Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Søren Wichers


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Søren Wichers (1955-2011) er født ind i vinbranchen, idet hans far og hans morfar drev hver deres vinhandel.
    Det var oplagt, at Søren Wichers skulle følge i deres fodspor, så efter endt handelseksamen kom han i lære hos E.S. Johansens Vinhandel i Odense. Da elevtiden var ovre, kaldte værnepligten – fritiden i militæret blev brugt til at læse til merkonom i markedsføring og deltage i diverse vinarrangementer, blandt andet i den dengang nyetablerede Hans Just Vinskole, hvor Flemming Hvelplund stod for den vinøse lærdom.
    Efter et halvt år som vinmand i BS Marked i Holte og et år som konsulent i Vinstokken følte Søren Wichers, at vingerne kunne bære, og i 1980 slog han dørene op for Skjold Burne Vinhandel i Slagelse. To andre afdelinger af den store vinhandlerkæde i henholdsvis Skælskør og Korsør fulgte i kølvandet.
    I 1996 tiltrådte han så jobbet som kædechef i Skjold Burne, hvor han fik ansvaret for blandt andet vinsortiment, kampagneplanlægning og udvikling af vinkædens koncept.
    Fritiden bød på rejser til alverdens vinlande sammen med hustruen Lis. Derudover blev der også tid til at dyrke såvel golf som medlemskabet af Rotary.
    Adresse: Skjold Burne, Ringager 6, 2605 Glostrup, tlf.: 43 45 14 22, e-mail: sowi@skjold-burne.dk, www.skjold-burne.dk.