Nyheder for uge 37, 2018

Ejerne af vinslottet Petrus har solgt fra

Familien Moueix, der ejer det berømte vinslot Petrus i Pomerol i Bordeaux, har gået stille med dørene. Først nu er det blevet offentliggjort, at familien for et år siden har solgt 20% af sine aktier i slottet til den colombiansk-amerikanske forretningsmand Alejandro Santo Domingo.

Ifølge La Revue du Vin de France ligger købssummen i omegnen af 200 millioner euro (cirka 1,5 mia. kr.) - hvilket lyder meget plausibelt, da slottet er vurderet til 1 milliard euro (cirka 7,5 mia. kr.).
Hvis købsprisen er korrekt, så er det den højeste pris, der nogensinde er betalt pr. hektar vinmark i Bordeaux - hvis man tager udgangspunkt i 20% af Petrus’s i alt 11,4 hektar marker.

Tænker på fremtiden

Men Alejandro Santo Domingo har råd til det. Ifølge magasinet Forbes’s liste over verdens rigeste mennesker har han en personlig formue på det, der svarer til cirka 37 mia. kr. Han ejer også en større andel aktier i verdens største bryggeri, det belgiske AB InBev.
Der er ingen forlydender om, at familien Moueix har planer om at sælge flere aktier eller at træde tilbage fra den daglige drift af Petrus. Alt, hvad familien har meddelt, er, at den økonomiske saltvandsindsprøjtning har været nødvendig for at kunne føre visse fremtidsplaner for slottets vinproduktion ud i livet.

Dåsevin på fremmarch

Det kan godt være, at der er nogen, der rynker på næsen af dåsevin. Men i USA er der sket et boom i salget af vin på dåse i de senere år.
Alene fra juni 2017 til samme måned i år er der ifølge CNBC solgt dåsevin for 45 millioner dollars (cirka 288 mio. kr.) til de amerikanske forbrugere. Det er en stigning på 43% i forhold til året før.
Salget af dåsevin udgør dog stadigvæk kun 0,2% af det totale vinsalg i USA. Men det er til gengæld en af de hurtigst voksende kategorier på det amerikanske vinmarked.

Mange fordele for de unge

Det er (ikke overraskende) de unge forbrugere, der har taget dåserne til sig. På stranden og til koncerter er det ofte forbudt at medbringe flaskevine, så her går dåsevinene deres sejrsgang.
Undersøgelser viser, at de unge hellere vil drikke vin end øl - i modsætning til tidligere generationer af unge amerikanere. Men de hele flasker er ofte for dyre for en ung pengepung, mens dåsevinene, der er på mellem 18,7 og 37,5 cl, kun koster nogle få dollars.
Den mindre mængde vin til billigere priser gør det også muligt for de unge at prøve en bredere palet af vine.

Kendte mærker på dåser

I kølvandet på dåsevinens stigende popularitet er antallet af amerikanske vinmærker, der er tappet på dåser, steget markant.
For tre år siden var der omkring tolv forskellige mærker at vælge imellem - i dag er der mere end 100 og blandt dem store kendte mærker som Francis Ford Coppola, Barefoot og E. & J. Gallo Winery.
Vi hører gerne på info@vinavisen.dk, hvis der er danske forhandlere, som har dåsevine på hylderne.

En udflugt til Pometet

I år 2000 fik Danmark det blå EU-stempel som vinland. Vi er stadig et meget ungt vinland, og der er brug for hjælp til, hvilke druer man med fordel kan plante i den danske muld. Og det er blandt andet det, som der forskes i hos Pometet i Taastrup.
For nylig besøgte VinAvisen Pometet og fik en rundtur i vinmarker og vineri og en snak med videnskabelig leder Torben Bo Toldam-Andersen. Nedenfor bringer vi fire postkort fra den interessante udflugt.

1. postkort fra Pometet:
To marker med 80 druesorter

I Taastrup ligger Pometet, som hører under Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
Her dyrkes der frugter og bær i lange baner til forskning og undervisning, og blandt marker med æbler, pærer, blommer og solbær finder man også to vinmarker med i alt 80 forskellige druesorter.
De første vinstokke blev plantet for 25 år siden - stort set samtidig med, at de første vinbønder dukkede op på dansk jord. Og den forskning, der foregår i forbindelse med druerne, er yderst brugbar for Danmarks i dag cirka 1100 hobby- og erhvervsavlere.
Den videnskabelige leder af Pometet, Torben Bo Toldam-Andersen, tog os med ud i vinmarkerne, hvor druerne denne sensommerdag hang store og solmodne på vinstokkene.
Her hedder druerne ikke Pinot Noir, Chardonnay eller Merlot men derimod Augustosky, Golubok, Irsay Oliver, Ruskii Ranii og en lang række andre navne, som de fleste garanteret aldrig har hørt om før.
Ud over vinmarkerne er der et stort væksthus helliget diverse forsøg. Da vi var der, gjaldt det et yderst relevant forsøg, hvor vinstokke blev udsat for tørke i kortere eller længere perioder, så man kunne studere druernes udvikling.

2. postkort fra Pometet:
Studerende kan ”låne” nogle vinstokke

De 80 druesorter i Pometets vinmarker bliver vinificeret hver for sig for at se, hvordan druerne klarer sig i det danske klima. Målet er blandt andet at finde frem til sorter, som de danske vinbønder kan have glæde af at dyrke fremover, ligesom der eksperimenteres med nogle af de sorter, som de allerede anvender. Eksperimenterne foregår såvel i vinmarkerne som i Pometets lille vineri.
Vinstokkenes løv strækker sig ualmindeligt højt op over druerne i markerne, hvilket der er en ganske særlig årsag til.
- I starten af vækstsæsonen får druerne sukkerstof fra det løv, der er tættest ved klaserne, forklarede Torben Bo Toldam-Andersen. - Men senere finder sukkerstoffet vej til druerne fra løvet ovenover. Og i vores kølige klima gælder det om, at druerne får så meget sukkerstof som muligt - derfor det ekstra megen løv over klaserne.
Vi kom forbi et stykke med vinstokke, hvor der havde været en kraftig udtynding i løvet, hvorved druerne havde fået ekstra megen sol i vækstsæsonen. Studerende fra ind- og udland kan ”låne” fx 20 vinstokke, som de så kan eksperimentere med, og her var der netop gang i et sådan forsøg med druer og sol-eksponering. (Fortsættes nedenfor...).

3. postkort fra Pometet:
Så gerne mere Bolero i de danske vinmarker

I en af markerne kom vi forbi den mest plantede hvidvinsdrue herhjemme, Solaris. Og den bør der også satses på i fremtiden, mener Torben Bo Toldam-Andersen. Den modner godt i vores klima, og selv i dårligere år bliver vinene gode og elegante. Og i varme år modner druerne så godt, at vinene kan nå op på voldsomme 15% alkohol, hvis man ikke får høstet i tide.
Og så er der Muscaris - en meget aromatisk grøn drue, hvis vine var de mest prisvindende ved sidste års Dansk Vinskue.
Når det gælder rødvinsdruerne, har Rondo, som mange danske vinbønder i dag fremstiller rødvin på, ofte store problemer med stilklammelse - en fysiologisk sygdom som opstår i modningsfasen. Den bevirker, at druernes stilke klasker sammen og mister deres transportevne, hvorved frugtudviklingen går i stå.
Den blå Bolero, som er yderst velegnet til rosé og mousserende vin, synes Torben, vinbønderne bør plante meget mere af. Det er også en sort med kolossalt store drueklaser, som giver masser af most - hvilket jo er godt, hvis man tænker i kommercielle baner.
Når han har fundet frem til en drue, der arter sig rigtig godt herhjemme, udbreder han kendskabet i tekst og tale til de danske vinbønder.
De druesorter, som efter nogle år, viser sig at være uegnede til vores klima, bliver droppet, og vinstokkene revet op, så der bliver plads til nye sorter.

4. postkort fra Pometet:
Vi skal satse på dansk mousserende vin

I Pometets vineri er alt i en lille målestok. Lokalerne er små, og VinAvisens udsendte har aldrig set så lille en vinpresse. På hylderne er der et hav af små beholdere til gæring og opbevaring af ganske små partier vin, hvilket gør det muligt at eksperimentere med gærtyper og modning af vinen.
Og hvad tænker Torben Bo Toldam-Andersen så om fremtiden for dansk vin?
- Der skal frem for alt satses på mousserende vin. Men vi skal ikke forsøge at efterligne stilen i Champagne eller England men skabe helt vores egen stil på egne udvalgte druer, der egner sig til det danske klima.
- Og så skal vi dyrke druesorter, der er så resistente, at de kan dyrkes økologisk. Økologi er sund fornuft og god markedsføring.
Torben kunne også godt tænke sig, at produktionen fik et spark i den rigtige retning:
- I Danmark sælges der årligt 206 millioner flasker rød-, hvid- og rosévin samt 8 mio. flasker mousserende vin. Og her bør ambitionen være, at de danske producenter når op på at fremstille 1% af al denne vin.
- Det svarer til, at vi skal producere 2 mio. flasker vin årligt i Danmark - i dag fremstilles der omkring 100.000 flasker, så der er altså et godt stykke vej endnu.

