Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 25, 2004


........................
Vin-aktuelt i uge 25
14. juni - 21. juni 2004
........................

VinAvisen uge 20VinAvisen uge 21VinAvisen uge 22-24
........................
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!



25-26


Det går hurtigt
Det er ikke nogen hemmelighed, at de oversøiske vine vinder frem i disse år. Men det er overraskende, hvor hurtigt det går.
I løbet af 2003 er vineksporten fra USA og fra vinlandene på den sydlige halvkugle øget med hele 20%, skriver Wine Business.
Samtidig har der også været en stigning i vineksporten fra de fem store EU-lande Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Tyskland, men kun på 5%.
Især havde Italien et dårligt år i 2003 efter to dårlige høstår, og Frankrigs eksport faldt med 2,4% i mængde, men steg 2,3% i værdi.

Accelererende udvikling
Europas andel i verdens totale vineksport er faldet markant, og udviklingen accelererer. Så store var andelene:
Mellem 1986 og 1990 (14 år): 78,5%.
Mellem 1991 og 1995 (4 år): 74,6%.
Mellem 1996 og 2000 (4 år): 70,6%.
Mellem 2001 og i dag (3 år): 63,9%.
I samme tidsrum har de oversøiske vinlande øget deres andel af den samlede eksport fra 3,1% til 23,4%.
I det hele taget eksporteres der mere og mere vin. Det globale vinmarked vokser. I begyndelsen af 1980’erne udgjorde eksporten knap 18% af verdens vinforbrug. I dag er tallet 32%.


25-26


Svært at nå til enighed
I EU diskuteres afgifterne på vin og spiritus, og politikerne er udmærket klar over, at det er vigtigt med en harmonisering. De store forskelle fra land til land medfører en grænsehandel, der virker forstyrrende for de indre markeder og opmuntrer til bedrageri og smugleri.
Ifølge nyhedsbrevet Alcohol Update kan det blive svært at nå frem til den nødvendige enighed. De nordiske lande betragter afgifterne som nødvendige for folkesundheden. Det gør de sydlige ikke. Og nogle af de nye EU-lande har kun minimale afgifter.
Måske bliver resultatet et forslag om en minimums-skat på vin. Og måske bliver bordvin og mousserende vin ligestillet. I dag er det jo sådan i mange lande, at der er et ekstra tillæg for luftbobler i vin. Egentlig besynderligt med skat på luft ...

Vinpris til krigsforbryder
Ivan Cermak er forhenværende general i den kroatiske hær og under anklage for en række krigsforbrydelser. Men han er også vinbonde. Og netop nu, hvor han afventer sin rettergang ved domstolen i Haag, har han ifølge Decanter vundet førsteprisen i en lokal vinkonkurrence, der hvert år afholdes i landsbyen Bedekovcina, hvor han har sin vingård.
Det lyder utroligt, at en mand, der er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, kan vinde hæder af nogen som helst art. Men i Kroatien hyldes generalen som en nationalhelt, der fortjener al mulig hæder.
Om vindervinen blev fundet ved blindsmagning eller ej, fortæller historien ikke noget om.


25-28


Konkurs i Bordeaux
Vinfirmaet La Société de Négoce l'Européenne des Vins et Alcools i Bordeaux og dets søsterselskab Les Caves Bordelaises er gået konkurs.
Der er tale om mindre firmaer med kun få ansatte. Alligevel er det ifølge Decanter lykkedes firmaerne at skylde omkring 60 kreditorer et samlet beløb på 3,5 millioner euro (cirka 26 millioner dkr.).
Firmaernes administrerende direktør, Dominique Blanc, har da også gjort mere skade end gavn. Han har nemlig blandet ædle Bordeaux-vine med mindre ædle vine fra Languedoc-Roussillon – noget der indbragte ham en betinget dom på ti måneders fængsel.

Hærværk i Napa Valley
Hos vinhuset Hagafen i Napa Valley ærgrer man sig. Fornylig trængte nogle vandaler ind på vinhusets domæne, åbnede nogle vintanke og lod 15.000 liter vin strømme ud til ingen verdens nytte.
Der er ifølge Wine Spectator tale om koshervin til en værdi af mere end 200.000 dollars (cirka 1,2 millioner dkr.).

Traditionel koshervin
Haghafen blev grundlagt i 1979, og navnet er hebræisk og betyder ”Vinen”.
Vinhuset producerer traditionel koshervin med alt, hvad dette indebærer. Og det er ikke så lidt.
Når druerne er høstet, er det kun ortodokse jøder, der må have med dem at gøre. Der må kun bruges naturligt gær, og vinen bliver pasteuriseret på en ganske bestemt måde.
Efter pasteuriseringen, som også anses som en slags symbolsk rensning af vinen, kan ikke-jøder tage sig af det videre forløb.


>36/04
..........

- en djævelsk god vin!
Læs om den, klik her



Anklaget for at sælge gær og dunke
Ved tingsrätten i den svenske by Norrköping står en købmand anklaget for at have solgt store mængder aktivt kul, gær, sukker og 5 liters-dunke.
Hans lager er blevet beslaglagt af politiet, der hævder, at varerne kan bruges til hjemmebrænding, der er en overtrædelse af alkoholloven.
Det er første gang, en sådan sag føres i Sverige, hvilket egentlig er mærkeligt. Både i Sverige og Norge har man i mange år solgt så meget gær, at man – hvis gæren blev brugt til at bage med – kunne dække de to lande med franskbrød.

