Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

I

I

Icewine, svarer til det tyske Eiswein (s.d.). Også i Canada skal druerne høstes ved minus 8 grader eller koldere og presses, mens de stadig er frosne. Det er forbudt kunstigt at nedfryse druer eller most, og restsødme og alkohol i vinen må kun stamme fra druernes naturlige sukker.

IGT (it), forkortelse for Indicazione Geografica Tipica, dvs. “angivelse af typisk geografisk (oprindelse)” . Landvin. Svarer nogenlunde til de franske vins de pays eller de tyske Landweine.

Ile de Beauté (fr), “den skønne ø” - navnet på Korsika i forbindelse med vin de pays.

Imbottigliato dal produttore all'origine (it), tappet af producenten.

Impériale (fr), en stor flaske til 6 liter rødvin (8 normale flasker). I champagne-udgaven kaldes den Methusalem (s.d.).

INAO, forkortelse for Institut National des Appellations d’Origine. Denne organisation står for det franske system med appellations contrôlées, både når det gælder vin, oste og flere andre fødevarer.

Infiascato alla fattoria (it), tappet af vingården.

Invecchiato (it), lagret.

Irancy, fransk appellation i nærheden af Chablis.

Irouléguy, appellation i Frankrigs Basker-land.

Iskriashto (bulgarsk), mousserende.

Isvin, se under icewein og Eiswein.