Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 02, 2000



Vin-aktuelt i uge 2
10. januar - 16. januar 2000

      Må vi sende dig VinAvisens løbeseddel?
      Vil du hver uge modtage en e-mail med VinAvisens løbeseddel med en kort oversigt over ugens nyheder? Så send os en e-mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet.
      OBS: Det er ikke nok bare at sende en "tom" e-mail. Din e-mail adresse skal stå i tekstfeltet, gerne sammen med anden tekst. Klik her: anker@vinavisen.dk
Links til de forrige uger
Vi ved, at nogle af vore cirka 3000 læsere kun læser VinAvisen hver anden uge. De læser ugens aktuelle nyhedsbrev og finder forrige uge i arkivet.
For at lette livet for disse hver-anden-uge-læsere bringer vi her links til de forgangne tre uger:
VinAvisen uge 50VinAvisen uge 51VinAvisen uge 1



50 millioner flasker champagne
Hvor meget champagne drak vi så for at kunne komme boblende ind i det nye årtusinde?
Et kvalificeret bud lyder på 50 millioner flasker, produceret specielt på de store årgange 1995 og 1997.
Ved overgangen fra 1998 til 1999 drak vi - på verdensplan - kun 30 millioner flasker ægte champagne.

Ikke toldfrit, men alligevel billigt
I et halvt år har danskerne rejst uden det toldfrie salg, men alligevel har salget af billig spiritus og cigaretter aldrig været større, skriver Berlingske Tidende med et Ritzau-telegram som kilde. Danmarks største charterflyselskab, Premiair, har således oplevet et 15-20 procent større salg.
Fortjenesten ligger dog langt fra "de gode gamle dage", og når selskabet stort set har holdt de lave priser, skyldes det, at banderolerne er købt i blandt andet Grækenland og Portugal. Her er afgifterne langt lavere end i Danmark.

Historien om Rosenborg-vinen
Så kom hoffet, regeringen og rigets øverste igennem nytårstaflet - og igennem den traditionelle Rosenborg-vin. Men hvad er egentlig det specielle ved den Rosenborg-vin?
Her kommer begyndelsen på historien, der fortsætter i næste nummer af VinAvisen:
Rosenborg-vinen er en rhinskvin fra slutningen af 1580'erne, der siden 1729 har ligget i nogle store egetræsfade i en hvælvet kælder under Rosenborg Slot i København.
Ikke al vinen er dog så gammel. Man har hele tiden fyldt efter med ny vin, idet man har fulgt Sherry-distriktets solera-princip. Men drikker man vinen - og det gør man altid til nytårstaflet - vil man i hvert fald få noget vin, der er over 400 år gammel.
For tyve-tredive år siden var vinen en slem prøvelse - der fulgte altid en sukkerskål med ved serveringen. I 1978 blev den imidlertid filtreret og overført på flasker, og ti år senere fik Prins Henrik overrakt et nyt fad hvidvin fra borgmesteren i byen Bacharach ved Rhinen - frisk vin til at spæde op med.
Rosenborg-vinen blev første gang serveret ved nytårstaflet i 1598, men helt præcis hvordan den kom til Danmark, ved man desværre ikke. På Christian d. 4.s tid var de tyske vine meget populære, og ved de kongelige fester gik der gerne otte-ti gange så meget af rhinskvinen som af al anden vin tilsammen. Ved kongens kroning i 1596 drak de fremmede fyrster og adelsmænd kun rhinskvin, mens deres følge måtte nøjes med fransk vin.
Den franske vin kom især fra Poitou nord for Bordeaux, og dette navn kom efterhånden til at betegne noget tyndt og udrikkeligt. Vi har det stadig i det gamle danske ord pøjt.
I næste nummer af VinAvisen fortsætter vi føljetonen om Rosenborg-vinen og giver et bud på, hvordan den er kommet til Danmark.