Engelske bobler er bedre end franske
Champagne smager da godt, men engelsk mousserende vin er langt bedre. Det var deltagerne i et smagepanel, oprettet af det britiske forbrugermagasin ”Which?”, helt enige om efter en nylig blindsmagning.
Smagningen omfattede både almindelige og mousserende vine fra såvel Frankrig som England, og når det gjaldt de mousserende, rendte de engelske vinproducenter med både første-, anden- og tredjepladsen. Den suveræne vinder blev Classic Cuvée 1996 fra vingården Nyetimber.
De engelske rød- og hvidvine blegnede dog ved siden af de franske.


........
05-30


..........

...
KWV's hovedbygning bærer en kopi af den pragtfulde barokke trekantgavl på vingården Groot Constantia (billedet herover).
    ¼ KWV solgt til sorte
    Sydafrika har et program, der efterhånden vil overdrage en del industrivirksomheder til sorte ejere. I den forbindelse er den regeringsstøttede South African Wine Industry Trust (SAWIT) oprettet med det formål at overdrage 25% af vinproduktionen i Cape-provinsen til sorte ejere og investorer inden 2010.
    Ifølge Decanter har landets næststørste producent, KWV, netop solgt 25% af sine aktier til en værdi af 190 mio dkr. til investeringsgruppen Pethogo.

    Også kritiske røster
    Flere andre sydafrikanske vingårde er overgået til sorte, selv om det i dag kun drejer sig om cirka 1% af vinindustrien.
    Og programmet har ikke været uden kritikere. Fx har præsident Thabo Mbeki’s bror og organisationen Christian Aid udtalt, at programmet kun tjener til at gøre en sort elite rig, uden at de sorte arbejdere får det bedre af den grund.

    Ko-operatieve Wijnbouwers Vereniging van Zuid-Afrika Beperkt
    Bogstaverne KWV står for Ko-operatieve Wijnbouwers Vereniging van Zuid-Afrika Beperkt, og det er verdens største kooperativ.
    Det blev stiftet i 1918, da bønderne havde svært ved at sælge deres vin. Ældre folk i Stellenbosch husker stadig, at de støvede gader hver dag blev hældt over med vin, der ikke kunne sælges.
    Bønderne gik sammen for at kontrollere markedet og priserne - og sætte en stopper for overproduktionen.
    For tre år siden splittede man kooperativet op i to dele, henholdsvis et aktieselskab, KWV Limited, og et kooperativ, Wijngaard Ko-operative. Det gjorde man for bedre at kunne tage konkurrencen op på eksportmarkederne.


25-28


Fallitten truer
Vi har tidligere skrevet om problemerne i Frankrigs største champagnehus, Marne & Champagne. Nu strammer rebet til, og fallitten truer.
Firmaet har endnu ikke kunnet betale 3000 vinbønder for druer leveret i 2003, og det har også vanskeligheder med forhandlinger omkring gælden på i alt 396 millioner euro.
Huset fremstiller blandt andet mærkerne Lanson, Alfred Rothschild og Besserat de Bellefon.

Spiller med i over 1000 film
Hvis man kigger godt efter i amerikanske film og tv-serier, vil man opdage, at personerne ofte snupper en flaske vin fra Clos du Val. Vinen fra den kendte Napa-vingård har haft en statistrolle i over 1000 film.
Det får den også i Steven Spielbergs kommende film, The Terminal, hvor Tom Hanks inviterer på en romantisk middag. Spielberg følte, at champagne var for prætentiøst, så det blev en Cabernet fra Clos du Val.
Såkaldt product placement i film er mere og mere almindeligt. Firmaer betaler dollars i massevis for at få vist deres produkter. Men indtil nu er Clos du Val sluppet med at levere vin i kassevis. Ikke kun til filmene, men også til premierer og andre store begivenheder i showbiz.
Og det har betalt sig. Vingården regner med, at det har øget salget med op til 50%.


>18/04...
EHJ Combifragt har i mange år været en af den danske vin- og spiritusbranches foretrukne samarbejdspartnere.
Klik her og læs om os - eller gå til vores website, www.ehj.dk.
......
Wine & Spirits Logistics

EHJCombifragt tilbyder:
· International vin- og spiritustransport
· Logistiklager med pluk og pak
· Banderolering, etikettering og distribution
· One-Stop-Shopping


Lave primeur-priser
Slottene i Bordeaux tøver med at sætte priser på deres 2003-årgang, skriver Iakob Schjerbeck fra Bordeaux.
Kun halvdelen af de primeur-slotte, han følger, har indtil nu udbudt årgangen, og hovedparten af dem fortsætter med lignende priser som i 2001, højst 10% over.
Nogle af dem – cirka en sjettedel – koster endda mindre end 2002-årgangen.

Billigere Sauternes
Trods perfekt ‘ædelråd’ sænkede flere af Sauternes’ cru classé-slotte priserne yderligere. Fx koster Château Broustet og Château Filhot kun cirka 100 kr. fra slottene.
For højrebreddens Merlot-producenter var 2003 endnu et vanskeligt år. Men undtagelser blandt Saint-Émilions cru classé-vine til rekordlave priser frister. Det gælder fx Château la Dominique og Château Berliquet til cirka 150 kr. fra slottene.

Også rekordhøje priser
Et mindretal af producenterne har vovet sig frem med rekordhøje priser for deres 2003, dvs. 20-40% over sidste års primeur priser og endnu dyrere end deres primeur 2000.
Det gælder blandt andet Château Carmes Haut Brion, Château Durfort-Vivens, Château Sociando-Mallet og Château Bernadotte. Vinene er imidlertid vidunderlige og måske også bedre end tidligere.

