Chris Hatcher.
Australsk tophus på dansk visit
- Mine vine gør svage kvinder stærke og stærke kvinder svage, har den berømte australske vinproducent Wolf Blass engang sagt med et glimt i øjet.
Ét er i hvert fald sikkert: Såvel kvinder som mænd verden over drikker i dag med største fornøjelse hans vine. Og forståeligt nok, for det er vine, hvor man gennemgående får meget høj kvalitet for yderst rimelige penge.
Det hele startede i 1966, hvor Wolf Blass, der var immigreret fra Østtyskland til Australien, begyndte at fremstille vin i et nedlagt militæranlæg. Første årgang var på 3000 flasker. I dag fremstilles der 50 millioner flasker vin årligt hos Wolf Blass Wines i South Australia.
70% af alle vinene går til eksport - blandt andet til Danmark, hvor de forhandles af Dansk Supermarked.
For nylig inviterede supermarkedskæden til smagning af vine fra det australske vinhus, og det gjaldt såvel kendinge som nyheder på supermarkedshylderne.
Ville lave drikkemodne vine
Det var ikke ”the grand old man himself”, 82-årige Wolf Blass, der stod for præsentationen. Det var derimod vinhusets chefvinmager siden 1987, Chris Hatcher, som med stor entusiasme fortalte om vinene - og om dengang, hvor Wolf Blass revolutionerede den australske vinverden.
Før Wolf Blass kom til, blev der ikke talt meget om druesorter og vinkvalitet, og de fleste australiere foretrak da også at hælde øl i glassene. De vine, man kunne få, var typisk importerede vine, der skulle gemmes i rigtig mange år, før de var drikkemodne.
Men Wolf Blass lavede vine, der kunne nydes her og nu, og det blev ikke bare en succes hos de australske forbrugere, men også hos de mange nye restauranter, som indvandrede italienere og grækere åbnede i 1960’erne.
Det var små restauranter med god mad - men med et budget, der bestemt ikke var til investering i dyre gemmevine.
8500 medaljer og priser
Anerkendelse af vinene har det bestemt heller ikke skortet på. Siden 1966 har vinhuset vundet intet mindre end 8500 priser og medaljer, og senest blev Chris Hatcher udnævnt til ”Red Winemaker of the Year 2016” ved International Wine Challenge i London. Det blev han i øvrigt også ved samme prestigefyldte konkurrence i både 2008 og 2013.
Og mere anerkendelse kommer der også nederst på siden i form af masser af stjerner til de vine, vi smagte. Der var flest rødvine - heriblandt ”The Master”, der blev skabt som en hyldest til ”mesteren” Wolf Blass på hans 80 års fødselsdag. Der er kun få flasker tilbage på verdensplan af denne fantastiske rødvin - og de fleste af dem (dog kun 153 flasker) forhandles af Dansk Supermarked. (Fortsættes ...).
Etiketter som farvekoder
Flaskerne til smagningen var et farverigt syn på grund af etiketterne, der virker som farvekoder.
Disse farvekoder begyndte Wolf Blass at indføre på et tidligt tidspunkt. Stort set al vin, der blev importeret til Australien, var forsynet med hvide etiketter med masser tekst om appellationer, AOC, DOC, DOCG, og kvalitetsniveau. Og det var ikke noget, der dengang sagde de australske forbrugere noget som helst.
Ved at forsyne flaskerne inden for hver vinserie med etiketter med en bestemt farve har Wolf Blass for det første opnået, at hans vine let kan genkendes. For det andet indikerer disse farvekoder, hvortil vinen hører på kvalitets- og prisstigen.
Skruelåg på topvine
De farvede etiketter er kommet til lidt efter lidt. I dag spænder de fra rød og gul, som ses på de mest solgte (og billigste) vinserier, over sølv og guld til grå og sort. Og så er der toppen af poppen - vinene med platinfarvede etiketter.
Samtlige flasker under smagningen var forsynet med skruelåg - om de så indeholdt vin til 40 eller 400 kr.
- Første gang, vi satte skruelåg på en af vores vine, var i 1996, sagde Chris Hatcher. - Og vi valgte at gøre det på vores dengang absolutte topvin for at vise, at skruelåg ikke bare er noget, man bruger på billige vine.
I en lille film på Vimeo illustrerer chefvinmageren, udviklingen og holdbarheden af en vin under korkprop i forhold til en vin med skruelåg. Han gør det helt enkelt - men meget pædagogisk - med en A4-blok og en kuglepen. Se filmen ved at
klikke her.
