En besværlig og lidt hemmelig drue
Der er nogle vinområder, der påkalder sig omverdenens beundring og interesse. Og så er der alle de andre vinregioner, der kæmper en hårdere kamp for at blive synlige og anerkendte – og dermed kunne få solgt deres hjerteblod til en ordentlig pris.
DOC’en Monferrato i populære Piemonte ligger for eksempel og kæmper
en hård kamp op mod dens berømte søskende, DOCG’erne Barolo, Barbaresco og Barbera d’Asti.
Monferrato ligger øst for Trentino og har bestemt meget at byde på med passionerede vinproducenter, populære italienske druer som Barbera og Cortese og internationale som Chardonnay og Syrah og et vidt spænd af stilarter.
Men Monferratos blå Grignolino - hvem har fx hørt om den?
Navnet betyder ”store kerner” og passer fint til druen, der kun dyrkes på 268 hektar i Monferrato.
Internationalt er vinene på druen ved at få den opmærksomhed, som flere og flere mener, de fortjener. Eksporten er løbet i gang – men i Danmark er disse vine stort set umulige at støve op. Adspurgt er mindre importører af Monferratos vine villige til at tage nogle vine med hjem, næste gang de er nede og hente vin, hvis der er efterspørgsel på dem.
Fremragende rødvine
Grignolino-vinene er virkelig et bekendtskab værd. Helt særlige i deres udtryk – lette, lyse, med en flot garvesyre og en behagelig kompleksitet er det vin, der har haft sin naturlige gang på kongeslotte og hos fornemme familier, når der skulle holdes bryllupper og blærede fester.
I de rigtige og kyndige hænder giver Grignolino-druen nemlig fremragende rødvine, der, når vinen har ligget på ståltanke, er fyldt med alpeluft, violer, rød frugt, syre og tørhed. En vin, der passer rigtig godt til mad og især til både rå og røget fisk samt tilberedt mager og fed fisk.
Det fremgik tydeligt, under en vinmager-middag, "Fish and Grignolino”, som vinrådet i Piemonte for nylig afholdt i København. Her var en håndfuld producenter mødt op for at præsentere deres vine på druen.
Udtrykket ”i de rigtige og kyndige hænder” er velvalgt, for der er tale om en af de mest besværlige druer, som vi mennesker har fundet på at dyrke til vinproduktion. Fordi klaserne er så tætte – druerne er nærmest klistret sammen, hvorfor de er meget sårbare overfor fugt og de dermed følgende uønskede svampesygdomme. Og i det bjergrige Monferrato regner det rigtig meget. Heldigvis er blæsten gavmild, og vindene kommer fra nærmest alle sider – nogle kommer med tørhed – de er populære. Andre med fugt – de er knap så ønskede.
Faldt i Grignolino-gryden
Heldigvis er der masser af bevaret viden i området, og i disse år går de gamle vinfamilier sammen for med forenede kræfter at løfte Grignolino-brandet. Stoltheden over druen er mærkbar, og efterspørgselen efter de gamle vinproducenter, der kan deres Grignolino-DNA på fingrene, er i høj kurs. ”Han faldt i Grignolino-gryden som ung”, er et livslangt brugbart CV her.
En af dem, der var så lyksalig at være faldet i gryden, er 90-årige Carlo Cassinis, der var en af de fremmødte producenter. Sammen med to andre producenter, der ligesom ham selv repræsenterer gamle vinfamilier, har han grundlagt, ”Vicary Winery” med hjerte-fokus på Grignolino-druen.
De gamle vinbønder kan huske dengang Grignolino-vinene var anerkendte og eksklusive. Prisen svarede til den komplekse produktion af den besværlige drue. I dag græder de nærmest, når de hører, at en blændende god flaske kun kan indbringe 6 euro (cirka 45 kr.) før skat.
Man kan kun håbe, at flere af disse elegante vine, som netop er sagen, hvis man vil have rødvin til fisk, en dag indtager det danske marked.
Artikel af sommelier CharlieD.