Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Lombardiet

14 postkort fra
LOMBARDIET


.......
Kortet viser kun de vigtigste distrikter. Der er i alt atten distrikter, flere af dem ret små, og yderligere er der tretten områder med IGT-vine (landvine).
.......
    Postkort nr. 1 fra Lombardiet:
    18 vindistrikter
    Det italienske Lombardiet er et af Europas økonomiske centre med den rige by Milano som hovedstad. Her er industri og banker, mode og design, men også storslåede landskaber, gamle byer og borge og en gastronomi med kvalitetsprodukter som charcuteri, oste, honning og olivenolie – og vin.
    Der er i alt atten vin-appellationer, de tre med DOCG og resten med DOC, og under VinAvisens studietur dernede besøgte vi fire af de største og vigtigste distrikter: Garda, Lugana, Franciacorta og Oltrepò.
    Vi kom ikke op til Valtellina, der har Alpernes bjerge som bagtæppe, men vi har flere gange anmeldt distriktets vine og fundet dem fortræffelige. Vi ser bare for få af dem her i landet.
    I de følgende tretten postkort vil vi forsøge at videregive vores begejstring for en af Italiens herligste provinser. Og for vinene dernede.
    .......

.......
Gardasøen er Italiens største sø, 53 km lang, og turen langs den vestlige kyst er en stor oplevelse med sine 80 tunneller gennem de stejle bjerge. Billedet her er taget i havnen i byen Saló.
    Postkort nr. 2 fra Lombardiet:
    Turisternes Gardasø
    I den østlige ende af regionen Lombardiet ligger Gardasøen, et feriemål for det halve Europa.
    Den østlige bred, ovre i området Veneto, er præget af masseturisme, mens den vestlige bred har et meget dramatisk landskab med masser af seværdigheder samt hoteller og restauranter af klasse. Lang kysten ligger gamle fiskerbyer, i dag med lækre lystbåde, og kun få hundrede meter inde i land gror druerne til en række fortræffelige vine.
    I DOC-distriktet Garda op langs søen fremstilles de røde vine først og fremmest på den lokale drue Gropello.
    .......
.......

.......
Som vi så det alle steder i Lombardiet, bliver de plukkede druer samlet i små plastickasser, så de ikke maser hinanden og begynder at gære, før de er tilbage i vineriet.
.......
    Postkort nr. 3 fra Lombardiet:
    Her plukkes Gropello
    På den store vingård Provenza, der blev grundlagt i 1710, deltog vi i høsten af druen Gropello.
    Vinmarkerne ligger i kun 20-40 meters højde over Gardasøens vandspejl, så der kan være et ret fugtigt mikroklima lige over jorden. Vinstokkene er derfor 140-180 cm høje – hvilket samtidig gør høstarbejdet lettere. Plukkerne skal ikke bukke sig efter druerne.
    I tørre år har druerne et underjordisk tilskud af vand, der trænger ind i jordlagene fra søen. Men man har også gravet lave grøfter mellem rækkerne af vinstokke, så man kan lede vand ind over marken.
    Gropello-rødvinen er bestemt et bekendtskab værd. I nogle vine optræder druen alene, i andre vine får den selskab af Sangiovese, Barbera og Marzemino.
    På de samme fire druer laver man også en let og liflig rosé ved navn Chiaretto. Den er værd at gå efter i sommervarmen.
    .......

.......
Sædvanligvis regner man ikke Trebbiano for en fantastisk drue, men de Lugana-hvidvine, vi smagte, var venlige og nemme at drikke – og glimrende ledsagere til mad.
    Postkort nr. 4 fra Lombardiet:
    Distriktet og druen Lugana
    Fra DOC-distriktet Lugana ved den sydlige ende af Gardasøen – nede ved byen Sirmione med den gamle borg – kommer der nogle læskende og dejlige hvidvine på en drue, der har samme navn som distriktet, altså Lugana.
    Druen er en variant af den meget udbredte italienske drue Trebbiano. I Frankrig hedder den Ugni Blanc, og her bruges den først og fremmest til produktionen af Cognac. I Italien er den en rigtig madvin.
    Fabio Contato, der sammen med sin søster og mor ejer vingården Provenza, siger, at i Italien har man i århundreder betragtet vinen som mad – som en del af kosten og et led i en høj gastronomisk kultur. Ikke som et måltid i sig selv. Det kunne vi kun give ham ret i. Det er en af italiensk vins store fordele.
    Vinene fra Provenza importeres af D.K. Vinimport.
    .......
.......

