Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 23. 2013



Nyheder i uge 23, 2013







Kina anerkender Champagne
I Champagne har man gennem flere år kæmpet en sej kamp for at få distriktsnavnet anerkendt som en beskyttet geografisk betegnelse.
Det er også lykkedes via EU at beskytte navnet i medlemslandende, så ingen andre producenter af mousserende vin kan anvende det. Det kniber mere, når det gælder landene uden for EU.
Derfor er det en stor glæde for CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne) og de mange champagnehuse, at den kinesiske regering nu har anerkendt Champagne som en beskyttet betegnelse.
Det er også overraskende, da kineserne hidtil har anvendt det franske vindistriktsnavn på alt fra vin og stearinlys til hundelegetøj. Desuden er det også kun fjerde gang, at Kina officielt har anerkendt et navn som beskyttet inden for vin- og spiritussektoren. Ud over Champagne drejer det sig om Napa Valley, Cognac og Scotch Whisky.
Med anerkendelsen af Champagne vil det ifølge The Drinks Business nu blive lettere for CIVC at retsforfølge kinesere, der misbruger betegnelsen.
Og der er endnu en fordel. Kineserne bliver nemlig stadig gladere for at hælde champagne i glassene. I 2012 importerede Kina ifølge magasinet La Vigne 50.000 flasker champagne. I 2006 var tallet steget til 500.000 flasker, i 2010 til 1 million og sidste år rundede det 2 mio. flasker. I et så lukrativt marked er det selvsagt et gode at have patent på sit eget navn.




Det fine vinslote Le Bon Pasteur, som indtil nu har været i familien Rollands eje.

Michel Rolland sælger tre vinslotte
Næsten hver uge i øjeblikket kan vi fortælle om en kineser, der har købt et vinslot i Bordeaux.
I sidste uge drejede det sig om Château La Commanderie i Pomerol, der er blevet solgt til et ungt kinesisk ægtepar.
Nu er endnu et vinslot i Pomerol kommet i kinesisk eje. Det drejer sig om Château Le Bon Pasteur - den anerkendte flyvende vinkonsulent Michel Rollands barndomshjem. Og det er ham selv samt flere andre medlemmer af Rolland-familien, der nu har valgt at sælge slottet.
Køberen er en forretningsmand fra Hong Kong, Sutong Pan, og han har ikke ladet sig nøje med et enkelt slot. Han har nemlig i samme åndedrag købt yderligere to mindre slotte af familien Rolland, Château Rolland-Maillet i Saint Émilion og Château Bertineau Saint-Vincent i Lalande Pomerol.

Nye navne til slottene?
I alt er de tre ejendomme på 16 hektar. Hvad Sutong Pan har måttet betale for hele herligheden vides ikke med sikkerhed, men prisen kan ifølge visse kilder ligge på mellem 1 og 4 millioner euro (cirka 7.5 og 29.8 mio. kr.) pr. hektar.
Årsagen til, at familien Rolland sælger hele tre slotte på én gang, er endnu ikke offentliggjort.
Sutong Pan købte for to år siden vinhuset Sloan Estate i Napa Valley, som han omdøbte til Pan Estate. Spørgsmålet er nu, om han også har tænkt sig at give sine Bordeaux-slotte nye navne.
Han har i øvrigt udtalt til The Drinks Business, at han er på udkig efter flere vinhuse forskellige steder i verden.


En afslørende lille accent
Der er en hel del forfalskninger af fornemme Bordeaux- og Bourgogne-vine i omløb, og ind imellem dukker disse flasker op på vinauktionerne. Derfor gransker vinsamlere, vinslotte og domainer også nøje auktionskatalogerne og giver lyd fra sig, hvis de mener, der er noget mistænkeligt.
For få dage siden måtte Christie’s således trække en magnumflaske La Tâche 1962 fra Domaine de la Romanée-Conti (DRC) tilbage, dagen før den skulle under hammeren i New York til en højeste vurdering på 24.000 dollars (cirka 138.200 kr.).
Både det berømte domaine og flere garvede amerikanske vinsamlere mente, at der var flere tegn på, at flasken på billedet i auktionskataloget, kunne være en forfalskning. Det, at der var en circumflex - den lille accent over a’et i La Tâche - på flaskens etikette, fik alarmklokkerne til at ringe hos en storsamler af Bourgogne-vine, Don Cornwell. Det er nemlig usædvanligt at se en circumflex på La Tâche-vinene fra før 1970’erne.

Voks i stedet for metal
Derudover er der kun fire tal i flaskenummeret, hvor de fleste flasker har fem tal. Og så har magnumflasker af La Tâche 1962 normalt metalkapsler, men alt tyder på, at den omtalte flaske har vokskapsel.
Cornwell har også påpeget, at flasken i mistænkelig grad ligner de forfalskede magnumflasker La Tâche, som storsvindleren Rudy Kurniawan solgte, før han blev arresteret for nogle måneder side. Vi fortalte om afsløringen af denne storsvindler i uge 11 2012.
Og det bliver værre endnu. Ifølge Wine Spectator kan magnumflasken meget vel være den samme flaske, som Christie’s solgte ved en auktion i 2010 - og som køberen tilbageleverede til auktionshuset, fordi det viste sig, at den var en forfalskning. Det er en sammenligning af katalog-fotos, der ligger til grund for det amerikanske vinmagasins påstand, så der skal helt klart flere undersøgelser til.
Wine Spectator undrer sig over, at Christie’s egne vinspecialister - der oven i købet har haft flasken mellem hænderne - ikke er blevet mistænksomme.








Theresa og Franz Hinzberger kommer fra vinbyen Spitz, der også er motivet for denne uges STORE billede, som vises længere nede.



En hel del flasker
Hvis man har mange marker og mange druesorter og mange årgange – og hvis man ganger antallene af marker, druesorter og årgange … så bliver det til en hel del flasker.
Sådan var det lige ved at være i torsdags, da Sigurd Müller Vinhandel i Ålborg havde besøg af den østrigske vinmager Franz Hirtzberger fra Wachau ved Donaus bred.
Franz Hinzberger er tredje generation i en lille vingård i Spitz. Anden generation, hans far, lever i bedste velgående, men har delvis trukket sig tilbage. Han var ikke med. Det var til gengæld Franz' kone, Theresa, der hjalp sin mand med at afvikle smagningen.
Og jo, der var mange flasker. 22 i alt, hvoraf de ni forhandles i Danmark. De resterende flasker omfattede årgange tilbage til 2001.

En engageret pædagog
Vinene, vi smagte, var fremragende – alle til fem stjerner. Men det var også dyre vine; de tre billigste kostede fra 145 til 195 kr., de dyreste op til 530 kr.
Franz Hinzberger er ikke kun en dygtig ung vinmager. Han er også en engageret pædagog, der med pegefingeren på kortet over Wachau belærte os om distriktet og dets mange marker samt om vinenes forskellige kvalitets-trin.
Weingut Franz Hinzberger har i alt cirka 30 hektar jord fordelt på ti navngivne marker, alle på stejle skråninger med smalle terrasser. Vi smagte vine fra seks af markerne: Donaugarten, Rotes Tor, Axpoint, Honivogl, Hochrain og Singerriedel – og gjorde os umage med at opfatte forskelle mellem dem.
Det var udelukkende hvidvine, tolv på druen Grüner Veltliner og ti på Riesling. (Fortsættes nedenfor ...).






Østrigs nationale drue
Navnet på druen Grüner Veltliner udtales Veltliner og ikke som vanligt på tysk: Feltliner. Den er Østrigs nationale drue og dækker næsten præcis en tredjedel af alle landets vinmarker.
De bedste flasker kommer fra Wachau, Kremstal og Kamptal vest for Wien, hvor mange af vinstokkene gror på terrasser, og druerne udvikler en høj grad af mineralitet.
Mange af disse vine hævder sig mellem verdens bedste hvidvine – det gælder blandt andet vinene fra Weingut Franz Hinzberger. De kan drikkes, når de er et par år gamle og gemmes i op til ti år.
Og hvordan smager så en god Grüner Veltliner? Under smagningen noterede vi: Frisk, tør, fint krydret, mineralitet, citrus, herbal karakter, fersken eller abrikos, måske tobak, i nogle vine en lille, lækker honningtone.

Tre kvalitets-trin
Riesling-druen er mere kendt og præsenterer sig med al sin pragt i Franz Hinzbergers vine – mere alvorligt, mere monumentalt end den charmerende Grüner Veltliner.
Men disse udtryk har nu også noget med kvaliteten at gøre, og i Wachau arbejder man med tre trin:
* Steinfeder er de letteste vine. De er tørre og med under 11,5 % alkohol og har ofte en frugtagtig charme. Steinfeder er en fjeragtig græsart (Stipa pinnata), der vokser i vinbjergene.
* Federspiel har en kraftigere, ofte en smule sødere karakter og et alkoholindhold på mellem 11 og 12%. Navnet Federspiel stammer fra gamle dages falkejagt, der var meget populær i Wachau.
* Smaragd er øverste trin med vine fra druer med et stort sukkerindhold, idet vinene dog udmærket kan været gæret helt tørt ud. Navnet Smaragd stammer ikke direkte fra smykkestenen smaragd, men fra smaragd-firbenet, der findes i Wachaus vinmarker, og som bærer ædelstenens grønne farve.
De ni vine i Danmark
Her er en liste over Weingut Franz Hinzbergers vine, der sælges i Danmark, og som alle er til fem stjerner:
* Grüner Veltliner, Steinfeder 2011, 145 kr.
* Grüner Veltliner, Rotes Tor, Federspiel 2011, 175 kr.
* Riesling, Steinterrassen, Federspiel 2012, 195 kr.
* Grüner Veltliner, Axpoint, Smaragd 2012, 300 kr.
* Riesling, Hochrain, Smaragd 2012, 395 kr.
* Grüner Veltliner, Honivogl, Smaragd 2008, 470 kr.
* Grüner Veltliner, Honivogl, Smaragd 2010, 500 kr.
* Grüner Veltliner, Honivogl, Smaragd 2011, 500 kr.
* Riesling, Singerriedel, Smaragd 2010, 530 kr.