Dansk vinsalg koncentreres
Ifølge en artikel af Jørgen La Cour-Harbo i Nordjydske Stiftstidende koncentreres dansk vinhandel efterhånden på nogle få store firmaer.
Han giver et gæt på, at 90 procent af det samlede salg i supermarkeder, kiosker og tankstationer er fordelt på FDB, Dansk Supermarked, Amka Vinimport, Chris-Wine, Vingaarden og Taster Wine.
Til denne liste kan vi her på VinAvisen føje Dagrofa, der er fusioneret med Det Franske Vinlager.
Jørgen La Cour-Harbo glæder sig dog også over underskoven af små og mellemstore importører - hvoraf mange er startet fra ingenting og siden er kommet til at præge udviklingen. Amka Vinimport, Jysk Vin og Østjysk Vinforsyning er gode eksempler på sådanne firmaer, der har vokset sig store.
Blandt de professionelle, som startede helt fra bunden, er Chris-Wine det bedste eksempel på succes, mens Vinens Verden er et flot bevis på, at de små trods alt kan klare sig, når sagen gribes rigtigt an.

Beringer sælger Napa Ridge
En af de store aktører i californisk vin, Beringer, har solgt cirka 5 procent af sin virksomhed, nemlig mærkevare-vinen "Napa Ridge", der omfatter 300.000 kasser om året. Pris: 40 millioner dollars. Køber: Bronco Wine Co., hvis hovedaktionær er familien Franzia.
Der har stået blæst omkring mærket "Napa Ridge". Som så mange andre steder i verden har man i Californien en regel om, at mindst 85 procent af vinen skal komme fra et distrikt, hvis dette nævnes på etiketterne. På "Napa Ridge"-flaskerne står der godt nok, at appellationen er North Coast, men der er protester imod, at ordet Napa indgår i vinens navn, når det meste af den kommer fra Sonoma og Mendocino.
Ifølge Wine Market Report ejer køberne - Franzia-familien - over 30 vinmærker. I flere af disse navne indgår navne på vindistrikter, og familien har i over et år ført retssager imod Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (BATF), der kontrollerer de amerikanske appellationer. Fornylig stadfæstede USA's højesteret en dom, der gik firmaet imod.
Yderligere har der været indvendinger imod Franzia-familiens planer om at bygge en vinfabrik med navnet "Domaine Napa". Den vil få en størrelse, der sætter den i stand til at tappe næsten dobbelt så meget vin, som alle Napa Valleys 150 wineries producerer tilsammen.
Napa Valleys vinproducenter har bedt BATF om at stoppe misbruget af navnet Napa, fordi det kan forvirre forbrugerne og gør det muligt at sælge mindreværdige vine under det berømte navn.

Også misbrug af europæiske vinnavne
Beskyttelse af vinnavne er en naturlig ting i Europa, men på det område er man ikke helt med i USA. En hel del amerikanske vine sælges under navne som Burgundy (Bourgogne), Chablis, Champagne, Rhine Wine, Port og Sherry - altså europæiske distrikts-navne.
Men forstår amerikanerne da ikke, at de ikke sådan bare kan hugge de europæiske navne?
- Jo, det forstår vi godt, svarer de. - Men afskaffede vi med et pennestrøg brugen af disse navne, ville ikke mindst Frankrig få monopol på et kæmpemæssigt marked, som amerikanske vinfolk har bygget op igennem hundrede år. Vi har brugt i millionvis af dollars på at gøre navnene kendt, og i dag er de lige så dybt forankrede i det amerikanske sprog som hamburgers, china (porcelæn) og danish (wienerbrød).
Der er dog en tendens til, at man er ved at gå væk fra de europæiske navne - ikke mindst efter at det er blevet almindeligt med druesort-navne på etiketterne. En af de boblevine, vi drak nytåret ind med, var dog amerikansk og tydeligt mærket Champagne.
.
    Ugens vinbillede
    Hver uge bringer vi et billede hentet fra vinens verden. Klik her eller klik på det lille billede til venstre for at se denne uges billede i stor størrelse.

Reklame med indbygget regnestykke
I et par år har spanierne i internationale vinblade kørt en smuk reklame for vin, hvor fuldmodne blå druer fylder hele billedet. Teksten lyder: - I andre lande ville disse druer kunne blive til en hel flaske vin. Hos os bliver de højst til en glas.
I teksten under billedet argumenterer reklamebureauet for regnestykket: - Spanien har flere hektarer udlagt med vin end noget andet land i verden, men producerer ikke mest vin ...
Jamen, det er da rigtigt, at Spanien producerer mindre vin end Frankrig og Italien. Det har bare ikke noget med regnestykket at gøre.
Når udbyttet pr. hektar er lavere i Spanien, skyldes det flere forhold. Mange steder er vinstokkene over 40 år gamle og giver under 20 hektoliter pr. ha. I Jumilla er man i snit helt nede på 10-12 hl/ha. Endvidere tilplantes markerne ofte med stor afstand mellem vinstokkene. Beplantnings-tætheden ligger således fra 1200 til 1600 vinstokke pr. ha alt efter, hvor meget vand der er til rådighed. Det er under en ottendedel af tætheden mange steder i Bordeaux.
Som sagt er den spanske reklame smuk. Og teksten er også fin vinlyrik. Men den holder ikke for en nærmere beregning.
.
ANNONCE