.......
Den store udstilling af Franciacortas mousserende vine blev afholdt i det gamle 1500-tals kloster Abbazia Olivetana i byen Rodengo Saiano. Det vrimlede med mennesker (dvs. mænd).
.......
    Postkort nr. 5 fra Lombardiet:
    Stor vin på linje med Champagne og Cava
    Vi var netop i distriktet Franciacorta, da vinhusene havde deres store årlige udstilling af mousserende vine. Her havde vi mulighed for at smage 99 vine fra 52 producenter, inklusive den berømte Ca’ del Bosco samt Bellavista og Cavalleri, der i sin tid var bannerførere for den fornemme boblevin, der kun har eksisteret i 30 år.
    Franciacorta er den eneste italienske vin, lavet efter champagnemetoden, der har fået den højeste appellation, DOCG, og man lægger vægt på, at dette er ikke spumante. Det er en stor vin på niveau med champagne og cava og en vin, der laves efter strengere regler end nogen anden mousserende vin i hele verden. Blandt andet skal den lagres mindst 25 måneder, men mange lader den ligge i op til 36-48 måneder.
    Eneste problem: Der er ikke så meget af vinen, og den er derfor ikke så kendt. Mens franskmændene producerer næsten 300 millioner flasker champagne, producerer Franciacorta kun lidt over 6 millioner. Champagne er 50 gange så stor!
    Men, som de sagde dernede: – Det tog champagne-folket 300 år at skabe deres distrikt. Vi har kun haft 30.
    .......

.......
Kældermesteren Pierguiseppe Manessi demonstrerer en af de to gyropaletter i den fornemme vingård Lo Sparviere. Den ejes af familien Beretta, der også fremstiller skydevåben.
.......
    Postkort nr. 6 fra Lombardiet:
    Efter champagne-metoden
    Franciacorta – det lyder, som om det har noget med Frankrig at gøre, men det er ikke tilfældet. Man mener, at distriktets navn stammer fra Franchae curtes (dvs. Fritagne gårde), idet små samfund af Benediktiner-munke i middelalderen var fritaget for skat.
    Franciacorta er to appellationer. I Franciacorta DOCG laves de mousserende vine, og i Terre di Franciacorta DOC laves rød- og hvidvine.
    Boblevinene skal ifølge vinloven fremstilles af Chardonnay, suppleret af Pinot Bianco og Pinot Nero, og det skal ske efter champagne-metoden og med en meget lang flaskelagring. Nogle steder benytter man de skråtstillede reoler, pupitres, når bundfaldet gennem stadige bevægelser skal bundfældes på en midlertidig kapsel, men andre steder benytter man de såkaldte gyropaletter, hvor 504 flasker samles i store metalkurve og bevæges på én gang – helt automatisk, 24 timer i døgnet.
    .......

.......
Silvia Sabotti, der er administrator på Lo Sparviere, står foran nogle af vingårdens 100.000 flasker mousserende vin, der lagres i flere år. I hænderne holder hun en trykmåler, der viser, at der er 6 atmosfæres tryk i flasken.
    Postkort nr. 7 fra Lombardiet:
    En silkeblød boblevin
    En Franciacorta-vin har 6 atmosfæres tryk i flasken – altså næsten tre gange så meget som i et bildæk. Men man fremstiller også en særlig udgave, som man har givet navnet Franciacorta Satèn, dvs. Silke.
    Det er et godt navn, for vinen har en vidunderlig silkeblød, cremet og meget lækker smag. Vi faldt pladask for denne vin.
    Satèn laves udelukkende på de hvide druer Chardonnay og Pinot Bianco og med højst 15 gram sukker pr. liter. Vinen er altså brut. Og frem for alt har den ikke 6, men kun 4,5 atmosfæres tryk i flasken. Man kan altså sammenligne den med en fransk crémant. Den fås både med og uden årgang.
    .......
.......

