Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Rubin Dyreborg Nielsen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Rubin Dyreborg Nielsen (f. 1948) har i mange år arbejdet på ledelsesniveau inden for salg og marketing hos diverse teleselskaber. Sideløbende har han plejet sin store interesse for vin, som er blevet næret gennem utallige ferier i vindistrikter rundt omkring i Europa.
    I december 2001 mundede interessen ud i vinimportfirmaet Ranimex, som han i de første par år kørte på fritidsbasis. Vinene blev opbevaret dels hjemme i parcelhuset, dels i kælderrum hos venner og bekendte.
    I 2003 tog Rubin Dyreborg Nielsen så springet og sagde farvel til trygheden som lønmodtager til fordel for fuldtidsjobbet som vinimportør. Nu skulle der for alvor gang i forretningen og vin på hylderne. I første omgang gjaldt det de stort set ukendte vine fra Luxembourg – i dag dækker sortimentet alverdens vinlande.
    Så vidt det overhovedet er muligt, rejser Rubin Dyreborg Nielsen selv rundt for at finde producenterne og vinene. Med sig har han sin hustru, Ann, som også er ved hans side, når det gælder den daglige drift af Ranimex. Og det er absolut nødvendigt at være to om forretningen, hvis kundegrundlag, der frem for alt består af restauranter og virksomheder, er i stadig vækst.
    Af samme årsag blev parcelhuset byttet ud med en herskabsvilla på 340 m2 samt 60 m2 ekstra lager. Det blev imidlertid for småt og i dag har firmaet kontorer på adressen og lagerlokaler i industrikvarteret. Yngste søn af tre er i dag ansat i firmaet.
    Den sparsomme fritid bruger Rubin Dyreborg Nielsen på familien og villaen samt på logearbejde i Odd Fellow Ordenen og bestyrelsesarbejde i Rotary. Adresse: Ranimex Vine, Aabenraavej 20, 6100 Haderslev, tlf.: 74 53 14 41 / 61 35 68 24 / 28 73 74 53 e-mail: ranimex@ranimex.dk, www.ranimex.dk. (Opdateret 2012).