Vi henter
danskernes vin
Læs om WHT-Spedition, der er specialister i at hente vin og spiritus hjem fra det sydlige Europa - og som også kan sørge for lagring, banderolering og distribution.
Læs mere her
(47-20)

Vin og købmandsvarer direkte til arbejdspladsen
Ikke mere noget med at sige til chefen: - Må jeg lige gå i byen og købe et par flasker? Fremover vil svaret lyde: - Det har vi ikke tid til. Du må bestille din vin over Internettet.
I en artikel af Peter Suppli Benson i Politiken løftes sløret for servicekoncernen ISS's planer om en ny netbutik, der vil levere dagligvarer direkte på arbejdspladserne. Det vil ske i løbet af sommeren, og man regner med som kunder at få mellem 100.000 og 200.000 ansatte i virksomheder, der i forvejen samarbejder med ISS. Senere er det tanken også at sælge til forældre til børn i daginstitutioner, der drives af ISS.
Netbutikken vil modtage bestillinger via Nettet frem til kl. 10, hvorefter varerne leveres til arbejdspladserne om eftermiddagen. De almindelige varer leveres i en pose, men kølevarer leveres i kølebokse, så de holder sig friske. Og priserne vil være Netto-priser, idet man går uden om det fordyrende detailled og samarbejder direkte med købmandsgrossisten Dagrofa.

En vingurus arbejdsdag
I Euroman har Regner Hansen skrevet en interessant artikel om Robert Parker, verdens ubestridt vigtigste vinsmager.
Artiklen beskriver vinguruens arbejdsdag, så man næsten får ondt af manden. Han smager 80-120 flasker pr. arbejdsdag og mellem 10.000 og 15.000 om året, og hans gartner vander havens bede med al den vin, der bliver tilbage i flaskerne.
Robert Parkers gane er forsikret for en million dollars. Han går til kontrol hos en øre-næse-halslæge hvert halve år, og han spiser en pæn dosis C-vitaminer for at afværge forkølelse, der kan gøre en vinsmager uarbejdsdygtig i mange dage.
.
.
Ædle vine
til salg

VinAvisens opslagstavle, kun for private
.
    Her er VinAvisens opslagstavle, hvortil læserne kan indsende besked om vine, de har til salg - eller vine, de efterlyser.
    Vi rådgiver ikke om priser. Vi har ikke tid til korrespondancer osv. i denne forbindelse. Vi formidler kun beskeder til opslagstavlen. Og vi forbeholder os ret til både at redigere og refusere indlæg, hvis vi synes, det er nødvendigt.
    Vi optager gratis indlæg fra private, og køber og sælger må selv kontakte hinanden og tinge om priser osv.
    Indlæggene vil kun blive offentliggjort én uge - men naturligvis fortsat ligge nogle uger i VinAvisens arkiv i forbindelse med det pågældende nummer af nyhedsbrevet.
    Under disse linier kommer ugens opslag, og lignende tilbud og efterlysninger kan e-mailes til anker@vinavisen.dk
    .
.s..13.
    Sælges: 3 stk. Château Mouton Rothschild 1976 og 3 stk. Château Mouton Rothschild 1982. Samlet pris 7200 kr. Finn Vestergaard, tlf.: 21 24 70 66.
..14.
    Sælges: 1 flaske Aalborg 100 års akvavit 1881 - 1981. 47,4%. En sjældenhed. Pris 1000 kr. Kan afhentes i København eller sendes for købers regning. Henvendelse pr. e-mail: cbnielsen@image.dk.
..15.
    Sælges: 10 flasker Château Mouton Baronne Philippe, Bordeaux 4. cru 1984. Prøvesmagt til jul. Er på toppen, fuldmoden, men bør nok drikkes inden udgangen af 2001. Kom med et bud pr. e-mail: cbnielsen@image.dk.