Dansk vin som i Alsace
I uge 16 fortalte vi om en ny undersøgelse, der viser, at det inden for de næste fyrre år vil blive stadig sværere at dyrke vin i en række af de kendte vinlande. Synderen er den globale opvarmning. Det areal, der i dag er velegnet til vindyrkning i Middelhavs-landene vil således blive reduceret med hele 68%.
Der er ingen tvivl om, at klimaændringerne vil flytte grænsen for, hvor det er gunstigt at dyrke vin, nordpå. Men vil den rykkes så langt nordpå, at vi herhjemme vil kunne fremstille vine som dem under sydligere himmelstrøg?
Det har professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Århus Universitet til dels et svar på. I en artikel på DR1’s hjemmeside udtaler han, at man i år 2050 i Danmark får de samme forudsætninger for at dyrke vin, som vinproducenterne i dag har i Alsace.

Ingen dansk Chardonnay
Jørgen E. Olesen er en mand, der har undersøgt sagen grundigt - hvilket sidste år resulterede i en lille rapport med titlen "Klimaændringernes betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark". Den kan læses i sin helhed ved at klikke her.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at det potentielle alkoholindhold i Riesling-druerne i Alsace er steget fra cirka 9% i 1970 til 11% i 2005 på grund af de varmere klimatiske forhold. Og der er ingen tvivl om, at de optimale områder for dyrkning af bestemte druesorter vil flytte længere nordpå i Europa, jo varmere det bliver. Således vil der også blive introduceret nye druer på dansk jord - dog vil der være visse begrænsninger.
Jørgen E. Olesen har specielt undersøgt, hvordan dyrkningen af Chardonnay-druer vil udvikle sig i Europa fra nu og indtil 2040. Men ifølge beregningerne vil den populære hvidvinsdrue ikke blive egnet til dyrkning herhjemme inden for den tidshorisont.

Stadig flere danske vinbønder
Rapporten kommer også med interessant information om udviklingen inden for dansk vinindustri fra 2005 til 2010. Alt tyder på, at der er en stigende interesse for at blive vinbonde herhjemme. I hvert fald er antallet af danske kommercielle vinproducenter i denne periode steget fra 33 til 57 - hvilket selvfølgelig stadigvæk ikke er særligt mange.
Arealet af vinmarker er ligeledes steget jævnt med cirka 5 hektar om året. I 2005 befandt 88 % af vinmarksarealet sig i den sydlige del af landet (Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland) med hovedvægten på Sjælland.
Den mere nordligt beliggende del af Danmark - Midtjylland og Nordjylland - tegnede sig i 205 for kun 12 % af arealet. I 2010 var denne andel steget til 28 %.
I 2012 fremstillede de danske kommercielle vingårde i alt cirka 200.000 liter vin - den samme mængde som i 2011. i 2010 lød tallet på 400.000 liter. Årsagen til nedgangen i høstmængden er de sidste to års dårlige vejr i vækstsæsonen.




To stolte vindere, Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin og Jens Skovgaard Pedersen fra Cold Hand Winery.

Frugtvin med eget vinskue
Dansk cider og frugtvin har, som nævnt i uge 3, fået sin egen forening. Inspirationen kommer fra Foreningen af Danske Vinavlere, og ligesom denne vil Dansk Forum for Cider og Frugtvin afholde et årligt skue for medlemmernes produkter.
Den første udgave af skuet er netop blevet afholdt på Fussingø Slot vest for Randers. I alt deltog 12 danske vinproducenter med tilsammen 55 frugtvine. Vinene blev blindsmagt og bedømt af et dommerpanel bestående af ti sommelierer, vintjenere og vinhandlere fra hele landet.

Måtte dele vinderpladsen
To vinproducenter måtte deles om førstepladsen, da deres frugtvine opnåede nøjagtigt lige mange point.
Den ene vindervin var Dansk Solbær-Creme fra Skærsøgaard Vin - en sød vin, der er sødet med op til 400 g dansk bihonning pr. liter. Den anvendes ligesom en Crème de Cassis til fx Kir og drinks.
Den anden var den fadlagrede dessertvinen Malus X Feminam fra Cold Hand Winery. Den er lavet på senthøstede Ingrid Marie æbler, der under fremstillingen er blandet med en æblebrændevin.
Vi har i uge 24, 2012 anmeldt Malus X Feminam, og længere nede på siden har vi anmeldt Dansk Solbær Creme.


