Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 26, 2004

.....................
Vin-aktuelt i uge 26
22. juni - 28. juni 2004
........................

VinAvisen uge 21VinAvisen uge 22-24VinAvisen uge 25
........................
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!



14-13

......................

....
Sygdommen Pierce’s disease spredes af insektet Den glasvingede Skarpskytte, og det er ikke kun vinstokkenes stilke, insektet suger saft fra. Det henter næring og formerer sig på over 130 forskellige planter og træer, blandt andet mandler, citrus, stenfrugter og oleander.
    Skarpskytten truer Napa
    Vi har tidligere i VinAvisen fortalt om Den glasvingede Skarpskytte, der nu i flere år har hærget Californien. Det lille bæst suger saft fra vinstokkenes stilke. Samtidig overfører den en bakterie, der forårsager den frygtede ”Pierces sygdom”.
    Tilsammen har insekt og bakterie ødelagt vinmarker for flere millioner dollars. Og nu er skarpskytten ifølge avisen Napa News på vej mod vinens guldåre, Napa Valley.

    Uerstattelige vinstokke er truet
    Skarpskytten er nået til Vacaville, der ligger mindre end 15 miles fra Napa Valley. Opdagelsen har selvsagt vagt forfærdelse blandt vinbønderne.
    Men der er andre problemer: Ikke langt fra Vacaville opbevarer landbrugsministeriet sin uvurderlige samling af vinstokke fra hele verden, samlet gennem de sidste 100 år. Andre betydelige samlinger af vinstokke til brug for forskningen er også i risikozonen.
    Man er straks begyndt at udrydde skarpskytterne ved hjælp af sprøjtning. Og snart vil man også udsætte snyltehvepse, der ødelægger insekternes æg.


26-27



>36/04
..........

- en djævelsk god vin!
Læs om den, klik her




........
05-30



For 100 mio kr. forfalsket vin
Hvor stort er markedet for forfalsket vin? Over 100 millioner dkr. om året, lyder et slag på tasken.
For fire år siden blev en million flasker rødvin forsynet med falske Rioja-etiketter, og i USA regner man ifølge vinskribenten Tom Stevenson med, at tre fjerdedele af alle italienske vine overhovedet ikke kommer fra Italien.
Hvis man kan købe en flaske bordeaux til 200 kr. og forvandle den til en Château Pétrus til flere tusinde kroner, så er fristelsen nærliggende.

En dråbe, men alligevel ...
Nu er forfalskninger til 100 millioner kr. naturligvis kun en dråbe i havet, sammenlignet med det globale vinmarked på næsten 3500 milliarder kr., men alligevel gør man en meget stor indsats for at komme forfalskningerne til livs.
I onsdags fik vinindustrien ifølge den britiske avis The Independent endnu et våben mod forfalskningerne, da forskere ved universitetet i Sevilla præsenterede en ny teknik.

Atom-spektrometri
Ved hjælp af den nye teknik, atom-spektrometri, vil fx et champagnehus eller et grand cru-slot i Bordeaux med det samme kunne konstatere, om en flaske, der bære husets etiket, også indeholder husets vin.
Det gøres ved at identificere vinens ”fingeraftryk” i form af seksten sporstoffer. Fx indeholder champagne 0,6 milligram zink pr. liter, hvilket er dobbelt så meget som i cava.


25-28


Forbud mod ”papsakke-vin”
Vi har fået endnu et ord for billig vin i bokse: ”Papsakke-vin” – eller skal vi kalde det papsæk-vin?
Det er det navn, som sydafrikanerne har givet billige vine af lav kvalitet i såvel plasticflasker som bokse. Og nu forsøger SAWB, Sydafrikas forening for vin og spiritus, at få den slags underlødige vine forbudt ved lov.

Skader sydafrikansk vinindustri
Ifølge Just Drinks mener SAWB, at papsæk-vin går ud over den sydafrikanske vinindustris gode ry og rygte. Plus at denne type vin simpelt hen leder folk ud i et alkoholmisbrug.
Hvis alt går som planlagt, vil forbudet træde i kraft om et års tid.


