye parfumer fra Rémy Cointreau.
Cognachus fremstiller parfume
Det franske spiritusfirma Rémy Cointreau, der nok er bedst kendt for cognacerne Rémy Martin og den kostbare Louis XIII, har nu også lanceret en række parfumer. Det er vel egentlig oplagt, da spiritus- og parfumefremstilling har meget til fælles - frem for alt etanol (alkohol).
Der er tale om en serie på fem forskellige parfumer, Maison Psyché, og de er alle modnet i små franske fade i Rémy Martins modningskældre.
Parfumerne er skabt af cognachusets kældermester i samarbejde med det schweiziske parfumefirma Firmenich. Parfumen Alexanor er med bergamotte fra Calabrien, Belle-Dame med roser fra Grasse, Alcyone med indisk jasmin osv.
Pris pr. flakon: 41.000 kr.
Man skal ikke regne med at kunne købe en flakon med en af parfumerne hos den nærmeste Matas.
Prisen for en enkelt parfumeflakon starter ved 5500 euro (cirka 41.000 kr.). Og der er ikke mængderabat, selv om man køber alle fem parfumer :)
De små flakoner er kreeret af det berømte franske krystalfirma Baccarat - der også har designet mange fine cognacflasker gennem tiden - og er dernæst blevet belagt med guld.
Det med, at prisen “starter ved” skyldes, at der også er lavet særlige udgaver med påsatte diamanter.
Foreløbig er det kun en særlig skare af Rémy Cointreaus top-kunder rundt om i verden, der får tilbudt - og lov til at betale for - parfumerne.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Michel Chapoutier.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde.
I denne uge gælder det Michel Chapoutier, der ejer et af Frankrigs største vinhuse. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Michel Chapoutier (f. 1954) ejer et af Frankrigs største vinhuse, Maison M. Chapoutier, der har sin base i det nordlige Rhône og er det vinhus, som ejer flest vinstokke på Rhônedalens berømte Hermitage-høj.
Oprindelig tænkte han på at uddanne sig til kok, da han elsker både at lave og spise god mad, men i 1977 overtog han roret i familiens vinhus efter sin far, Max Chapoutier.
Maison M. Chapoutier har rødder tilbage til 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark i Rhône.
Michel Chapoutier overtog et vinhus, der fremstillede udmærkede vine i en traditionel stil - vine, der dog ikke var særligt kendte uden for Frankrigs grænser. Produktionen lå på 550.000 flasker årligt. Men med ham i direktørstolen kom der andre boller på vinsuppen. Michel Chapoutier lagde vinmarkerne om til biodynamisk dyrkning, og hvor hans far og farfar havde lavet blandingsrødvine af druer fra en række forskellige vinmarker, begyndte han at fremstille enkeltmarksvine. Målet var, at lade de enkelt vinmarkers særlige terroir komme til udtryk i vinene. Og netop denne læggen vægt på det specifikke terroir løber som en rød tråd gennem alle Michel Chapoutiers vinøse eventyr.
Kvaliteten af vinene fra Maison M. Chapoutiers blev stadig bedre, og i slutningen af 1980’erne begyndte vinene at vinde international anerkendelse.
I dag fremstiller vinhuset mere end 6 millioner flasker vin årligt, ligesom Michel Chapoutier har bredt sin vinproduktion uden for Rhônes og Frankrigs grænser. Ud over, at han ejer yderligere to vinhuse i Rhône, fremstiller han også vin i Languedoc-Roussillon og Alsace samt i Portugal og Australien.
Med sin entusiasme og pionerånd er Michel Chapoutier blevet et af Rhône-vinens store navne, så det var oplagt, at valget faldt på ham, da Rhônes vinproducentforening, AOC Côtes du Rhône et de la Vallée du Rhône, i 2014 skulle have ny præsident.
Ved sin side har han siden 1986 haft sin hustru, Corinne, med hvem han har to børn, Maxime og Mathilde.
Hvad er en slotsaftapning?
Lars Sandberg vil gerne vide, hvornår en vin må kaldes for en slotsaftapning. Skal den fx være tappet på samme slot, som den er fremstillet på?
Slotsaftapning er jo et fransk begreb og især anvendt om Bordeaux-vine. I Bourgogne taler man om "domaineaftapning", mens man i den nye verdens vinlande skriver "estate bottled".
Ja, vinen skal være tappet på ejendommen. Nogle slotte har fine tappeanlæg, mens mindre producenter kan hyre et mobilt tappeanlæg, der kommer kørende på en stor lastbil. Disse lastbiler har ofte det nyeste udstyr, og hygiejnen er i top.
Det var baron Philippe på Château Mouton-Rothschild, der i 1924 startede med selv at tappe sin vin – i stedet for at overlade arbejdet og ansvaret til vinkøbmændene inde i Bordeaux. Andre var begyndt før ham, men baronen fandt på at skrive det på etiketten: "Mis en bouteille au château" – hældt på flaske i slottet. I dag er stort set al fransk kvalitets-vin tappet på flasker i det slot eller den vingård, hvor den er fremstillet.
Ugens vinøse billede
Af og til får vi tilsendt nogle fine billeder fra vinhuse rundt omkring i verden - og det er et sådan, vi bringer som denne uges vinøse billede.
Det er Bordeaux-firmaet Vignobles Dourthe, der har sendt det til os, og det er taget på et slot med et meget langt navn - Château Grand Barrail Lamarzelle Figeac - et grand cru-slot i Saint-Émilion, som Dourthe købte for flere år siden og har renoveret på det fornemste.
Det er ikke noget stort slot. Der er kun 15 hektar vinmarker, men af billedet ser det ud til, at slottet har en af disse flotte fadkældre, der udstiller fadene på en meget spændende måde.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
737
En urskov af glas har indtaget bordet under en smagning hos vinhuset Schramsberg i Californien. (foto © Schramsberg).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 13 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.gif)
.jpg)
