Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Michael Jepsen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Michael Jepsen (f. 1963) er uddannet inden for salg og marketing. Men han har også en uddannelse som skolelærer i bagagen. Og han har brug for begge dele i sin travle hverdag.
    Sideløbende med sit faste job som skolelærer begyndte han i 1999 at sælge vin gennem eget firma, Vinimport Salg og Marketing.
    I begyndelsen videresolgte han en anden vinimportørs flasker, men interessen for vinens verden voksede, og snart var det egen import, der fyldte salgslokalerne.
    I første omgang drejede det sig frem for alt om spanske vine. Michael Jepsen blev via rejser i Spanien betaget af spaniernes livsnerve og frodighed – noget, som han synes afspejles i vinene.
    Det varede dog ikke længe, før sortimentet blev udvidet med vine fra Italien og Østrig. I dag har han cirka 110 forskellige vine på lager i sit firma.
    Michael Jepsens sparsomme fritid går med at være familiefar og hygge sig med hustruen Birgitte Lytken og deres to sønner.
    Adresse: Michael Jepsen Vinimport, Trollesmindevænget 8, 3400 Hillerød, tlf./fax: 48 26 44 21, e-mail: trolles@post.tele.dk.