19-34...
EHJ Combifragt har i mange år været en af den danske vin- og spiritusbranches foretrukne samarbejdspartnere.
Klik her og læs om os - eller gå til vores website, www.ehj.dk.
......
Wine & Spirits Logistics

EHJCombifragt tilbyder:
· International vin- og spiritustransport
· Logistiklager med pluk og pak
· Banderolering, etikettering og distribution
· One-Stop-Shopping


Det går ad skoven til
Leverandørerne til det svenske Systembolag vånder sig. Salget på Systemet fortsætter med at gå ned, og værst er det gået ud over spiritus-området. Nu må skatten sænkes, lyder det fra importørside, ellers går det ”åt skogen”.
I maj måned faldt salget af spiritus med hele 14,2% i forhold til samme måned i 2003. Ølsalget faldt med 5,5%, mens salget af vin kun faldt 0,7%.
Også i de kommende måneder vil salget falde.
Ifølge en undersøgelse, som analysebureauet Sifo har foretaget for SVT’s program "Rapport", ønsker 64% af alle svenskere, at afgifterne på vin og spiritus sænkes.

Svenske myter
Systembolaget har udgivet en pjece, der skal opdrage svenskerne til at drikke fornuftigt. I den gøres der også op med en række myter:
* Man bliver ikke mere fuld af at blande hovedpinepiller i øllet. Derimod kan man blive forgiftet. (Jamen, hvem kunne dog finde på det?)
* Systembolaget blander ikke brækmiddel i sine drikke. (Dette er en sejlivet vandrehistorie i Sverige).
* Det er ikke Systembolagets ”konstiga” alkoholregler, der har gjort, at svenskerne ikke kan "handtere spriten”. Det er en urgammel nordisk tradition. (Nåh, her i Danmark går det vel meget godt med håndteringen. Men vi er jo også lidt nordiske og nærmere de gamle vinkulturer).


14/05
.
.




.
..
    Aktuelle tilbud og Månedens Vin
    Klik og Vind .... Ny Vinquiz hver måned
    Vinguiden .... Find den rette vin til maden
    www.skjold-burne.dk (01-52)

...................
Stor Riesling-smagning i Wien
En spændende smagning af Riesling-vine blev for nylig afholdt i forbindelse med Vievinum-messen i Wien.
Til smagningen var der ifølge Decanter vine fra hele verden – alle af årgangene 2001 til 2003, i den tørre ende af skalaen og af højeste kvalitet.
Smagepanelet var ligeledes sammenstukket af vinkendere fra en lang række lande.

Europæisk sejr
Det blev vinene fra Tyskland og Østrig, der løb af med sejren, mens den nye verdens vinlande ikke får mange ben til jorden, når det gælder Riesling.
Med deres rigdom af nuancer i duft og smag lagde de tyske og østrigske vine simpelt hen en distance til de mere bombastiske vine fra Frankland Estate i Australien og Grosset i South Australia. Til højre ses nogle af resultaterne fra smagningen.
    ....
    De bedste Riesling i smagningen
    * Top-placeringen gik til den tyske Forster Jesuitengarten Spätlese Trocken 2002 fra J.L. Wolf i Pfalz.
    * Andenpladsen gik ligeledes til Tyskland, til Emrich-Schönleber i Nahe for deres Mönzinger Halenberg Auslese Trocken 2001.
    * På tredjepladsen brillerede Østrig med Achleiten Smaragd fra vinproducenten Prager.
    * Fjerdepladsen indtog den østrigske Vinothekfüllung Smaragd 2002 fra Knoll.
    * Alsace, som jo normalt regnes for at være et væksthus for gode Rieslinger, dukkede først op på en 19. plads med en Cuvée Frédéric Emile 2001 fra vinproducenten Trimbach. Den importeres af Sigurd Müller.
    ....

.......................