I denne uges Hall of Fame længere nede på siden kan man læse mere om Wolf Blass.
Kelleris Vingård i Nordsjælland er en af de mange vingårde, der slår dørene op på Dansk Vindag.
Besøg de danske vingårde
Lige siden Danmark i år 2000 fik det blå stempel af EU som vinland, er det gået stærkt. Stadig flere vinmarker breder sig over det ganske land, og der eksperimenteres med druer og vinfremstillingsmetoder.
Siden 2003 har Foreningen af Danske Vinavlere afholdt en årlig Dansk Vindag, hvor medlemmerne byder indenfor, så man kan få et levende indtryk af den danske vinverden.
I år sker det d. 17. september, og hele 45 vinproducenter over hele landet - såvel erhvervsavlere som hobbyavlere - slår dørene på. Der bliver rundvisninger i vinmarkerne og vinerierne - og selvfølgelig smagsprøver i lange baner, og flere steder også mulighed for at købe vinene direkte ved stalddøren.
Hvis man overvejer selv at slå sig ned som vinbonde på dansk jord, udøser producenterne også gerne af egne erfaringer.
Hvilke vingårde, der fejrer dagen, og hvad man kan opleve, kan ses ved at
klikke her. Klik under "Læs mere" - de varme links til vingårdene kræver et password.
Den almindelige åbningstid er fra kl. 13-16 - nogle vingårde holder dog åbent også før og efter dette tidsrum.
Vin og graviditetsforsøg
I juni 2007 søsatte Aarhus Universitetshospital det storstilede projekt SnartForældre.dk. I den forbindelse har man undersøgt, om et moderat alkoholforbrug har nogen betydning for chancen for at blive gravid. Og det er en yderst relevant undersøgelse, da mere end 30% af Danmarks kvinder mellem 16 og 34 år nyder mindst syv genstande om ugen.
Gennem et år har forskerne fulgt 6120 danske kvinder i alderen 21 til 45 år, der prøvede at blive gravide med deres bedre halvdel. Kvinderne har hver anden måned - eller indtil de blev gravide - udfyldt et spørgeskema om deres alkoholforbrug, rygevaner, menstruationscyklus osv.
Ingen ringere chance
Ved angivelse af alkoholforbruget var en genstand beregnet til 12 cl vin (et almindeligt glas), 33 cl øl og 2 cl spiritus.
I alt opnåede 4210 af kvinderne at blive gravide i undersøgelsesperioden. 59% af deltagerne drak vin, 38% øl og 24% spiritus.
Nu er resultatet offentliggjort i
British Medical Journal, og den viser, at kvinder, der drikker helt op til 14 genstande om ugen, ikke har mindre chance for at blive gravide end kvinder, der ikke rører en dråbe alkohol.
Forskerne understreger, at deres undersøgelse ikke på nogen måde belyser, om alkohol er skadelig for fostret.
Hurtigere gravid med vin
De kvinder, der drak mere end 14 genstande om ugen, havde til gengæld 18% lavere chance for at blive gravide.
I undersøgelsesrapporten henviser forskerne også til en anden interessant dansk undersøgelse fra Den Nationale Fødselskohorte, hvor man udspurgte 29.844 gravide kvinder om deres alkoholvaner, før de blev gravide. Denne undersøgelse viste, at de kvinder, der drak vin, var blevet hurtigere gravide, end de øvrige deltagere.
De to bøger, som kan købes separat.
To bøger om præsidenternes alkoholvaner
Den amerikanske forfatter Mark Will-Weber har tidligere skrevet en underholdende bog om de amerikanske præsidenters alkoholvaner. Bogen, "Mint Juleps with Teddy Rossevelt: The Complete History of Presidential Drinking", omtalte vi
i uge 45 2014.
Nu kort før præsidentvalget har Will-Weber begået to nye bøger, ”Drinking with the Democrats” og ”Drinking with the Republicans”, der handler om henholdsvis de demokratiske og de republikanske præsidenters alkoholvaner. Så kan man kaste sig over enten den ene eller den anden bog, alt efter hvilken lejr man tilhører.
"Pulling a Nixon"
Mark Will-Weber gentager selvfølgelig nogle af anekdoterne fra den første bog i de to separate bøger - som fx den om Richard Nixon, der yndede at drikke fine og kostbare vine. Når der var officielle middage, var hans vin dog altid pakket ind i en hvid serviet, så ingen kunne se etiketten - og opdage, at den vin, han drak, var dyrere end den, gæsterne fik i glassene.
Ifølge Will-Weber kaldes dette mindre pæne træk med at servere billig vin for gæsterne og hælde noget bedre i eget glas i dag for ”pulling a Nixon”.
Hældte sin mands vine i vasken
Der er også historien om den republikanske Herbert Hoover, der var præsident under forbudstiden, hvor det jo var forbudt både at fremstille, sælge og drikke alkohol i USA.
Hoover var dog kendt for hyppigt at aflægge den belgiske ambassade i Washington et besøg - og her, hvor forbuddet ikke gjaldt, nyde en Martini eller to.
Det område, en ambassade ligger på, tilhører jo rent teknisk det land, ambassaden repræsenterer. Og i Belgien var der intet forbud …
Hoover havde i øvrigt selv en stor og fornem vinkælder, men da forbudstiden blev indledt i 1920, hældte hans kone al vinen i vasken uden hans samtykke. De forblev dog gift i rigtig mange år …
Republikanske afholds-præsidenter
I den ”demokratiske” bog er også Barack Obamas alkoholvaner nævnt. Han holder mest af et godt glas øl - især sin egen White House Honey Ale med honning fra Michelle Obamas egne bistader.
Forfatteren kommer også ind på afholds-præsidenterne, som der ikke har været særligt mange af. Og dem, der har været, har alle været republikanere.
Den første var Calvin Coolidge, der var USA’s 30. præsident fra 1923 til 1929. Først i 2001 indtog den næste afholdsmand det hvide hus. Det var George W. Bush.
Det fremgår også af bogen, at republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, er afholdsmand - og det til trods for, at han ejer et vinhus.
De to bøger kan købes hos Amazon ved at
klikke her.
Det smukt beliggende Duckhorn Vineyards.
Når der går penge i vin
Et af Napa Valleys top-vinhuse, Duckhorn Vineyards, har fået ny ejer, det private investeringsfirma TSG Consumer Partners. Sælgeren var også et privat investeringsfirma, nemlig GI Partners, der har øget produktionen af vinhusets vin fra cirka 100.000 flasker til 500.000 flasker årligt. Så nu var det på tide at sælge og indkassere pengene til investorerne.
GI Partners købte Duckhorn af grundlæggerne, Dan og Margaret Duckhorn, i 2007, og faktisk er ni år lang tid for et investeringsfirma at beholde ejerskabet over et vinhus. Det forventes da heller ikke, at den nye ejer venter helt så mange år, før Duckhorn igen sættes til salg.
Milliarderne ruller
Vinhusets 200 ansatte behøver dog ikke at frygte for deres stillinger - alt kører videre som vanligt. Det hele drejer sig bare om køb og salg, investering og udbytte.
Med i købet hører 243 hektar vinmarker, der befinder sig på nogle af Napas bedste arealer.
Købsprisen er ikke oplyst, men den kan ifølge Wine-Searcher meget vel være den næsthøjeste pris, der nogensinde er givet for et amerikansk vinhus.
Den hidtil højeste pris blev givet i år 2000, da vinhuset Beringer blev solgt til Treasury Wine Estates for 1,5 milliarder dollars (cirka 10 mia. kr.).
Der gik tidligere i år rygter om, at Constellation Brands havde givet et bud på 800 millioner dollars (cirka 5,3 mia. kr.) for Duckhorn. Noget tyder på, at prisen er blevet overbudt af TSG Consumer Partners …
Bulkvin vinder terræn
Den 21. og 22. november bliver Amsterdam centrum for den ottende udgave af World Bulk Wine Exhibition. Der forventes at komme 6000 besøgende til messen, hvor 220 udstillere, producenter og vinfirmaer vil præsentere deres bulkvine - altså vin, der først tappes på flasker, når den når frem til sin destination.
Og der er da også god grund til at afholde en sådan vinmesse, da det globale salg af bulkvin er steget med 71% fra 60 millioner hektoliter (svarende til 8 mia. flasker) i år 2000 til 102 mio. hektoliter (14 mia. flasker) sidste år.
I værdi er der tale om en stigning på 107% til et beløb, der svarer til 209 mio. kr.
Også eksporten af bulkvin er steget. I dag udgør den således 38,6% af den globale vineksport.
Eksporten af stillevine på flaske fører dog med 54,3%, mens mousserende flaskevine kun tegner sig for 7,1% af den globale eksport.
"Dræbervinene" breder sig
Vinskribenter bestræber sig ofte på at finde på nye ord og vendinger, når de skal anmelde denne verdens vine. Og nogle gange anvender de ord, som flertallet af forbrugerne nok studser lidt over. ”Vinen smager som wasabi fra det østlige Japan” eller endnu mere bizart ”rødvinen lugter som at stikke hovedet ind i livmoderen på en hest”, som en dansk vinskribent engang udtrykte det.
Også vinimportører forsøger at finde fængende udtryk, når de skal markedsføre deres vine, og her undrer en af vores læsere, John Kragh, sig over et ganske særligt ord, der åbenbart smitter. Det drejer sig om ”dræber”, og John Kragh er kommet med tre eksempler, som han har fundet hos tre forskellige danske vinimportører:
”Ribera del Duero-dræber til laveste pris uden for Spanien”, ”Argentinsk Bourgognedræber, Pinot Noir Reserva” og endnu en omgang ”Bourgognedræber” hos den sidste importør.
”Dræbervine” - det lyder jo helt uhyggeligt. Her på VinAvisens redaktion er vi ikke helt sikre på, at vi tør drikke nogle af disse vine …
Tyske Andreas Schneider, der fremstiller cider på sin gård Obsthof am Steinberg, var en af de producenter, man kunne møde på festivalen. Foto: Andreas Omvik.
Nordens første ciderfestival
Der er ingen tvivl om, at danske æbler ligger rigtig lunt i svinget, når det gælder kvaliteten. De får den rette blanding af sol og lange lyse sommerdage, har sødme men også en fin syre.
Det er derfor oplagt at lave æblecider herhjemme - hvilket stadig flere da også gør. Samtidig har et stigende antal danskere fundet ud af, at æblevinen smager rigtig godt.
I den forgangne uge afholdt Danmark Nordens første ciderfestival, Rigtig Cider, hvor producenterne kunne præsentere deres produkter. Og kriteriet for at kunne deltage var, at der netop var tale om rigtig cider. Det vil sige cider lavet på æblemost på samme måde, som vin laves på druemost - og ikke den mere kommercielle alkohol-sodavand med samme navn.
Producenter fra andre lande
”Lokalerne” var pladsen under Knippelsbro i København, og ud over dansk cider kunne man også smage cider fremstillet af sytten producenter fra blandt andet Schweiz, Frankrig, Spanien og Skotland.
I alt 700 besøgende lagde vejen forbi festivalen og fik smagsprøver og en snak om æblesorter og fremstillingsmetoder.
Festivalen sluttede med en stor langbordsmiddag med masser af cider i glassene og med cidermagerne med til bords.
Rigtig Cider har været så stor en succes, at arrangøren, ciderproducenten Æblerov, med sikkerhed vil gentage festivalen til næste år.
En rigtig god idé
Bag Æblerov står Morten Sylvest Moer og Christopher Melin, og navnet på firmaet skyldes, at makkerparret rent faktisk startede med at gå på æblerov i lokale baghaver i og omkring København.
De ærgrede sig nemlig over alle de nedfaldsæbler, der ikke blev brugt til noget som helst og besluttede at fremstille cider på dem. De havde begge en fod i restaurationsbranchen, og projektet gik godt i spænd med studierne i fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Cideren vakte glæde hos såvel venner som professionelle og i både 2014 og 2015 vandt Æblerov prisen for årets cider ved Forum for dansk frugtvins store frugtvinsmesse.
I dag går Morten og Christopher ikke længere på æblerov men samarbejder med en række danske økologiske æbleproducenter. Og den oprindelige garage, hvor den første cider blev til, er erstattet af produktionsgodkendte lokaler på Grønttorvet.
Margrit Biever Mondavi. Foto: Business Wire.
Margrit Mondavi er død
En af Californiens "grand old ladies", Margrit Biever Mondavi, er død i en alder af 91 år. Hun var gift med Californiens berømte vinproducent Robert Mondavi, men vandt så afgjort også selv stor anerkendelse som en glimrende ambassadør for californisk vin.
Hun stod for PR-arbejdet i Robert Mondavi Winery og var kendt for sin varme modtagelse af enhver, som besøgte vinhuset.
Men hun var også den, der sørgede for, at vin, kunst og kultur gik op i en højere enhed både inden for og uden for vinhusets rammer. Hun afholdt årlige musikfestivaler med kendte musikere, var vært for berømte kokke som Paul Bocuse og Julia Child og spillede en hovedrolle i skabelsen af Copia - The American Center for Food, Wine and the Arts.
