Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

M

M

Macabeo, Den mest plantede grønne druesort i Nordspanien. Dens franske navn er Maccabéo.

Macération carbonique (fr), kulsur udblødning - navnet på en gæringsteknik, der traditionelt benyttes i Beaujolais, og som efterhånden er indført i mange andre distrikter og lande. De hele druer lægges i en lukket tank, der fyldes op med kuldioxid (kultveilte, kulsyre), og da der ikke er nogen ilt, kan gæringen ikke gå i gang. I stedet sker der en gæring inde i den enkelte drue - ind til 2% alkohol hvorved en væsentlig del af druernes aroma bevares. Efter en uge tilføres der ilt, og druerne gærer videre på vanlig vis.

Mâcon, appellation i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Også Mâcon Village og Mâcon Supérieur.

Madeira, portugisisk hedvin fra øen af samme navn. Findes i fire typer, der tager navn efter druesorterne. Fra tør til sød er det Sercial, Verdelho, Boal (eller Bual) og Malmsey (Malvasia).

Maderisering kalder man det, når en vin - især hvid og rosé - er ved at være lidt for gammel. Den er iltet, har fået en brunlig farve og lugter lidt i retning af madeira. Det er ikke nogen ros, når man siger, at en vin er ”godt på vej til Madeira” ...

Madiran, rødvins-appellation syd for Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Madrid, Vinos de, distrikt uden om Spaniens hovedstad.

Maduro (po), moden, lagret.

Magnum, en stor flaske til 1,5 liter vin (to normale flasker). Oprindelig fik den vist sit navn, fordi store rødvine udvikler sig og modnes langsommere og bedre på en stor flaske - de bliver magnum bonum (latin: mægtig gode).

Maison (fr), hus, firma, forretning, vinhus.

Maître-de Chai (fr), kældermester.

Makroklimaet er det generelle klima for et større område - og her regner vi afstande på mellem 10 og 100 km. Se også mesoklima og mikroklima.

Malbec, druesort, der engang blev meget brugt i Bordeaux, men som i dag er blevet en slags “nationaldrue” for Argentina, hvor den vokser på 10.000 hektar vinmarker.

Malmsey, mørk og sød madeira-type. Navnet er en forvanskning af druenavnet Malvasia.

Malolaktisk gæring. Når vinen er gæret færdig, er det meste af sukkeret omsat til alkohol. Det sørger gærcellerne for. Men derefter følger endnu en gæring, nemlig den gæring, man kalder malolaktisk - ordet er sammensat af malum, der betyder æble på latin, og lac, der betyder mælk. Og dette navn forklarer ganske godt, hvad der foregår: Den malolaktiske gæring sker ved hjælp af mælkesyre-bakterier, der findes naturligt i de fleste vinerier, eller som tilsættes vinen. Herved omdannes stærke og spidse æblesyre til den blidere mælkesyre - fra malum til lac. Den malolaktiske gæring finder altid sted efter den egentlige gæring og kaldes derfor også for andengæringen. Især ved fremstillingen af hvidvin i varmere regioner søger man som regel at undgå denne gæring, så vinen bevarer sin friske, syrlige smag. Derimod vælger man at gennemføre den malolaktiske gæring, hvis vinens æblesyre er for fremtrædende - hvilket især kan være tilfældet i hvidvine fra nordlige himmelstrøg. Hvis en færdig vin på flaske begynder at boble, skydes det ofte, at den malolaktiske gæring er gået i gang på grund af varme og efterladte mælkesyrebakterier.

Mancha, La, stort, spansk vindistrikt sydøst for Madrid. Den største vinregion i Europa.

Manzanilla (sp), lys, meget tør sherry-type - som fino. Den produceres i byen Sanlúcar de Barrameda.

Marc (fr), druekvaset, der bliver tilbage efter presningen. Man kan destillere brændevin på det, og denne kaldes også marc (udtales mar). I Italien kaldes produktet grappa og i Tyskland Trester.

Marche, italiensk vinregion, der strækker sig fra Toscana og Umbrien og ud til Adriaterhavet.

Maremma, egnen mellem Toscana og Umbrien og ud til Det thyrenske Hav.

Margaux, kommune-appellation i Médoc i Frankrigs Bordeaux-region - med fornemme rødvine.

Marque (fr), varemærke. Marque déposé = indregistreret varemærke. Vin de marque = mærkevare-vin, der sælges under et velklingende navn og ikke kunder navnet på et distrikt eller en vingård. En sådan vin kan være hvad som helst.

Marqués (sp), den adelige grevetitel markis. Flere markiser har lagt navn til spanske rioja'er: Marqués de Murrieta, Marqués de Riscal osv. Og andre markiser sælger i dag deres fine titel til vinhusene ...