Snup et glas fra brudekjolen

Som gæst til et bryllup får man som regel stukket et glas boblevin i hånden, så snart man ankommer.
Sådan var det ikke, da skotske Kelly McMillan fra Edinburgh for nylig blev gift. Her kunne gæsterne selv snuppe et glas prosecco direkte fra hendes brudekjole.
McMillan havde fået en lokal smed til at lave det lidt specielle metalstativ, der kan bære op til 50 vinglas. Stativet kan åbnes bagtil, så bruden iført sin brudekjole kan træde ind idet.
Efter brylluppet er McMillan begyndt at leje sit prosecco-stativ ud for 100 pund (cirka 830 kr.) til vordende brude.
Stativet vejer hele 30 kilo, så det er nok klogt at tage det af, før der skal danses brudevals ...

Wine Spectator og Weed Spectator

For to år siden blev det tilladt at dyrke cannabis til rekreative formål i USA's største vinproducerende stat, Californien. Og det har resulteret i et boom af nye californiske cannabis-marker.
Nogle vinproducenter indgår i samarbejder omkring produkter, som forener vin og cannabis - mens andre ser rødt, når de pludselig bliver nabo til en cannabismark.
I kølvandet på lovliggørelsen af cannabis er der også dukket hjemmesider op, hvor forskellige cannabis-produkter bliver vurderet og tildelt point. En af dem er Weed Spectator - et navn, der har vakt harme hos M. Shanken Communications, der udgiver det anerkendte amerikanske vinmagasin Wine Spectator, som har 3 millioner læsere på verdensplan.

Bruger samme pointsystem

Ikke nok med navneligheden - Weed Spectator bruger også det samme pointsystem til at vurdere cannabis-produkter, som vinmagasinet bruger, når der vurderes vine.
M. Shanken Communications har lagt sag an - samtidig med, at Weed Spectator har indsendt en ansøgning om varemærkeregistrering af sit navn til myndighederne i Californien.
Ansøgningen er endnu ikke godkendt, og hos M. Shanken Communications håber man, at man kan komme en eventuel godkendelse i forkøbet.

Topvin af flere årgange

Vinhuset Vega Sicilia i appellationen Ribera del Duero fremstiller Spaniens mest berømte rødvin, Único. Det er kun i særligt gode høstår, man laver vinen, og når det sker, bliver der højst fremstillet omkring 40.000 flasker.
For et år siden var ejeren af Vega Sicilia, Pablo Álvarez, i Danmark for at præsentere flere årgange af denne fantastiske vin.
Nu har han været her igen, og denne gang gjaldt det frem for alt en præsentation af Reserva Especial - en ganske særlig rødvin med rødder langt tilbage i spansk vintradition.
I gamle dage fremstillede mange spanske vinhuse typisk to forskellige typer vin. Den ene var en årgangsvin på druer fra den seneste høst, mens den anden var en blanding af to til tre årgange af vinen. Reserva Especial er netop en sådan blandings-rødvin, der altid er skabt af to til tre årgange af Único.
Målet er, at de forskellige årgange til sammen supplerer hinanden, så man får et sublimt resultat. Og man stræber altid efter at opnå den samme smagsprofil i hver eneste udgave af Reserva Especial.
Denne vin - samt Único og flere andre vine fra Vega Sicilia - forhandles herhjemme af Sigurd Müller.

Hvorfor ikke fire eller fem årgange?

Hvilke to eller tre årgange, der udvælges til en given udgave af Reserva Especial, er op til et lille team af fire folk fra Vega Sicilia - Pablo Álvarez er den ene af dem.
2018-udgaven er fx en forening af årgangene 2005, 2006 og 2007, mens 2003-udgaven, som vi også smagte, er sammenstukket af 1985, 1990 og 1991. Den ældste udgave Reserva Especial, der blev skænket i glassene, var år 2000, der bestod af årgangene 1981, 1990 og 1994.
Nu er det jo ikke sådan, at man trækker proppen op af fine gamle flaskevine for derefter at blande vinen til en Reserva Especial. En del af de forskellige årgange af Único er blevet taget fra før tapning og ligger så og venter på en dag at skulle indgå i blandings-vinen.
Men hvorfor blander man altid kun højst tre årgange Único i en Reserva Especial? Hvorfor ikke fire eller måske fem? Det kunne jo være, at man lige netop manglede nogle særlige krydrede noter, som en fjerde årgang var i besiddelse af.
- Nej, det ville vi ikke gøre, lød det fra Pablo Álvarez. - Det er jo en tradition med de højst tre årgange, og den slags bryder vi ikke med!

Uforglemmelige vine

Der er måske nogen, der vil mene, at man i Reserva Especial mangler den forskelligartede karakter og aroma, som Único, der jo er en årgangsvin, byder på.
Sådan er det jo også med champagne. Der findes årgangschampagner, hvis duft og smag afspejler vejrliget i det pågældende år. Og så er der ikke-årgangschampagnerne, der er en forening af mange forskellige årgange, og hvor målet er en ensartet stil fra år til år.
Ét er i hvert fald sikkert. De Reserva Especial vine, vi smagte, er uforglemmelige i al deres kompleksitet, balance, brede aroma og uendeligt lange eftersmag. Dyr er denne vin også. Prisen for den seneste udgave af vinen, den, der er frigivet til salg i 2018, ligger på 3200 kr.
Det er også yderst holdbare vine - 2000-udgaven, der som nævnt er en forening af tre årgange fra 1990'erne, havde stadig en ungdommelig og livlig syre til slut.
De gamle udgaver af vinen kan ikke længere købes, men af 2018-udgaven er der stadig flasker på hylderne hos Sigurd Müller.

Englands største vinhus

Det engelske vinhus Chapel Down i Kent får sine druer fra såvel egne vinmarker som fra langtidslejede marker.

Nu har vinhuset lejet endnu 157 hektar vinmarksjord, der vil blive tilplantet inden for de næste tre år. Når vinstokkene efter nogle år er klar til at levere druer til vinfremstilling, vil Chapel Down få sine druer fra i alt 384 hektar vinmarker og være i stand til at fremstille 1 million flasker vin, hvilket gør vinhuset til det største i Storbritannien - både når det gælder antal flasker og det areal, druerne høstes fra.
Rundt om i verden findes der selvfølgelig masser af vinhuse, der fremstiller langt flere flasker, men når man ser det med britiske briller, så er 1 mio. flasker en meget stor produktion.
Ifølge Wine GB blev der sidste år fremstillet 5,9 mio. flasker vin i Storbritannien, og i år forventes tallet at runde 6 mio. Men inden for de næste ti år, vil produktionen efter al sandsynlighed øges til omkring 10 mio. flasker.

To nye vinøse fund

Indimellem gøres der fund, som minder os om, hvor gammel vinfremstilling og vinnydelse faktisk er.
For nylig fandt nogle dykkere ud for den kroatiske ø Pag et skibsvrag, som er blevet dateret til omkring år 100 f.Kr. Rundt om skibet lå dets last, der bestod af adskillige amforaer, som har været fyldt med vin. Hvor vinen var på vej hen, vides ikke, men fundet er endnu et vidnesbyrd om, at der var en ivrig handel mellem Middelhavslandene allerede dengang. Det er nemlig langt fra det første skibsvrag fra den tid, man har fundet, der har haft amforaer med vin ombord.

Da traktoren sad fast

Endnu et nyligt - og endnu ældre - vinøst fund blev gjort af en bonde på Kreta. Da han kørte gennem sin olivenmark med sin traktor, røg hans baghjul pludselig ned i et hul. Det viste sig, at der under hullet var et hvælvet kammer, hvor to mænd omkring år 1400 f.Kr. var blevet begravet. Blandt gravgodset var der flere fint dekorerede kander til vin samt vinkopper til at drikke af. Man skulle jo have det godt i det hinsides …

Besøg de danske vingårde

Dansk Vindag er blevet en fast årlig tradition, og i år løber arrangementet af stabelen d. 15. september. Her vil en række vingårde landet over slå dørene op for nysgerrige danskere, der gerne vil et spadestik dybere ned i den danske vinavl.
Der vil være rundvisninger i vinmarkerne, god tid til at stille spørgsmål til vinavlerne og selvfølgelig smagsprøver fra vinhusenes egne flasker.
Man vil kunne opleve høstmodne druer i vinmarkerne og - da sommeren har været lang og varm - vinmost, der allerede gærer lystigt i vinerierne.
Den officielle åbningstid er kl. 13 til 15 - men mange vingårde strækker åbningstiden en hel del længere.
Bag Dansk Vindag står blandt andet brancheforeningen Dansk Vin, som har koordineret arrangementet siden 2003. Man kan læse mere og se en oversigt over de vingårde, der holder åbent, på foreningens hjemmeside.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* HvadDrikkerManTil.dk er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
* Adelino er en ny forretning med portugisiske vine og delikatesser i Danmarksgade 66 i Aalborg. Der er åbningsreception d. 14. september kl. 13-19. Ejeren af Adelino, Christina da Silva, kan man læse mere om i ugens Blå Bog nedenfor.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.