.......
Tenuta Frecciarossa er en af de vingårde, vi besøgte i Oltrepò. Den blev grundlagt i 1700-tallet og har siden 1919 været i familien Oderos eje. Det lille slot mellem træerne er fra 1860.
.......
    Postkort nr. 8 fra Lombardiet:
    Et romantisk landskab
    Det er noget af en oplevelse at køre tværs over Po-slettens uendelige flade og pludselig igen se et romantisk italiensk landskab med bakker og vinmarker ved foden af Appenninernes bjergkæde.
    Vi kørte over på den anden side af Po – oltrepò, siger italienerne – og ankom til distriktet Oltrepò. Tidligere hed det Oltrepò Pavese, et navn, der kan oversættes ved "På den anden side af Po i forhold til byen Pavia".
    Oltrepò, der ligger på 45°s bredde, er langt det største af Lombardiets vindistrikter – faktisk et af Italiens største. Tre fjerdedele af Lombardiets vin og 5% af al italiensk vin kommer fra de 160 kvadratkilometer vinmarker.
    .......

.......
– Kan I se det: Oltrepò har samme form som en drueklase. Sådan sagde Margherita Odero Radici, der som ejer og ønolog har ført familieejendommen Frecciarossa frem i første række.
    Postkort nr. 9 fra Lombardiet:
    Den spredte drue
    Distriktet Oltrepò har potentiale til at lave glimrende vine. Det fik vi blandt andet demonstreret eftertrykkeligt, da vi besøgte Margherita Odero Radici og hendes bestyrer, dottore Giuseppecarlo Vercesi, på Frecciarossa , der har 26 hektar under vin.
    Her smagte vi en række glimrende vine, hvide og røde, der alle var helt på toppen. En rød "Giorgio Odero", opkaldt efter Margheritas far, smagte vi i fire årgange, og den udviste stort lagrings-potentiale. Endvidere smagte vi en dejlig rødvin udelukkende på den lokale drue Uvarara, hvis navn – uva rara – man umiddelbart skulle tro betyder "den sjældne drue". Men rara skal her opfattes som ordet spredt – med stor afstand. Der er nemlig ret stor afstand mellem druerne.
    .......
.......

.......
Der er kommet et par grønne klaser med i høsten af blå druer – men det var nu mest, fordi vi syntes, det så pænt ud på billedet ...
.......
    Postkort nr. 10 fra Lombardiet:
    Oltrepòs druer
    Der er cirka 3000 vingårde i Oltrepò, men mange af dem er små. 2500 af dem laver således ikke selv vin, men afleverer druerne til fem store kooperativer.
    Ifølge DOC-reglerne er det tilladt at dyrke fjorten druesorter i Oltrepò, og af dem er Barbera, kendt fra nabo-regionen Piemonte, den mest anvendte. Derefter kommer Pinot Nero og Croatina.
    De lokale druer Croatina og Uvarara benyttes til en meget populær og ret enkel rødvin ved navn Bonarda, der både kan være en stillevin, let mousserende, tør og sød.
    Bonarda er udpræget Oltrepòs egen vin og eksporteres yderst sjældent. Derimod kommer der en Bonarda-vin fra Argentina, men den er noget helt andet ...
    Endelig bør vi lige nævne den perlende dessertvin Sangue di Giuda – Judas’ Blod. Ligesom Judas forrådte Jesus, vil denne vin forråde den, som drikker for meget af den.
    .......

.......
Mazzolinos og Jean-François Coquards fadlagrede rødvin "Noir" på 100% Pinot Noir er en fantastisk vin. Coquard sagde i øvrigt, at han måske allerede til næste år går over til skruelåg. Fornuftig fyr.
    Postkort nr. 11 fra Lombardiet:
    Stor produktion af Pinot Noir
    På den meget fine vingård Mazzolino i Oltrepò lytter Jean-François Coquard til fadet for at høre, om gæringen er i gang. Han er franskmand og specialist i druen Pinot Noir. Tidligere var han vinmager hos Hospices de Beaune, det berømte hospital i Bourgognes hovedstad Beaune, men i 1998 blev han headhuntet til Mazzolino for at stå for de 100.000 årlige flasker.
    Det er ikke så kendt, men næst efter Bourgogne og Champagne har Oltrepò verdens største produktion af vin på druen Pinot Nero.
    80% af vinen går til den mousserende spumante, men nogle af vingårdene laver også flotte rødvine på druen. Det gælder ikke mindst Mazzolino, hvis vine her i landet importeres af Fiasco-Vine.
    .......
.......

