Fuldmodne blå druer på dansk jord hos Annisse Vingård i Nordsjælland. Nettet over vinstokkene skal holde de drue-hungrende solsorte væk.
Dansk vin til nordisk mad
I år kan Danmark fejre 20 års jubilæum som EU-erklæret vinland. Ud over de mere end 1000 hobby-vinavlere har vi 90 vingårde, der er godkendt til at kunne fremstille og sælge vin. Deres vinmarker breder sig over knap 100 hektar jord, og til sammen producerer de cirka 100.000 flasker hvid, rød, mousserende og sød vin.
Det er selvfølgelig kun en dråbe i det store globale vinhav, men når man kører rundt i det danske landskab, ser man stadig flere nyplantede vinmarker, så vi er godt på vej til at blive et bare lidt større vinland. Men hvis den positive udvikling skal fortsætte, skal efterspørgslen på de danske vine følge trop.
I en nylig artikel i fagbladet Vinpressen efterlyser Jan Thrysøe blandt andet flere danske vine på restauranternes vinkort.
Thrysøe, der ejer Guldbæk Vingård i Svenstrup, undrer sig over, at de mange danske restauranter, der markedsfører sig med ”nordisk køkken” og ”lokale råvarer”, ofte udelukkende serverer importerede vine, når der i Danmark fremstilles ”kvalitets-vine, som i stil, syrebillede og tankegang matcher det nordiske køkken.”
Danske vine har også gennem snart mange år vundet medaljer i internationale konkurrencer - og får da også ros af danske sommelierer og vinskribenter.
Kender ikke druenavnene
Men hvad er så årsagen til, at vi ikke ser flere af de danske vine i restauranterne? Den ofte høje pris er nok et af parametrene, og den kan blandt andet forklares med, at hvor de fleste andre europæiske vinlande modtager tilskud til deres vinproduktion, så får de danske vinbønder ikke en krone.
En mere tungtvejende årsag er nok, at dansk vin ikke har et Cabernet Sauvignon, Merlot, Riesling eller andet kendt internationalt druenavn på etiketten, som danskerne kan nikke genkendende til.
Disse kendte druer tilhører alle vinslægten Vitis vinifera, som man anvender over alt i Europa, og som omfatter 3000 forskellige druesorter. Det er druer, der i vid udstrækning er følsomme over for svampesygdomme som meldug, vinskimmel og gråskimmel - sygdomme, der ofte opstår efter kraftig og langvarig nedbør.
Med den megen nedbør, vi har herhjemme, ville man skulle sprøjte vinmarkerne hyppigt med pesticider for at holde svampesygdommene væk - og det ville jo ikke være godt for miljøet. Desuden egner de fleste af disse druer sig slet ikke til vores kølige klima. (Fortsættes nedenfor ...).
Hybrid er et fyord
Derfor anvender de danske vinbønder sygdomsresistente hybrid-sorter som Solaris, Souvignier Gris, Orion, Rondo osv. Det vil sige sorter, som er krydsninger mellem Vitis vinifera og resistente sorter. Med disse druer i vinmarkerne undgår man sprøjtning med pesticider og er dermed i stand til at fremstille miljøvenlige vine.
Forbrugerne kender ikke disse hybrid-sorter - og mange vinbranchefolk rynker lidt på næsen af ordet ”hybrid” - hvilket skyldes, at man i Europa i 1870’erne efter vinlusens hærgen producerede nogle mindre gode hybrid-sorter, der var resistente over for den lille lus.
Men det er ifølge Jan Thrysøe historie - langt de fleste af de nye hybrid-sorter, man fremstiller vin på i Danmark, er af høj kvalitet og i stand til at konkurrere med de ”gamle” ikke-resistente sorter - hvilket de mange medaljer i internationale vinkonkurrencer jo også vidner om.
Smagezone med PIWI-vine
De nye hybrid-sorter er også kendt som PIWI-sorter, hvor PIWI står for ”Pilz” (svamp) og "widerstandsfähig” (modstandsdygtig). Og interessen for at fremstille vin på disse sorter stiger markant i øjeblikket - og ikke kun i Danmark. Verdens største vinbranchemesse, ProWein i Düsseldorf, havde af samme årsag for første gang i år planlagt en særlig smagezone for PIWI-vine. Messen blev dog udskudt til 2021 på grund af Covid-19.
Jan Thrysøe er ikke i tvivl om, at de danske forbrugere gerne vil give lidt mere for dansk vin, der er bæredygtig og af god kvalitet. Men forbrugerne skal først have øjnene op for, at disse vine findes, og det skal ske via restauranterne, der skal give gæsterne muligheden for at kunne vælge lokal vin til de lokale råvarer.
Flasken, som vakte Don Cornwells mistanke. Foto: Acker Merrall & Condit.
En meget mistænkelig flaske
D. 11. juni afholdt Acker Merrall & Condit en vinauktion i Hong Kong. Et af højdepunkterne skulle have været en flaske Domaine de la Romanée-Conti 1924, som var vurderet til mellem 160.000 og 220.000 HKD (cirka 135.000 og 170.000 kr.). Men auktionshuset besluttede at trække flasken tilbage fra auktionen, idet der blev rejst tvivl, om den var ægte.
Det var den amerikanske advokat Don Cornwell, som i sin tid også var med til at afsløre stor-vinsvindleren Rudy Kurniawan, der rejste tvivlen i et indlæg i Wine Berserkers.
Da han så billedet af flasken i auktionskataloget, undrede han sig straks over dens udseende. I stedet for en gammel etiket - eller bare resterne af en - var der en selvklæbende mærkat, hvor der stod Romanée Conti 1924 med kuglepen. Glasset, som flasken var lavet af, var ujævnt, bulet og ”rynket” og mindede på ingen måde om det glatte og rene glas, som flaskerne fra det fornemme Bourgogne-hus bliver fremstillet af i dag - og også blev det i 1920’erne.
Fornem proviniens
Et enkelt blik på flaskens vokskapsel var nok til, at Don Cornwell ikke var i tvivl om, at den var blevet gjort ”antik” ad kunstig vej. Vokslaget var også tykkere end på de originale flasker fra den tid.
Af auktionskataloget fremgik det, at flasken havde en fornem proviniens. Den var i tidernes morgen blevet importeret til USA af Collectors’ Cellar - et firma, der er forbundet med stor troværdighed, når det gælder fornemme vine. Flasken blev solgt til den anerkendte vinsamler Aziz Khan, som i 2012 solgte den på auktion hos vin-auktionshuset Zachys. Her blev den købt af en samler - hvis navn Acker Merrall & Condit hemmeligholder - som altså nu ønskede at sælge den videre.
Man kan kun undre sig ...
Don Cornwell mailede hele tre gange til Acker Merrall & Condit om sin mistanke om svindel og bad ligeledes om at få tilsendt detaljefotos af flasken. Han fik dog hverken svar eller fotos fra auktionshuset.
Men vurderingsfolkene har højst sandsynligt set hans mail - i hvert fald har de som nævnt valgt at trække flasken tilbage. Og - som det lyder i en officielt udtalelse - er det ikke fordi, man er overbevist om, at den skulle være forfalsket. Beslutningen er derimod taget ud fra et ”forsigtigheds-princip”.
Ved at
klikke her kan man læse Cornwells indlæg og se billeder, hvor han har zoomet ind på flasken og vokskapslen.
Flasken ser bestemt meget mistænkelig ud, og man kan kun undre sig over, at den sådan uden videre har kunnet passere vurderingsspecialisternes trænede øjne.
Forsiden af oversættelsen af Vincent Obsopoeus's "De Arte Bibendi".