Marsala, by på Sicilien - og navnet på hedvinen, der kommer fra markerne omkring byen.

Marsannay, den nordligste appellation i Côte de Nuits i det franske Bourgogne.

Marsanne, grøn druesort, der anvendes til visse hvidvine i den nordlige Rhône-dal i Frankrig.

Mas, provencalsk ord for bondegård og vindomæne.

Mavrodaphne, græsk druesort, der bruges til en portvinslignende dessertvin. Ordet betyder egentlig “sort laurbær”.

Mavrud, druesort, der mest bruges til bulgarske rødvine.

Médoc, rødvins-appellation i Frankrigs Bordeaux-distrikt. I området ligger en række kommuner med selvstændig appellation: Listrac, Margaux, Moulis, Pauillac, Saint-Estèphe og Saint-Julien.

Mendocino, amt i Californien med blandt andet appellationerne Mendocino, Anderson Valley, McDowell Valley og Potter Valley.

Mendoza, argentinsk appellation.

Mercurey, appellation i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Meritage, amerikansk udtryk for rødvine, fremstillet i Bordeaux-stil. I USA er der en lov, som siger, at der kun må stå fx Cabernet Sauvignon på en vinetiket, hvis der er mindst 75 procent af denne drue i flasken. For cirka tyve år siden var der en del vinbønder, som følte sig hæmmet af denne i øvrigt fornuftige lov. De ville gerne gøre deres Cabernet-vine mere interessante ved at tilføje mere Merlot, Cabernet Franc og andre druer. Men så måtte de altså ikke kalde vinen for Cabernet Sauvignon, og de havde heller ikke lyst til at skrive "Red Table Wine". Vinbønderne skabte en organisation, de kaldte "Wine Looking for a Name'', og navnet, de blev enige om, var Meritage (af meriter = gøre sig fortjent). Navnet skulle stå for blandet Cabernet Sauvignon, men naturligvis var der straks wineries - hvoraf nogle slet ikke var medlemmer af Meritage Association - der lavede alle mulige andre vine under navnet Meritage, uden at foreningen tog sig sammen til at beskytte navnet. Og nogle af producenterne af de mest berømte Meritage-vine, fx Opus One, ville slet ikke være med i foreningen. The Meritage Association har adressen www.meritagewine.org.

Merlot, en saftig, blød og venlig druesort, der blandes i Bordeaux's vine for at gøre dem mildere og mere imødekommende. I flere andre lande laves bordvine udelukkende af Merlot.

Mesa (po og sp), bord - vin(h)o de mesa = bordvin.

Mesoklimaet er klimaet netop på denne mark og denne skråning - og her regner vi afstande på mellem 10 og 100 meter. Se også makroklima og mikroklima.

Méthode champenoise (fr), fremstillet efter den originale champagne-metode. Må kun benyttes om mousserende vine fra Frankrigs Champagne-distrikt.

Methusalem, en stor flaske til 6 liter vin (8 normale flasker); bruges til champagne. Flasken er opkaldt efter Noas bedstefar, der ifølge Biblen blev 969 år gammel og dermed havde god tid til at grundlægge en stor familie.

Metodo classico (it), svarer til den franske méthode champenoise (s.d.).

Meursault, hvidvins-appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Midi (fr), midt på dagen, når solen står i syd - men også navnet på sydlige lande og folk, specielt Sydfrankrig. En vin fra le Midi kan være en mere jævn vin fra de store, sydfranske distrikter Roussillon og Languedoc, men det kan også efterhånden være en vin af bemærkelsesværdig kvalitet. Midi er ikke mere et skældsord. Morsomt nok kalder italienerne også Syditalien for "midt på dagen": Mezzogiorno.

Mikroklimaet er helt nede imellem vinplanterne - mellem bladene, klaserne og druerne - og det påvirkes af opbinding, bekskæring, jordbundskontrol og -dække. Her måler vi altså i millimeter og op til højst et par meter. Se også makroklima og mesoklima.

Millésime (fr), årgang.

Minervois, appellation i Languedoc i Frankrigs sydøstlige hjørne.

Minho, provins i det nordlige Portugal. Herfra kommer den lette, let perlende vin Vinho Verde.

Minösegi bor (ungarsk), kvalitets-vin.

Mis en bouteille au château (fr), tappet på flaske i slottet. Det var baron Philippe de Rothschild, der i 1924 fandt på at skrive denne sætning på etiketten - for at fortælle alverden, at han ikke bare solgte sin Mouton-Rothschild i fade til købmændene i Bordeaux, men selv påtog sig ansvaret også for tapningen. Ti år senere begyndte han at signere etiketterne og skrive, hvor mange flasker der blev tappet af årgangen.