.......
Overalt ser man skiltene, der viser vej til vingårde, som tager imod besøgende. Skiltene har forskellig udformning fra vinvej til vinvej. Her er vi i Oltrepò.
.......
    Postkort nr. 12 fra Lombardiet:
    Lombardiets otte vinveje
    Lombardiet var en af de første italienske regioner, der lavede vinveje: Strade del Vino e dei Sapori – veje for vin og smag. I alt findes der otte vinveje, som til en vis grad også inddrager andre gastronomiske produkter, og de er alle vist med skilte langs vejene og på kort, som man kan få på turistkontorerne.
    www.buonalombardia.it er der links til en ret kortfattet omtale på engelsk af vindistrikterne, og herfra kan der klikkes videre til lokale sider.
    Imidlertid har kun tre af vinavlerforeningerne lagt deres vinveje ud på egne sider med engelsk tekst: Franciacorta, Valtellina og Oltrepò. De to førstnævnte sider er brugbare. Oltrepòs side er noget gnidderværk, synes vi.
    Det er egentlig mærkeligt, at man ikke udnytter Internettet lidt bedre. Det gælder jo om at lokke turisterne uden for den slagne vej og ind i vinens verden. Kun Franciacorta har således et anvendeligt kort.
    .......

.......
I Frankrig kalder man en brændevin på druerester for marc (udtales maaaar med langt a), og i Tyskland bruger man ordet Trester - eller helt korrekt: Tresterbrand.
.......
    Postkort nr. 13 fra Lombardiet:
    Sådan laver man grappa
    Efter dagens høst på en af vingårdene lå der en stor bunke druekvas. Var det så noget, der skulle sendes til et destilleri, hvor man fremstiller Italiens berømte grappa?
    Her lærte vi igen noget: Nej, det skulle det ikke. Det var kun afrippede stilke, der ikke kunne bruges til noget. Det, der skal bruges til grappa, må nødvendigvis have været med i gæringen for at indeholde alkohol, der kan trækkes ud. Så det er altså bundfaldet efter gæringen, der bruges. Det presses, så man kan få den kraftige pressevin, og den tørre kage, der bliver tilbage, går til producenten af grappe. Her bruger man et kraftigt damptryk til at frigøre alkoholen.
    I Italien er der to former for grappa, den industrielle og den håndværksmæssige. De store grappa-fabrikker gemmer druematerialet i op til seks måneder i siloer, så det mister en hel del aromastoffer. Håndværks-producenterne laver deres brændevin på helt friskt materiale, der ikke er over 24 timer gammelt. Grappa-fabrikkerne destillerer i en uafbrudt (kontinuerlig) proces, hvor der stadigt føres materiale til kedlen. Håndværks-producenterne destillerer i en afbrudt proces – hver lille portion for sig. Hvilket også gør, at de kan lave mange forskellige grappa'er alt efter hvilken vingård, der har afleveret rester fra hvilke druer.
    .......
    Postkort nr. 14 fra Lombardiet:
    En fantastisk vinbutik i Milano
    I Via Spadari 7-9 i Milano, en gade omme bag ved domkirkepladsen og Galleria Vittorio Emanuele, ligger et gastronomisk tempel, der ikke er af denne verden. Peck, hedder det, og det blev grundlagt af en tjekkisk pølsemager, Francesco Peck, i 1883.
    Butikken kan sammenlignes med Fauchon på Place de la Madeleine i Paris eller Fortnum & Mason i Londons Piccadilly, men Peck er måske en tak flottere. I stueetagen er der madvarer, på førstesalen er der kaffe, te og konditori, og i kælderen en af de mest fantastiske vinbutikker, vi nogensinde har været i. Her kan man vælge mellem mere end 1000 forskellige vine, naturligvis først og fremmest fra Italien, men også fra Frankrig, Ungarn og USA.
    Vi måtte ikke fotografere dernede, men de flinke mennesker forærede os en bog, som vi kan anbefale på det bedste, og hvorfra billedet her er hentet (Davide Paolini: "Peck", engelsk udgave, Mondadori 1998).