Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

John Krøigaard-Larsen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    John Krøigaard-Larsen (f. 1964) er Danmarks "Monsieur Bourgogne", og hans firma, Theis Vine, må betragtes som en af markedslederne, når det gælder vine fra de klassiske appellationer i Bourgogne.
    Uddannet i aluminiumsbranchen i Tyskland kom han sent ind i vinbranchen. Skiftet til vinens verden skete, da han flyttede fra København til Fyn og opdagede, at den berømte forretning "Vinkælderen" i Assens var til salg. Den købte han.
    I begyndelsen var det tanken, at det skulle være en hobbyvirksomhed, men John Krøigaard-Larsen blev grebet af vin og fandt hurtigt ud af, at det skulle være hans fremtidige levevej. Hermed var Theis Vine grundlagt - opkaldt efter familiens hund, Theis.
    I dag beskæftiger virksomheden 28 medarbejdere og arbejder i dag med vine fra overalt i verden. Bourgogne og Frankrig er dog stadig heart and soul hos Theis Vine. Theis Vine har således agenturer på en lang række eksklusive vinslotte overalt i verden.
    Firmaet arbejder fortrinsvis med gastronomi-restauranter, både i Danmark og på eksportmarkederne, men også erhvervsvirksomheder og privatpersoner har fundet vej til Theis Vine.
    I marts 2001 købte Theis Vine firmaet "La Maison de Provence" og sikrede sig dermed nogle af de væsentligste agenturer i Provence. Efterfølgende blev F. Wang Vine samt Chris Wine opkøbt af Theis Vine.
    Det vigtigste for mig, siger John Krøigaard-Larsen, - er, at vi konstant bibeholder vores position som dygtige udbydere af vin fra specielt Bourgogne. Og det skal ikke bare være de store navne, men også morgendagens talenter. For at sikre dette er det nødvendigt konstant at være tilstede dernede. Så henved to måneder om året er jeg i Bourgogne.
    John Krøigaard-Larsen er far til Mads, Niels og Jonathan. I den sparsomme fritid studeres vin og dyrkes F1 samt golf.
    Adresse: John Krøigaard-Larsen, Theis Vine, Charlottenlund Stationsplads 7, 2920 Charlottenlund, tlf.: 62 66 11 20, mob: 40119760, e-mail: john@theis-vine.dk, www.theis-vine.dk. (Opdateret 2022).