Rekordstort vinforbrug i Sverige
Der var engang, hvor svenskerne holdt mest af de små skarpe i form af snaps, brændevin, vodka osv. Men i slutningen af 1970’erne vendte billedet. Vinen vandt terræn, og der blev for første gang drukket mere vin end spiritus i Sverige. I 1996 lå vinforbruget på 18 liter pr. indbygger om året, og i dag er det ifølge WOW News større end nogensinde, nemlig på 30 liter pr. person.
Systembolaget tegner sig for 81% af svenskernes vinkøb, og de svenske restauranter og barer for 7%. Derudover får svenskerne deres vin via direkte online import, hjemmeproduktion og smugleri.


Til_37/09




Champagne af plasticbæger
I det skotske højland gemmer der sig masser af små hyggelige pubber, hvor man kan droppe ind og få både øl og vin.
Mange af pubberne har åbent til ud på de små timer, og for disse etablissementer ønsker højlandets politi nu, at der skal gælde særlige regler. Det skal være forbudt at servere nogen form for alkohol i rigtige glas efter kl. 21, og det skal gælde for såvel øl og whisky som vin, champagne og cocktails. Årsagen er den "potentielle fare for personskade".
Forslaget har fået det skotske temperament til at rulle i årene på pubejerne, der mener, at det er at behandle kunderne som børn, hvis man af sikkerhedsmæssige årsager serverer alkoholen i plasticglas.
Og tænk, hvis et par turister bestiller en flaske champagne og så får den skænket i plasticglas. Den slags er ikke godt for højlandets image, lyder det fra pubejerne.
Det kan godt være, at der har været en enkelt hændelse eller to, hvor nogen er kommet til skade i et slagsmål. Men det bør vel ikke gå ud over alle de mange pubber, der aldrig har været ude for den slags.
Nu skal der være offentlig høring. Men hvis politiets ønske opfyldes, kan en lov om bandlysning af glas efter kl. 21 træde i kraft inden 2014.




Druer på flade træbakkerr ligger til tørre for siden hen at blive forvandlet til Recioto (foto: Consorzio Valpolicella).

Den glemte Recioto
De fleste kender de store, muskuløse Amarone-vine fra Valpolicella. Men det samme norditalienske vinområde er også kendt for en anden meget lækker rødvin, den halvsøde Recioto. Mange italienere anser denne vin for at være en ren meditations-vin, sådan én, som man nyder i små nip efter et godt måltid, men den egner sig også glimrende til kager og desserter. Typisk for denne rødvin er et lille bittert bid i smagen, som opvejer sødmen på bedste vis.
Denne søde vin er nærmest skubbet helt i baggrunden til fordel for Amarone, og det bør der gøres noget ved, mener Sandro Boscani, der er direktør hos Masi - et af Valpolicellas helt store vinhuse.
Som han har udtrykt det til The Drinks Business, så er Recioto en vin, som alle kan lide, men som meget få forbrugere køber. Og han frygter, at denne unikke røde dessertvin med tiden vil gå helt i glemmebogen.

Der skal markedsføring til
Recioto della Valpolicella fremstilles af de samme vinhuse, som laver Amarone, og den bliver også til på nogenlunde samme måde. Druerne er ligeledes de samme: Corvina (den ravnesorte) og Rondinella (den lille svale) samt Molinara, der siges at give drikkelighed – eller lyst til at tage et glas mere.
Når høsten er vel overstået i oktober, skal druerne tørre, hvilket enten gøres på stråmåtter i Solen eller i særlige tørrerum. Slutresultatet efter flere måneders tørring er det samme. Omkring 40% af vandet i druerne vil være fordampet, hvorved sukker- og aromastofferne er blevet koncentrerede. Og det er disse nærmest rosinagtige druer, der presses og gæres til vin. Når man laver Recioto, får mosten ikke - som ved Amarone - lov til at gære helt ud, men stoppes, hvorved restsukkeret giver vinen dens liflige sødme.
Ifølge Sandro Boscani koncentrerer vinproducenterne i Valpolicella sig stadig mere om at fremstille og sælge Amarone, som der er et kolossalt marked for. Samtidig glemmer de helt at markedsføre Recioto, og det til trods for, at denne vin er stamfaderen til Amarone. Den sødlige Recioto var faktisk i lang tid enerådende ved siden af Valpolicellas normale vine. Først senere lod man druemosten udgære til Amarone.



Mira anvendte specialfremstillede kasser, hvori flaskerne blev forsvarligt fastgjort. Dernæst blev hver af de fire kasser sænket ned i endnu en kasse med et beskyttende metalnet.


Første hav-forsøg i USA
I uge 13 fortalte vi om Mira Winery i Napa Valley, der som det første amerikanske vinhus har udført et eksperiment med modning af vin på havets bund. Inspirationen har vinhuset fået fra en række lignende forsøg i Europa - samt fra de utallige eksempler på vine fundet i gamle skibsvrag. Disse vine er ofte bemærkelsesværdigt levende og gode trods 50 eller måske 100 år på havets bund.
Mira sænkede 48 flasker af sin Cabernet Sauvignon 2009 ned i cirka 20 meters dybde i havnen i Charleston. For nylig blev flaskerne, der lå i særligt konstruerede kasser med 12 flasker i hver, hejst op igen. Og så skulle der prøvesmages. I vinhusets fadkælder havde man modnet samme vin i præcis lige så lang tid, og smagsprøver fra de to hold vine blev nu smagt mod hinanden.

En chokerende forskel
En af smagsdommerne, sommelier Patrick Emerson, udtrykte, at han var nærmest chokeret over den forskel, der var på hav- og land-vinene. Det var som om, der var sket noget magisk med "aquaoir"-vinen (et spil over ordet terroir). Hav-vinen var mere kompleks, åben og let drikkelig.
Lignende udtalelser er kommet fra nogle af de europæiske vinproducenter, der også har forsøgt sig med hav-modning af vine.
Nu har Mira Winery sendt en flaske hav-vin til kemisk analyse for at få afsløret nøjagtigt, hvordan opholdet i havvandet har påvirket vinen.








Dynastie fra Armand de Brignac. Den mindste flaske i forgrunden er en almindelig flaske med 75 cl. Dernæst efter størrelse: Magnum (1,5 liter eller 2 alm. flasker), Jeroboam (3 liter eller 4 alm. flasker, Rehoboam (4,5 liter eller 6 alm. flasker), Methusalem (6 liter eller 8 alm. flasker), Salmanazar (9 liter eller 12 alm. flasker), Balthazar (12 liter eller 16 alm. flasker), Nebuchadnezzar (15 liter eller 20 alm. flasker og så Midas (30 liter eller 40 alm. flasker).

Købte for 2,9 mio. kr. bobler
For nylig lancerede champagnehuset Armand de Brignac en unik samling champagner med navnet Dynastie. Den består af ni forskellige flaskestørrelser af flagskibet Brut Gold NV - lige fra en normal flaske på 75 cl til den størrelse, der kaldes Midas, og som rummer hele 30 liter. Til sammen svarer flaskerne til 109 almindelige flasker. Kæmpeflasken er navngivet efter kong Midas i den græske mytologi - en konge, der kunne forvandle alt, hvad han rørte ved, til guld. Og netop Armand de Brignac’s flasker er gyldne fra flaskehals til bund.
I sidste uge blev Dynastie-samlingen solgt for i alt 330.000 pund (cirka 2,9 mio. kr.) til den britiske forretningsmand Charles Shaker.
Et sådan salg går ikke stille for sig - og slet ikke når det foregår i Billionaire Club i Monte Carlo. Salget foregik ved et særligt Armand de Brignac Gold Party. Og da køberen var fundet, blev flaskerne båret gennem klubben af 12 mand, hvoraf Midas-flasken lagde beslag på de fire. Samtlige flasker havde fået mini-fyrværkeri bundet fast om flaskehalsen, og alle endte de ved Charles Shakers bord. Her begyndte forretningsmanden at åbne flaskerne, hvorefter der blev budt på bobler til samtlige gæster i klubben. Men mon dog ikke, der blev et par flasker til overs til Shaker selv …

...



Whisky på jordomrejse
Når mændene i et selskab i gamle dage trak sig tilbage til herreværelset, var det for at nyde cognac, whisky og cigarer.
Ofte bestod barskabet af en globus, der kunne åbnes, hvorved karaflerne med diverse spiritusser kom til syne.
Man kunne næsten kalde Etched Globe Spirits Decanter for en nyfortolkning af disse gamle globus-barer. Her er globussen dog en karaffel, og landene indgraveret i glassets overflade.
Når man fjerner klunken, kan karaflen drejes rundt om sin akse - ligesom en rigtig globus - hvorved whiskyen iltes.
Så vidt vides, kan karaflen ikke fås i Danmark, men den kan købes hos den britiske udgave af Amazon.


    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Højelse Vinkælder har optaget importen af vinene fra Agricola Monte del Frá og Lena di Mezzo, Valpolicella, Italien.
    * Vinens Verden har fået agenturet for vinene fra Señorio de Otazu i Navarra.
    * Altia Danmark har indgået en aftale med Casa Cuervo om at distribuere Jose Cuervo Tequila porteføljen fra den 1. juli 2013.
    * Køge Vinhandel har optaget importen af vinene fra Domaine Lavantureux i Chablis.







    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.


Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Dom Pérignon, den franske munk, der fik stor betydning for udviklingen af den champagne, vi kender i dag. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.


,


    Dom Pérignon (1638-1715) hed egentlig Pierre Pérignon og var munk (dom) i benediktinerklostret Hautvillers i Champagne. Man ved ikke ret meget om ham, hvilket har givet anledning til en del anekdoter. Da han har samme fødsels- og dødsår som den franske konge Ludvig d. 14., har nogle fx ment, at han var kongens hemmelige tvillingebror – eller "manden med jernmasken", som denne bror blev kaldt af musketer-forfatteren Alexander Dumas.
    Men ét er sikkert: Dom Pérignon fik stor betydning for udviklingen af den champagne, vi skænker i glassene i dag.
    I 1668 blev han udnævnt til Hautvillers kældermester, og i de næste 47 år eksperimenterede han med de lokale vine.
    Det var stille vine, dog havde man et problem, når det blev forår, og temperaturen steg. Så gik vinen, der var tappet på flasker, i gang med at gære igen og danne bobler, hvilket resulterede i, at de primitive propper af træ omvundet med klude sprang af.
    For at undgå prop-springeriet fandt Dom Pérignon på at komme korkpropper i flaskerne og binde dem fast med snor. Musene i vinkælderen begyndte dog hurtigt at gnave i både snore og propper, hvorfor han måtte svøbe flaskehalsene ind i blyfolie. Champagneproppen, stort set som vi kender den i dag, havde hermed set dagens lys.
    Da han en dag åbnede en af flaskerne, steg der en liflig duft og et væld af fine små bobler til vejrs. – Kom hurtigt, mine brødre, råbte han. – Jeg drikker stjerner!
    Sådan lyder legenden. Men meget taler for, at korkproppen allerede var opfundet i klosteret i Saint Hillaire syd for Carcassonne.
    Dom Pérignon menes også at have været den, der fandt ud af, at man kan skabe fremragende vin, når man blander vine fra flere forskellige marker og ligeledes medtager noget af vinen fra tidligere år. Og det er netop den fremgangsmåde, man i dag benytter sig af i champagne-fremstillingen.
    I sine senere år var han blind, og måske netop derfor udviklede han helt enestående evner som vinsmager.
    I en klosterkrønike fra 1777-78 kan man læse, hvordan brødrene bragte ham kurve med druer, der var plukket i mange forskellige marker rundt om i Champagne, og hvordan han smagte dem og sorterede dem efter de steder, de kom fra. Derefter angav han med stor sikkerhed, hvilke druer, man burde forene for at opnå en vin af bedste karakter.
    Adresse: Under en stor flad sten i klostret i Hautvillers i Champagne samt et eller andet sted i den vinøse himmel.




.


Den snedige vinbranche
I sidste uges gode spørgsmål spurgte Lone Severinsen om, hvorfor man regner i 75 cl’s flasker, når det gælder vin.
Vi svarede, at flaskestørrelsen har rødder langt tilbage i tiden, og at rumfanget svarer til, hvad en glaspuster kan klare med de lunger, han er udstyret med. Desuden passer 75 cl til et måltid for to personer, hvor 1 liter let bliver for meget.
Til det svarer en af vores læsere, Per Håber Gylling, (sikkert med et glimt i øjet):
- Vinbranchen har for længst regnet ud, at hvis den overgik til 1 liters flasker, ville denne mængde formentlig svare til et pars behov med en fordeling på 55 cl til manden og 45 cl til kvinden.
- I stedet fastholder man en flaskestørrelse på 75 cl af salgsmæssige grunde. Man ved nemlig godt, at disse 75 cl næppe rækker til lidt vin i køkkenet under frembringelsen af dagens ret og endvidere til selve middagen. Så mange kommer nemt i den situation, at de simpelt hen bliver nødt til at åbne flaske nummer to og "voila", hvor længe mon den holder, når man også lige skal se lidt TV efterfølgende?
- Efter min bedste overbevisning er det med fuldt overlæg, at flaskestørrelsen på 75 cl fastholdes.

En historisk forklaring
Kasper Ibfelt, der er direktør hos Cave les Vignerons du Vallon i Marcillac, har sendt os følgende gode forklaring på 75 cl’s vinflasken.
Flaskestørrelsen, der i 1970’erne blev vedtaget af EU som standard for vin, har sin oprindelse i 1800-tallet, og årsagen til den er både historisk og praktisk.
Dengang var England storaftager af Bordeaux-vin, men briterne havde ikke samme målesystem som franskmændene. De regnede i en enhed med navnet imperial gallon, der svarer til 4,54609 liter.
Englænderne transporterede Bordeaux-vinen i barriques, de klassiske vinfade, der rummer 225 liter vin, hvilket svarer til cirka 50 gallons - eller 300 flasker à 75 cl. De 75 cl lettede således hovedregningen og tapningen på flasker.
En gallon svarede til seks flasker, og det er derfor, det stadig den dag i dag er udbredt at sælge vin i kasser med seks eller 12 flasker.




.

Ugens STORE billede

Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

Billede 1-26... .Billede 27-52.. ..Billede 53-76 ...Billede 77-104. .
.Billede 105-130. ..Billede 131-156. ..Billede 157-182. ..Billede 183-208
Billede 209-234

...............................
    .....................
    226 Spitz er en af de charmerende østrigske vinbyer langs Donaus bred (foto © Anker Tiedemann).
    ..............................




.



Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 39 vine. Af disse vine var der 28, som fik mere end to stjerner og hele 21, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 130 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine inkl. de 11, vi ikke gav stjerner, og som derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

    Søg på vinene!
    Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.


    ,,,,,,,,,,
    Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Mousserende


Domaine Jean-Marc Bernhard, Crémant d'Alsace Brut Réserve, Frankrig, lav alkohol (12%)
99 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En elegant mousserende vin med en sart rosa farve, en livlig mousse og en mild og liflig smag med fine frugtnoter. Smagepanelet gættede på en pris på 150 kr.

Hvidvin


Santa Rita Reserva, Chardonnay, Valle de Casablanca, Chile, 2010, middel alkohol (13,5%)
69,95 kr., Amka
En rigtig dejlig hvidvin med en fin duft af mirabeller og et strejf af eksotiske frugter. Smagen er tør uden at knække, fyldig og frugtrig og med en vis fedme, der får den liflige smag til at holde rigtig længe i munden. Et rigtig godt glas vin til prisen.


Obernai, Pinot Gris, Alsace, Frankrig, 2011, lav alkohol (13%)
99,75 kr., på tilbud indtil 23. juni: 74,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Fortræffelig hvidvin med blomstrende duft og en mild, blød og lækkert cremet druesmag med let sødme. Skænk den fx til nogle gode oste.


Evidence, Gustave Lorentz, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig, 2012, lav alkohol (12,5%)
115 kr., 103,50 kr. ved 6 flasker, Propperiet
En let og blød hvidvin på økodruer med fint krydret duft og en blød druesmag med tilpas syre og en lille sødme. God til lettere retter men også som terrassevin.


Incognito, Michael David Winery, Lodi, Californien, 2011, middel alkohol (13,5%)
130 kr., Graa Vin
Dette er en bemærkelsesværdig hvidvin med en bred vifte af duft og smag fra druerne Viognier, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Gewürtztraminer, Roussanne og Muscat Canelli. I den let cremede og meget lækre vin er der noter af nektarin, abrikos, pære og tropiske frugter.


Tango, Gastoro Cellars, Paso Robles, Californien, 2007, høj alkohol (14,5%)
160 kr., pris ved 12 flasker:150 kr., Solarex
En hvidvin med en dejlig aromatisk duft med modne grønne druer og fine krydderier. Smagen har fedme, fylde og frugt og er kompleks med masser af facetter. Man mærker slet ikke den høje alkoholprocent. Nyd den godt afkølet.


Barbadillo, Vino de la Tierra de Cadiz, Spanien, 2012, lav alkohol (12,5%)
36 kr., Rema 1000
Denne hvidvin kommer fra en bodega i Sherry-distriktet, og den ene af de to druer, Palomino, bruges da også til sherry. Her har den fået følgeskab af druen Verdejo. Det er en frisk og yderst venlig hvidvin i en kvalitet i overensstemmelse med den lave pris. God terrassevin. Flasken har skruelåg.


Lupi Reali, Valle Reale, Trebbiano, Abruzzo, Italien, 2012, lav alkohol (12,5%)
55 kr., Steiniche Wine
Let, krydret og forfriskende hvidvin på økodruer - og til en menneskevenlig pris. Flasken har skruelåg.

Rosévin


Esprit Gassier, Gassier, Côtes de Provence, Frankrig, 2012, lav alkohol (12,5%)
74,95 kr., på tilbud i denne uge (uge 23): 59 kr., Kvickly
Denne rosévin både lugter og smager godt. Den har god frugt og syre - og er udpræget en madvin. Dejlig forfriskende. Brug den også som terrassevin.


Douce Vie, Bernard Magrez, Côtes de Provence, Frankrig, 2011, lav alkohol (13%)
90 kr., på tilbud til 75 kr., H.J.Hansen Vin
En meget lækker rosévin med fin balance mellem frugt og syre og sødme og krydderi og en anelse tanniner. Dertil en cremet smag.


Cherub, Montes, Syrah, Valle de Colchagua, Chile, 2012, middel alkohol (13,5%)
94,75 kr., Bichel Vin
Super-rosé med en rank frugtsmag - næsten smag som en rødvin. Vinen har god syre. Flasken har skruelåg.


Il Torcolo, Fabiano, Bardolino, Italien, 2011, lav alkohol (12%)
99,75 kr., på tilbud indtil 23. juni: 74,75 kr., Skjold Burne
En dejlig rosévin med en fin aromatisk duft af skovjordbær og en elegant frugtsmag med noter af moden rød grape. Vinen har en perfekt balance mellem sødme og syre og en meget lang og liflig eftersmag. Nyd den afkølet, men ikke for kold. Så vil vinens fine smag komme til sin fulde ret.

Rødvin


Domaine Marie, Faugères, Frankrig, 2011, middel alkohol (14%)
75 kr., Lago Import
Dette er Sydfrankrig med markernes små krøllede vinstokke og solvarme druer. En herlig rødvin på druerne Grenache, Carignan og Mourvèdre. En henførende vin. Flasken har et elegant skruelåg.