Vin i fjernsynet tirsdag kl. 14:50
I torsdags bragte DR2 en interessant og livlig udsendelse, "Hammerslag", hvor fire vinfolk gætter på, hvad nogle gamle vine vil gå for på en auktion hos Bruun Rasmussen.
I udsendelsen, der genudsendes i morgen tirsdag på DR1 kl. 14:50, er de fire vinfolk delt i to hold. Vestholdet består af Hotel Munkebjergs sommelier, Orla Farmann, og Kåre Selvejer fra Vinens Verden, mens østholdet består af Bjørn Leisner fra Brugsen i Vangede og vinkyper Niels Borella, hvis forretning ligger på Ordrupvej i København. Udsendelsesleder er Frode Munksgaard.
Vi skal ikke afsløre hvilket hold, der vinder - de er faktisk lige dygtige og gøre standen ære. Vi fortæller heller ikke, hvad vinene bliver solgt for. Lad os blot nævne, at det drejer sig om følgende fire vine:
* Château Gruaud-Larose, Saint-Julien 1982
* Château Cos d'Estournel, Saint-Estèphe 1988
* Château Kirwan, Margaux 1986
* Moscatel Reserve, Madeira 1900

Mere vin i fjernsynet fredag kl. 22:30
Mens vi nu er ved det vinøse fjernsyn, så har en af VinAvisens trofaste læsere, Flemming Huess, gjort os opmærksomme på, at BBC Prime (kanal 58 på kabel-tv) genudsender Jancis Robinsons "Vintners' Tales" - en serie timelange udsendelser om vin. Den næste kommer nu på fredag kl. 22:30.
Vi så udsendelsen i fredags. Den handlede om vin i England, dels med besøg på en vingård, dels om to vinhandlere og om en sommelier i London. Ikke mindst det første indslag var interessant. Det handlede om Carla Carlyle, der har skabt Wyken Vineyards i Suffolk - et sted, der nok var værd at besøge. Carla Carlyle blev interviewet med en overordentlig tam høne på skødet.

Ingen græske vine til danske glas
I Berlingske Tidende har Birgit Straarup skrevet en artikel om Jens Peter Lund og Jørgen Søborg, der indkøber vine til Netto, Føtex og Bilka.
Dansk Supermarked sælger cirka 50 millioner flasker vin om året gennem de tre kæder og leverer således næsten hver tredje flaske vin til de danske middagsborde.
For tyve år siden solgte Dansk Supermarked ikke ret meget vin, og det meste var hvidvin. I dag udgør rødvin de 73 procent af salget, hvidvin de 25 procent og rosé de resterende 2 procent. En flaske vin koster i gennemsnit 35 kr. i kædernes butikker, og færre end hver tiende flaske koster over 50 kr.
I artiklen er det interessant at læse, at selv om Dansk Supermarked får en fantastisk græsk rødvin ind, som kan sælges for en halvtredser, så lader man være med at importere den. - Kunderne vil ikke give 50 kr. for en græsk rødvin, lige meget hvor god den er, siger Jens Peter Lund.
.
Australske vine på Børsen i København
Mandag den 31. januar bydes der til Australia Day Tasting. Det vil foregå på Børsen i København, hvor der er adgang for vinbranchen kl. 14-16 og åbent for alle kl. 16.30 til 19 - mod betaling af 100 kr. ved indgangen. Hvis der kommer for mange, kan det blive nødvendigt at vente ved indgangen.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Santa Barbara, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien 1997
29,95 kr., Netto
Her er en vin, som godt kunne koste 45 kr., men som sælges for to tredjedele af prisen. Et muskelbundt af en rødvin (14 procent alkohol), men vinen har også en masse frugt, der spiller op til alkoholen. Det er i det hele taget en flot og "fed" vin, blød og afrundet, som mange danskere vil være glade for i vort næsekolde klima. En ubetinget succes - til prisen.