........
>27/05.
.
..
...
    Vi transporterer vin & spiritus og dagligvarer
    Læs om
    WHT-Spedition A/S, der er specialister i at transporterer vin og spiritus samt dagligvarer fra hele verden til det skandinaviske marked, og som også tilbyder lagerhotel, banderolering og distribution. Website: www.wht.dk.
    Klik her
    .

......................

....
Den danske vintekniker Laura West har været i Beijing, og der besøgte hun vinhuset Dragon Seal, hvor hun tog dette billede. Vinhuset var indtil for få år siden et kinesisk-fransk joint venture. Nu er det rent kinesisk finansieret, men kældermesteren er fransk. På fadene er stemplet to smukke kinesiske skrifttegn, øverst for Drage og nederst for Segl.
    Vin er på mode i Kina
    Det er blevet en modesag at drikke vin i Kina. Og det er frem for alt fransk vin, der glider ned. Af de cirka 8 millioner flasker vin, som kineserne importerer hvert år, stammer de 40% fra Frankrig, og hele 600.000 flasker kommer fra Bordeaux.
    Kineserne dyrker også selv vin, men det er som regel efter princippet størst mulig mængde, fremstillet på kortest mulig tid. Og det er noget, der går ud over kvaliteten.

    Import af fransk knowhow
    Kineserne ved simpelt hen ikke nok om, hvordan man dyrker og producerer vin. Og for den almindelige kinesiske forbruger er châteauer og druetyper en by i Mongoliet.
    Frankrig har som et fornemt gammelt vinland netop den knowhow, som kineserne har brug for. Og derfor har den kinesiske regering indgået et samarbejde med franskmændene.
    Samarbejdet skal udmønte sig i et uddannelsescenter for vin i Peking-provinsen, hvor kinesiske vinbønder vil kunne opleve, hvordan arbejdet løber af stabelen i en fransk vingård, og lære en masse om druetyper og vinstokke.
.......................

........
38-38/04


Etiske forhold på arbejdspladsen
Den sydafrikanske vinproducent Winecorp, der er storleverandør til Coop Danmark, har ifølge Just Drinks god grund til at være stolt.
Winecorp har nemlig, som den første sydafrikanske virksomhed overhovedet, fået en pris for at give sine ansatte gode, etiske arbejdsvilkår – også de sorte medarbejdere.
Prisen uddeles af WIETA (Vinindustriens Etiske Handelsforening), og en sådan anerkendelse må siges at være et ekstra plus i et land, hvor historien er fuld af eksempler på krænkelser af menneskerettighederne.

Høje primeur-priser
Som vi skrev i VinAvisen i sidste uge, er vinproducenterne i Bordeaux i gang med at prissætte vinene i årgang 2003 efter den store primeur-smagning.
Mens mange vinhuse prismæssigt holder lav profil i år, har priserne på Bordeaux's første-cruer taget himmelflugt – flere af de berømte slotte ligger således på omkring de 120 euro (cirka 792 dkr.) fra slottene.

Toppris på Château Ausone
Nu er første cru-slottet Château Ausone i Saint-Émilion også kommet med sin primeur-pris, og den topper med hele 230 euro (cirka 1710 dkr.). Det svarer til en fordobling i forhold til sidste år.
Trods den høje pris skulle der ifølge Wein Reporter ikke blive de store problemer med at komme af med vinen. Der er nemlig kun produceret 14.400 flasker i år, og de bliver hurtigt revet væk.


03-29ParCon Gellivare Blåbær CIDER
Med mere kraft i smagen - 4,5%
En flot mørkerød cider med sin helt egen smag og duft. Prøv den en gang, og du er solgt. En afbalanceret sødme og fyldighed med smag og duft af blåbær træder meget tydeligt frem. Klik her, læs mere, og bestil i dag.


Rekordhøst i Australien
Årets høst i Australien har ifølge Just Drinks slået alle hidtidige rekorder. 1,86 millioner tons druer er det blevet til, og det er 40% mere end i 2003, hvor de australske vinbønder var plaget af tørke.
1.070.000 tons af høsten består af blå druer, mens mængden af grønne druer er på 794.000 tons.
Siden 1994 er Australiens samlede vinproduktion øget med 180% - en vækst, der ikke mindst skyldes en stigende eksport-succes. Hele 49% af vinproduktionen fra år 2002 blev eksporteret – i 2008 år regner man med, at tallet vil overstige 65%.