Høje 1. cru-priser
Bordeaux’s første-cruer overrasker med stratosfærisk høje priser på 120 euro for deres netop frigivne 2003-årgang. Château Lafite, Château Mouton-Rothschild and Château Haut Brion har simpelt hen fordoblet sidste års priser. Château Latour og Château Margaux kommer uden tvivl meget hurtigt med på samme vogn.
Château Montrose, som Parker gav 96-100 point, koster 38 euro, hvilket er 5 euro mere end for slottets rekordpris. Men immervæk kun det halve af de 75 euro, som Château Cos d'Estournel forlanger - tre gange 2002-prisen.

Vil gå som varmt brød
En britisk indkøber siger til Decanter, at han kun kan købe Château Lafite, hvis han samtidig aftager tyve kasser Château l’Evangile – et Pomerol-slot, hvis vine kom meget dårligt gennem sidste års hedebølge.
De fleste indkøbere er dog ikke i tvivl om, at de nok skal kunne sælge de kostbare første-cru’er, selv til astronomiske priser. De vil gå som varmt brød.


14/05
.
.




.
..
    Aktuelle tilbud og Månedens Vin
    Klik og Vind .... Ny Vinquiz hver måned
    Vinguiden .... Find den rette vin til maden
    www.skjold-burne.dk (01-52)


Chips holder øje med vinstokkene
Telefonselskabet Motorola og Australian Cooperative Research Centre har i fællesskab udviklet en mikrochip på kun 4 x 4 mm, der kan registrere klimaet omkring planterne på en vinmark.
Chip’en måler vindretning og –styrke, temperatur, lys, fugtighed, væde i jorden og på bladene og sender informationerne trådløst til en central computer.
Ifølge Decanter håber producenterne, at mange chips, placeret rundt omkring i vinmarkerne, vil gøre det muligt at undgå problemer med udtørring og svampeangreb.
Der findes allerede flere andre systemer, der er meget kostbare, mens dette kun koster en brøkdel. Chips er jo ved at blive så billige, at de vil blive bygget ind i de varer, vi henter i supermarkedet.

Sydafrika stormer frem
Eksporten af sydafrikansk vin er ifølge bladet Business Day i kraftig vækst. Skandinavien er storaftager, og i løbet af årets første fire måneder er eksporten til Danmark steget med 37%, til Norge med 27% og til Finland med 14% i forhold til samme periode i 2003. Sverige topper med en stigning på hele 65%.
Når det gælder Tyskland, der er verdens største vinmarked rent volumen-mæssigt, lyder tallet på 32%.
Kurven for eksporten til Asien vender ligeledes opad.

Sydafrikas bedste vingård
I en læserundersøgelse, foranstaltet af det sydafrikanske Wine Magazine, kåres vingården Vergelegen som landets bedste vingård, efterfulgt af Thelema, Kanonkop og Rust en Vrede.
Undersøgelsen fastslår også, at de sydafrikanske forbrugere foretrækker Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc, mens de ikke er særligt interesserede i vine fremstillet af Pinotage, Chenin Blanc og Semillon. Det er vi andre såmænd heller ikke.
.......................

........
>27/05.
.
..
...
    Vi transporterer vin & spiritus og dagligvarer
    Læs om
    WHT-Spedition A/S, der er specialister i at transporterer vin og spiritus samt dagligvarer fra hele verden til det skandinaviske marked, og som også tilbyder lagerhotel, banderolering og distribution. Website: www.wht.dk.
    Klik her
    .

..........
    Kørekort-vin
    Vinproducenten Alain-Dominique Perrin, der ejer Château Lagrézette i Cahors, har fået en god idé.
    Ifølge Wine Spectator har han lanceret en ny vin med navnet Permit de Conduire, det franske ord for kørekort. Den rosa etiket lægger sig da også tæt op ad kørekortets farve.
    En flaske af den nye vin indeholder 25 cl, cirka to glas vin, og det er den mængde to mennesker kan dele og stadigvæk køre bil bagefter inden for lovens rammer.

    Tager sine forbehold
    Med en så direkte opfordring til at drikke vin og køre bil kunne man forestille sig, at Alain-Dominique Perrin har stukket hånden i en hvepserede.
    Han har dog taget sine forholdsregler ved at skrive på flaskerne, at alkohol virker forskelligt alt efter nyderens størrelse og fysiske tilstand. Og han har på forhånd sørget for at tage en advokat med på råd, så han ikke får problemer med myndighederne over vinens navn.
    Der er fremstillet cirka 500.000 flasker Permit de Conduire, og de fås på det franske marked i to udgaver – en Cabernet Sauvignon og en Rosé de Cinsault.

Fransk doggy bag
Frankrigs skrappe alkoholpolitik er især gået ud over salget af hele flasker på restauranterne. Gæsterne undlader at bestille dem, da de jo er nødt til at levne en masse vin for at kunne køre hjem på lovlig vis.
Men nu har en restauratør i samarbejde med en bogtrykker designet en doggy bag til vinen – en elegant lille papirpose, der passer som fod i hose til en flaske på 75 cl. I de restauranter, hvor posen nu uddeles, kan gæsterne så tage resten af flasken med sig og nyde den derhjemme.
Franskmænd er dog ikke som amerikanerne vant til doggy bags, så der skal lidt tilvænning til, lyder det fra restauratørerne.
.........................
    ...
    Den danske vinbranche
    * Ole Brødholt, Furesø Vin Engros, bliver 50 år, og i den anledning er der reception på Furesøvej 80 i Virum den 18. juni kl. 15-17 for venner og forretningsforbindelser.
    * Cousin & Cie, Bordeaux-vinfirmaet, der ejes af danske Iakob Schjerbeck, fejrer ti års jubilæum den 27. juni på Museet for Moderne Kunst (CAPC) i Bordeaux. Her vil ti vinbønder præsentere deres årgange, og danske vinelskere er velkomne – de skal blot tilmelde sig på party@cousin.fr.
    * Fødselsdage og jubilæer er bestemt en omtale værd i VinAvisen, så lad os få besked i god tid. Skriv til anker@vinavisen.dk.
    * Slagelse Vinkompagni har fået agenturet på vine fra Barolo-huset San Biagio.
    * AtomWine fører fremover vine fra det portugisiske vinhus Lavradores de Feitoria.
    * Jysk Vin har fået forhandlingen af vine fra Bruno Rocca i det italienske Barbaresco og Mas Bruguiere i Pic-St-Loup i Sydfrankrig.
    * Strandgårdens Vinhandel har udnævnt Flemming Ramgaard til salgsdirektør. Flemming Ramgaard vil fortsat have den overordnede kontakt til grossist- og kædekunder.
    ...
.......................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
.......................

........
38-38/04


Vinanmeldelser pr. telefon
Mobiltelefoner med skærm kan bruges til meget andet end at sende festlige feriefotos til vennerne.
Et eksempel på det er et unikt samarbejde mellem vinbladet Wine Spectator og det teknologiske firma Airborne Entertainment.
Sidstnævnte producerer alle tænkelige former for underholdning til mobiltelefonerne, og samarbejdet går ud på at lægge visse dele af Wine Spectator ud til brugerne af mobiltelefoner.

130.000 vine i lommen
Første skud på stammen bliver The Wine Spectator Mobile Companion, der giver adgang til vinbladets kolossale database med anmeldelser af mere end 130.000 vine.
Det vil sige, at forbrugere, der skal vælge en vin fra supermarkedets hylde eller fra restaurantens vinkort, lige kan trække mobilen op af lommen, kontakte databasen og tjekke vinen af.
Foreløbig vil denne enestående mulighed være begrænset til mobilkunder i Nordamerika. Men fremtiden er lige om hjørnet. Måske kunne vi her på VinAvisen finde ud af at strikke noget lignende sammen … Vi må se at få fat i vores edb-nørd.


03-29ParCon Gellivare Blåbær CIDER
Med mere kraft i smagen - 4,5%
En flot mørkerød cider med sin helt egen smag og duft. Prøv den en gang, og du er solgt. En afbalanceret sødme og fyldighed med smag og duft af blåbær træder meget tydeligt frem. Klik her, læs mere, og bestil i dag.


Bedste Barolo og Barbaresco
Igen i år har Fyens Stiftstidendes vinskribent Jørgen Aldrich været med til de store blindsmagninger i Piemonte i Italien, og denne gang gjaldt det Barolo 2000 og Barbaresco 2001.
Smagningerne omfatter flere hundrede vine, og blandt dem fandt Jørgen Aldrich i alt 6 Barolo’er til tre stjerner, 28 til to og 39 til én. Mens resten af vinene ikke fik nogen stjerner.
Blandt Barbaresco’erne fandt han ingen til tre stjerner, 6 til to og 26 til én. Men husk: Alene det at optræde med én stjerne er et signal om kvalitet over gennemsnittet, skriver Jørgen Aldrich.

En guide gennem vinjunglen
Jørgen Aldrich gør opmærksom på, at hans bedømmelser er 100% subjektive. Andre deltagere kan være kommet til andre resultater. Så tag listerne nedenfor som en vejledende guide gennem vinjunglen i Barbaresco og Barolo. Mange af producenterne er repræsenteret herhjemme, så der er rig mulighed for at efterprøve Aldrichs vurderinger.
I listerne er anført navnet på producenterne samt i flere tilfælde tillige enkeltmarks-navnet.
..........
    .
    Barolo 2000

    ***
    E Pira & Figli, Cannubi
    Giacomo Brezza & Figli, Sarmassa
    Paolo Scavino, Carobric
    Flli Seghesio, Vigneto La Villa
    Fontanafredda, Serralunga d'Alba
    Ascheri, Sorano Coste & Bricco

    **
    Giuseppe Rinaldi, Brunate le Coste
    Giacomo Brezza & Figli, Cannubi
    Cascina Adelaide, Cannubi
    Damilano, Cannubi, Liste
    Marchesi di Barolo, Cannubi, Sarmassa
    Michele Chiarlo, Cannubi
    Luciano Sandrone, Cannubi Boschis
    Flli Barale, Castellero
    Virna, Preda Sarmassa
    Cav Enrico Bergadano, Sarmassa
    Giorgio Scarzello & Figli, Vigna Merenda
    Boroli
    Flli Cavalotto, Bricco Boschis
    Monfalletto, Vigna Enrico VI
    Flli Monchiero, Le Rocche
    Oddero, Rocche di Castiglione
    Bava, Scarrone
    Fantino Conterno, Sori Ginetra
    Rocche dei Manzoni, Vigna d'la Roul
    Batasiolo, Vigneto Corda della Briccolina
    Paolo Manzone, Serralunga
    Giovanni Rosso, Serralunga
    Ascheri, Sorano
    Ceretta, Vigna Sumot
    Marcarini, Brunate
    Rivetto, Leon
    Mauro Molino, Vigna Conca
    Erbaluna, Vigna Rocche
    Oreste Stroppiana, Vigna San Giacomo
    Giovanni Corino, Vigneto Arborina
    .
    .
    *
    Franco Molino, Bricco Zuncai
    Francesco Rinaldi & Figli, Vigneto Cannibbio
    Burlotto, Cannubi
    Luigi Einaudi, Nei Cannubi
    Vittorio Camerano, Cannubi San Lorenzo
    Cascina Adelaide, Preda
    Anselma, Famiglia Anselma
    Brovia, Rocche
    Ettore Fontana
    Paolo Scavino, Bric del Fiasc
    Azelia, Bricco Fiasco
    Bongiovanni, Pernanno
    Terre da Vino, Poderi Scarrone
    Bartolomeo Cavalier, Vigneti Solanotto-Altinasso
    Cascina Ballarin, Bussia
    Prunotto, Bussia
    Aldo Conterno, Colonnello
    Paolo Conterno, Ginestra
    Ferdinando Principiano, Le Coste
    Giovanni Manzone - Ciabot del Preve, Le Gramolere Bricat
    Domenico Clerico, Pajana
    Fantino Conterno, Vigna del Gris
    Flli de Nicola, Vigna della Ginestra
    Cascina Cucco, Cerrati
    Ettore Germano, Cerretta, Prapò
    Mauro Sebaste, Prapò
    Palladino, Vigna Broglio, Vigna San Bernardo
    Gianni Gagliardo, Preve
    Rocche Costamagna, Bricco Francesco
    Silvio Grasso, Bricco Luciani
    Cascina del Monastero, Bricco Luciani
    Cascina Ballarin, Bricco Rocca
    Flavio Saglietti, Cerequio
    Renato Ratti, Marcenasco
    Mauro Veglio, Vigneto Rocche
    Berton Ciabot, Roggeri
    Mauro Molino, Vigna Conca
    Vietti, Ravera
    Cadia


    .


20-25 + 36-39

..........
    .
    Barbaresco 2001

    **
    Albino Rocca, Vigneto Brich Ronchi og Vigneto Loreto
    Rino Varaldo, Bricco Libero
    Ressia, Canova
    Roberto Sarotto, Gaia Principe
    Casa Guarena
    Cantina Vignaioli Elvio Pertinace, Nervo

    *
    Marziano og Enrico Abbona, Faset
    La Cà Nova, Montestefano
    Cascina Morassino, Ovello
    Flli Giacosa, Rio Sordo
    Rino Varaldo, Sorì Loreto
    Carlo Boffa, Vigna Vitalotti
    Angelo Negro e Figli, Basarin
    Dante Rivetti, Bricco
    .
    Tenuta S Mauro
    Punset, Campo Quadro
    Sottimano, Cotta'
    Antichi Poderi dei Gallina, Vigneto 'L Ciaciaret
    Ugo Lequio, Gallina
    Vietti, Masseria
    Dante Rivetti, Micca
    Montaribaldi, Palazzina
    Giuseppe Negro, Pian Cavallo
    Fontanabianca, Sori Burdin
    Paitin, Vecche Vigne
    Bruno Rocca, Rabaja'
    Luigino Grimaldi, Vigna Manzola
    Cantina Vignaioli Elvio Pertinace, Marcarini
    Pelissero, Nubiola
    Flli Grasso, Sori Valgrande
    Armando Piazzo, Vigna Giaia
    Orlando Abrigo, Vigna Rongallo


25-28


Ny chilensk appellation
Maipo Valley er Chiles vinøse smørhul – det er her nogle af landets bedste vine ser dagens lys. De kommer frem for alt fra den østlige del af dalen, hvor jorden er ideel til dyrkning af Cabernet Sauvignon, og hvor vinhuse som Concha y Toro, Viña Santa Rita, Haras de Pirque og Antiyal holder til.
Nu er en række af disse producenter ifølge Wine Spectator gået i teten for at få godkendt en særlig appellation, Alto Maipo.

Til kamp mod storbyen
Formålet med Alto Maipo er ikke kun at profilere de enkelte vinhuse. Med appellationen håber vinproducenterne at slå fast med syvtommersøm, hvor vigtigt det er, at Maipo Valley forbliver landbrugsland.
Det kniber det nemlig med i disse år, hvor den nærliggende hovedstad, Santiago, æder sig ind i dalområdet og forvandler vinmarker til boligkvarterer.


21-26


22 postkort fra Languedoc
VinAvisen har været på vinrejse i Languedoc, og i disse uger sender vi i alt 22 postkort hjem om vore oplevelser. De første atten bragte vi i uge 17, uge 18, uge 20, uge 21 og uge 22. Her kommer de sidste fire.
Alle de hidtil sendte postkort fra vore vinrejser har vi samlet på en særlig side.
.......

.....
Fra den tørre til højre til den sødeste til venstre. At der er drukket mest af den sidste, siger vist noget om den søde vins popularitet ...
    19. postkort fra Languedoc: Muscat fra tør til sød
    I Languedoc laver man ikke kun rød, hvid og rosé. Man laver også nogle helt specielle vine på den aromatiske, honningduftende drue Muscat à Petits Grains.
    Hos Raymond Miquel på Domaine de Barroubio i appellationen Saint Jean de Minervois smagte vi en hel serie vine på Muscat i seks forskellige stilarter – fra den helt tørre med 0 gram restsukker pr. liter til den søde vin doux naturel med 140 gram.
    På billedet til venstre er de linet op med den tørre længst til højre, og jo længere vi går til venstre, desto mørkere bliver vinens farve, og desto mere intens bliver dens smag.
    Om den søde Muscat-vin sagde Raymond Miquel: – Det er en vin til gåselever, gedeost, bitter chokolade og frugt – eller til en cigar, der ikke er for kraftig.
    Vinene importeres af Aro-Vine.
.......

.....
Michel Julien viser stedet, hvor den nye druesort - Syrah - er podet på en gammel Carignan-vinstok.
    20. postkort fra Languedoc: Nye druer på gamle stokke
    Den dynamiske Michel Julien på Château Villeambert Julien i Minervois går meget op i terroir.
    Vi kørte en tur rundt med ham på hans 76 hektar vinmarker, mens han udpegede hele otte forskellige typer jordbund – ler, kalk, skifer, ja, endog lyserød marmor. Noget ret enestående.
    Gennem forsøg har han fundet frem til, hvilke druer der giver den bedste vin på den enkelte jordbund, og har omlagt produktionen derefter. Fx trives Grenache bedst på marmormarken.
    Michel Julien erfarede blandt andet, at en mark med ler og kalksten var særlig god til Syrah-druen. Men hans far havde plantet Carignan på marken. Michel kunne have revet alle Carignan-vinstokkene op og plantet Syrah, men det ville have taget ti år, før de nye vinstokke gav brugbare druer. Nu klarede han det med en gammel teknik – han podede Syrah på de eksisterende Carignan-rødder – det samme man gør, når man poder fersken på et blommetræ. Og efter to år bar de nye vinstokke brugbare Syrah-druer.
(fortsættes)


21-22
35-36

.......

.....
To glas med samme drue. Men i det ene glas er vinen fremstillet med en gær fra Champagne, i det andet glas er gæren fra Bourgogne.
    21. postkort fra Languedoc: Med to slags gær
    På Château Canet i Minervois demonstrerede ønologen Lionel Ciechocki noget ganske interessant.
    Han havde to fade med nøjagtigt den samme Chardonnay, men de to vine var gæret ud med hver sin gærkultur.
    Den ene gær var fra Champagne, og den gav en ret livlig og frisk hvidvin. Den anden gær var fra Bourgogne, og her var vinen mere afrundet og blød.
    De gode vine fra Château Canet, der ejes af det store vinfirma Gabriel Meffre, importeres af Sigurd Müller.
.......

.....
Régis Cogranne er lidt af en ildsjæl, der gør en stor indsats for at udbrede kendskabet til Languedocs vine - og at smage dem, naturligvis. Bordets glæder er ham ikke fremmed.
    22. postkort fra Languedoc: God ferie i vinland
    Her er så det sidste postkort fra Languedoc, og med det vil vi gerne inspirere andre til at tage en sviptur derned og opleve både landskabet, den gamle kultur, maden og vinene.
    Som tidligere nævnt går der direkte fly med Cimber Air hver lørdag fra Kastrup til Montpellier. Det passer fint med, at de fleste ferieboliger dernede netop udlejes fra lørdag til lørdag.
    Dette gælder også der, hvor vi boede – hos Régis Cogranne og hans kone, Thalia Reventlow, der er danskfødt keramiker.
    I højsæsonen lejer de hele huset ud under ét med fjorten sengepladser, men uden for sæsonen er der ofte mulighed for at leje et værelse eller to.
    Læs mere om stedet på leviala.web-france.net.


21-26


Køleskabet bedre end fryseren
I sidste nummer af VinAvisen fortalte vi, hvordan vi køler rødvin ned i sommervarmen ved at stille flasken et kvarter i fryseren.
– Det er naturligvis en mulighed, skriver Jesper Franch til os. – Men den kan være svær at styre. Min egen erfaring er, at 30-45 minutter i køleskabet passer fint. Og så er skaden ikke så stor, hvis man skulle komme til at glemme flasken.

Mere tysk rødvin
I uge 21 skrev vi, at for fem år siden var 45% af de tyske vinmarker tilplantet med rødvinsdruer, og at det i dag er 55%. Vi burde have tilføjet, at der var tale om procentfordelingen for de marker, der gen- eller nyplantes.
De nyeste tal for den tyske vinproduktion er netop kommet fra landets statistiske kontor, og af dem fremgår det, at hele 34% af 2003-produktionen var rødvin. I 2002 var det kun 31%.
I alt dyrkedes der i 2003 vin på 103.000 hektar tysk jord, hvilket er 500 ha mere end i 2002. Og en femtedel af arealet bruges til Riesling-druer.


21-26



21.26
+3x4


Med charme, viden og entusiasme
Årets champagnepris gik til Jan Restorff på Søllerød Kro – fordi han ”med charme, viden og entusiasme har forstået at udbrede kendskabet til god vin og glæden ved at nyde god vin til en stort publikum.
Bag prisen på 40.000 kr. står de danske importører af champagnemærkerne Deutz, Laurent-Perrier, Louis Roederer, Pol Roger og Taittinger samt Smag & Behag's redaktion.

Fad og flad hvidvin til brylluppet
I Nordjyske Stiftstidende skriver mærket "–junk" om den uhyrlige måde, hvorpå man behandlede hvidvinen ved det kongelige bryllup.
”Som i landets forsamlingshuse var hvidvinen fra Prins Henriks slot for længst skænket, da den langvarige indmarch af perler, uniformer, lange kjoler og rynkede arme begyndte. Og dér blev den så stående i næsten to timer, så den ved indtagelsen har været både lunken, fad og flad.”

Ubehagelig helhedsoplevelse
Berlingske Tidendes vinskribent, Rolf Madsen, kan ikke lide skruelåg på vine. – For nogle af os vinsnobber, skriver han, - er der noget særligt ved prop-åbnings-ritualet. At lukke en vin op, som var det en Coca Cola, giver nu en anden helhedsoplevelse.
Han skulle have været med den aften under VinAvisens sommerferie i de forløbne uger. Vi sad ved aftensbordet i det lejede hus syd for Cahors. Inde i byen havde vi købt en dyr rødvin, som vi glædede os til. Men – da den blev åbnet, havde den prop. Den stank som gamle sure sække. Så ud med den i køkkenvasken. Det var en ”helhedsoplevelse”, vi godt ville have undværet.
Cirka 10% af alle vinflasker er angrebet af propsyge, 2-3% i alvorlig grad. Ingen andre producenter af fødevarer ville acceptere så høj en fejlprocent. Men de henvender sig jo heller ikke til snobber.


22-25

.........................
    Ugens vinøse billede
    Vinavlerne på Sydhavsøerne – altså på Møn, Bogø, Falster, Lolland og Fejø – præsenterer sig med dette sjove billede. Tak for det.
    Der er i øjeblikket 28 vingårde på øerne, og deres samlede vinproduktion svarer til tretten gange gigantflasken på billedet - i alt 6000 almindelige flasker. Over de næste fire år vil denne produktion fordobles, skriver vinavler Martin Iversen til os.
    Endnu har de gode vinbønder ikke vine til salg, men der er fire vingårde, som arbejder kraftigt på at blive godkendt som kommercielle vinavlere – hvoraf der allerede nu er syv i den øvrige del af Danmark.
    Selv tror de meget på, at Sydhavsøerne kan blive en dansk Grand Cru-region. – Vi ligger i Danmarks varmeste område, skriver Martin Iversen, - og vi har en jordbund, der under overfladen er kalkholdig. Se bare Møns Klint!

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.


........
Annonce
39-38/04
    ....
    Samlast A/S fragter vinimportørernes vin
    Vi er udelukkende beskæftiget med transport af vin og spiritus fra Europa til Danmark.
    Mere end 30 års erfaring i dør/dør transporter med vin og spiritus.
    Nøgleord: Ordreopfølgning, regularitet, erfaring, flere ugentlige afgange, højt serviceniveau. Klik her
    Telefon: 66 12 90 96 / Website: www.samlast.dk
.......

Samlast A/S
International transport
af vin og spiritus
.......

...................
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!



14-13

En kasse med
tolv vinsucceser
Jeg har samlet tolv af sidste års succes-vine. Klik her, og læs om det attraktive tilbud.


I den forløbne uge har vi smagt i alt 32 vine. Heraf var der 24, som fik mere end to stjerner, og 7 fik fem stjerner.
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....


Babich, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand 2002
119,75 kr., Taster Wine
En vellavet rødvin på den store Bourgogne-drue, harmonisk og med god frugt.


Concento, Syrah / Cesanese, Lazio, Italien 2002
70 kr., Carlo Merolli
Dejlig rødvin med stor frugtfylde og mange facetter. Glimrende til italienske retter – pasta, kødretter osv. Cesanese er en lokal drue i Lazio.


Brolio, Chianti Classico, Italien 2002
110 kr., Herning Vin Import
Lækker og harmonisk rødvin med ren bærsmag og et fint billede af Sangiovese-druen.


Palio, Montepulciano d’Abruzzo, Italien 2002
59 kr., Furesø Vin Engros
En rigtig god rødvin med saft og kraft – en vin, der henvender sig til sommerens grillfolk.


Anselmann, Riesling, Spätlese, Edesheimer Rosengarten, Pfalz, Tyskland 2002
85 kr., Fionia Vinimport
En hvid meditationsvin, som man nyder en stille, lun aften i haven. Den har en dejlig sødme, men også tilpas syre. Fin balance.


Saint-Benoit, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2001
129,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Flot, men også forholdsvis let rødvin med masser af krydderi og frugt.


Balbi, Reserve, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 2000
75 kr., Allied Domecq
En Cabernet med muskler og hår på brystet. En vin til store argentinske bøffer ude fra pampas’en ...


H.C. Andersen Vinen, La Sirenetta Rosso, Primitivo / Merlot, Tarantino, Italien 2003
59,75 kr., H.J. Hansen
Rødvin med en meget dejlig duft og en fyldig smag – brombær, chokolade – og en markant sødme og stærk alkohol (14 procent). Vinen, hvis italienske navn, La Sirenetta, betyder Havfrue, sælges til fordel for den humanitære HCA-abc Fond. For hver solgt flaske doneres 5 kr. til fondens arbejde over hele verden for at lære børn og unge at læse og skrive.


Leopard’s Leap, Western Cape, Sydafrika 2001
49,95 kr., ISO m.fl.
Robust rødvin med en kvalitet i overensstemmelse med prisen.


Lenotti, Colle dei Tigli, Bianco del Veneto IGT, Italien 2003
50 kr. ved 6 flasker, Østjysk Vinforsyning/Vignoble
En virkelig dejlig hvidvin med toner i smagen af æble og fersken.


Longridge, Chardonnay, Sydafrika 2001
299 kr. for 6 flasker på tilbud i visse Kvickly-butikker
En glimrende hvidvin til en fordelagtig tilbudspris. Vinen har en flot fylde og moden frugtsmag, dog er den præget ret meget af træ.


Trapiche, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 2003
42,95 kr., Amka Vinimport
En ret fyrig rødvin uden større dybde. Prisen rimelig.


Barbadillo, Amontillado, Sherry, Spanien
34,95 kr., Fakta
Let, halvtør sherry til en meget fordelagtig pris.


Le Grand Cros, La Maîtresse, Rosé Brut, Frankrig
65 kr., The Wine Company
Herlig, perlende sommervin, lavet efter champagne-metoden. Frisk og med en let sødme. Meget velegnet til velkomstdrink.


Dario d’Angelo, Trebbiano d’Abruzzo, Italien 2002
56 kr., Liber Vin
Frisk, læskende og ret krydret hvidvin med god frugt. Også en let vin (12 procent), fx velegnet til en frokost.


Castillo de la Vega, Tempranillo, Navarra, Spanien 2002
29,95 kr., Prima m.fl.
Hakkebøffe-rødvin til en pris i overensstemmelse med kvaliteten.


Domaine Mont Retiré, Corbières, Frankrig 2001
49,95 kr. ved 12 flasker, Lautia Vino Fino
Lidt anonym rødvin med frugt og let sødme.


Domaine du Grand Cros, Côtes de Provence, Frankrig 2002
49,75 kr., The Wine Company
Let og venlig hvidvin uden noget stort smagsspektrum.


Príncipe de Viana, Chardonnay, Navarra, Spanien 2003
39,95 kr., Prima m.fl.
Hvidvin med ret markant smag af fad.


La Sabina, Trebbiano d’Abruzzo, Italien 2002
40 kr., A Vinstouw
Meget enkel hvidvin til en pris i overensstemmelse med kvaliteten.


Domaine Garnier, Vin de Pays de l’Hérault, Frankrig 2003
45,50 kr., Vindepotet
Pæn terrasse-hvidvin med en vis fedme.


Moorilla, Black Label, Unwooded Chardonnay, Tasmanien 2003
95 kr., Chris-Wine
En ikke helt billig hvidvin med frisk syre og frugt. Prøv den fx til skaldyr.


Estampa, Carmenère / Merlot, Colchagua Valley, Chile 2003
59 kr., Jysk Vin
Silkeblød, let og meget venlig rødvin med toner af peber, dog uden det store smagsmæssige vingefang.


Château Oberlin, Tokay Pinot Gris, Alsace, Frankrig 2003
44,95 kr., Fakta
Venlig terrassevin med ret markant sødme.
.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Alt for Damerne
Trinity Oaks, Chardonnay, Californien 2002Hvidvin65,95 kr.Chris-Wine
.
B.T.
Palacio del Déan, Cabernet Sauvignon / Merlot, Reserva, Navarra, Spanien 1999Rødvin110 kr.SuperBest
Barbadillo, Fino Sherry, SpanienHedvin34,95 kr.Fakta
Réné Muré, Crémant d'Alsace, FrankrigMousserende109,75 kr.Skjold Burne
.
Børsen
Domaine de Bel Air, Beaujolais-Villages, Frankrig 2003Rødvin49,75 kr.Østjysk Vinforsyning/Vignoble
Legaris, Crianza, Ribera del Duero, Spanien 2000Rødvin140 kr.Sigurd Müller
Rio Azul, Chardonnay, Casablanca, Chile 2002Hvidvin99 kr.Kjær & Sommerfeldt
.
Ekstra Bladet
Santedame, Chianti Classico, Italien 2001Rødvin89 kr.Hans Just
Château Bonice, Costières de Nîmes, Frankrig 2001Rødvin49 kr.Erik Sørensen
Vauvert, Costières de Nîmes, Frankrig 2003Rødvin50 kr.Prima m.fl.
Domaine de la Charbonnière, Vacqueyras, FrankrigRødvin89 kr.A Vinstouw
.
ErhvervsBladet
Louis Max, Brouilly, Frankrig 2000Rødvin84,75 kr.Skjold Burne
Les Marches de Caïx, Cahors, Frankrig 2002Rødvin49 kr.Netto
Höpler, Grüner Veltliner, Burgenland, Østrig 2001Hvidvin54,50 kr.Sigurd Müller
Josef Anders, Eiswein, Riesling, Neusiedlersee, ØstrigSød vin139,75 kr.Skjold Burne
Affi, Rosso di Puglia, Italien 2001Rødvin50 kr.Premier Cru
Feudo Monaci, Primitivo, Puglia, Italien 2002Rødvin35 kr.Føtex
.
Euroman
San Vicente, Rioja, Spanien 2000Rødvin230 kr.Sigurd Müller
.
Femina
Medrano Estate, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2003Hvidvin53 kr.Chris-Wine
Medrano, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 2002Rødvin53 kr.Chris-Wine
.
Frederiksborg Amts Avis
Castillo de Jumilla, Monastrell / Tempranillo, Spanien 2002Rødvin40 kr. (v 6 fl)H.J. Hansen
Léon Beyer, Crémant d'Alsace, Frankrig Mouserende109,75 kr.H.J. Hansen
.
Hjemmet
Trumpeter, Malbec, Mendoza, Argentina 2002Rødvin49,95 kr. (v12)Philipson Wine
Caliterra, Cabernet Sauvignon / Merlot, Central Valley, Chile 2002Rødvin49,95 kr.SuperBest
Deakin Estate, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Australien 2002Rødvin49,95 kr.Vinens Verden
Undurraga Talagante, Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile 2002Rødvin40 kr.Netto
.
Jyllands-Posten
Castillo de Jumilla Macabo, Jumilla, Spanien 2002Rødvin40 kr. (v6)H.J. Hansen
Saint-Benoit, Grande Garde, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2001Rødvin99 kr.Philipson Wine
Paul Jacqueson, Rully 1.cru Gresigny, Frankrig 2002Hvidvin134 kr.Jysk Vin
.
Nordjyske Stiftstidende
Schramsberg, Blanc de Blancs, Californien 1999Mousserende178 kr.Sigurd Müller
Sipp Mark, Vieille Vigne, Riesling, Alsace, Frankrig 2000 Hvidvin87 kr.Jysk Vin
Mission Hill, Pinot Blanc, Koanagan, Canada 2002Hvidvin49,95 kr.Amka Vinimport
.
Penge & Privatøkonomi
Schloss Lieser, Riesling, Mosel, Tyskland 2001Hvidvin69 kr.Domaine Brandis
.
Smag & Behag
Moorilla, Vintage, Brut, Tasmanien 2000Mousserende125 kr.Chris-Wine
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.