Efter Robert Mondavis død i 2008 - og indtil kort før sin egen død - fortsatte Margrit Mondavi med sit PR-arbejde for vinhuset.
En Martini Smart Cube plumpes ned i drinken.
"Isterning" sladrer om indholdet
Det er dog utroligt, hvad man finder på. Nu har firmaet bag det kendte vermouth-mærke Martini fået kreeret en dims, der kan sladre om, hvor meget der er tilbage af ens drink.
Martini Smart Cube hedder den, og den ligner fuldstændig en almindelig isterning og afgiver også kulde. Når drinken skal serveres, dumpes den kunstige "isterning" ned i glasset til de rigtige isterninger.
Inde i Smart Cube er der indbygget Bluetooth teknologi, som sender signaler til bartenderen eller tjenerne om niveauet af indholdet i glasset.
Det kan man jo så bruge til i god tid at lave næste hold drinks parat - hvis nu gæsterne på forhånd har sagt, at de gerne vil have flere drinks af samme slags. Eller tjeneren kan holde sig i nærheden af gæsterne og være parat til at tage imod ordre, så snart de bunder.
Knas, knas ...
Det er også muligt at holde styr på, hvor mange drinks en gæst har fået - hvis nu vedkommende begynder at være lige lovlig højrøstet.
Normalt svækkes Bluetooth-signalet betydeligt, når det er omgivet af væske, men det er lykkedes i denne Smart Cube at give signalet en rækkevidde på 30 meter, selv om det ligger i en cocktail eller longdrink.
Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad der sker, hvis nu man kommer til at sluge ”isterningen” - eller tykke på den? Der er jo nogle, der har for vane at knase isterningerne …
Man kan læse mere om teknologien bag dimsen ved at
klikke her.
Kom med på guidetur i et engelsk whiskydestilleri.
Englands første whiskydestilleri i 100 år
England er uløseligt forbundet med gin og Skotland med whisky, men der var engang, hvor også englænderne fremstillede en hel del whisky.
Den engelske whiskyindustri blev dog udkonkurreret - blandt andet af skotterne - og i 1903 lukkede og slukkede Englands sidste whiskydestilleri, Lea Valley Distillery.
I 2006 grundlagde en modig mand, James Nelstrop, igen et whiskydestilleri, St. George’s Distillery, på engelsk jord, og i december samme år havde destilleriet, som ligger i Roudham i Norfolk, fremstillet sine første 29 fade med engelsk whisky. Netop i området omkring Norfolk, der ligger to timers bilkørsel fra London, dyrkes byg af topkvalitet, ligesom der er det reneste vand i undergrunden, og begge dele skal som bekendt bruges til whiskyfremstilling.
Tilbyder guideture hver time
I dag har både produktionen og faciliteterne hos St. George’s Distillery haft vokseværk. Der fremstilles flere typer whisky med og uden røg-aroma, og destilleriet er udvidet med besøgscenter, café og restaurant. Og nu har man også lanceret en stribe guideture, hvis priser spænder fra 10 til 21 pund (cirka 90 til 190 kr.) pr. person.
Den billigste tur, der starter hver time, omfatter en omvisning i destilleriet og lagerhallen med fadene samt smagning af en af destilleriets whiskyer.
Den dyreste tur byder derudover på en større whiskysmagning samt frokost i restauranten.
Man kan læse mere om destilleriet og booke guideturene ved at
klikke her.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Kjær & Sommerfeldt har optaget importen af vine fra følgende vinhuse: Henri Bourgeois i Sancerre og Château de Fesles i Anjou, Frankrig, Weingut Abril i Kaiserstuhl og Bibo Runge i Rheingau, Tyskland, Weszeli Terrafactum i Kamptal, Østrig og Clos Henri i Marlborough, New Zealand.
Wolf Blass.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Wolf Blass, der var med til at revolutionere den australske vinverden.
På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Wolf Blass (f. 1934) - eller helt korrekt Wolfgang Franz Otto Blass - er et af de helt store navne i den australske vinverden. Han blev født i Østtyskland, og da han som en stor dreng stak af fra sin skole, gav hans forældre ham et ultimatum. Enten skulle han tilbage til skolebænken, eller også skulle han gå i lære som vinmager. Det sidste lød mest tiltalende for Wolf Blass, og i 1952 blev han udlært som vinmager i Vesttyskland, og senere blev han den yngste person nogensinde, der tog en Master-grad i ønologi.
I en årrække fungerede han som vinkonsulent og kældermester for diverse vinhuse i Tyskland og Storbritannien. Og i 1961 immigrerede han til Australien, hvor han turede rundt på landevejene som landets første freelance-konsulent inden for vin.
Fem år senere slog han dørene op for eget vinhus i Barossa Valley, South Australia. Bilyara kaldte han det, et australsk navn for ”Eaglehawk” (ørnehøg). Vinhuset var indrettet i et gammelt militæranlæg, og første årgang var på 3000 flasker.
Herefter gik det slag i slag. Teknologien og vinkvaliteten kom i top. Vinhuset fik vokseværk, og i 1973 skiftede det navn til Wolf Blass Wines og flyttede til nye store lokaler. I dag har vinhuset 4500 ansatte og en årlig produktion af 50 millioner flasker.
Det er vinproducenter som Wolf Blass, der har æren for den positive vending, som den australske vinindustri tog for 40 år siden. Da han ankom til Australien, talte man hverken om druesorter eller vinkvalitet. Han viste blandt andet, hvordan man ved at blande vine på forskellige druer og lagre dem på fade af nøje udvalgt egetræ kunne skabe vine af topkvalitet – noget som mange australske vinhuse har taget til sig. Gennem årene har Wolf Blass og hans vine høstet i alt 8500 medaljer og priser.
I dag ejes Wolf Blass Wines af et af verdens største vinfirmaer, det australske Treasury Wine Estates (TWE), men Wolf Blass spiller stadig en aktiv rolle som ambassadør for sine brands. Derudover nyder han livet med sin hustru, Shirley, samt børn og børnebørn.
Adresse: Wolf Blass Wines, 58 Queensbridge Street, Southbank Vic, 3006, Australien, tlf.: 00 61 8 85 68 73 11, e-mail:
visitorcentre@wolfblass.com.au,
www.wolfblass.com.
De to topetter er cirka 15 cm høje. Den til højre er fyldt med absint.
Hvad er det for en karaffel?
Pernille Rasmussen har på et loppemarked i Sydfrankrig købt en lille karaffel med tal og streger på. Nu vil hun gerne vide, hvad den har været brugt til.
Efter beskrivelsen må det være en såkaldt topette, som blev brugt til absint. Topetter ses ofte på netop franske loppemarkeder, ligesom de kan købes online hos fx
Absinthe Originals, der handler med absint-antikviteter.
Oprindelig – i 1700-tallet – var en topette en slags lommelærke, men i det følgende århundrede blev den til en karaffel til et begrænset antal snapse, og hver snaps var angivet med et indgraveret tal eller en ring på karaflens yderside.
Franskmændene kaldte også sådanne flasker for carafons diviseurs, dvs. "dele-karafler".
På de franske bistroer kunne man sætte en topette på bordet og bagefter aflæse på karaflen, hvor mange snapse gæsterne havde indtaget – og skrive dem på regningen.
På billedet ses til venstre en normal topette med sine inddelinger.
Til højre ses en mere speciel udgave, der foroven har en prop formet som et lille målebæger.
Når man vender topetten med bunden i vejret, fyldes målebægret med absint, og når man atter vender topetten, bliver den afmålte mængde i bægret. Dette tager man så af og hælder indholdet op i sit glas.
Det er svært at se på billedet, men også på denne topette er der en række tal op langs siden.
Ugens vinøse billede
Kåre Selvejer har sendt os dette flotte billede af en af Douro-flodens slyngninger gennem portvinens dramatiske bakker.
Billedet er taget fra byen Casal del Loivos, der ligger oppe over den største by i området, Pinhão, som man lige kan ane lidt af til venstre. En af broerne, der fører over floden ved Pinhão kan i hvert fald ses.
I en af VinAvisens
serier af postkort viser vi en række portugisiske azulejos, der siden 1906 har dekoreret stationen i Pinhão.
Disse store vægdekorationer i en azurblå farve har ofte religiøse eller historiske motiver, men på den gamle stations 24 billeder vises, hvordan man i gamle dage dyrkede og høstede druerne til portvin og sejlede fadene ned ad floden på store både.
Hvem kommer med det næste billede til os?
Vi er sikre på, at mange af vores læsere har besøgt vindistrikter i sommeferien. Hvis I har taget nogle interessante eller sjove vinøse billeder her i sommerferien, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
391
På Château Suau i Cadillac (Bordeaux) skubbes "hatten" ned i den gærende most (foto © HansTorben Andersen).
VinAvisen finder de gode vine!
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 38 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen