Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Martin Jørgensen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Martin Jørgensen (f. 1975) startede tidligt. Lige siden tolv års-alderen har vin været hans helt store interesse – i de første år naturligt nok mere læsning end smagning.
    Efter handelsskolen, hvor han skrev en stor opgave om champagne og markedsføringen heraf, blev han ansat som elev i Uhrskovs Vinhandel i Herning, og herfra gik turen via VinAgenten i Herning og Piaf Vinhandel i Silkeborg frem til importfirmaet Vinmonopolet, som han grundlagde sammen med Peter Rystok (ham vender vi senere tilbage til).
    I dag står Martin Jørgensen for at finde de små ”rigtige vinbønder”, der efterhånden er blevet Vinmonopolets speciale – de små producenter, hvor tingene håndlaves og gøres rigtigt. – For os gælder det om at finde den bedst mulige vin til prisen uden at kigge på etiketten, siger han.
    Herudover har Vinmonopolet sin egen serie af enkeltfads-whisky'er samt belgisk og fransk øl.
    I dag leverer Vinmonopolet vin til 40-50 vinhandlere landet over samt til restauranter. Derimod handles der ikke med erhvervskunder eller private.
    Martin Jørgensen har gennem de sidste otte år holdt mange aftenskolekurser om vin, og når tiden ikke går med vin – hvilket det meste af fritiden også gør – bliver der tid til hus og have sammen med kæresten Trine og husets firebenede Freja.
    Adresse: Vinmonpolet, Lillehøjvej 18, 8600 Silkeborg, tlf.: 87 20 08 88, fax: 86 80 46 68, e-mail: info@vinmonopolet.dk.