Australiens små vinhuse drukner i mængden
Det går dog rigtig skidt for de små vinproducenter i Australien. Der er simpelt hen for mange af dem.
En rapport fra Deloitte, offentliggjort i avisen Herald Sun, viser nogle foruroligende tal:
Omkring 40% af de vinhuse, hvis indtægt er mindre end 1 mio AUS dollars (cirka 4,3 mio dkr.) – og dem er der rigtig mange af - har tabt penge i regnskabsåret 2002-03.

Kun de store kan klare konkurrencen
Vinhuse med en indtægt på mellem 5 og 10 mio dollars (21-42 mio dkr.) har heller ikke klaret sig for godt.
Faktisk skal et australsk vinhus op på en årlig indtægt på over 20 mio dollars (cirka 84 mio dkr.), før det virkelig batter - og før det er muligt at klare konkurrencen med gigant-producenter som Southcorp, Fosters Group og Hardys Wines.
Man regner med, at der vil gå endnu nogle år, før kurven vender for de mindre vinhuse.


25-28


EU-millioner til Vinho Verde
Ifølge Just Drinks har EU-kommissionen tildelt Portugals Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes 882.320 euro (6,6 mio dkr.) over tre år som en hjælp til at markedsføre distriktets vin inden for EU.
Tilsvarende beløb fra den portugisiske regering og fra comissão (vinavlerforening) vil øge budgettet til 1,76 mio euro (13 mio dkr.).

Den grønne vin
Navnet på den portugisiske vinho verde betyder grøn vin. Men vinen er ikke grøn – og en del af den er oven i købet rød.
Ordet grøn skal tages i betydningen frisk, ung og vital, og det er netop, hvad ”grønvinen” er.
Der kan dog også være en anden forklaring på det grønne navn, nemlig at vinen kommer fra Minho-provinsen i det nordligste Portugal, hvor alt er grønt, og hvor hver en stump jord dyrkes med flid.

Et højt hævet tæppe
Druerne til vinho verde gror ofte på vinplanter, der er bundet op til høje pergolaer, så løvet synes at svæve som et højt hævet, bølgende tæppe.
I kystegnene regner det 150 dage om året, inde i land 100 dage, og klimaet er ret køligt. Med al den fugt er det nødvendigt at holde druerne fri af den fugtige jord.


21-26


Større glas og mere vin
Når englænderne nyder et glas vin på en pub, er det som regel af et glas, der er dobbelt så stort som for to år siden.
Det viser en engelsk undersøgelse, der omfatter 1100 pubber, restauranter og hoteller.
For et par år siden brugte de fleste af pubberne glas, der kun kunne rumme 12,5 cl. I dag skænker 90% af pubberne vin i 25 cl-glas.
Ifølge det britiske fagblad The Publican er det dog ikke kun glassene, der er blevet større – mængden af vin, der skænkes i dem, er også væsentligt øget. Så dér røg den gode ekstra plads til bouqueten …

Problemer i Algeriet
Vin til over 13 millioner flasker ligger usolgt på tanke i byen Aïn Témouchent i Algeriet, og problemet er, at tankene skal bruges, når den nye høst i løbet af få måneder kommer ind.
Ifølge den algeriske avis Le Matin administreres vinen af den statslige handelsorganisation ONCV (Office National de Commercialisation de Vin), og de fattige vinbønder i Aïn Témouchent frygter det værste. De har endnu ikke fået oplyst årets druepriser, der sidste år blev sænket betragteligt.
Problemet forværres af, at man netop i år tager nye 6000 hektar vinmarker i brug, og at den algieriske vinhøst ser ud til at blive stor.

