Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Anni Vestergaard


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Anni Vestergaard (f. 1976) har altid været en rigtig "vin-pige". I hendes pure ungdom, hvor jævnaldrende drak øl og drinks, drak hun vin.
    Hun er egentlig uddannet væksthusgartner og produktionsleder, men efter endt uddannelse tog hun til Californien for at arbejde i et par år. Turen gik blandt andet til Napa Valley og Sonoma County, hvor hun havde venner, der arbejdede inden for vinindustrien.
    Da Anni Vestergaard kom tilbage til Danmark, fik hun arbejde på et gartneri, men blev snart efter tilbudt job som produktionsleder i julepakkeriet hos TSVinnovation – en vin- og ølimportør, der også byggede vinkældre og forhandlede vinskabe.
    Da julen var ovre, forblev hun i firmaet som salgskonsulent og nåede at arbejde der i fem år, før hun i 2007 fik tilbud om at købe vin- og ølafdelingen.
    Hun sprang til, og firmaet blev delt i to, Vintagekeeping og TSVinovation. Den dag i dag driver Anni Vestergaard sidstnævnte vinfirma, hvor man på hylderne finder en række kvalitetsvine fra Frankrig og Italien, som hun har eneforhandlingen af, samt vine fra Rumænien, Sydafrika, Californien, Chile og Australien.
    Halvdelen af vinsalget er B2B i form af innovative firmagaver – i 2008 havde Anni Vestergaard således travlt med at kreere 4500 personale- og kundegaver. En fjerdedel af vinene videresælges til andre vinforretninger, og derudover er der en del kunder i Horeca-sektoren samt en lille kundeskare af private vinelskere.
    Når Anni Vestergaard ikke har travlt med kurve, vin, delikatesser og bånd, gasser hun op for sin Honda-motorcykel CBR 600 F, renoverer sit gamle hus eller plejer gartnertalentet i sin dejlige urtehave.
    Adresse: Vestergade 110, 8850 Bjerringbro, tlf.: 87 25 05 00, fax: 87 25 05 01, e-mail: mail@tsv.as, www.tsv.as.