VinAvisens gode råd om årgange

Rødvine fra nordlige Rhônedal
Vi taler her om de store rødvine fra Côte Rotie og Hermitage. Alt tidligere end 2000 skal drikkes nu - eller skulle være drukket.


2010
10
En virkelig god årgang med flotte rødvine med frugt og mineralitet. Gemmes.
.......
2009
10
En god årgang med dejlig og fyldige rødvine. Gemmes.
.......
2008
9
Ikke noget godt år med generelt dårligt og køligt vejr. De dygtige vinfolk lavde dog udmærkede vine. Drikkes eller gemmes.
.......
2007
9
Vejrmæssigt et vanskeligt år, men høsten blev reddet af en perfekt september, og vinene blev ligefremme, friske og aromatiske. Drikkes eller gemmes.
.......
2006
9
Omtales af nogle som en god, kommerciel og gennemsnitlig årgang, mens andre siger, at vinene er meget mere elegante end både 2005 og 2004. I alt fald bedre end 2007. Drikkes eller gemmes.
.......
2005
9
En årgang langt over gennemsnittet og bedre, end man troede i starten. Vinene har en god struktur og gemme-potentiale. Gemmes.
.......
2004
9
Vine af en meget varieret kvalitet. De bedste er friske og i god balance, andre kan være lidt "grønne". Smag først. Drikkes nu.
.......
2003
9
Dette var året med en voldsom hede og kun en halv høst, men mange steder lykkedes det at lave kraftige og fyldige sager. Vinene kan være alt fra eksotiske og modne til syrefattige. Drikkes nu.
.......
2002
8
En årgang med fortrinsvis lette og hurtigt udviklede vine. Det kan dog være svært at finde noget rigtig godt. Drikkes nu.
.......
2001
9
En god årgang med elegante rødvine. Drikkes nu.
.......
2000
9
Pæne vine med god struktur, men uden den dybde, man finder i topår. Drikkes nu.
.......

Rødvine fra sydlige Rhônedal
Vi taler om de bedste Châteauneuf-du-Papes og de få ligestillede vine. Alle ældre vine end 2000 skal drikkes nu - eller skulle være drukket.


2010
10
Et køligt forår gav en drastisk reduceret høst, men det lykkedes at lave nogle modne, næsten eksotiske rødvine i fin balance og med god struktur. Gemmes.
.......
2009
9
En god årgang med fyldig frugt, god syre og velpolerede tanniner. Gemmes.
.......
2008
9
Ikke noget godt år med generelt dårligt vejr. De dygtige vinfolk lavde dog udmærkede vine. Man bør holde sig til topnavnene. Drikkes eller gemmes.
.......
2007
9
En vellldige, modne rødvine. Nogle skulle dog nok have været drukket. Drikkes eller gemmes.
.......
2006
9
En årgang over gennemsnittet og bedre end det nordlige Rhône. Drikkes eller gemmes.
.......
2005
10
Et år med tørke - og en fin årgang med koncentrerede og harmoniske rødvine over gennemsnittet. Stort gemme-potentiale. Gemmes.
.......
2004
9
Et tørt år, men ikke så varmt som 2003. Høsten var lille, men der kom en klassisk årgang ud af den med elegante rødvine i fin balance. Drikkes eller gemmes.
.......
2003
9
Robuste, kraftige og solrige vine fra en sommer med en meget stærk varme. De bedste vine er helt i top og med tanniner, der skal have tid. Gemmes.
.......
2002
7
Regnen ødelagde høsten, så det blev en årgang med lette, hurtigt udviklede vine. Mange producenter nedklassificerede deres vine. Skulle være drukket.
.......
2001
9
En stor årgang med flotte, velstrukturede rødvine. Er først nu begyndt at åbne sig.
Drikkes eller gemmes.
.......
2000
9
Kraftige og fyldige rødvine med silkebløde tanniner. Drikkes.
.......
    Amarone
    Rødvinen fra Valpolicella

    Bordeaux
    Rødvine, hvidvine og Sauternes

    Bourgogne
    Røde og hvide Côte d’Or-vine

    Rhône
    Rødvine fra nordlige og sydlige Rhônedal

    Piemonte
    Rødvine fra Barolo og Barbaresco

    Toscana
    Brunello, Vino Nobile og Chianti samt Supertoscanere

    Spanien
    Rødvine fra Rioja, Navarra og andre topdistrikter

    Vintage Port
....
....