Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Henning Borup Jensen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Henning Borup Jensen (f. 1960) er oprindelig uddannet som ekspedient hos Husqvarna Symaskiner. Det lå dog i kortene, at han skulle være bedemand ligesom sin oldefar, bedstefar og far. Det blev han så i 1980, og i 1989 overtog han den gamle familieejede bedemandsforretning.
    Selv samme år havde han meldt sig til et vinkursus på aftenskole, og det blev startskuddet til en glødende interesse for vinens verden.
    Interessen fik vokseværk, og i 1992 grundlagde han vinfirmaet Odense Vin Import sammen med tre gode venner. I begyndelsen foregik salget fra kælderen under begravelsesforretningen. Der var udelukkende tale om fransk vin, og kunderne omfattede stort set kun familie og venner. Men salget greb om sig, og i 2001 solgte Henning Borup Jensen Odense Begravelsesforretning for helt og holdent at hellige sig vinfirmaet – ene mand, idet han samtidig købte vennerne ud.
    Vinfirmaet flyttede i 2005 til større, bedre og lysere lokaler, hvor udvalget af argentinske, australske, chilenske, franske, italienske og østrigske vine siden er blevet udvidet. Og da vinmanden har en særlig forkærlighed for portvin, finder man også et meget stort udvalg af de søde dråber fra Taylor på hylderne.
    Portvins-glæden trives også i bedste velgående uden for arbejdstid, idet Henning Borup Jensen er med i bestyrelsen af Den Fynske Portvinsklub -
    www.vintageport.dk .
    Portvinen har skarp konkurrence fra kæresten Doris, samt datteren Heidi, svigersønnen Henrik og de to børnebørn Lucas og Magnus. Ind imellem bliver der også tid til badminton og til at ”tæve vennerne” i dart eller skak.

    Adresse:
    Odense Vin Import ApS, Bredbjergvej 40, 5230 Odense M, mobil: 40 37 18 96.
    e-mail:
    henning@odensevinimport.dk, www.odensevinimport.dk. (Opdateret 2010).