Les Granges, Chusclan, Côtes du Rhône Villages 1998
59 kr., Erik Sørensens Vinhandel, tlf.: 39 62 61 67
En utrolig kraftig og muskuløs Rhône-rødvin med hele 14½ procent alkohol, men også med en tilsvarende kraftig frugt, der afbalancerer alkoholens sødme. Vinens meget tiltalende smag er lidt efter brombær. Det er en vin til store bøffer, vildt og ost.

Mestres Rosat Reserva, Brut Nature, Cava, Spanien 1989
198 kr., Fionia Vinimport, tlf.: 65 93 36 96
En glimrende mousserende vin med en interessant farve lidt i retning af blankpoleret kobber - en farve, der skyldes, at grundvinen har lagret fem år på egetræ. Den interessante vin har en god ren smag af frugt - ikke så kraftig - og en frisk syre. Den har fine, stadige bobler i glasset og en god mousse i munden.

Château Roquebrun, Saint Chinian, Frankrig 1995
79 kr., Erik Sørensens Vinhandel, tlf.: 39 62 61 67
En blød, afrundet og meget lækker rødvin med masser af god frugt og en lille bitter slutning, der klæder maden. Vinen fik guldmedalje i Paris i 1997.

Yanwirra, Cabernet Sauvignon / Merlot, Great Southern Region, Australien 1997
79 kr. i Bilka
Denne vin er "made in Denmark" - sådan at forstå, at den kommer fra Denmark i det vestlige Australien, sydøst for Perth (Bornholm ligger lige ved siden af). Den har en kraftig, krydret duft af Cabernet og en blød, afrundet og meget frugtagtig, let røget smag - lidt i retning af svedsker. Fin og imødekommende sødme.

Forstand på vin
I en artikel i Euroman citerer Jesper Uhrup Jensen forfatteren F.P.Jac: - Om jeg har forstand på vin? Jo da, men ikke efter de tre-fire første flasker.

Må vi sende dig VinAvisens løbeseddel?
Vil du hver uge modtage en e-mail med VinAvisens løbeseddel med en kort oversigt over ugens nyheder? Så send os en e-mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet.
OBS: Det er ikke nok bare at sende en "tom" e-mail. Din e-mail adresse skal stå i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk

Vine i top - med telefonnumre
Her kommer listen over de vine, som vinjournalisterne har fundet som værende helt i top. Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så du nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.
Berlingske Lokalaviser (ved Svend Erik Olsen og Gitte Hindholm):
* Les Figuières, Jean-Luc Colombo, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1997, rødvin til 115 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00).
Frederiksborg Amts Avis (ved Jens O. Kristiansen):
* Villa Nanni, Aglianico del Vulture, Italien 1997, rødvin til 49,95 kr. i Irma.
B.T. (ved Gitte Hindholm og Svend Erik Olsen):
* La Casenove, Côtes du Roussillon, Frankrig 1994, rødvin til 62 kr. fra Fransk Dansk Kompagni, Solrød Strand (tlf.: 56 16 77 22).
Jyllands Posten København (ved Anders Grøndahl):
* Tardieu Laurent, Côtes du Rhône, Frankrig 1997, rødvin til 169 i Enoteca (tlf.: 38 88 48 38).

* Dunico, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien 1998, rødvin til 199 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60).
* Domaine Rabasse-Charavin, Cairanne, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 1998, rødvin til 59 kr. hos Vine Ad Libitum (tlf.: 54 75 75 45).


VinAvisens gyldne etiket
Når VinAvisens smagepanel finder vine til "Ugens fund, de bedste vine" (se ovenfor), arbejder vi med kun to muligheder: Enten er en vin godkendt - eller også skriver vi ikke om den.
VinAvisen er jo en gratis-omdelt avis, hvis økonomi bæres af annoncer. Derfor giver vi importørerne mulighed for - mod betaling - at udstille godkendte vine på vore sider i afsnittet Hvilken vin passer til maden? Samtidig markeres de udvalgte vine med VinAvisens gyldne etiket med teksten "Udvalgt af www.vinavisen.dk”.
Vi kan sammenligne ordningen med en censureret maleriudstilling, og kun vine, som VinAvisen smagepanel har udvalgt, prøvesmagt og godkendt, vil kunne udstilles på denne måde i vore udstillingslokaler i Cyberspace.
I afsnittet Hvilken vin passer til maden? er aktuelt optaget følgende vine:

