Nyheder for uge 32, 2020

Gigantisk svindelnetværk optrevlet

Ifølge The Wine Business er seks personer i den spanske vinregion Castilla-La Mancha blevet arresteret og anklaget for omfattende svindel med vin og spiritus. Og det er kun toppen af isbjerget.

I september 2018 søsatte politiet i Ciudad Real operation Isolu i samarbejde med toldmyndighederne i Castilla-La Mancha. Og siden da har myndighederne haft travlt med at optrevle et gigantisk svindelnetværk, der omfatter i alt 60 virksomheder i og uden for Spanien.
Svindelen går ud på, at man har fremstillet "vin" på gæret sirup - isoglucose og kornsirup - som så er blevet blandet i almindelig vin på druer. På den måde, har svindlerne kunnet holde produktionsomkostningerne på vinen nede. Der er ligeledes blevet fremstillet forfalsket brandy på korn i stedet for druerester.

Skydevåben og luksusbiler

Den omfattende svindel menes at have en værdi på omkring 100 millioner euro (cirka 745 mio. kr.).
De personer, der indtil videre er blevet arresteret, betegnes som ledere af netværket - yderligere 27 personer er under mistanke for såvel vin- og spiritussvindel som for hvidvaskning af penge.
Ud over Spanien befinder de involverede virksomheder sig i Holland, Belgien, Østrig, Frankrig, Moldavien og Rusland.
I Castilla-La Mancha har politiet yderligere ransaget elleve privathjem i forbindelse med svindelen og har her fundet forfalskede dokumenter, fire illegale skydevåben og ni luksusbiler, som er blevet konfiskeret.
Der er endnu ikke offentliggjort nogle navne - hverken på de virksomheder eller personer, som er involveret i svindelnetværket.

8-årige får vinundervisning

Vin er ikke kun noget, franskmændene drikker og nyder - det er fransk kulturarv, og ligesom danske børn skal lære noget om vikingerne, bør franske børn undervises i vin.
Det mener man i hvert fald hos det store vinmuseum i Bordeaux, Cité du Vin, som nu tilbyder at give børn mellem 7 og 12 år et indblik i vinens historie og fremstilling via leg og interaktivitet. Børnene kan fx få en virtuel flyvetur over vinmarkerne eller deltage i en workshop, hvor de lærer at identificere aromaer, syre og sødme. For at lokke børnefamilierne til museet, har man desuden indført gratis entré for gæster under 18 år.

Afmystificerer vinens verden

Enkelte af de franske vinslotte ser det også som en fornem pligt at indføre den nye generation i Frankrigs vigtige kulturarv. Det gælder ifølge Wine Spectator fx Château Canet i Minervois i Languedoc-Roussillon, der året rundt modtager grupper af skolebørn. Slottets vinmarker og vineri bliver for en stund forvandlet til klasselokaler, hvor der undervises i alt fra druehøst til tapning af vinen på flasker.
Og ifølge ejeren af slottet, Floris Lemstra, er børnene både nysgerrige og meget interesserede, når de er på besøg. Vin er noget, deres forældre drikker, og som de ikke selv må røre. Det er sådan en lidt mystisk drik - der via undervisningen til dels bliver afmystificeret.

Stort forskningsprojekt målrettet vinlusen

I 2011 søsatte det franske forskningscenter INRAE (Institut national de recherche pour l'agriculture, l'alimentation et l'environnement) et storstilet projekt - et internationalt samarbejde mellem hele 70 forskere fra otte forskellige lande.
Blandt forskerne var blandt andet specialister i vinplantesygdomme, insekter og arvemasseforskning. Og målet med projektet var at få ny viden om Phylloxera vastatrix, vinlusen der invaderede Europa fra USA i anden halvdel af 1800-tallet og udryddede omkring to tredjedele af de europæiske vinmarker.
Den få millimeter lange lus ernærer sig ved at suge saft fra vinstokkens rødder og forhindrer den dermed i at optage vand og næringsstoffer fra jorden. Angrebet medfører en svækkelse af hele vinstokken, der til sidst bukker under og dør.

