Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Spanien: Rioja


....


RIOJA

DOCa Rioja
.....

Det er lidt krukket her at skrive »La Rioja«, men det burde overskriften være, for at understrege, at der her er tale om en regions navn. De fleste regioner består af flere provinser, men i La Rioja er der kun en, og den hedder Logroño. Og det er vinen fra denne provins, som må kalde sig Rioja - altså uden et »La« foran. Navnet stammer fra en lille flod (río på spansk) som hedder Oja, - Rio-Oja , som så er blevet til Rioja. Det udtales noget i retning af »Ri-å-ka«.

Logroño er samtidig også navnet på regionens hovedby. Den virker større end de 150.000 indbyggere, som den står noteret for. Gennem de sidste ti år har den vokset sig smuk og seværdig. Den gamle bydel er blevet renoveret, og ingen steder finder man så mange tapas-barer, som i de smalle gader i byens centrum.

Følger man Ebrofloden vestpå, kommer man ud på den meget smukke vinrute. Den fører gennem den lille by Laguardia, hvor tiden synes at være gået i stå, videre til San Vincente, hvor vinens skytshelgen er født og til Haro, den anden vigtige vinby med adresse for en række af de mest betydningsfulde bodegaer.

Vi betragter Rioja som en af verdens ældste vine, og det er også rigtigt, at der har været lavet vin lige så længe som man kan se tilbage i historien. Men den Rioja vi kender er først skabt i slutningen af 1800-tallet.

Ebrofloden skærer gennem regionen i nærmest vest-østgående retning og deler det højtliggende område mellem de to hovedbyer Haro og Logroño op i to store skråninger; den nordvend-te Alta og den sydvendte Alavesa. Fra Logroño og de næste knap 50 kilometer i østlig retning ligger det lave og mere flade område Baja. Både Alta og Alavesa er under indflydelse af det kølige og regnfulde atlanterhavsklima, mens Baja nyder godt af det varme middelhavsklima. Det er i dette smukke område, der er omkranset af bjerge på tre sider, at Riojavinen bliver til.

Pilgrimsruten til Santiago går gennem La Rioja. Omkring den er opstået en mængde kirker og klostre og andre kulturelle seværdigheder.


Kort & godt om Riojas køkken
Gastronomisk er der to ting som den besøgende hurtigt lærer at kende: De store, fede, hvide asparges og langtidsstegt babylam. Tilbehøret er ofte »Menestras«, der er en grønsagsgryderet. Der er fyldt peber, stærke, krydrede pølser og sort blodpølse samt mange bønneretter.

En anden typisk ret er »Chuletas de Ternera a la Riojana« (kalvekoteletter a la riojana) med peberfrugter og persille.

Desserterne bliver tilberedt med vin, som f.eks. »Melocotones con Vino« (ferskner i vin) eller »Sorbete de La Rioja« (La Rioja rødvinssorbet).



DOCa Rioja
Rioja var det første spanske vindistrikt der fik myndighedernes velsignelse med Denominación de Origen (DO). Man ønskede denne anerkendelse som en hjælp i det eksportarbejde, som man forsøgte at få gang i, men uden ret megen succes. Franske producenter købte Rioja på bulk, og det der blev solgt til England blev etiketteret »spansk Burgundy« og »spansk Claret«.Det ændrede sig først rigtigt, da englænderne i 1973 blev medlemmer af EU, og dermed forpligtede sig til at følge de regler for markedsføring som gjaldt i fællesskabet. Det var ved samme lejlighed, at Rioja for alvor blev introduceret i Danmark.

Den 9. april 1991 blev Rioja, som det første og hidtil eneste spanske vindistrikt, hævet fra DO til DOCa (Denominación de Origen Calificada). Det var en ny topkategori, der blev vedtaget i 1988.

Nogle mener, at Rioja-smagen har skiftet karakter fra det fede, bløde egetræsagtige til en lettere og mere frugtagtig vin. Det er sådan set en korrekt observation. Adskillige bodegaer føler, at det er den vej, den internationale smag bevæger sig, og den følger de så. Men adskillige andre holder fast i den gamle stil, hvis det er det man søger. Andre prøver at markere sig med vin fra enkelte vinmarker. Riojadistriktet er i stadig udvikling.

Rioja Crianza er ofte den, der smager mest af »Rioja«, fordi den har lagret på nye fade. Reserva og Gran Reserva har en mere dæmpet fadsmag, men til gengæld så meget mere vinøsitet. Umiddelbart vil det være naturligt at foretrække en Gran Reserva frem for en Reserva, men ofte er det et spørgsmål om stil og personlig smag.

Rød Rioja er ligesom Bordeauxvin blandet af fire forskellige druetyper, der hver især bidrager til den særlige karakter. Vigtigst er Tempranillo. Den er for Rioja, hvad Cabernet Sauvignon er for Bordeaux. Det er også den, der er mest af i Rioja; den fylder næsten halvdelen af arealet. Tempranillo’en yder sit fornemste, når det er køligt under høsten. Så har den en renhed og intensitet som de bedste Cabernet’er. Den har et lavt syreindhold og domineres af en venlig og frisk jordbærsmag, der gør den let genkendelig. I varme år får den en tæthed og en stærkt krydret næse og smag, der mildnes ved den rette fadlagring. Tempranillo virker endimensional og for tam, hvis den står alene. Derfor blandes den først og fremmest med Garnacha, som er den næstvigtigste drue. Garnacha’en har herredømmet i det varme Baja, hvor den giver voluminøs kraft og saft. Får den lov til at være alene i flasken, vil den let blive lidt grov og syltetøjsagtig, men sammen med Tempranillo’ens frugt og struktur skaber den en flot enhed.

Ligesom Bordeaux har sin Petit Verdot, der er så rå og syrerig, at man kun skal bruge en ganske lille, men særdeles vigtig del til blandingen, så har Rioja sin Mazuelo, der giver masser af garvesyre og karakter. Den fjerde Rioja-drue er desværre ved at forsvinde, fordi den er lidt vanskelig at have med at gøre. Graciano hedder den, og det er uden tvivl den drue, der gør at de gamle Rioja-vine stadig har liv og sjæl. Det er en drue, der giver vin med en usædvanlig kraftfuld og ren frugt. Den er mørk, nærmest sort, og bevarer sin friskhed i mange år.

Rundt omkring i Rioja ser man mere og mere Cabernet Sauvignon. Man har godkendt den til forsøg, men ikke til officielt at indgå i blandingerne. Marqués de Riscal har fra begyndelsen i 1870 haft Cabernet Sauvignon stående, og de må af historiske grunde benytte druen, der først og fremmest indgår i deres Gran Reserva.

Rioja laver stadig ganske meget Vino Joven og anden vin, som ikke får den traditionelle fad-lagring.

Rioja står også for nogle fine rosévine, som danskere synes at overse. De fremstilles på blå druer og er altid tørre og betydeligt mere smagfulde end de rosévine, folk drikker flest af.

De hvide Rioja’er domineres af Viura-druen. Den passer den internationale smag, som går efter sprøde, friske, tørre og lidt neutrale hvidvine. Tidligere var Malvasía rygraden i den hvide Rioja. Den gav vinen kød og en blød honningagtig karakter, og den udviklede sig fint på fad.Druerne høstes som nævnt i tre områder: Alta, Alevesa og Baja. I realiteten er de fleste Rioja’er blandet af vine fra alle tre områder, og bodegaernes adresse er således ikke nogen retningspil for vinens lokale oprindelse. Blandinger af vine fra de tre områder giver sammen med de fire druesorter bodegaerne mulighed for at vælge deres egen stil. Hvis man gerne vil have en vin med lidt rygrad, lidt stramhed og med gode udviklingsmuligheder, så lader man Tempranillo fra Alta dominere. Ønsker man mere blødhed og finesse, vil det være Alavesa og en god portion Garnacha. Når man skal bruge alkohol, farve og mængde, er det Baja og masser af Garnacha.
....

Tilbage til forsiden
,,,,,
Til til kortet over Spanien