Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Peter Pulawski


.

VinAvisens Blå Bog
å knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Peter Pulawski (f. 1963) er dansker, svensker og polak. Han er født i Norrtälje i Sverige med en svensk mor og en polsk far, opvokset i Danmark og siden 1976 dansk statsborger.
    Efter studentereksamen på Niels Steensens Gymnasium studerede han ved Lunds Universitet og tjente blandt andet sine penge som fredagshjælp i Systembolaget i Malmö, hvor han for første gang professionelt oplevede vinens verden.
    Tilbage i København i 1986 fik han jobs i forskellige vinhandeler – og blev for alvor vinmand.
    I 1989 fik Polen demokratiet og den liberale økonomi tilbage, og sammen med sine to yngre brødre dannede Peter Pulawski et firma, der eksporterede forskellige varer til Polen. Det var computerudstyr, men også kaffe, vaskepulver, ris – og mest komaver (kalun) til den yderst delikate polske oksemavesuppe, Flaki.
    Men han ville også vende tilbage til vinbranchen, og i 2001 solgte han sin første flaske vin fra sin egen butik i Warszawa, hvor han var administrerende direktør, lagermand, sælger og bybud. I dag er den lille butik vokset til 20 butikker rundt om i Polen. Tolv af dem er hans egne, en er en agentur-butik, og så er der syv franchising-butikker. Derudover har han også et større online-salg. I alt ligger salget på 350.000 flasker om og 15 millioner kr. årligt. Virksomhedens navn er Dobre Wina, hvilket helt enkelt betyder ”gode vine”.
    I 1991 blev Peter Pulawski gift med sin polske Nina, og sammen har de to drenge, Christian og Julian, som han taler dansk med. Når Danmark og Polen spiller fodbold, holder han med Danmark. Ellers holder han med Polen – også når Polen spiller mod Sverige.
    Adresse: Dobra Wina, Ul. Wyczolki 46, PL-2820 Warszawa, Polen, tlf.: 00 48 509 49 97 70, e-mail: peter@dobrewina.pl, www.dobrewina.pl. (opdateret 2015).