Ny kvalitetsbenævnelse i Mosel
Vinproducenterne i det tyske vinområde Mosel-Saar-Ruwer vil ifølge Wein Reporter vældig gerne have indført en ny kvalitetsbenævnelse. Den skal gælde for vine, der udelukkende er fremstillet på Riesling-druen og har 80 grader på Oechsle-skalaen – altså den skala, hvorefter man måler druernes sukkerindhold. Vinene skal desuden mindst indeholde 11,5% alkohol.
Og så er der endnu et krav: Druerne skal komme fra vinmarker, der vokser på de stejle skrænter i Moseldalen. Der er altså tale om det, som man på tysk kalder for Steillagenwein (vine fra stejle marker). Den nye kvalitetsbetegnelse vil derfor kunne genkendes via et S på etiketten.
Kritiske røster hævder dog, at en sådan benævnelse blot vil forvirre forbrugerne og drukne mellem alle de mange andre oplysninger. Vi er ikke utilbøjelige til at være enige deri.


21-26


......................

....
Skruepropper kan udføres meget elegant, som fx den prop, R.H. Phillips Wineries i Californien og Washington’s Hogue Cellars, begge ejet af Vincor USA, bruger til over 12 millioner flasker. Skruegængerne er skjult under kappen.
    Korkprop-markedet halveret
    Ifølge de nyeste beregninger er markedet for korkpropper skrumpet med mere end 50%. De syntetiske propper og skruelågene vinder frem. Det gælder ikke mindst i Storbritannien og Australien.
    Producenterne af korkpropper kaster dog ikke håndklædet i ringen. Den portugisiske sammenslutning af korkproducenter, Apcor, har brugt næsten 15 millioner dkr. på research for at komme propsygen til livs – og endnu flere millioner på at påvirke verdensopinionen.

    Også andre fordele
    Hvordan vil vinmarkedet se ud om ti år? Meget tyder på, at korkpropperne vil tabe slaget – trods den kultur og den nostalgi, der knytter sig til dem.
    Der er nemlig andre fordele ved de alternative lukker. Man undgår ikke kun, at vinen kan lugte og smage af gamle våde sække. Man vinder også plads på forretningernes hylder, idet flaskerne ikke behøver at ligge ned, men kan stå op. Vinen holder sig langt bedre frisk i flaskerne, og med skruelågene behøver forbrugerne ikke at kæmpe med en proptrækker.

    En del af slagmarken
    Alle flasker er som bekendt ikke hårdt angrebet af propsyge. En hel del har kun ”en tanke”, og mange sommelierer har været ude for ikke at opdage denne ”tanke”. De skænker vinen – og gæsten synes, at det egentlig er en kedelig vin. At han har fået et rigtig dårligt råd fra den tjener.
    Restaurantbranchen er en del af den slagmark, hvor kampen mellem kork og skrueprop vil blive udkæmpet.


21-26

......................
...........
Etiketten til den berømte årgang.
    Rekordpris for australsk rødvin
    Hammerslaget lød på 50.200 australske dollars (cirka 213.000 dkr.), da auktionshuset Oddbin i sidste uge satte en ganske særlig flaske rødvin under hammeren. Det er ifølge Just Drinks den højeste pris, der nogensinde er givet for en flaske rødvin på en australsk auktion.

    Australiens mest berømte vin
    Det drejede sig om en Grange Hermitage 1951, og den stammede fra kældermester Max Schuberts egen samling. Han var manden, der for 50 år siden skabte vinen, der i dag hedder Penfolds Grange, og som er Australiens mest berømte vin.
    Max Schubert ville skabe en fremragende vin med forbilleder i cru-vinene fra Bordeaux, dog på druen Shiraz, kun med et stænk Cabernet Sauvignon.

    Mundblæste flasker
    Penfold’s Grange ligger så afgjort i den dyre ende af prisskalaen uanset årgang.
    Der er dog flere årsager til, at årgang 1951 er gået for så høj en pris. Der var faktisk tale om en eksperiment-vin fra Max Schuberts side, og de kun 160 kasser, der blev fremstillet, kom aldrig på markedet. Man regner med, at der kun er cirka 20 flasker tilbage af den celebre årgang i de mundblæste flasker.


21.26
+3x4

.........................
    ...
    Den danske vinbranche
    * Skjold Burne har fået endnu en vinhandel, som John Graversen, Michael Jensen og Claus Mercebach har åbnet i det gamle "Peter's Vinhjørne" på Frederikssundsvej 301 i Brønshøj (tlf.: 38 28 04 04).
    * Laudrup Vin & Gastronomi har ansat Dorte Sonnenborg som salgs- og marketingkoordinator. Hun kommer fra en stilling i Princewaterhouse-Coopers.
    * Det lille Enoteca har fået sit fjerde agentur på Brunello di Montalcino, denne gang fra Tenuta Le Potazzine.
    * The Wine Company har fået forhandling af vine fra Domaine Nicolas Maillet i Mâcon.
    ...
.......................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .


........
Annonce
39-38/04
    ....
    Samlast A/S fragter vinimportørernes vin
    Vi er udelukkende beskæftiget med transport af vin og spiritus fra Europa til Danmark.
    Mere end 30 års erfaring i dør/dør transporter med vin og spiritus.
    Nøgleord: Ordreopfølgning, regularitet, erfaring, flere ugentlige afgange, højt serviceniveau. Klik her
    Telefon: 66 12 90 96 / Website: www.samlast.dk
.......

Samlast A/S
International transport
af vin og spiritus
.......

......................

....
James Joyce gav i vid udstrækning et portræt af sig selv i romanen "Ulysses".
    Berømt roman årsag til ritual
    I 1914 satte den irske forfatter James Joyce sig til at skrive ”Ulysses”.
    I romanen, hvis handling udspiller sig i Dublin, følger man hovedpersonen Leopold Bloom en enkelt dag i hans liv, nemlig den 16. juni 1904.
    Samme dag hvert år følger en hær af James Joyce-fans i Blooms fodspor gennem Dublins gader. Og ligesom Bloom indtager de frokosten i Davy Byrnes pub i Duke Street.

    Bourgogne i stride strømme
    I onsdags – på 100 årsdagen for Blooms færd – havde ejeren af den legendariske pub svært ved at følge med, da 2000 ”pilgrimme” kom væltende ind ved frokosttid. Alle skulle de ifølge Decanter have en gorgonzola sandwich og et glas Bourgogne – ligesom Bloom.
    Pubejeren solgte over 300 flasker Louis Jadot Bourgogne i løbet af ganske få timer.



Go’ morgen, bobler
Nu på tirsdag d. 22. juni kl. cirka 08.15 skænker Tim Vollerslev og Michael Meyerheim boblevine i TV2’s ”Go’ morgen, Danmark”. Følgende vine er i glassene:
* Ca´ Rosa, Prosecco di Valdobbiadene, Italien til 45 kr. fra Netto.
* 1998 Vintage Rosé, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig 1998 til 319 kr. fra Diageo.
* Laurent-Perrier, Demi Sec, Champagne, Frankrig til 198 kr. fra Kjær & Sommerfeldt.


25-26


Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
......................................................
..

.
    Tom L. Pedersen (f. 1974) står for udvalget af vine hos AtomWine i Vejle. Efter endt kandidateksamen drog han til udlandet for at uddanne sig til forsker, og det var i den periode, hans lidenskab for vin blev til mere end bare en hobby. Han holdt mange foredrag og kommenterede smagninger og stillede via vinguiden og diskussions-forummet "Snakvin" sine talrige og helt aktuelle smagenotater til rådighed for interesserede i Danmark.
    Efter opnåelsen af ph.d.-graden vendte han tilbage til Danmark i 2003. Ved selvsyn konstaterede han, at mange af de vine, han havde anbefalet, slet ikke kunne fås i Danmark, så med familiens støtte blev vinimporten AtomWine oprettet for at få disse vine bragt til landet. Samtidig kunne Tom Pedersen trække på sine gode relationer til mange producenter.
    Fokus i sortimentet ligger på store italienske, tyske og australske vine samt himmelstormende portugisisk vine, men ny vingårde og områder støder hele tiden til. Vinene sælges over hele landet gennem internet-butikken www.atomwine.dk.
    I sin fritid kan Tom Pedersen mødes på cykel i Østjyllands bakker eller ferierende i spændende vinregioner.
    Adresse: AtomWine, Kaptajn Bertelsensvej 17, 7120 Vejle Ø, tlf.: 23 31 14 10, fax: 75 81 50 85, web: www.atomwine.dk , e-mail: info@atomwine.dk.
.

25-26

.........................
....
Mikael Lyngs billede viser druer, der er lagt til tørre på hylder for at blive tørre som rosiner og egnede til fremstillingen af den italienske Amarone fra Italiens Valpolicella-distrikt.
    Ugens vinøse billede
    Mikael Lyng, der har taget ugens billede, er bidt af Amarone. Så bidt, at han i flere år har ønsket sig en bog om Amarone, og da han ikke fandt den, er han nu i gang med selv at skrive den.
    Han har kontakt til cirka 60 Amarone-producenter og er ved at lægge sidste hånd på manuskript og indsamling af billeder.
    Mikael Lyng er åbenbart en grundig mand, for i forbindelse med arbejdet på bogen har han oprettet en hjemmeside – på www.amaronebog.dk.
    Jo, internettet kan skam bruges til meget, og den dag er sikkert ikke fjern, hvor man ikke udgiver bøger om enkelte distrikter, men samler stoffet på en hjemmeside – der evt. kun kan konsulteres mod betaling.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.


25-28
I den forløbne uge har vi smagt i alt 28 vine. Heraf var der 21, som fik mere end to stjerner, og 6 fik fem stjerner.
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....


Campo Ceni, Barone Ricasoli, Toscana IGT 2002
90 kr., Herning Vin Import
Dejlig rødvin med tilpas fadlagring. Den lægger sig dybt i munden og har en eftersmag, der bliver hængende. Glimrende til pasta og kødretter.


Sottimano, Bric del Salto, Dolcetto d’Alba, Italien 2003
80 kr., Det lille Enoteca
Rødvin med en forførende duft og en dejlig smag fuld af saft og frugtsødme. Glimrende til pasta og lettere kødretter.


Trapiche Oak Cask, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 2002
64,95 kr., Amka Vinimport
Fyldig og varmende rødvin, der giver et godt billede af druen, fremhævet af tilpas fadlagring. Lidt kraftig, når den smages alene, men glimrende sammen med mad.


Sollione, Negroamaro, Salento IGT, Italien 2003
54,95 kr., ISO m.fl.
Den glider bare ned. En blød og lækker rødvin med en dejlig duft, en ren frugtsmag og indtagende sødme. Rimelig pris.


Castello di Brolio, Chianti Classico, Italien 1999
250 kr., Herning Vin Import
Elegant, vellagret rødvin, rig på nuancer, der fylder munden med vellyst. Den har lige den rette alder.


San Marco, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Lazio IGT, Italien 2002
55 kr., Carlo Merolli
Rødvin, glimrende til vildt – fx fasan. Vinen har en lidt ”mørk” smag, lidt ”alvorlig”, men dejlig. En yderst rimelig pris.


Gérard Bertrand, Chardonnay, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2002
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig god hvidvin med dejlig frugt og en udpræget fadlagring.


Estampa, Syrah / Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 2003
59 kr., Jysk Vin
Kraftig og vellavet rødvin med mange gode facetter – en vin til sommerens grillparties.


Borgata, Chardonnay / Verdeca, Puglia IGT, Italien 2002
59,75 kr., 3 flasker for 150 kr., Skjold Burne
Forfriskende, lidt blomsteragtig hvidvin, glimrende til mad, men også som terrassevin.


Balbi, Reserve, Malbec, Mendoza, Argentina 2000
75 kr., Allied Domecq
En ikke helt billig rødvin, fuld af smag, glimrende til sommerens grillbøffer.


Villa Pillo, Chianti, Italien 2002
79,50 kr., Norton Co.
Vellavet chianti med frisk frugt og krydderi.


Rosé Chantal, Costières de Nîmes, Frankrig, uden årgang
164,75 kr. for 3 liter (41,20 kr. pr. normal flaske), H.J. Hansen
En rigtig god rosé, frisk, let drikkelig og med fin sødme. En sommervin til en rimelig pris.


Castillo de Jumilla, Macabeo, Jumilla, Spanien 2002
40 kr. ved 6 flasker, H.J. Hansen
Tør og saftig hvidvin på Macabeo-druen. Den har en god karakter og en lang eftersmag. Rimelig pris.


Kirmann, Tokay Pinot Gris, Alsace, Frankrig 2001
85 kr., Herning Vin Import
En venlig og blød hvidvin med toner af honning. Meget nem at drikke.


Epicuro, Riserva, Copertino Rosso, Italien 1999
39,95 kr., Prima m.fl.
Blød, fyldig, krydret rødvin, enkel, men velegnet til fx grillmad. Meget rimelig pris.


Cellier des Vestiges Romains, Costières de Nîmes, Frankrig 2003
49,50 kr., Norton Co.
Let, enkel, let drikkelig, forfriskende rosé – en rigtig sommervin til en meget rimelig pris.


Il Medaglio, Salento Rosso IGT, Italien 2002
37 kr., 6 flasker for 200 kr., BB Vinimport
Saftig og let drikkelig rødvin. Den fjerde stjerne får den for den meget lave pris – især ved seks flasker.


Nederburg, Shiraz, Paarl, Sydafrika 2001
54,95 kr., Amka Vinimport
Rødvin med en blød og saftig smag med god frugtsødme, krydderi og tilpas fadlagring.


Cuvée Chantal, Costières de Nîmes, Frankrig, uden årgang
164,75 kr. for 3 liter (41,20 kr. pr. normal flaske), H.J. Hansen
Robust og ret kraftig rødvin i en kvalitet i overensstemmelse med prisen.


Domaine de la Janasse, Vin de Pays de la Principauté d’Orange, Frankrig 2003
58 kr., Jysk Vin
Forfriskende rosé med toner af citrus, en vis fedme og den sødme, man sædvanligvis finder i rosé. Ikke helt billig.


Henri de Villamont, Cuvée Sommelier, Vin de Table, Frankrig, uden årgang
40 kr., Herning Vin Import
En lille hvidvin uden større vingefang. Og igen en af disse vine uden årgang på etiketten.

Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Alt for Damerne
Norton, Barrel Select, Malbec, Mendoza, Argentina 2002Rødvin69,50 kr.Vinens Verden
.
B.T.
La Colombelle d'André Daguin, Vin de Pays des Côtes de Gascogne, Frankrig 2003Hvidvin39,75 kr.Erik Sørensen Grand Vin
.
Ekstra Bladet
Louis Latour, Bourgogne, Pinot Noir, Frankrig 2002Rødvin70 kr.ISO
.
ErhvervsBladet
Château Guiot, Costières de Nîmes, Frankrig 2003Rosévin49,95 kr.The Wine Company
.
Frederiksborg Amts Avis
Cuvée Chantal Rouge, Costières de Nîmes, Frankrig (uden årgang), 3 liter bag-in-boxRødvin165 kr.H.J. Hansen
Domaine la Soumande, Rasteau, Rhône Villages, Frankrig 2001Rødvin93 kr.Jysk Vin
.
Mad & Bolig
Domaine la Rouviole, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999Rødvin59,75 kr.Piaf Vinhandel
Chapoutier, Tavel, Frankrig 2003Rosévin99 kr.Kjær & Sommerfeldt
.
Nordjyske Stiftstidende
Domaine de la Janasse, Rosé, Vin de Pays de la Principauté d’Orange, Frankrig 2003Rosévin58 kr.Jysk Vin
.
Penge & Privatøkonomi
Casa de la Ermita, Crianza, Murcia, Spanien 2001Rødvin75 kr.ViniPortugal
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.