Redningen var amerikanske rødder

I 1869 fandt man så omsider frem til en effektiv løsning. I USA ødelagde vinlusen ikke rødderne på vinstokkene. Man importerede derfor de amerikanske vinsorter, men brugte kun rødderne, som man podede egne europæiske ædelsorter på.
Det er årsagen til, at stort set alle europæiske vinstokke den dag i dag står på amerikanske rødder eller på lige så resistente hybrider af disse rødder. Podestedet ses tydeligt et stykke over jordens overflade.
Vinlusen lever stadigvæk i bedste velgående og ligger og lurer for at kunne slå til, så snart en vinstok viser sig ikke at være resistent. Og hvis man nogensinde skal gøre sig håb om at komme lusen til livs, er det nødvendigt med mere viden om det lille insekt - derfor det store vinlus-projekt.

Vinlusen kom fra Mississippi

Det er lykkedes projektets forskere for første gang nogensinde at finde frem til, hvilken del af USA, vinlusen oprindelig stammer fra, og det er staten Mississippi. Her findes den på vilde vinplanter af sorten Vitis riparia langs floden, der er opkaldt efter staten. Og det var lus fra disse planter, som ifølge forskerne i sin tid invaderede franske vinmarker og siden hen resten af Europa. Herfra bredte lusen sig så til Sydamerika og det vestlige Australien.
Forskerne har ligeledes underkastet vinlusen genetiske analyser og har herved afdækket dens genom - altså det totale billede af insektets gener. Det viste sig, at det lille insekt har i alt 2700 forskellige gener, hvilket er overraskende mange.

Gener og effektorer

Forskerne er også nået frem til, at netop generne er af stor betydning under vinlusens angreb på en vinstok. Og det er de via deres forbindelse til de såkaldte effektorer, små kirtler, der ved hjælp af en nerveimpuls sætter en proces i gang - en proces, der går ud på at nedbryde vinstokkens indbyggede forsvar mod angreb.
Årsagen til, at vinlusen ikke skader de amerikanske vinstok-rødder er, at den lange sameksistens mellem vinplanterne og lusen har gjort rødderne resistente. Sådan forholdt det sig selvsagt ikke på europæisk jord, da lusen dengang i 1800-tallet kom med sit overraskelsesangreb.
De foreløbige resultater fra det store forskningsprojekt kan læses i sin helhed i det videnskabelige tidsskrift BMC Biology. Dog skal man nok være godt inde i den type forskning for at hitte rede i teksten og tabellerne. En mere forståelig version får man ved at klikke her.

Bæredygtig sko af "vinlæder"

De mange tons druerester, der hvert år bliver til overs fra vinproduktionen, kan anvendes til en række gode formål - heriblandt føde til køer. Men man kan også forvandle resterne til et materiale, der i høj grad minder om læder - og det er netop det, man gør hos det italienske firma Vegea.

Hvis firmaet kunne få lov til at benytte sig af de cirka 7 milliarder kilo druerester, der bliver til overs fra de omkring 300 millioner hektoliter vin, der årligt produceres på verdensplan, ville det ifølge Decanter kunne fremstille hele 3 mia. kvadratmeter vinlæder. Men lidt har også sin ret, og det læder, Vegia laver, anvendes til flere formål - og nu også til et par nye sportssko skabt i samarbejde med det hollandske sportsfirma Mercer Amsterdam.

Den første af flere sko

Skoen, som er døbt W3RD Wine Pack og findes i fire forskellige farver, bliver frigivet til salg til december til en pris, der svarer til cirka 1860 kr.
Ifølge Mercer Amsterdam er vinlæderet vegansk, da ingen dyr - som ved rigtig læder - har lidt overlast. Det samme gælder skoens øvrige materialer, der er lavet af kasserede PET-flasker og tang. Skoen er også 100% bæredygtig og genanvendelig.
Sportsfirmaet har ytret, at W3RD Wine Pack blot er den første i en lang række sko af vinlæder.

Høst, og køb spisedruer på vingården

Hvis du også er til "vin i pilleform" har du chancen for at plukke et hav af druer hos Nordlund Vingård for 25 kr. kiloet. Der er tale om vingårdens spisedruer og altså ikke dem, der bruges til vin. Høsten foregår d. 11. august, og det er vigtigt, at du først tilmelder dig på ma@vincenter.dk, hvor du også får mere information.

Fra familie til familie

Endnu et vinslot i Provence har skiftet ejermand. Det sydfranske vindistrikt virker som en magnet på såvel vinproducenter som forretningsfolk og Hollywood-stjerner, og årsagen er den store popularitet, rosévin nyder i disse år. Alle vil have en bid af rosékagen.

Denne gang drejer det sig om Château d’Estoublon i Baux-de-Provence - et 1600-tals slot på en 300 hektar stort ejendom. Til slottet hører 18 hektar vinmarker, og så er der ved at blive opført et nyt vinhus på grunden med en restaurant og 10 gæstesuiter.
Sælgeren er familien Reboul-Schneider, der har ejet slottet i de sidste 20 år. Og køberen er en anden familie, Prats, der tidligere har ejet det legendariske Bordeaux-slot Cos d’Estournel. Familien har dog ikke købt slottet alene men sammen med mediemogulen Stéphane Courbit, hvis privatformue ligger på omkring 800 millioner euro (cirka 6 milliarder kr.).
For at markere overtagelsen af Château d'Estoublon vil de nye ejere frigive en fornem rosé til salg med navnet Roseblood d'Estoublon - først i Frankrig og USA og dernæst på verdensplan. Hvad Prats og Courbit har givet for slottet, melder historien ikke noget om.

Bitterhed i vin skyldes stof i eg

Når vin ligger og modner på egetræsfade, afgiver træet en række stoffer til vinen, som giver den farve, aroma og smag. Det bedst kendte stof er nok tanniner, men forskerne har identificeret rigtig mange andre stoffer - heriblandt kumariner. Det er et stof, som planter - og dermed også egetræer - producerer for at afskrække eventuelle skadedyr. Og ny forskning fra universitetet i Bordeaux viser, at det højst sandsynligt er det stof, der kan give nogle vine og spiritusser en lille - og nogle gange lidt for - bitter note.
Forskerne lagde ud med at analysere et ekstrakt fra egetræ og fandt her fem forskellige kumariner, som man allerede ved befinder sig i egetræ - samt en sjette og hidtil ukendt kumarin, fraxetin.

Flest kumariner i rødvin

Dernæst afholdt forskerne en blindsmagning med deltagelse af 22 garvede smagere, der blev præsenteret for yderst kumarin-holdige vine, og alle deltagere var enige om, at vinene havde en bitter note. En vin med et stort indhold af fraxetin blev kaldt for direkte sur.
Forskerne målte også indholdet af de forskellige kumariner i 90 vine og 28 spiritusser - heriblandt rødvine fra Bordeaux og Bourgogne, hvidvin fra Alsace og Loire og cognac i årgange tilbage til 1970. Der blev generelt fundet en større koncentration af stoffet i rødvin end i hvidvin - hvilket jo ikke er overraskende, da rødvin som regel modner længere på fad end hvidvin.

Godt med en anelse bitterhed

Næste skridt for de franske forskere er at finde frem til, hvor grænsen går - altså, hvor stor koncentrationen af kumariner kan være i en vin, før den bitre note bliver for markant. En anelse bitterhed i en vin gør den jo ofte yderst velegnet til mad.
Forskerne vil ligeledes se på, om kumarin-indholdet er forskelligt i fade af forskellige træsorter. Den ny forskning kan læses i sin helhed ved at klikke her.

En fontæne af rødvin

Det er en gang for alle afgjort, at et tulipanformet vinglas på stilk er et perfekt vinglas. Og så kan det jo være svært for selv de mest kreative designere at vride mere ud af den citron – og dog. Et vinglas med navnet "Trevi Aerating Wine Glass" fra det amerikanske firma Chevalier Collection er forsynet med et meget lille vinglas indeni. Når vinen hældes i det indre glas, spredes den ud i det store vinglas gennem ni små huller – en effekt, der gerne skulle lede tankerne hen på den store Trevi-fontæne i Rom.

Det kan godt være, at man har svært ved at se et indre billede af den berømte fontæne, når rødvinen plasker ned i glasset. Men der er også en anden mening med galskaben. Vinen bliver iltet, hvilket skulle gøre det overflødigt at plaske en kraftig vin over i en karaffel.
Rødvinsglasset koster 56 dollars (cirka 350 kr.) plus forsendelse til Danmark og kan købes online hos firmaet - der også sælger lignende glas til hvidvin og endog cocktails. Vi vidste ikke, at cocktails har brug for at blive iltet …

Mød 25 vinimportører, og smag over 300 vine

Der findes rigtig mange vinimportører på dansk jord - og rigtig mange små og mellemstore importører. Sidstnævnte kan man møde 25 af til årets udgave af Garagevin, den populære vinmesse, der i år afholdes d. 22. august fra kl. 11 til 16.

Rammerne for messen kan næppe være mere inspirerende - det er nemlig Nordlund Vingård i Avedøre, hvor man kan nyde smagsprøver på messens mere end 300 forskellige vine omgivet af vinmarkerne.
Og mens man smager, kan man få alt at vide om producenten, der har lavet vinen, de jordbundsforhold, vinstokkene vokser i, druesammensætning osv. Importørerne bag standene har håndplukket de enkelte vine og har et dybt kendskab til vinhuset og vinfremstillingen.
Hvis sulten melder sig, er det muligt at købe sandwich m.m., men man er også velkommen til at medbringe sin egen madpakke.
Det er Foreningen af Danske Vinimportører, der arrangerer Garagevin-messen, og den sørger selvfølgelig for, at afholdelsen foregår ifølge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det er således god plads mellem bordene og håndsprit ved alle vand-stationerne.
Man kan læse mere om messen og købe billetter ved at klikke her.

Nye Cava-regler

Cava er Spaniens berømte mousserende vin, og den fremstilles nøjagtig ligesom champagne med andengæring på flaske.

I de senere år har cava-appellationens vinråd, Consejo Regulador del Cava, gjort meget for at gøre omverdenen opmærksom på, at der også fremstilles top-cavaer af ypperste kvalitet. Man har blandt andet i 2017 indført en ny top-klassifikation, Cava de Paraje, der rangerer over Gran Reserva, som førhen var det fineste niveau.
Blandt reglerne for Cava de Paraje er blandt andet, at vinen skal være fremstillet på druer fra én og samme vinmark, og at marken skal tilhøre vinhuset. Vinstokkene skal desuden være mindst ti år gamle, og druerne skal være håndhøstede. Og vinen skal være modnet i flaske i mindst 36 måneder, før den frigives til salg.
Nu har vinrådet igen været på banen med nye - og strammere - regler for cava-producenterne. Almindelig cava - altså det nederste niveau, som udgør 85% af cava-salget på verdensplan - vil fremover være betegnet Cava de Guarda.

Markedsføring af økologisk cava

For Cava de Guarda gælder det, at vinen skal have lagret på bundfaldet i mindst ni måneder, før degorgering. Næste niveau betegnes Cava de Guarda Superior, og det omfatter både Reserva, Gran Reserva og Cava de Paraje. Her kræves der nu mindst atten måneders lagring på bundfaldet før degorgering mod førhen femten måneder. Og for Cava de Paraje gælder stadig reglen om mindst 36 måneder.
Derudover er det blevet vedtaget, at man i cava-appellationen skal gøre en mere aktiv indsats for at markedsføre økologisk og bæredygtigt fremstillede cavaer. Man kan læse mere disse og endnu flere nye tiltag fra vinrådets side ved at klikke her.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Claus Klein har taget dette billede i den store gotiske katedral i champagnebyen Reims. Da det er taget på lang afstand, er det ikke helt knivskarpt, men det viser et lille bitte udsnit af de tre glasmosaik-vinduer, som champagnehusene skænkede katedralen i 1954, og som skildrer arbejdet i mark og kældre samt mange af de redskaber, der bruges i fremstillingen af den ædle boblevin. Mosaikkerne er skabt af mester-glarmesteren Jacques Simon.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.............
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.