En guide til vindrikning i 1500-tallet
I 1536 skrev en tysk skolerektor og poet, Vincent Obsopoeus, bogen ”De Arte Bibendi” (kunsten af drikke). Det er en guidebog i, hvordan man får den største fornøjelse ud af at drikke vin - hvilket ifølge forfatteren er ved mådehold.
Obsopoeus skrev bogen, fordi han var alvorligt bekymret over den drukkenskab, der herskede i hans samtid. Dengang drak man i det hele taget langt mere vin i Tyskland end i dag, og vinmarkerne bredte sig da også over et fire gange så stort areal som nu. Selv læger og patienter på hospitalerne havde ret til deres daglige ration vin.
Men det er frem for alt de unge umådeholdende mænd, som Obsopoeus gerne vil lære at glædes over vin uden at drikke sig fra sans og samling.
Oversat til engelsk
Nu har en amerikansk professor i klassisk litteratur, Michael Fontaine, for første gang oversat Vincent Obsopoeus’s latinske tekst i en ny bog med titlen ”How to Drink: A Classical Guide to the Art of Imbibing”.
I bogen får man mangt og meget at vide om drikkekulturen i såvel den romerske og græske oldtid som i 1500-tallets Tyskland. Og selv om Obsopoeus maner til mådehold, så understreger han, at det ved særlige lejligheder er helt ok at drikke sig i hegnet. Han giver også anvisninger på, hvordan man kan vinde de dengang så populære drikke-selskabslege - og, som han nævner, så taler han ud fra egen erfaring.
Bogen kan købes hos
Amazon som hardcover og i Kindle-udgave.
Stemningsbillede fra en tidligere udgave af Rhônefestivalen, der foregår dels under vinløvet i det store væksthus, dels udendøre ved borde og bænke.
Nedtælling til Rhônevinfestival 2020
Selv om vi kun netop har taget hul på sommeren, kan det være en god idé allerede nu at planlægge, hvilke sensommer-smagninger, man har lyst til at deltage i. Det kunne jo fx være Rhônefestivalen, der lørdag d. 12. september afholdes for 17. gang.
Som altid er rammerne for festivalen den stemningsfulde vingård Dansk Vincenter i Avedøre, og udstillerne bag standene er såvel store vinimportører som en lang række mindre importører, der har hver deres speciale. Og alle vil de, mens man nyder smagsprøverne, med glæde fortælle om vine og vinproducenter. Ved festivalens store publikumskonkurrence sidst på dagen kåres dagens bedste vine.
Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Inter Rhône og The Wine Company, og arrangørerne vil selvfølgelig sørge for, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger bliver overholdt. Der vil således være ekstra god plads mellem standene og opstillet stationer med håndsprit.
Man kan finde en oversigt over udstillerne og købe billetter til 275 kr. pr. person ved at klikke her.
Interesserede udstillere er velkomne til at kontakte arrangørerne på thewinecompany@private.dk eller tlf.: 22 24 68 82.
Robot-tjeneren Amy sætter ikke mad og drikkevarer på bordet, men beder venligt gæsten om selv at tage for sig af retterne. Fra den lille YouTube film om Amy i aktion.
Robotter indtager restauranterne
Selv om restauranterne rundt om i verden er begyndt at åbne op igen, er det de fleste steder stadig med påbud om, at der skal holdes afstand og desinficeres i lange baner.
Og det har givet travlhed hos de robotfirmaer, der har specialiseret sig i robotter til servicesektoren - som fx det britiske firma Bots. I seks år har firmaet fremstillet serverings-robotter, men aldrig har man haft så stor en efterspørgsel som i den senere tid. Det er ligefrem svært for firmaet at følge med ordrerne, som strømmer ind fra hele verden, og i øjeblikket har Bots tolv ugers ventetid på en serverings-robot. Med en robot undgår man selvsagt den relativt tætte kontakt med en tjener, når ordren skal afgives, og vin og mad serveres.
