Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Morten Schnefeld
.
VinAvisens Blå Bog
...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.
Morten Schnefeld havde længe næret en stor interesse for vin, og målet med forretningen var at hygge sig lidt med vinen på en ny og anderledes måde samt at pleje et spirende "købmands-gen". Han hygger sig stadig, men løber noget stærkere end først beregnet. Konkurrencen er hård, og det niveau, som han har lagt for vinene, er højt. Det er ikke her, man finder allemandsvinen til sommerens grillfest. Til gengæld er der masser af kultvine og lækre dråber til kræsne ganer. En del af vinen kommer fra diverse vinimportører, men Morten Schnefelds egen import fylder stadigt mere på hylderne. Vinene stammer fra alle de kendte nye og gamle vinlande, men hans hjerte banker særligt for Rhône-vine og tyske vine, fremstillet på Riesling-druen. Salget går til såvel privatkunder som til en stadig større kreds af restauranter og virksomheder. Mortens bror, Peter, der til daglig er køkkenchef, bistår i firmaet. Hvis man skal have lidt lækkert til kaffen, kan Morten Schnefeld også byde på dessertchokolader, kreeret af den søde tands mester, Morten Heiberg. Fritiden går med vin og gastronomi, kæresten Helle og at være far for datteren, Emma-Sofie. Adresse: Vigneron Wine Company, Vissebakkegård 2D, 9210 Aalborg SØ, tlf.: 98 33 33 75, e-mail: mail@vigneron.dk, www.vigneron.dk. |