Mittelrhein, tysk Anbaugebiet, fortrinsvis med Riesling-vine.

Moelleux (fr), egentlig marvfuld, men bruges også om blød og halvsød hvidvin, fx fra Loire-dalen.

Molise, vinregion i det sydøstlige Italien.

Monbazillac, appellation med søde hvidvine Øst for Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Monopol, en markeds-situation, hvor et enkelt firma eller en sammenslutning af firmaer er eneherskende og dermed kan bestemme priserne. Men i vin-sammenhæng tænker man som regel på det statslige monopol i lande som Finland, Norge og Sverige, hvor man kun kan købe vin og spiritus i bestemte butikker.

Monopole, et ord, der i Bourgogne bruges om en vinmark, der kun har én ejer.

Montagne Saint-Émilion, rødvins-appellation i Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Montagny, hvidvins-appellation i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Montalcino, by i Toscana berømt for rødvinen Brunello di Montalcino.

Montepulciano, Vino Nobile di, italiensk rødvin i Chianti-stil fra Montepulciano i Toscana. Navnet lyder meget “nobelt", men det går nu ikke på vinen. Navnet kommer sandsynligvis af, at adelen - i nobili - holdt af denne vin i gamle dage. Montepulciano er også navnet på en blå druesort.

Monterey, vinregion syd for San Francisco i Californien. Omfatter distrikterne Monterey, Arroyo Seco, Carmel Valley og Chalone.

Monthélie, rødvins-appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Montilla-Moriles, sydspansk appellation, der producerer sherry-lignende apéritif-vine.

Montlouis, appellation i Frank-rigs Loire-dal - med hvide, mousserende og søde vine.

Montrachet, fornem hvidvins-appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Montravel, hvidvins-appellation i Bergerac øst for Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Morey Saint-Denis, rødvins-appellation i Côte de Nuits i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Morgon, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Moscato, italiensk navn for Muscat-druen (s.d.). Moscato d'Asti er en spumante med 4 atmosfæres tryk i flasken - i modsætning til en Asti Spumante, der har 5 atm.

Mosel, tysk Anbaugebiet - hvis officielle navn dog medtager endnu et par floder: Mosel-Saar-Ruwer. På de smukke skråninger langs floderne vokser mest Riesling, men også en del Mülller-Thurgau.

Most, ugæret druesaft, evt. stadig med druerne i.

Mostvægt, se Klosterneuburg og Oechsle.

Moulin-à-Vent, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Moulis, rødvins-appellation i Médoc i Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Mourvèdre, blå druesort.

Mousserende, med perler af kulsyre. På fransk mousseux.

Muffa nobile (it), den ædle råddenskab, se Botrytis Cinerea.

Mundskænk, hofmand, der ved konge- og fyrstehoffer var ansvarlig for drikkevarerne.

Muscadet, appellation i Frankrigs Loire-dal - og navnet på den drue, der bruges til distriktets hvidvine, hvoraf de bedste kommer fra den centrale appellation, Muscadet de Sèvre-et-Maine, og laves sur lie (s.d.).

Muscat, hvidvins-drue, der blandt andet bruges til den italienske mousserende vin Asti Spumante samt til de søde dessertvine fra Sydfrankrig - Muscat de Beaumes-de-Venise, Muscat de Frontignan, Muscat de Rivesaltes m.fl. Men også - i Alsace og Tyskland - til tørre vine. Bouqueten minder om moskus - et duftsekret, der stammer fra en indisk hjorteart, og som bruges ved fremstillingen af parfume. Og smagen - ja, den er som at få en håndfuld friske spisedruer i munden.

Muselet, det franske navn på ståltråden, der fastholder proppen på en champagneflaske. Navnet er afledt af verbet museler, som betyder "at give mundkurv på". En mundkurv hedder muselière på fransk, så måske skulle vi simpelt hen indføre ordet champagne-mundkurv på dansk.

Mülller-Thurgau, tysk druesort, skabt i 1882 af professor Hermann Mülller-Thurgau, der krydsede to druesorter. Man har hidtil ment, at det var Riesling o Syvaner, men en DVD-analyse har fastslået, at sorten faktisk er en krydning mellem druerne Riesling og Madeleine Royal. Madeleine Royal er en spisedrue, der er skabt ved en krydsning i 1845, idet man dog ikke kender dens forældre. Den lille kimplante, der blev resultatet af Müller Thurgaus krydning, er i dag blevet til 200 millioner vinstokke. Den ret uinteressante drue er dog kraftigt på retur i Tyskland.