Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Ole Sørensen
.
VinAvisens Blå Bog
...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.
Efter elleve år som lærer blev han i 1986 ansat i IT-virksomheden Datacentralen, nu CSC-Danmark, der har en velfungerende vinklub. Her blev han efter et par år som menigt medlem valgt ind i bestyrelsen, og siden 1990 har han været formand. Dette medførte arrangering af utallige vinsmagninger, indkøb af tusindvis af vine samt masser af vin-besøg i det sydlige Europa. Og ikke mindst medførte det, at Ole Sørensen grundlagde sit eget vinfirma, Emilie Vin. Forretnings-ideen bag firmaet er at sælge vin af høj kvalitet fra mindre vinhuse, som helst skal benytte sig af økologiske eller biodynamiske metoder i produktionen. I begyndelsen lå hovedvægten på vine fra franske vinhuse, der er langt fremme på netop dette område. Men nu er også Italien, Tyskland, Østrig, Spanien, Portugal og USA repræsenteret i sortimentet. Ole Sørensen er gift med Elise, der hjælper til i det daglige og ved diverse vinudstillinger. Sammen med andre vinimportører i nærområdet har ægteparret introduceret ”Fredensborg Vinfestival”, en lokal vinmesse, som nu er blevet en fast årlig tradition. Ole og Elise Sørensen har tre voksne sønner – som holder meget af vin og hjælper til med at teste nye vine – samt et barnebarn, der hedder Mie. Adresse: Emilie Vin, Kovangen 610, 3480 Fredensborg. Lagersalg: Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg, tlf./fax: 48 48 41 41, e-mail: olesoe@mail.dk, www.emilievin.dk. (Opdateret 2011). |