Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

F

F

Fad, tønde af træ - men i vinkredse siger man altid fad. Mange kvalitets-vine lagrer i kortere eller længere tid på fade og optager garvesyre og smagsstoffer fra træet. Det er i øvrigt noget af en videnskab at vælge det rigtige træ - ofte bruges egetræ fra skovene i Auvergne og Limousin i Midtfrankrig, men træet kan tillige komme fra blandt andet Jugoslavien og USA. Det er også en videnskab at hugge træet til, så stavenes form følger træets årer, og så kun få årer skæres over - det er nemlig ikke meningen, at vinen skal kunne trække alt for meget egesaft ud af fadet. Træsmagen skal være et fint krydderi og ikke dominere. Nogle steder “snyder” man ved at lægge stave eller spåner af egetræ ned i vinen i ståltanken - eller man tilføjer simpelt hen egeessens. Det er ulovligt at bruge essens, mens det mange steder er lovligt at bruge stave og spåner.
Når man i dag skal stable fade oven på hinanden bruger man en gaffeltruck eller lignende. I gamle dage gjorde man som på billedet herunder: Man lægger to planker op til niveauet og et par reb omkring tønden - og haler løs. Det gamle billede er fra Sherry-bodegaen Sanchez Romate, der fremstiller sherry-brandyen Cardenal Mendoza.
.....

.....
Falerno, italiensk vin fra egnen mellem Rom og Napoli; i antikken meget berømt.

Faugères, rødvins-appellation i Languedoc i Sydfrankrig.

Federweisse (ty), sød, endnu ikke helt udgæret druesaft, som skænkes under vinhøsten. Sit navn har den mælkehvide drik måske fået, fordi man i gamle dage gav den en let filtrering gennem fjer (Feder). Eller fordi bundfaldet ligner en hvid fjederham. Drikken kaldes også Neuer, Rauscher eller Sauser. I Østrig kalder man den Sturm. Man skal nu passe lidt på med at drikke den. Man kan få noget så ondt i maven af den - hvis man ikke ligefrem får et allergisk anfald!

Fehér (ungarsk), hvid.

Fendant, navnet, som schweizerne bruger om druesorten Chasselas.

Fenoler eller polyfenoler er kemiske forbindelser, der blandt andet optræder som farvestoffer og garvesyrer i vin.

Fiasco (it), flaske, især den traditionelle flaske til Chianti-vin med bast om maven. Ordet fiasko (nederlag) stammer efter sigende fra italienske glaspustere. Lavede de en flaske med mislykket bund, der kun var værd at skjule i bast, havde de ikke haft succes, men - fiasko.

Finesse (fr), finhed, klasse, race - i en vin ud over det almindelige.

Fino (sp), meget tør, lys sherry eller montilla-vin.

Fitou, rødvins-appellation i Languedoc i Frankrigs sydøstlige hjørne.

Fixin, appellation i Côte de Nuits i Bourgogne.

Flaske-former finder der mange af, og nogle gange kan man gætte sig til vinens oprindelse eller type efter flaskens form. I Frankrig er der i princippet fire typer: Bordeaux-flasken med skuldre, Bourgogne-flasken med skrå skuldre (som en munk), den lange Alsace-flaske (flûte'n) og den tykke, tunge Champagne-flaske. Tilsvarende flasker bruges i mange andre lande, og ofte vælger man flaske-formen efter vinens (franske) stil. Mere specielle er den lille, runde og flade Bocksbeutel fra Franken i Tyskland og fiasco'en fra Chianti (se disse). Men der laves også de mest vanvittige flasker i form af galende haner, pistoler og elektriske pærer ...

Flaske-størrelser er af EU fastlagt til følgende rumfang: 300 cl, 150 cl, 75 cl (den normale helflaske), 37,5 el og 18,7 cl, og samme størrelser er standard i de fleste andre lande. Herudover findes der specielle størrelser, fx den ungarske to-kaj-flaske på 50 cl. I de små kvartflasker (18,7 cl) holder vinen sig dårligt og skal helst drikkes inden tre-fire måneder, hvilket ikke altid er muligt med de mange små flasker, der farer rundt i verden med diverse flyselskaber. En række store champagneflasker, der måske oprindelig blev fremstillet til det russiske hof, fik i 1800-tallet navne efter bibelske fyrster - intet mindre kunne gøre det:
* Jeroboam er en flaske til 3 liter vin, dvs. 4 normale flasker. Det er den største flaskestørrelse, hvori champagnen gærer. Alle endnu større flasker er bare beholdere, som man tømmer mindre flasker over i. Bruges Jeroboam-flasken til bordeaux-vin, rummer den 5 liter svarende til 6 2/3 flasker. Flasken er opkaldt efter en bibelsk konge.
* Réoboam er en stor flaske til 4,5 liter vin, dvs. 6 normale flasker, især til champagne. Den er opkaldt efter en søn til den bibelske kong Salomon.
* Impériale er en stor flaske til 6 liter rødvin, dvs. 8 normale flasker. I champagne-udgaven kaldes den Methusalem.
* Methusalem, en stor champagneflaske til 6 liter vin, opkaldt efter Noas bedstefar, der ifølge Biblen blev 969 år gammel og dermed havde god tid til at grundlægge en stor familie.
* Salmanazar er en stor flaske til 9 liter vin, dvs. 12 normale flasker, især til champagne. Den er opkaldt efter en assyrisk konge, der optræder i Biblen.
* Balthazar er en stor flaske til 12 liter vin, dvs. 16 normale flasker, især til champagne - men den nu ses sjældent. Den er enten opkaldt efter en babylonisk konge i Det gamle Testamente eller måske efter en af de hellige tre konger.
* Nebuchadnezzar er normalt den største flaske. Den rummer 15 liter vin, dvs. 20 normale flasker, og bruges til champagne. Flasken er opkaldt efter den største af de babyloniske konger.
* Melchior er dog endnu større. Den er på 18 liter og opkaldt efter en af de hellige tre konger.
* Caspar er en flaske på 27 liter. Det er overordentlig sjældent, man ser den.
.....................
Vinen Réserve des Propriétaires fra det danskejede Château de Haux tappes i flere flaskestørrelser. Forrest ses dobbeltmagnum, magnum, normal- og halvflaske.
.
Fleurie, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Flintsmag tillægger man visse vine - blandt andet Pouilly-vinen fra Loire. Vinen smager dog ikke, som når man slikker på en flintesten. Snarere dufter den, som når man i gamle dage brugte sit fyrtøj og lod stålet slå gnister af flinten.

Flûte (fr), fløjte; bruges om den høje, “fløjte-formede” flaske, man blandt andet anvender i Alsace og ved Rhinen - samt om det høje, spidse champagne-glas.

Frais (fr), kølig - om vinens serverings-temperatur. Servir très frais = servér vinen godt afkølet.

Franken, et af Tysklands tretten Anbaugebiete med hvidvine, der som regel tappes på Bocksbeutel-flasker (s.d.). Hoveddruen er Müller--Thur-gau.

Franske paradoks - det faktum, at franskmænd indtager en masse fede spiser og alligevel ikke får de sygdomme, der forbindes med denne diæt. Allerede i 1890 bemærkede en irsk læge dette paradoksale faktum, og siden har talrige undersøgelser vist, at det er rødvinens indhold af blandt andet polyfenoler, der har denne gavnlige indflydelse på helbredet. Den 17. november 1991 blev det franske paradoks præsenteret i det amerikanske program “Sixty Minutes”. En stor WHO-undersøgelse viste risikofaktorer og forekomsten af hjertesygdom hos 38 befolkningsgrupper fra 21 lande - og ét land skilte sig ud: Frankrig. Der drak man nemlig konsekvent rødvin til maden. Programmet udløste en sand rødvins-mani hos de mange millioner amerikanere, der havde fået serveret sandheden om det franske paradoks. Polyfenolerne virker som antioksidanter, dvs. at de er med til at neutralisere de stoffer i kroppen, der kaldes frie radikaler. Og en særlig familie af polyfenoler, resveratrolerne, kan ligefrem give blodsystemet nyt liv, ligesom de måske virker imod kræft.

Frascati, italiensk hvidvinsområde uden for Rom.

Friuli, den nordøstligste vinregion i Italien. Kaldes også ofte Friuli-Venezia Giulia.

Frizzante (it), let mousserende.

Froid (fr), kold.

Fronsac, appellation i Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Frontignan, by og område i Frankrigs Languedoc med søde vins doux naturels (s.d.).

Fumé Blanc, amerikansk udtryk for druesorten Sauvignon Blanc, opfundet af Robert Mondavi i begyndelsen af 1970'erne.

Furmint, druesort, der er mest dyrket i Tokaji i Ungarn.

Futures, engelsk udtryk om investering i vin, før den er aftappet.