Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
René Vinding
Efter endt uddannelse gik René Vinding målrettet efter et job i restaurationsbranchen, hvilket blandt andet førte til, at han i en årrække har stået for driften af restaurant Mefisto i Latinerkvarteret i Århus. Det var i denne restaurant, hvor god mad og vin går op i en højere enhed, at hans interesse og viden inden for vin blev opbygget, og i 2003 besluttede han sammen med kammeraten Martin Tønnesen at slå dørene op for vinfirmaet VinDanmark. Missionen har fra firmaets første dag været at importere kvalitets-vine, som kunderne har råd til at drikke til hverdag. René Vindings arbejdsområde har altid haft vægt i det kreative. Derfor består hans arbejde i VinDanmark hovedsageligt af at finde nye og anderledes salgskanaler. I de senere år har firmaet arbejdet tæt sammen med nogle af verdens bedste vinproducenter om at skabe unikke vine til det danske marked - herunder vinene Ungrera med sardiske Argiolas og Alma Vieja med spanske San Alejandro. Dette samarbejde, hvor man kan rådgive vingården om danskernes købeadfærd og skabe en vin, der passer perfekt hertil, er en fantastisk oplevelse og har ifølge René Vinding løftet firmaet til et nyt stadie. I dag har VinDanmark lager, butik og vinbar på havnen i det nye Århus Ø. Vinsortimentet er stadig baseret på mindre kendte områder og vingårde. Derfor er det altid muligt at smage vinen inden køb, så man går hjem med den helt rigtige vin til aftensmaden. Adresse: VinDanmark, Kystpromenaden 2, 8000 Århus Ø., tlf.: 28 56 24 47, email: rene@vindanmark.com, www.vindanmark.com. (Opdateret 2014). |