Se Amy i aktion
En af firmaets robotter er tjeneren Amy, en serviceminded "dame", der har et smil på læben og et par venlige bemærkninger til de gæster, hun serverer for. Ved at
klikke her kan man opleve Amy i aktion i en lille YouTube film.
I nogle restauranter har Amy fået følgeskab af Helios, en robot, der desinficerer borde, stole og bardiske med ultraviolet lys.
Ud over at bestille og købe robotterne, kan man også leje dem. Man kan fx få glæde af Amy en enkelt dag for det, der svarer til cirka 265 kr. - hvis nu man lige vil afprøve hende før endelig ansættelse. Eller man kan leje hende for en hel måned for 8000 kr.
Vinlandskabet i den nye Tualatin Hills AVA er utroligt smukt.
Endnu to AVA'er
American Viticultural Area (AVA) er amerikanernes udgave af franskmændenes Appellation Origine Controllé (AOC). Der er cirka 245 AVA'er fordelt rundt omkring i de amerikanske stater - og for nylig godkendte Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau (TTB) endnu to styk.
Det drejer sig om Tualatin Hills og Laurelwood District, der begge befinder sig i den større AVA Willamette Valley.
Der er gået fire år fra vinproducenterne i de to vinområder indsendte deres ansøgninger til den endelige godkendelse fra TTB. Men at den er kommet nu i god tid før næste druehøst betyder, at producenterne vil kunne sætte et Tualatin Hills AVA eller Laurelwood District AVA på etiketterne af deres nye årgang 2020.
Ud over de to nye AVA’er befinder der sig endnu syv mindre AVA’er i Willamette Valley: Eola-Amity Hills, Van Duzer Corridor, Chehalem Mountains, McMinnville, Dundee Hills, Ribbon Ridge og Yamhill-Carlton.
Et langt sejt træk
I Tualatin Hills og Laurelwood District glæder vinproducenterne sig nu til at kunne markedsføre deres vine under de to AVA-navne.
Men er det nu også en god idé med de mange appellationer inden for en større appellation? Forvirrer det ikke bare billedet for forbrugerne, der måske nok kan huske Willamette Valley, men hurtigt glemmer navnene på de mindre AVA’er?
Sandt nok, så kan det være et langt sejt træk for en ny appellation at slå sig fast i forbrugernes og vinbranchens bevidsthed.
Ifølge The Drinks Business kæmper producenterne i Chehalem Mountains - en af de andre AVA’er i Willamette Valley - stadig for at vinde anerkendelse som en selvstændig appellation. Og det er immervæk hele fjorten år siden, vinområdet fik det blå stempel som AVA.
Man kan læse mere om Tualatin Hills og Laurelwood District ved at
klikke her.
Problemet med ikke-årgangschampagner
På årgangschampagner er årgangen klart og tydeligt angivet på etiketten. Men når det gælder ikke-årgangschampagner (NV for ”non vintage”) - som udgør omkring 75% af al champagne - er sagen en anden. Disse champagner er en blanding af to eller flere årgange, som hvert år nøje udvælges for at opnå en bestemt stil og smag, som ikke må variere fra år til år. Så champagnehuset kan selvsagt ikke sætte en årgang på.
Man aner med andre ord ikke, hvor gammel flasken og indholdet er - hvornår vinen blev frigivet til salg hos champagnehuset og dermed hvor længe, den har stået på forretningshylden.
Man siger altid, at NV-champagne skal drikkes, mens den er ung og levende - hvilket af ovennævnte årsager kan være lidt svært.
Når vi bringer det op, er det fordi vi med jævne mellemrum hører fra læsere, der netop har ladet NV-champagnen stå for længe, eller har fået flasken af en gæst, der har haft den stående i skabet i et par år. Når flasken åbnes, og det let gullig-brune indhold med få eller ingen bobler hældes i glassene, er skuffelsen stor.
En uanselig kode
Faktisk er der på et stigende antal NV-champagner en indikator for indholdets alder, nemlig degorgeringsdatoen. Degorgeringen er det sidste trin i champagneproduktionen - det tidspunkt, hvor en prop af frossent bundfald fjernes fra flaskehalsen, og champagneproppen sættes i, hvorefter champagnen for det meste er parat til salg.
Det er ikke påbudt champagneproducenterne at oplyse degorgeringsdatoen, og der er heller ingen regler for, hvor på flasken eller etiketten den skal befinde sig - eller hvordan den skal fremstå. Ofte er der tale om en uanselig kode, som er noget kryptisk at aflæse for den almindelige forbruger. Og koden kan være indridset i glasset, stå nederst på bagetiketten eller befinde sig på proppen. Så kig godt efter.
En "kodebryder-guide"
Tapningsdatoen - altså den dato, hvor vinen blev tappet på flaske for at andengære - kan også være opgivet, ligeledes med en mere eller mindre skjult kode.
Nogle champagnehuse sætter en QR-kode på flaskerne, og når man skanner den, får man samtlige oplysninger - også om, hvilke årgange de vine, champagnen er blandet af, stammer fra.
Der burde selvfølgelig være klare regler for angivelsen af disse datoer, og de burde fremgå tydeligt på hver eneste flaske NV-champagne - og ikke via en kode.
Hvor forskelligt champagneproducenterne griber det an, får man et indtryk af i en glimrende ”kodebryder-guide”, som man kan se ved at
klikke her.
Mariah Namagembe Bülow er født i Uganda og har boet mange år i Nordjylland, før turen gik til videre til København, ægteskab og egen butik.
Ny butik kun med danske flasker
Der skal et vist mod til for at åbne en forretning midt i København, mens alt andet lukker ned midt i en Corona-krise. Men det var ikke desto mindre, hvad Mariah Namagembe Bülow og hendes mand, Dennis, gjorde i marts måned. Og så er det endda en forretning, der handler med noget, de fleste danskere nok ikke kender så meget til, nemlig dansk vin og spiritus. Men ifølge ægteparret er det faktisk gået meget godt siden åbningen af
Lille Danmark, som den 20 kvadratmeter store butik er døbt.
Fra Fyn til Fanø
Køberne er frem for alt lokale københavnere, der har lyst til at prøve noget nyt og anderledes, og i forretningen er der mulighed for at smage produkterne, før man hiver kreditkortet frem.
På hylderne er der hvidvin, rødvin, mousserende vin og søde vine fra en lang række danske vingårde. Der er også kirsebærvin og likører fra Frederiksdal Kirsebærvin, Skibsrom fra Fanø, hindbærgin fra Møn og æblebrændevin fra det fynske Aqua Vitae.
Mariah og Dennis har håndplukket flaskerne til forretningen og har besøgt hver eneste producent, så de kan videregive historierne om menneskene bag vinene og spiritusmærkerne.
Der er lidt fransk reviera-stil over vinhuset Ferrari-Carano og dets fint anlagte barokhave.
Kendt vinhus i Sonoma solgt
Et af Sonomas anerkendte vinhuse, Ferrari-Carano, har skriftet ejermand. Vinhuset blev grundlagt i 1981 af Donald Louis og Rhonda Carano og har i alt 1400 hektar vinmarker, og den nye ejer er forretningsmanden og vinproducenten Bill Foley.
Foley har gennem årene opbygget et sandt vinhus-imperium, Foley Family Wines, der omfatter i alt tolv vinhuse og -mærker i Californien, Oregon og Washington samt på New Zealand. Og målet er at nå op på en samlet vinproduktion på 24 millioner flasker vin årligt.
Med erhvervelsen af Ferrari-Carano, der fremstiller 5,8 mio. flasker årligt, er Foley godt på vej, idet han så runder 22,6 mio.
Købsprisen er ikke oplyst, men ifølge Wine Spectator ligger den i omegnen af 250 mio. dollars (cirka 1,6 milliarder kr.).
De amerikanske forskere (fra venstre): Creston Miller, Leah Hamilton og Jacob Lahne. Sammen har de sat sig for at hjælpe forbrugere, der gerne vil finde billigere udgaver af dyre whiskey'er, som falder i deres smag. Foto: Trevor Finney for Virginia Tech.
Whiskey-anmeldelser og kunstig intelligens
Det hænder ofte, at man læser en anmeldelse af fx en whisky og synes, at beskrivelsen af aromaen og smagsnoterne er lige netop det, man er på jagt efter - mens prisen nærmest slår hul i økonomien.
Nu er et hold amerikanske forskere fra Virginia Tech i færd med at udvikle et ganske særligt redskab, som vil gøre det muligt at finde en whiskey med nøjagtig samme aroma- og smagsprofil, der måske koster det halve.
Forskernes udgangspunkt er en database med 6500 anmeldelser af amerikanske whiskey’er offentliggjort af et hav af forskellige anmeldere og alle på mellem 50 til 100 ord.
De mange anmeldelser er blevet forbundet med Natural Language Processing (NLP), et område inden for kunstig intelligens, som gør det muligt for computeren at læse og forstå det menneskelige sprog.
Analyserer anmeldelserne
De fleste, der jævnligt læser vin- eller spiritusanmeldelser, ved, hvor mange forskellige udtryk, anmelderne bruger til at beskrive duft og smag. Det kan være alt fra syreholdig, kirsebær, kaffe og læder til østjapansk wasabi. Derudover består anmeldelserne ofte af en masse ord, som egentlig ikke har noget med selve aromaen-beskrivelsen at gøre.
Den NLP-software, som forskerne har udviklet, har været i stand til at analysere hver eneste af de mange tusinde whiskey-anmeldelser og identificere de ord, der beskriver aromaen - og skille dem fra de ikke-beskrivende ord.
Næste skridt er et test-panel
Og ikke nok med det - softwaren kan også identificere, hvilke ord der er relaterede og beskriver den samme aroma. Det er denne egenskab, der i sidste ende vil kunne hjælpe forbrugere, der ønsker at finde whiskey’er - og siden hen måske også vin, rom, cognac osv. - med samme smagsprofil, men til lavere priser.
Når redskabet er færdigudviklet, vil forskerne afprøve det på et testpanel af forbrugere.
Man anvender NLP i mange andre sammenhænge, men det er første gang, denne type kunstig intelligens bruges til et sådant formål.
Man kan læse mere om udviklingen af redskabet ved at
klikke her.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Chateau Holm er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Hvad er Escanyavelles for en drue?
Niels Steffensen fik for nylig en spansk hvidvin, der blandt andet var lavet på druen Escanyavelles. Den drue vil han godt vide lidt mere om.
Det er en gammel spansk hvidvinsdrue, der i nogle leksika beskrives som "hård, med groft skind og ikke meget værdsat".
Escanyavelles er druens katalanske navn, og det kan oversættes som "kvæle gammel dame". Egentlig betyder ordet velles kun "noget gammelt feminint", men det oversætter man altså med en gammel dame.
Navnet har druen fået, netop fordi skindet er så groft og sejt, at tænderne nærmest må "kvæle" druen, før, der går hul på skindet.
Escanyavelles er tillige et lokalt navn på den røde kardinalfisk (Apogon imberbis), der også kaldes multernes konge.
Ugens vinøse billede
Poul Marcusen har taget dette billede i Moseldalen. Det viser den kalkholdige skiferjord, som vinstokkene gror i, og på skråningerne flyder det med flade og skarpe skærver af den gamle, sammenpressede havbund med dens mange lag.
Billedet er taget tæt på en lodret væg, og fra sådanne vægge kan man pille små stykker skifer løs og tænke på, at lagene inde bagved sidst så dagens lys for millioner af år siden.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
585
Oldtidens romerske pottemagere var dygtige til at lave amforaer og krukker (foto © Anker Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 25 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen