Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 08. 2010




.....................
Vin-aktuelt i uge 8
Fra 22. februar til 28. februar 2010
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 5, ,,,,,,VinAvisen uge 6,,,,,,,,VinAvisen uge 7
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
............................



............................


    Tusindvis af flasker beslaglagt
    For nylig beslaglagde de italienske myndigheder mere end 14.000 flasker vin med navnet "Rosecco". Der er tale om et italiensk vinmærke, som ejes af den britiske forretningskæde Marks & Spencer, og de mange flasker stod netop for at blive sendt af sted til Storbritannien.
    Men navnet ligger lige lovlig tæt op ad Prosecco, som ifølge en ny EU-lov, der trådte i kraft i august sidste år, er et beskyttet navn. Prosecco må således kun anvendes om de – som oftest let mousserende – DOC- og DOCG-vine, som kommer fra Prosecco-området i den italienske region Veneto. Så selv om der mangler et P, så går den altså ikke.
    Hos Prosecco-konsortiet, der varetager Prosecco-producenternes interesser, jubler man ifølge Just Drinks over de italienske myndigheders handlekraft.

.............. ............................
Nordmænd på storindkøb i Sverige
For nylig fortalte vi om, hvordan salget af vin var steget markant i Systembolaget i 2009, hvilket betyder, at svenskerne nu køber hovedparten af al vin og spiritus i det svenske monopol.
Og dog – for måske købes en god del af flaskerne slet ikke af svenskerne, men derimod af nordmændene.
Nye tal fra den norske Vin- og Brennevinleverandørenes Forening (VBF) viser nemlig, at en stor del af Systembolagets salg skyldes nordmændenes indkøb i grænsebutikkerne.
Sidste år steg denne handel faktisk med 17% i forhold til 2008, og er dermed større end nogensinde før. Ikke mindst salget af vin til nordmændene steg betydeligt med hele 20%.
Normændenes alkoholindkøb i Sverige beløb sig i alt til 8,3 millioner liter vin, 1,1 mio. liter spiritus og 9,3 mio. liter stærk øl.

Høje afgifter og bedre veje
Det største salg til nordmændene fandt Ifølge www.wownews.se sted fra den svenske grænseby Strömstad, hvor Systembolaget har to butikker. Til sammen solgte butikkerne 3,6 millioner liter vin og 350.000 liter spiritus fortrinsvis til norske statsborgere.
Cirka en million nordmænd bor da også mindre end to timers kørsel fra Strömstad.
Der er flere årsager til den store stigning i Systembolagets salg til nordmændene. Den svenske krone er svag i øjeblikket, og afgifterne på alkohol er meget høje i Norge. Og så er hovedvejene mellem de to lande blevet langt bedre og lettere at køre på, end de var førhen.
..............................



.............. ..
Dom i sagen om den røde cykel
I uge 6 fortalte vi om skandalen i Languedoc, hvor 13 vinfolk står anklaget for at have solgt forfalsket Pinot Noir-vin til USA’s største vinproducent, E.&J. Gallo Winery.
Den forfalskede vin, der er fremstillet på druerne Merlot og Syrah, har Gallo intetanende blandet i sin stort sælgende Pinot Noir-vin "Red Bicyclette".
Den hovedansvarlige i svindelsagen er det store franske vinfirma Sieur d’Arques, som har leveret vinen til Gallo. Derudover drejer det sig om direktører fra diverse kooperativer, handelsforeninger samt en vinhandler fra den kendte négociant Ducasse.
Nu er der faldet dom i sagen, og samtlige anklagede er fundet skyldige i at have solgt forfalsket vin svarende til 18 millioner flasker til Gallo.

Bøder og betinget fængsel
Dommene lyder på bøder op til 180.000 euro (cirka 1,3 mio. kr.) og betinget fængsel i seks måneder.
Hos Gallo er man dybt skuffet over Sieur d’Arques, og vinhuset har skyndt sig at understrege, at den forfalskede vin under ingen omstændigheder er sundhedsskadelig. Desuden er samtlige af de omtalte flasker ”Red Bicyclette” solgt – og sikkert drukket – for længe siden.
............................



Så stor var den flaske Château Cheval Blanc 2006 Melchior, som for få dage siden blev solgt på auktion hos Sotheby's.

    Kæmpeflaske hos Sotheby’s
    Den 17. februar afholdt Sotheby’s en auktion i London over fine og sjældne vine og portvine.
    Samlere fra stort set hele verden bød om kap om rariteterne – og ikke mindst om det helt store trækplaster: En række Bordeaux-flasker i meget store størrelser.
    Højdepunktet var en flaske Château Cheval Blanc 2006 i den sjældne flaskestørrelse, man kalder for Melchior. En sådan flaske rummer 18 liter vin, svarende til 24 almindelige vinflasker. Og vinslottet har kun fremstillet i alt 10 flasker i denne størrelse af årgang 2006.
    Kæmpeflasken gik for 16.100 pund (cirka 137.680 kr.), hvilket var tre gange så meget som den højeste vurdering.

    Opkaldt efter bibelske fyrster
    Blandt de øvrige store flasker fra Bordeaux var der en Salmanazar (9 liter eller 12 almindelige flasker) Château Cos d’Estournel 2005. Den blev solgt for 2530 pund (cirka 21.600 kr.), hvilket ligeledes var et godt stykke over vurderingen.
    Det menes, at den slags XXL-flasker, som kom under hammeren på den celebre auktion hos Sotheby’s, oprindelig blev fremstillet til det russiske hof, og de fik i 1800-tallet navne efter bibelske fyrster – intet mindre kunne gøre det.
    I alt findes der otte forskellige store størrelser, hvoraf Melchior er den næststørste kun overgået af Caspar, der rummer vin svarende til 36 normalflasker.
    En liste over alle disse bibelske flaskestørrelser findes i vores Viens ABC.

............................
Pernod Ricard sælger fra
For et par år siden købte den franske koncern Pernod Ricard det svenske statsejede Vin&Sprit.
Siden da har Pernod Ricard arbejdet på at finde frem til, hvilke vin- og spiritusmærker, virksomheden fremover ønsker at satse på, og hvilke der skal sælges fra.
Nu er sagen afgjort og køberen fundet. Et mindre antal nordiske spiritusmærker, heriblandt bitteren 1-Enkelt og akvavitten O.P. Anderson, samt en række vinmærker – blandt andet Chill Out, Santa Christina og Santa Veta – vil blive solgt fra til Altia, som ejes af den finske stat.

Altia stærkere i Norden
Med i købet er også tapperianlægget i Svendborg samt logistikcentrene i Odense og Sverige.
Den samlede købssum lyder på et beløb svarende til 610 millioner kr.
Handelen betyder, at Pernod Ricard vil kunne koncentrere sig om markedsføringen og salget af internationale spiritusmærker som Absolut, Jameson, Havana Club og Ballantine’s. Koncernen har dog også valgt at beholde de to gode gamle danske spiritusser Aalborg Akvavit og Gammel Dansk.
Altia vil til gengæld via nyerhvervelserne blive en førende medspiller på den nordiske spiritusscene.
.............. .,....

34/10



.......
.,....... ...

.,....... ...
Er ordet boblevin okay?
Flere bruger ordet boblevin om mousserende vin. Vi har også gjort det her i VinAvisen. Der er endog nogle, der skrive boblevand. Men er det i virkeligheden ikke en nedsættende benævnelse, der trækker et fornemt luksusprodukt ned på et lavere plan?
Det syntes en læser, der skrev til os, og i sidste uge lavede vi derfor en rundspørge blandt vore læsere: Er ordet boblevin okay?
1961 læsere tog sig tid til at sætte en prik i spørgeskemaet – tak for det! – og i skemaet herover ses resultatet.
 
Helt i orden siger 40,5%
40,5% mener, at ordet boblevin er helt i orden. Eller som Lars Bagge Larsen skriver til os:
– Boblevin er et udmærket udtryk for mousserende vin. Alle forstår umiddelbart, hvad det drejer om, og kun hvis man har en særlig forkærlighed for denne type vine, kan man blive stødt over, at der ikke altid bliver givet udtryk for denne "kærlighed".
– Klar tale frem for snobberi er at foretrække. Hvis man særlig godt kan lide en bestemt type vin, så sætter man sig ind i vinen og abstraherer fra, at andre måske forklarer om den på en anden måde – for i den sidste ende så ændrer det jo ikke vinens smag!
 
For lidt og for meget
Per Nielsen er delvis på linje med Lars Bagge Larsen, og han går ud fra, at ordet boblevin bruges om champagne for ikke at virke for snobbet. Men omvendt kan ordet også komme til at virke, som om at man snobber nedad ved ikke at bruge den specifikke betegnelse.
Der er efter Per Nielsens mening ikke noget forkert i at bruge ordet boblevin. Det er jo heller ikke forkert at kalde Château Pétrus for rødvin, skriver han. Men for lidt og for meget ... osv.
 
Champagne er ikke boblevin
Mens 40,5% mener, at boblevin er et udmærket ord, så finder 28,5%, at det er nedsættende, og lige så mange mener, at det i hvert fald ikke bør benyttes om champagne. Altså mener hele 57%, at champagne ikke bør omtales som boblevin.
En af dem er vor norske læser Reidar Aanensen i Stavanger: – Et seriøst websted som VinAvisen bør bruke de rette betegnelsene. Champagne er og blir champagne og slett ikke boblevin.
– For øvrig bør man bruke betegnelsen mousserende vin, eventuelt cava, spumante eller Sekt alt ettersom hvor vinen kommer fra.
Vinhandler Oscar Wandel, der bor i Bourgogne er enig med vor norske læser: – Boblevin lyder nedsættende og bør kun bruges om den ringeste form for mousserende vine nemlig de vine, der tilsættes kulsyre kunstigt. Vi kender dem fra bl.a. Spanien, hvor de i vid udstrækning serveres ved grisefester for udenlandske turister.
Endelig er der Katrine Helman, der som regel bruger ordet slampagne, hvis det ikke lige er en hæderlig crémant eller en rigtig champagne. Men det ord er jo nok knap så "neutralt" som boblevin, skriver hun.
.,....... ...



.,....... ...


    < Der er fest og farver over den tyske hjemmeside Aramicon, hvor de mange forskellige aromaer, som findes i vin, er i centrum. Flot tegnede billeder af pærer, karameller og andre ingredienser viser, hvad vinen smager af. Den lille tegning nederst til højre forestiller sukkerknalder og hentyder til vinens sødmegrad.

.,....... ...
Aromatisk hjemmeside
Det hænder, at man hører nogen sige, at de elsker rødvin med smag af kaffe og chokolade, eller at de er begejstrede for hvidvine med et strejf af eksotiske frugter.
Via en ny smart tysk hjemmeside Aromicon kan man via søgning på en lang række forskellige aromaer finde frem til de vine, man bedst kan lide. Udgangspunktet kan også være indholdet af tanniner eller sødmegrad. Desuden kan man søge ud fra vinlandene eller en bestemt ret, som man søger den perfekte vin til.

Festlige tegninger
De forskellige søgekriterier kan kombineres på kryds og tværs – dog er det altid vinens aroma, der er i centrum. Og den illustreres med festlige og farverige tegninger af alt fra solbær og brombær til chokolade, karameller og en rygende pibe for tobak.
Illustrationerne gør det også nemt at søge selv om man ikke er en ørn til tysk.
Aromicon er også en vinforretning, hvor man – når man har fundet den vin, man kan lide – kan klikke sig videre ind og købe den.
............................



..............
20 postkort fra Portugal
I november var Anker på vinrejse i Portugal, først og fremmest i regionen Alentejo. I alt resulterede rejsen i 20 poskort. De første tretten har vi bragt i i uge 04, uge 05, uge 06 og uge 07. Her kommer de næste fire, der handler om et vinhus, der ikke ligger i Alentejo, men på Setúbal-halvøen.
...........


...........
Facaden med de to azulejos. Andre vinøse azulejos findes på den næsten 100 år gamle stationsbygning i Pinhão i Douro-dalen. Se dem på en særlig side............

    14. postkort fra Portugal
    Portugals ældste vinhus
    I 1834 grundlagde José Maria da Fonseca Portugals ældste vinhus i Azeitão på Setúbal-halvøen syd for Lissabon, og i dag står sjette generation ved roret, brødrene António og Domingos Soares Franco.
    Det smukke gamle hus, som familien boede i indtil 1974, er i dag et interessant museum, som bestemt er et besøg værd. Det er åbent alle dage kl. 10-12 og 14.30-17.30, men man skal melde sin ankomst i forvejen. Se nærmere på Fonsecas hjemmeside under Wine Tourism.
    Under besøget går man gennem de fint møblerede rum og ser reolerne med flasker, der alle er pakket ind i tykt kulørt papir, som man gjorde det i gamle dage. Og bagefter spadserer man så ud i den charmerende lille have og besøger tre af de gamle kældre. Her lagrer blandt andet en del af husets populære rødvin Periquita i lange rækker af fade.
    På husets facade er to runde vinduer omgivet af blå kakkelmalerier, som portugiserne kalder azulejos (asul = blå). De forestiller nogle kæmpemæssige fade og ses på denne uges STORE billede nedenfor.

...........


...........
Domingos Soares Franco morede sig veloplagt i rollen som tryllekunstner, da han blandede vinen fra de fire tanke.
...........

    15. postkort fra Portugal
    18 millioner flasker Periquita
    José Maria da Fonseca – i daglig tale bare Fonseca – er ikke kun et fornemt 1800-tals hus og nogle gamle kældre. Det er også et kæmpemæssigt, supermoderne vineri ved navn Fernando Soares Franco. Det blev opført i 2001, har et overdækket areal på 9000 kvadratmeter og en kapacitet på 6,5 millioner liter vin i 460 tanke. Alt er automatiseret og computerstyret og passes af kun ti medarbejdere.
    I disse high-tech omgivelser fremstilles en snes forskellige vine med Periquita som den absolutte topsællert med 18 millioner flasker om året. En god del af dem importeres af Dansk Supermarked – altså Netto, Bilka og Føtex.
    Vinen Periquita (Lille Papegøje på portugisisk) er opkaldt efter bondegården, hvor grundlæggeren Fonseca begyndte at lave sin vin i 1834, men Periquita er også navnet på en drue.
    Fonsecas chefvinmager Domingos Soares Franco viste os rundt i vineriet og demonstrerede, hvordan han blandede en af husets topvine af fire forskellige druer.
    Først smagte vi årets fire nye vine, der var fodpressede og lå på fire tanke. De smagte hver for sig ikke særlig interessant. Og så blandede Domingos 35% Touriga Nacional, 35% Touriga Franca, 20% Tinto Cão (Rød Hund) og 10% Tinta Francisca. Og simsalabim opstod en flot vin i fin balance.

............................

33/09


...........


...........
I Fonsecas gamle vinkælder er der et "skatkammer" med 80 årgange af husets Moscatel de Setúbal – en "unik samling i hele verden", som der står på det runde skilt. Domingos Soares Franco peger på en af årgangene.
...........

    16. postkort fra Portugal
    Dessertvinen Setúbal de Moscatel
    Tiptipoldefar Fonseca skabte ikke kun Portugals første vinmærke, Periquita – og insisterede på at sælge vinen tappet på flasker og ikke kun i fade, som det ellers var almindeligt dengang. Han skabte også en anden vin, nemlig dessertvinen Setúbal de Moscatel, en af verdens fornemste søde vine.
    Vinen på den aromatiske Muskat-drue er en hedvin – en vin med tilsat druesprit, som ikke kun gør vinen holdbar, men som også standser gæringen, så en del af druernes sukker ikke omdannes til alkohol, men forbliver i vinen som sødme.
    I dag fremstiller Fonseca dels en "almindelig" Moscatel, dels nogle meget fine og dyre mærker, et af dem med Armagnac i stedet for druesprit.

...........


...........
Et lille hjørne af ”amfora-kælderen” med nogle af de 114 krukker. Vingården José de Sousa ejes af Fonseca.
...........

    17. postkort fra Portugal
    Vinen gærer i store krukker
    Under vores tur så vi en masse kæmpemæssige lertøjs-krukker. De stod rundt omkring som dekoration på vingårdene.
    I gamle dage – og det er såmænd ikke så mange årtier siden – var krukkerne endnu i brug til udgæring og opbevaring af vinen. Denne teknik har man brugt lige siden romertiden, men i dag bruges den ikke mere.
    Og dog … I byen Reguengos de Monsaraz i Alentejo ligger vingården José de Sousa, og i dens "amfora-kælder" findes der hele 114 krukker, som stadig anvendes.
    En keramiker kan ikke dreje sådan en krukke op på en drejeskive. Den må klines op efter "pølsemetoden". Nogle husker måske brødrene Tavianis film Kaos fra 1984, hvor en siciliansk krukkemager gør en kæmpekrukke færdig indefra – og ikke kan komme ud igen …

..............

>43


..............



Ud over de mange stande, hvor de forskellige landes vine præsenteres, omfatter ProWein også flere tema-smagninger. Her ses endeløse rækker af "cool climate" rødvine, parate til at blive smagt. Foto: ProWein.

    Nedtælling til ProWein
    Fra den 21. til 23. marts vil messecentret i Düsseldorf være fyldt til bristepunktet af vinbranchefolk fra hele verden (også VinAvisen deltager).
    I de tre dage er centret rammen om den store årlige internationale vin- og spiritusmesse, ProWein. Man kan læse mere om fagmessen ved at klikke her.
    Ud over de mange stande, hvor landene præsenterer deres vine, vil man også kunne deltage i en række seminarer og arrangementer – 200 i alt, hvilket er det højeste antal nogensinde i messens historie.
    Og så har de oversøiske vinlande, Argentina, Californien, Chile, New Zealand og Sydafrika, valgt for første gang nogensinde, at slå pjalterne sammen og markedsføre sig under titlen "Down To Earth". Sammen afholder de således en række vinsmagninger og seminarer i et til lejligheden opført auditorium.
    På seminarerne bliver der blandt andet stillet skarpt på årsagerne til den succes, som den nye verdens vinlande har på den internationale vinscene.

.........
Nye markeder er konkurrenter
Den franske rådgivende komite for udenrigshandel, Comité National des Conseillers du Commerce Extérieur de la France (CNCCEF), er barslet med en ny rapport.
Rapporten kortlægger de udfordringer, som den franske vinindustri står over for i de kommende fyrre år, hvilket blandt andet vil sige klimatiske ændringer, nye forbruger-trends og konkurrencen fra andre vinlande.
Når det gælder de nye store markeder, Kina, Indien og Brasilien, advarer rapporten de franske vinproducenter. Det er ganske vist markeder, der byder på et stort fremtidigt potentiale for afsætning af fransk vin. Men det er også markeder, der med stormskridt er i færd med at udvikle deres egne vinindustrier, blandt andet med eksport for øje. Dermed bliver disse gunstige nye markeder også alvorlige konkurrenter til såvel Frankrig som til de øvrige traditionelle europæiske vinlande.

Stigende antal fusioner
Ifølge rapporten vil fremtidens europæiske vinindustri også byde på et stigende antal fusioner – nøjagtig som det er sket inden for bryggeribranchen og i spiritussens verden.
Der vil dermed opstå en række nye store vinfirmaer og kooperativer, som vil hellige sig salget af bulkvin fra andre lande eller vin fremstillet på udefrakommende druer.
............................



..............



Luftfotografi af udgravningen af det meget store vinpresse-anlæg med det ottekantede pressekar i midten. Foto: Israel Antiquities Authority.

    1400 år gammel vinpresse
    Et hold arkæologer fra Israel Antiquities Authority har cirka 40 km syd for Jerusalem fundet en kolossal vinpresse, der kan dateres helt tilbage til 600-tallet.
    Druerne er blevet trådt med fødderne på et stort gulv beklædt med mosaikker - som dog nu er forsvundet. Herfra er mosten løbet ned i et pressekar og er dernæst overført til to gæringskar. Kvaset – drueskind, kerner og stilke – er på snedig vis blevet siet fra og er endt i en samlebrønd.

    Med eksport for øje
    Vinpressen har oprindelig målt 15 x 16,5 meter, hvilket gør den til en af de største, der er fundet i Israel nogensinde.
    De enorme mængder vin, man har fremstillet på pressen, blev frem for alt eksporteret. Egypten var datidens hovedaftager af vin fra dette område i Israel – et område, der i 600-tallet var en del af det store byzantinske rige. Men vinen har uden tvivl også fundet vej til Rom og resten af Europa.

............................
Mere australsk bulkvin
I 2009 blev der solgt 764 millioner liter australsk bulkvin, hvilket var en stigning på 9% i forhold til 2008. I alt udgjorde bulkvinen således sidste år 39% af det totale salg af australsk vin – året før lød tallet på 26%.
Samtidig faldt salget af vin tappet på flasker med 53 millioner liter.
Ifølge Australian Wine and Brandy Corporation (AWBC) skyldes den markante stigning i salget af bulkvin frem for alt den ekstra store druehøst sidste år. Samtidig gør den stærke australske dollar det svært for de australske vine at tage konkurrencen op på den internationale vinscene.
I eksportlandene er det derfor lettere at komme af med den billigere bulkvin end flaskevinene, der på grund af transporten af de tunge flasker får en noget dyrere slutpris.
....


.............. .
Hvis din computer har en media-afspiller, vil du kunne se tv-indslaget, når du klikker på billedet her.

    Danske vinindkøbere i Rom
    I begyndelsen af denne måned blev der i Rom afholdt et større arrangement under titlen Sapori d'Italia nel Mondi – Italiens smag i verden.
    Her mødtes 46 indkøbere af vin og andre italienske fødevarer med 140 italienske producenter, og fra Danmark deltog seks vinimportører, der alle er specialister i italiensk vin – samt som den eneste vinskribent VinAvisens Anker, der bagefter tog videre til Sicilien. Det vil der senere komme en serie postkort ud af.
    Den italienske tv-kanal TG5 var på stedet, og fra det italienske institut for udenrigshandel (ICE) har vi modtaget et klip fra udsendelsen, hvor Susanne Dige Kær fra firmaet Vinissimo i Aalborg optræder med sit fornemme italienske. På et af billederne kan man yderligere skimte Preben Andersen fra Pran Vinimport i Tilst.

............................



....... .,............ ..



Indholdet i den lille ampul, der mest af alt ligner et batteri, skulle svare til to glas rødvin.

    Helsemiddel på kvas
    Gentagne gange har forskning verden over vidnet om vins – og især rødvins – helsebringende egenskaber. Årsagen er ikke mindst indholdet af antioxidanten resveratrol, som findes i de blå druers skind og dermed i rødvin.
    Rødvin skulle blandt andet have en gunstig virkning mod hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft.
    De mange gode forskningsresultater – samt en presset økonomi – har fået et stigende antal franske vinproducenter til at tænke i kreative baner, når det gælder kvaset, druekerner og -skind, der bliver til overs fra vinfremstillingen.
    Didier Hauret, der har sine vinmarker i Loire, er en af disse producenter. Han fremstiller blandt andet en rødvin på druer fra marken Le Clos du Grand Riou. Og af kvaset laver han en række cremer og helsebringende midler – heriblandt en ny drik, Dionysox.

    Svarer til to glas rødvin
    Det har taget Didier Hauret fem år og kostet ham 100.000 euro (cirka 744.000 kr.) at udvikle Dionysox, som han forestiller sig bliver et hit blandt afholdsfolk.
    Drikken sælges i små ampuller med sugerør, hvor en ampul skulle svare til to glas rødvin, når det gælder indholdet af antioxidanter.
    Men om denne drik samt alle de andre alternative midler, vinhusene fremstiller, nu også virkelig har en godgørende effekt, er der ifølge The Times delte meninger om.
    Nogle forskere mener nemlig, at det er alkoholen i vinen, der hjælper til med optagelsen af antioxidanterne.

,,,.... .

Til_37/09


............................
.....................

............



Den en af de nye vodkaer, 360 Vodka Double Chocolate.

    Grønne initiativer, cola og chokolade
    360 Vodka er navnet på en vodka, hvis producent, det amerikanske firma Earth Friendly Distilling Company, for alvor ønsker at slå et slag for miljøet.
    Alt lige fra brevpapir til vodkaflasker bliver genbrugt, ligesom virksomheden iværksætter diverse grønne projekter. I øjeblikket er den således i gang med at beplante 16 hektar land rundt om destilleriet med oprindelige lokalt voksende træer.
    Som man kan læse på firmaets hjemmeside, så absorberer et enkelt træ omkring 900 kg CO2 i løbet af dets levetid. Og da der hvert år fældes omkring 11 millioner hektar regnskov om året, er det selvsagt på sin plads at plante nogle træer i den anden ende.
    For nylig lancerede destilleriet to nye udgaver af 360 Vodka med så alternative smagstilsætninger som chokolade og coca cola, specielt velegnet til vodka-elskere med en sød tand. Så vidt vi ved, forhandles de nye flasker endnu ikke i Danmark.

...........
Stort tyveri af Jägermeister
Det britiske spiritusfirma Cellar Trends er hovedleverandør i Storbritannien af Jägermeister.
Nu har firmet i nattens mulm og mørke fået stjålet hele halvtreds paller af den populære tyske bitter fra en lastbil i Lincolnshire.
Det må have taget tid for tyvene at fjerne de mange flasker, og politiet håber, at eventuelle vidner vil melde sig. Man beder også barer og detailhandlere om at holde udkig efter de stjålne 50 cl flasker.
..........
....,,,,.,,,,.,,,,,,,,,,....... .,...... ...............



..,,,,.,,,,.,,,,,,,,
........
.................,,,,,,,,,...........................................................................................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Vintage-vinimport har indgået samarbejde med det italienske vinhus Nobili Palazzoli.
    * Chriswine Nordic har overtaget agenturet for Bourgognehuset Louis Latour. Vinene vil være at finde i den del af firmaets sortiment, der sælges som Premium Wine sortiment.
    --,,,,,,,,,,,--,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
........... .. .. ..,... .....,... ..... ..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..,... ..... ..

.
.

.

    Thomas Dam (f. 1972) har været velsignet med en far, der forstod det frydefylde i en blindsmagning! At smage blindt, hver gang der var vin på bordet i barndomshjemmet, kick-startede en tidlig passion for vinens verden hos Thomas Dam, allerede da han var 15 år gammel.
    Men der skulle gå nogle år, inden han gjorde vinen til sin levevej. Som uddannet smed har Thomas Dam blandt andet slået sine folder på Mærsk’s boreplatform og senere som kedelsmed med hele verden som arbejdsplads. Det var netop under dette eventyr, at han i en periode var bosat i Chile, og her blomstrede hans vininteresse for alvor op.
    Derfor var der heller ingen tvivl hos Thomas Dam. Han vendte resolut hjem til Danmark i 2001 og ringede til Laudrup Vin & Gastronomi. Siden er det gået stærkt – en lidenskab er blevet til en fasttømret del af hans liv.
    Thomas Dam er i dag salgschef hos Laudrup Vin & Gastronomi med medindflydelse på vinindkøb og ansvaret for fem sælgere. Rejselysten er stadig stor, og rejser han ikke med firmaet til Australien, New Zealand og de europæiske vinlande – er det familiens ferie, der er præget af vin og gastronomi.
    Thomas er gift med Dorthe, og sammen har de Emilie på 8 år og Magnus på 5 år. Fritiden bruges på den store passion vin og på at lave god mad. Men indimellem bliver der også tid til en løbetur og hyggelige stunder med familien.
    Adresse: Laudrup Vin & Gastronomi, Mileparken 13, 2740 Skovlunde, tlf.: 44 84 80 86, mobil: 22 40 45 21, e-mail: thomas@laudrupvin.dk, www.laudrup.dk.
................. ...

>34



..,,,,.,,,,.,,,,,,,,................ .. ...... .... .


    Ugens vinøse billede
    Michael Gundersen og Karin Hvidtfeldt, der står for Tysk Vinkontor, har sendt os dette billede af en meget vinøs vugge sammen med en mail, om at Karin er nedkommet med en ny årgang af Hvidtfeldt-Gundersen.
    Den lille Rosa vejede 4,5 kilo ved fødslen, hvilket er et flot høstudbytte taget i betragtning, at hun blev forløst bare fem dage før den forventede høstdato.
    Hun er i første omgang lagt på en barrique – den samme, som storesøsteren Alma på billedet blev fadlagret i.
    Barrique-vuggen er monteret i understellet fra en gyngestol, så man kan foretage en nænsom battonage med jævne intervaller. Rosa udvikler sig tilfredsstillende.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

..,,,,.,,,,.,,,,,,,,...... ...... . .,.......... . .,................. ..............



..,,,,.,,,,.,,,,,,,,
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billeder på særlige sider. De 26 første findes ved at klikke her, og de næste 26 har vi samlet på endnu en side. Nu har vi taget en tredje side i brug, og den åbnes ved at klikke her.
... .........,
...............................

    .....................
    59 Det gamle portugisiske vinhus Fonseca er dekoreret med blå kakkelmalerier (azulejos) omkring nogle runde vinduer, der ligger midt i hver sit store fad (foto: © Anker Tiedemann).
    .......
    ...............
.... ................. ..........



..,,,,.,,,,.,,,,,,,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 24 vine. Af disse vine var der 18, som fik mere end to stjerner, og hele 12, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 80 stjerner og i gennemsnit 3,3 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Mousserende


Tirelli, Malvasia, Vino Frizzante dell'Emilia IGT, Italien
55 kr., Carlo Merolli
Den første aroma, der melder sig fra denne friske boblevin, er rosenblade. Dertil kommer en blid syre. Den fjerde stjerne får den for den lave pris.

Hvidvin


Feudo Arancio, Grillo, Sicilien IGT, Italien, 2009
59,95 kr., Strandgaarden
Denne hvidvin på den lokale sicilianske drue Grillo har en liflig duft og en fyldig, let krydret og dejlig smag fuld af sol. Et glimrende glas til prisen.


Quinta de San Joanne, Vinho Verde, Portugal, 2008
69 kr., Vinport
Vellavet hvidvin med en dejlig duft og en ret kraftig, let krydret frugtsmag. En fortræffelig vin, der endnu en gang understreger, at portugiserne (også) er gode til hvidvin.


Lenotti, Pinot Grigio og Garganega, Delle Venezie IGT, Italien, 2009
75 kr., på tilbud indtil 20. marts: 59 kr., Østjysk Vinforsyning
Fintkrydret og harmonisk hvidvin, der er meget anvendelig til mange lettere retter.


Bascand, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand, 2007
98 kr., Red & White
Fornem hvidvin med en mineralsk og krydret duft og en ren og frisk, lidt tør smag, som skruelåget har bevaret. En glimrende vin til fisk og skaldyr og til lidt federe kødretter på grisekød.


Loosen Bros, ., Riesling, Graacher Himmelreich, Kabinett, Mosel, Tyskland, 2008
99,95 kr., SuperBest
Frisk og liflig hvidvin med en ren frugtsmag bevaret under skruelåget og en charmerende sødme. En lækker vin, som mange vil elske.


Uva Mira, Single Vinyard, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika, 2008
184,50 kr., Lesedi Wines
Fløjlsblød, aromatisk og meget kompleks hvidvin - en vin, der virkelig er kælet for, hvilket jo også afspejles i prisen. Smagen af fad er fint integreret med den dejlige frugt, men man skal kunne lide dette fadpræg for at blive lige så glad for vinen, som vi er.


Mt. Monster, Chardonnay, Limestone Coast, Australien, 2008
60 kr., pris ved 12 flasker, The Wine Company
Blid og venlig hvidvin med en god, ren frugtsmag. Flasken har skruelåg.


Spinelli, Pinot Grigio, Terre di Chieti IGT, Italien, 2008
39 kr., pris ved 12 flasker, Barrique Vinimport
Let krydret hvidvin med markant citrussyre og en kvalitet i overensstemmelse med den lave pris. Flasken har skruelåg.


De Loach, Fumé Blanc, Russian River Valley, Californien, 2001
85 kr., House of Wine
Delvis fadgæret hvidvin med en interessant druesmag og meget markante fadtoner.

Rødvin


Antaño, Garcia Carrion, Rioja, Cosecha, Spanien, 2008
39,95 kr., Amka
En let rødvin med god frugtsmag. Glimrende hverdags-vin til en overkommelig pris. Den femte stjerne får den for prisen.


Agua de Piedra, Malbec, Mendoza, Argentina, 2008
69,95 kr., Spar Supermarked
Blød og fyldig rødvin, som man nyder med fornøjelse.


Viña Vilano, Ribera del Duero, Spanien, 2008
70 kr., Premier Cru
Flot, fyldig og meget vellavet rødvin med god frugt og en syre, der vil være fremragende til lidt fede kødretter.


Scotto, Zinfandel, Lodi, Californien, 2007
75 kr., HJHansen Vin
En rigtig god rødvin i god balance og med god karakter. Flot glas vin til en rimelig pris.


Sanguine, Shiraz, Heathcote, Victoria, Australien, 2006
149 kr., Sørensen Vin
Stor og flot rødvin med en intens og kompleks duft og smag. Den har 15½ procent alkohol, men virker ikke spor sprittet. Flasken har skruelåg.


Fabre Montmayou, Reserva, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina, 2008
89 kr., Pedersborg Vin
Rødvin med et ret smalt smagsbillede, men med en masse sødlig frugt. Gem den til sommerens grillparties. Helt billig er den ikke.


"F", Feudi di San Marzano, Negroamaro, Salento IGT, Italien, 2007
199,95 kr., pris ved 12 flasker, Wine Group
Dybrød farve, flot og kompleks duft og et fyldigt, omend ret enkelt smagsbillede. Helt billig er den ikke.

Sød vin


Burmester, Colheita, Portvin, Portugal, 1992
99,95 kr., Philipson Wine
Denne atten år gamle portvin er en stor nydelse - til en urimeligt lav pris. Den har en flot smag af karamel, sirup, valnødder ...






Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.