Moillard-Grivot, Pinot Noir, Bourgogne, Frankrig, 2010, lav alkohol (12,5%)
75 kr., SB-Vinimport
Saftig rødvin med et godt billede af Pinot-druen. Ofte er Pinot af denne kvalitet dyrere, så prisen er attraktiv.


Finca Remesal, Vino de la Tierra de Castilla, Spanien, 2007, middel alkohol (13,5%)
79 kr., DK Wine
En rødvin, der er dejlig fyldig og alligevel med rimelige procenter. En vin, som man vil kunne nyde med største fornøjelse til en god bøf.


La Chapelle, Domaine de Tholomies, Pays d'Oc IGP, Frankrig, 2011, høj alkohol (14,5%)
89,50 kr., Irma
Med sin brede frugt, gode tanniner og noter af lakrids og chokolade er denne gode rødvin en udpræget madvin. Vinen er lavet på økologiske Cabernet- og Merlot-druer.


Ramanegra, Casarena, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina, 2011, høj alkohol (14,7%)
99 kr., Haller Vine og Vin&Vin
Varm, blød og fyldig - en rødvin med "power", men i fin balance. Faktisk en meget flot vin, udpræget til mad.


Renato Ratti, Nebbiolo, Langhe, Italien, 2011, middel alkohol (14%)
99,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Glimrende rødvin, blød, tilpas fyldig, med god syre og mange facetter i smagen. En meget elegant og lækker vin.


Frem, Cagliola , Barbera, Asti, Italien, 2011, høj alkohol (14,5%)
126 kr., på tilbud til 89 kr., Jysk Vin
Denne lækre rødvin får mundvandet til at løbe. Den har en liflig duft og en kompleks og harmonisk, fløjlsblød smag.


Il Cellese, Riserva, Chianti Classico, Italien, 2006, middel alkohol (13,5%)
149 kr., pris ved 2 flasker: 125 kr., Søndersø Vin
Moden og meget dejlig Chianti-rødvin, seks år gammel, men stadig vital. Men den skal drikkes nu. Mørke bær, fint krydderi - hænger godt i munden. En meget anvendelig vin, primært til det gode italienske køkken.


Le Carillon de Rouget, Pomerol, Frankrig, 2009, høj alkohol (14,5%)
180 kr., Køge Vinhandel
Lækker rødvin med en lidt cremet smag, blød frugt, fint krydderi og lang eftersmag. En nydelse.


Château des Fines Roches, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig, 2009, høj alkohol (14,5%)
249 kr., Kjær & Sommerfeldt
Prægtig rødvin, der udvikler sig i munden med sin bløde frugt og sit fine krydderi med noter af blandt andet lakrids. God, lang eftersmag.


Crios, Dominio del Plata, Malbec, Mendoza, Argentina, 2012, middel alkohol (14%)
69 kr., VinDanmark Lagersalg
Rødvin med fyldig frugt. På grund af sin gode syre udmærket til fed mad. Flasken har skruelåg.


Chakana, Proviva, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina, 2011, høj alkohol (14,5%)
70 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Denne rødvin har et flot men lidt smalt smagsbillede. Det går i fuld fart ud ad en velanlagt motorvej uden ret mange afkørsler.


Cluver Schaal, Reserve, Syrah, Western Cape, Sydafrika, 2011, høj alkohol (14,5%)
89,95 kr., Multi Wine
Meget fyldig og frugtagtig rødvin med god syre, men også ret enkel og uden større oplevelser.


Long Life, Casas Patronales, Maule Valley, Chile, 2009, middel alkohol (14%)
99 kr., pris ved 6 flasker: 70 kr., Holte Vinlager
En ligefrem og venlig rødvin uden de store falbelader.


E, Locations, Spanien, høj alkohol (14,5%)
165 kr., Otto Suenson & Co.
Etiketten er et gammeldags bil-kendingsmærke med et stort E. Der er ingen årgang og intet distrikt, bare et "Spanish Red Wine". Men mange vil uden tvivl kunne lide vinens bløde rundhed og den ukomplekse frugtsmag. Helt billig er den ikke - prisen kostede en stjerne. Vinen er tappet i USA og fremstillet af spanske druer - Garnacha (Priorat og Rioja), Tempranillo (Rioja) and Cariñena (Ribera del Duero).

Andet


Solbær-Creme, Skærsøgaard, Danmark, 2010, høj alkohol (20%)
195 kr., Skærsøgaard Vin
Her har vi den ene af vinder-frugtvinene fra det netop afholdte frugtvin skue. Den er meget lækker, har en intens solbærsmag og anbefales som ingrediens i kir. Det er den bestemt også velegnet til - nøjagtig som en fransk Crème de Cassis. Men prøv også at skænke et lille glas af solbær-vinen godt afkølet.





...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:


...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.