MOUSSERENDE VINE
* 1312, Mestres, Cava Brut Nature, Spanien 1998 til 119 kr. fra Fionia Vinimport (tlf.: 65 93 36 96). Læs om vinen ved at klikke her. (51-10).
* Mondoro "2000" Spumante Dolce, Asti, Italien til 75 kr. fra Allied Domecq (tlf.: 56 30 02 00). Læs om vinen ved at klikke her. (49-08).
* Champagne Oudinot, Cuvée Brut, Epernay, Frankrig til 130 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (48-07).
* Renaissance Milénaire, Les Caves du Sieur d'Arques, Brut, Crémant de Limoux, Frankrig til 125 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). Læs om vinen ved at klikke her.(48-07).
* Prosecco, Villa Sandi, Prosecco di Valdobbiadene, Italien til 70 kr. fra Viniberia (tlf.: 38 86 26 46). Læs om vinen ved at klikke her. (44-03).

HVIDVINE
* Château Haut Selve, hvidvin, Graves, Bordeaux, Frankrig 1997 til 129,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf.: i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90) samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). Læs om vinen ved at klikke her.(50-09).
* Coastal Chardonnay, Robert Mondavi, Central Coast, Californien, USA 1997 til 121 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 70 15 65 00 og i Århus: 86 16 78 79). Læs om vinen ved at klikke her.(47-06).
* Numéro 1, Courthe, Bordeaux Blanc, Frankrig 1997 til 59,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(47-06).
* Mount Riley, Chardonnay, Marlborough, New Zealand 1998 til 69,50 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(45-04).
* Misket, Preslav Region, Bulgarien 1998 til 33,25 kr. fra Vinex (tlf.: 65 91 70 11). Læs om vinen ved at klikke her.(45-04).

ROSÉVIN
* Tavel, Domaine de Magdeborg, Les Grandes Serres, Tavel, Frankrig 1998 til 49,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (43-02)


RØDVINE
* Domaine de la Salmée, Les Grandes Serres, Côtes du Ventoux, Frankrig 1998 til 39,95 kr. (3 flasker for 100 kr.) fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (01-12).
* Trapiche Pinot Noir, Mendoza, Argentina 1999 til 49,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(51-10).
* Trapiche Oak Cask Pinot Noir, Mendoza, Argentina 1997 til 64,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(51-10).
* Klein Constantia, Marlbrook, Cabernet / Merlot, Constantia, Sydafrika 1996 til 69,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(51-10).
* Plaisir de Merle, Cabernet Sauvignon, Paarl, Sydafrika 1997 til 110 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(51-10).
* Serdica, Cabernet Sauvignon, Plovdiv, Bulgarien 1998 til 29,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (51-10).
* Luis Felipe Edwards, Cabernet Sauvignon, Colchagua, Chile 1997 til 59 kr. fra ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22). Læs om vinen ved at klikke her.(50-09).
* Marques de Griñon, Tempranillo, Mendoza, Argentina 1997 til 50 kr. i Alta-kæden samt Prima-butikker. Import: ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22). Læs om vinen ved at klikke her.(50-09).
* Château de Croignon, Bordeaux Supérieur, Frankrig 1997 til 49,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her.(50-09).
* Château Cadillac-Branda, Bordeaux Supérieur, Frankrig 1997 til 75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). Læs om vinen ved at klikke her.(49-08).
* Château Billerond, Saint-Émilion, Bordeaux, Frankrig 1996 til 76,60 kr. fra Bordeaux Direct (tlf.: 43 52 79 13). Læs om vinen ved at klikke her.(49-08).
* Jehan-Guillaume, Côtes-du-Lubéron, Frankrig 1997 til 36,95 kr. (3 flasker for 90 kr.) fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (48-07).
* Jehan-Guillaume, Côte-Rôtie, Frankrig 1996 til 139,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (48-07).
* Valentin Bianchi, Cabernet Sauvignon, San Rafael, Argentina 1995 til 149,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). Læs om vinen ved at klikke her.(48-07).
* Columbia-Crest, Merlot - Cabernet Sauvignon, Columbia Valley, Washington State, USA 1997 til 79,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). Læs om vinen ved at klikke her.(48-07).
* Château Fort St. Pierre, Côtes du Roussillon, Frankrig 1997 til 34,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her.(47-06).
* Solar Viejo, Bodegas Santamaría López, Crianza, Rioja, Spanien 1995 til 55 kr. fra Stenløse Vinimport (tlf.: 47 17 10 53). Læs om vinen ved at klikke her.(47-06).
* Rioja Ellauri, Bodegas Ellauri, Reserva, Rioja, Spanien 1991 til 65 kr. fra Stenløse Vinimport (tlf.: 47 17 10 53). Læs om vinen ved at klikke her.(47-06).
* Diane de Belgrave, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig 1997 til 109,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(47-06).
* Numéro 1, Bordeaux, Frankrig 1996 til 65 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(45-04).
* Allora, Primitivo, Puglia, Italien 1998 til 51,25 kr. (efter 18/11 53,75 kr.) fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 70 15 65 00 og i Århus: 86 16 78 79). Læs om vinen ved at klikke her. (45-04).
* Conde de Navasqüés, Ribera Alta, Navarra, Spanien 1997 til 51,25 kr. (efter 18/11 53,75 kr.) fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 70 15 65 00 og i Århus: 86 16 78 79). Læs om vinen ved at klikke her.(45-04).
* Duca Sanfelice Riserva, Librandi, Cirò, Italien 1995 til 76 kr. fra Viniberia (tlf.: 38 86 26 46). Læs om vinen ved at klikke her.(44-03).
* Château Haut-Châtain, Lalande-de-Pomerol, Frankrig 1996 til 84,50 kr. fra Bordeaux Direct (tlf.: 43 52 79 13). Læs om vinen ved at klikke her.(44-03).
* Duc de Mayreuil, Gigondas, Frankrig 1997 til 89,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (44-03).
* Château de Cathalogne, Bordeaux, Frankrig 1998 til 275 kr. for 6 flasker fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (44-03).
* Les Grandes Serres, Côtes du Rhône, Frankrig 1997 til 44,95 kr., (110 kr. for 3 flasker) fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (44-03).
* Château Fleur du Roc, Saint-Émilion Grand Cru, Frankrig 1996 til 79,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (44-03).
* Domaine le Colombier, Les Grandes Serres, Vacqueyras, Frankrig 1998 til 100 kr. for 2 flasker fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (44-03).
* Villa Puccini, Toscana IGT, Italien 1997 til 59,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(43-02)
* Jehan-Guillaume, Crozes-Hermitage, Frankrig 1998 til 59,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). Læs om vinen ved at klikke her. (43-02)
* Conde de Valdemar, Rioja Crianza, Spanien 1996 til 84,75 kr. (i november 150 kr. for 2 flasker) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf.: i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). Læs om vinen ved at klikke her.(43-02)

DESSERTVINE
* Rozès Ruby Port, portvin, Portugal til 59,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(48-07).
* Rozès Tawny Port, Portvin, Portugal til 59,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(48-07).
* Sommavite, Vin Santo, Italien til 42 kr. (50 cl) fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). Læs om vinen ved at klikke her.(43-02)

Vil du hellere have VinAvisen pr. fax?
Som en speciel service tilbyder vi at sende VinAvisen pr. fax til læsere, der endnu ikke er kommet på Internettet. Et abonnement for ti uger koster 495 kr. plus moms. Ring venligst til Janne Gudbjerg på tlf.: 39 20 64 20, og aftal nærmere. Faxen vil som regel blive sendt mandag eftermiddag.

Vil du hellere have hele VinAvisen som e-mail?
Flere travle branchefolk har spurgt os, om de kan få tilsendt VinAvisen direkte som e-mail - altså ikke kun ugens gratis løbeseddel, men hele avisens tekst. De finder det vigtigt at kunne holde sig ajour med, hvad der sker i vinens verden og få oplysninger og tips, der blandt andet kan hjælpe dem i forhandlinger med udenlandske producenter.
Dette kan godt lade sig gøre. Fra og med denne uge kan man tegne abonnement på VinAvisens friske nyheder hver mandag morgen tilsendt egen e-mail adresse. Prisen for abonnement i et halvt år er 390 kr., og hvis nyhederne skal sendes til flere e-mail adresser inden for samme firma, er prisen for disse supplerende adresser 195 kr. pr. stk.
Abonnement kan tegnes ved henvendelse til Janne Gudbjerg, tlf.: 39 20 64 20.

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk