Henrik Poulsen tog dette billede fra Newton Vineyard på Spring Mountain søndag formiddag, hvor en tæt røgsky vidnede om, at ilden var på vej. Samme aften måtte høstarbejderne skynde sig væk fra marken og opgive at høste de sidste 2 tons druer.
Rapport fra et brændende Napa
USA har i år været ramt af hele 44.174 naturbrande, der har brændt cirka 3 millioner hektar land - hvoraf halvdelen befinder sig i Californien.
Og det er langt fra slut med ildebrandene. Netop som de tætte røgskyer var ved at lette over Napa og Sonoma, slog en ny ildebrand til. Og nu har Californiens senator, Gavin Newsom, erklæret undtagelsestilstand for regionerne Napa, Sonoma og Shasta.
Vi har modtaget en rapport fra Henrik Poulsen, der giver et indblik i, hvor hurtigt ilden breder sig, og hvor frustrerende en situation vinproducenterne befinder sig i, nu her midt i høsttiden. Poulsen har sit eget vinhus, Release Winery, i Napa. Han arbejder også som vinmager for Alpha Omega Winery i St Helena i det nordlige Napa i samarbejde med Michel Rolland og har tætte forbindelser til Newton Vineyard. Vi bringer hans rapport nedenfor.
Ilden vandt terræn med lynets hast
- Søndag d. 29. september kl. 4 om morgenen så vi endnu en storbrand, Glass Incident Fire, få fat. Denne gang i området Deer Park Road, øst for byen St. Helena. Om aftenen havde branden bredt sig til 480 hektar, og med kraftige vindstød på op mod 80 km i timen åd den sig gennem cirka en halv hektar hvert femte sekund. Mandag aften brændte hele 14.568 hektar, og tirsdag morgen var arealet på mere end 17.000 hektar.
Temperaturerne har ikke været i vores favør. Søndag og mandag var der omkring 40 grader og lav luftfugtighed.
Mandag skiftede vinden retning mod nord, hvilket betød, at Calistoga måtte evakueres, og røgen har nu i omkring 18 timer blæst ind over Napa Valley, hvilket tydeligt kan mærkes på luftkvaliteten.
Der skulle være et skift på vej til en sydlig vindretning, men der er stor sandsynlighed for, at druer i den nordlige del af Napa allerede har været udsat for røgskader og ikke er anvendelige. (Fortsættes nedenfor ...).
Høstarbejdere i kamp mod tiden
- Hos Alpha Omega Winery i Rutherford sendte vi søndag morgen et hold høstarbejdere ud til en vinmark på Pratt Avenue i St. Helena, hvor vi i hast plukkede 4 tons Cabernet Sauvignon druer. Samme hold var hurtigt videre til en vinmark, vi har på de vestlige skråninger i Rutherford, hvor vi fik plukket 11 tons henover natten.
Et forsøg på at redde vores sidste 2 tons druer fra Newton Vineyard søndag aften viste sig desværre at være for farligt. Høstarbejderne så bjergryggen ind mod Sonoma County antænde og måtte skynde sig i sikkerhed. Resultatet så vi mandag morgen, hvor de fleste bygninger tilhørende Newton Vineyard var jævnet med jorden. Det rammer ekstra hårdt for mig personligt, da jeg har været involveret i syv årgange fra dette vinhus og har så mange minder derfra.
Listen med vinhuse, der enten er brændt ned til grunden eller beskadiget, bliver længere og længere. I Napa taler vi indtil videre om Newton Vineyard, Burgess Cellars, Hourglass, Boswell, Behrens Family, Merus, Fairwinds Winery, Sterling Vineyards, Castello di Amarosa og Dancing Hares.
Aske, der daler ned som sne
D. 2. oktober sendte Henrik Poulsen os følgende opdatering: - Den nordlige evakueringsflanke er kun 1 km fra Alpha Omega Winery, og torsdag kl. 12 startede endnu en brand på den vestlige side af dalen, vest for byen Yountville. En stor del af det nordligste Napa Valley har været uden strøm siden i tirsdags. På Alpha Omega Winery har vi lejet et par nødstrømsgeneratorer, så vi kan holde køleanlæg, varmepumper og vinsmagningsaktiviteter kørende.
Aske regner ned og minder mig om snevejr i Danmark. Luften er tyk af røg, og sigtbarheden utrolig dårlig, omkring 200 meter max, hvilket gør det umuligt for fly og helikoptere med vand og brandhæmmende væske at ramme med præcision.
Det er normalt forholdsvist nemt at opdage nye brande, men med en grå himmel som baggrund er det ikke til at se, hvor det brænder, eller i hvilken retning ilden breder sig.
Med brændte telefonpæle og højspændingsledninger på vejene, er det er fortsat umuligt fysisk at checke alle lokaliteter, men listen med nedbrændte eller beskadigede vinerier tæller nu også Cain Winery, Sherwin Family Vineyards og Bremer Family.
27.300 hektar er foreløbig brændt i Napa og Sonoma, 68.000 mennesker er evakueret, og branden er kun 6% under kontrol. 153 huse og 189 industrielle bygninger er blevet flammernes bytte i Napa County alene.
2500 brandfolk, 361 brandbiler, 49 trucks og vand vogne, 22 helikoptere og 83 bulldozere er pt. i aktion for at redde, hvad reddes kan.
Garganega er hoveddruen i hvidvinene fra det italienske Soave - uanset om der står et UGA på etiketten eller ej. Foto: Wikipedia/ Alessandro Pighi.
Soaves 33 nye UGA'er
Appellationen Soave i det norditalienske Veneto er kendt for sine lette og uforpligtende hvidvine, der skal drikkes mens de er unge.
Men der fremstilles også en anden type Soave-vin, der er af høj kvalitet, mere kompleks, og som har potentiale som gemmevine. Disse vine fremstilles fortrinsvis i Soave Classico (det klassiske Soave) - et område, som myndighederne valgte at afgrænse i 1931, netop fordi de bedste vine stammede herfra.
Men meget er sket siden da, og i dag laves der også hvidvine af høj kvalitet flere andre steder i Soave. For at skelne mellem disse vine og så den store mængde mere almindelige hvidvine har myndighederne nu godkendt hele 33 såkaldte Unità Geografica Aggiuntiva (UGA) (yderligere geografiske enheder).
Ligger alle på skråninger
En UGA svarer til franskmændenes cru, og består af en bestemt vinmark, hvor hoveddruen i Soave-vinen, Garganega, trives særlig godt og lægger most til særligt gode vine. Druer i vinen skal naturligvis komme fra en og samme blåstemplede UGA-vinmark.
28 af de nye UGA’er befinder sig i Soave Classico, og samtlige af vinmarkerne breder sig på skråningerne i appellationens bakkede landskab. Til sammen dækker de 33 UGA’er 38% af appellationens totale vinmarksareal på 7000 hektar.
Gælder fra og med årgang 2019
Det har taget myndighederne hele femten år at udvælge disse særligt gode vinmarker, da blandt andet jord- og klimaforhold samt druernes og vinenes kvalitet har skullet undersøges grundigt.
De vinproducenter, der ejer UGA’erne, kan nu stolt sætte vinmarkens navn på etiketten fra og med årgang 2019. Så hold øje med betegnelsen Unità Geografica Aggiuntiva på flaskernes etiketter.
Ved at
klikke her kan man se en liste over de mange UGA'er og læse om deres forskellige karakteristika, ligesom et glimrende kort viser deres beliggenhed i Soave.
Til venstre ses Viña Viks luksushotel og til højre indgangen til vineriet.
Et fantastisk vinhus
Ind imellem fortæller vi om spændende vinhus-arkitektur. Og det må man sige, at et af Chiles nyeste vinhuse, Viña Vik, byder på.
Det er opført i Millahue i hjertet af Cachapoal-dalen, og ejerne er den norskfødte milliardær Alexander Vik og hans hustru, Carrie.
Det hele startede i 2007, da ægteparret udskrev en arkitektkonkurrence om det bedste design til deres nye vinhus. Arkitekter fra hele verden deltog, men det endte alligevel med at blive to chilenske arkitekter, Smiljan Radic og Loreto Lyon, der vandt konkurrencen.
Foran vinhuset, hvis tag ligner en kolossal hvid vinge, er der en stor plads med rindende vand, som strømmer ind mod vinhuset. Og rundt omkring i vandet er der placeret større og mindre sten, som giver en illusion om øer i et omgivende hav. Stier af trælameller gør det muligt at bevæge sig tørskoet over pladsen.
Tilhørende luksushotel
Alt er opført i bæredygtige materialer - såvel den del af byggeriet, der ligger over jorden, som selve vineriet under jorden - og på første sal ligger der en luksusrestaurant med udsigt over vinmarkerne. Man kan se flere billeder af det fantastiske vinhus ved at
klikke her.
I forbindelse med vinhuset har Alexander og Carrie Vik fået den uruguayanske arkitekt Marcelo Daglio til at tegne et mindst lige så iøjnefaldende luksushotel med et enormt bølgende titanium-tag, som reflekterer sollyset dagen lang. En stribe billeder af hotellet kan ses ved at
klikke her.
Viña Vik er åbent for besøgende med daglige guideture og vinsmagninger.
Vinskimmel, som har bredt sig på endnu umodne druer. Foto: Wikipedia/David S. Jones, Patricia McManus.
Vil forstyrre parringen
Vinskimmel blev første gang identificeret i Sydfrankrig i 1878. Den blev i store dele af Europa den alvorligste sygdom på vinstokkene, der ikke havde nogen naturlig resistens. Men i 1880’erne fandt man et effektivt middel mod sygdommen, Bordeaux-væsken, en blanding af kobbersulfat og kalk - "la bouillie bordelaise" - som blev sprøjtet på vinstokkene.
Men tænk, hvis man nu kunne komme vinskimmel til livs uden at sprøjte. Et hold franske forskere ved INRAE (
Institut national de la recherche agronomique) i Bordeaux er nu kommet et skridt nærmere en effektiv metode. Den går ud på at forstyrre parringsritualet hos den mikroorganisme, Plasmopara viticola, der forårsager sygdommen.
Har kortlagt generne
Ved at tage prøver på vinskimmel fra flere forskellige angrebne druer, heriblandt Cabernet Sauvignon og Chardonnay, er det lykkedes forskerne at kortlægge generne hos mikroorganismen. Og dermed også de gener, der er forbundet med deres parring og reproduktionsevne.
Med den viden vil det være muligt for forskerne i en ikke så fjern fremtid at finde frem til, hvordan de kan afbryde organismernes parringsritualer og dermed undgå, at de formerer sig.
Hanner tror hanner er hunner
Måske kan det lade sig gøre ved hjælp af feromoner - kvindelige kønshormoner. I mange franske vinmarker, hvor man vil undgå at sprøjte mod diverse skadelige insekter, opsætter man små plastichylstre med hormonerne. Når temperaturen når op på 16 grader, afgives hormonernes duftstof. Haninsekterne søger mod de små depoter, får selv noget af stoffet på sig, de andre hanner tror, at de første hanner er hunner – kort sagt vild forvirring, der relativt hurtigt får bestanden til at skrumpe ind.
Nu er Plasmopara viticola jo en mikroskopisk organisme, og det lyder utroligt, at man sådan kan blande sig i så små organismer sexliv. Og præcis, hvordan man skal gribe den sag an, vil forskerne nu arbejde videre på.
Man kan læse hele forskningsrapporten ved at
klikke her.
Ekstra afgifter rammer hårdt
D. 18. oktober er det nøjagtig et år siden, den amerikanske regering lagde 25% ekstra afgifter på importeret vin fra en række europæiske lande - heriblandt Frankrig. Det skete som en gengældelsesaktion i en verserende handelskonflikt mellem Europa og USA - som intet har med vin at gøre men derimod med flysektoren.
De markant øgede afgifter er naturligvis gået hårdt ud over de europæiske vinproducenter, der eksporterer store mængder vin til amerikanerne. Og når man dertil lægger Covid-19 pandemiens påvirkning af vinsalget, har det været et ualmindeligt hårdt år for mange producenter.
Tabet øges uge for uge
I Frankrig kræver FranceAgriMer, der blandt andet varetager den franske vinindustris interesser, at den franske regering opretter en kompensationsfond til de producenter, der eksporterer vin til USA. Og det kan kun gå for langsomt. Fonden skal dække det tab, producenterne har lidt på grund af de forhøjede amerikanske afgifter - et tab, der tidligere er vurderet til at ligge på omkring 300 millioner euro (cirka 2,2 milliarder kr.). Nu vurderes tallet at have rundet 500 mio. euro (cirka 3,7 mia. kr.).
Det kan ikke vente
Faktisk har vinindustrien ifølge Vitisphere bedt om en sådan fond lige siden januar i år - uden at der er sket noget som helst fra den franske regerings side. Den har derimod sendt problemet videre til EU, så de medlemslande, der er ramt af den ekstra afgift, kan finde en fælles løsning.
Men det kan man ikke vente på, lyder det fra FranceAgriMers formand, Jérôme Despey, der nu har bedt om et hastemøde med den franske landbrugsminister.
Gérard Bertrand under Zoom-præsentationen af sine vine.
Til Zoom-smagning med Gérard Bertrand
I disse Covid-19 tider er det blevet populært med online-smagninger, og en sådan inviterede den franske vinproducent Gérard Bertrand for nylig på via kommunikationsplatformen Zoom. Deltagerne var vinbranchefolk fra en række forskellige europæiske lande, og fra Danmark deltog VinAvisen - og det var bestemt en interessant oplevelse.
Kassen med de ti vine ankom fra Frankrig nogle dage før og med nøje anbefalinger om, at vinene burde skænkes i hver sit glas en halv time før smagningen - hvidvinene skulle serveres ved 12 grader og rødvinene ved 16 grader. Så skrivebordet blev ryddet, og glas og flasker linet op. Alt var parat, og vi klikkede på det link til Zoom, vi havde fået tilsendt - så enkelt var det.
Et øjeblik efter tonede Gérard Bertrand frem på skærmen i sin vinkælder i Château L’Hospitalet. Han har rent bogstaveligt været en del af vinbranchen, siden han var 10 år gammel, hvor han høstede druer og lærte om vinfremstilling af sin far, som ejede Domaine de Villemajou i Languedoc-Roussillon.
Druerne vinder over biodynamikken
Som 22-årig overtog Gérand Bertrand roret i Villemajou, og siden da har han opkøbt yderlige femten vinhuse. Alle ligger de i det sydfranske vindistrikt, hvor han kender terroiret til bunds. Og alle er de enten biodynamisk certificerede eller i færd med at blive det.
Gérard Bertrand er biodynamiker om en hals! Han har således et team på 110 mand, som udelukkende sørger for at indkoorporere biodynamikken i hvert eneste led i produktionen. Dog høster man ikke druerne ifølge Maria Thuns biodynamiske kalender, hvor høsten kun bør finde sted på bestemte såkaldte frugtdage. Det kan bare ikke lade sig gøre, lød det fra Bertrand. Når druerne er modne, så høster vi!
I dag er han en af Languedoc-Roussillons største vinproducenter. Hans vine eksporteres til 171 forskellige lande, han har 320 ansatte på verdensplan, kontorer i Dallas og Shanghai og en årlig omsætning på omkring 900 millioner kr. Men stort kan også være bragende godt, hvilket de vine, vi smagte, til fulde beviste. (Fortsættes nedenfor ...).
Afbrudt af videofilm
Vi smagte, mens Gérard Bertrand fortalte om hver enkelt vin afbrudt af små videofilm, der viste smukke billeder af vinhuse og vinmarker. Og det var godt med de små afbrydelser. Man mangler stemningen i et smagelokale og den umiddelbare pingpong med producenten og de øvrige deltagere. En zoom-smagning kan således godt føles lidt lang - dog holdt Bertrand sig fornuftigt nok til en times seance med plads til et par enkelte spørgsmål, som blev stillet via en chatfunktion.
Denne uges store billede længere nede på siden viser et af de betagende billeder fra videofilmene.
Flotte og forførende vine
Og så til smagningens vine, hvoraf flere forhandles af
H.J. Hansen Vin. Det er store, flotte og alkoholkraftige vine - selv hvidvinene har alle et alkoholindhold på 14,5%. Så efter vores mening var en serveringstemperatur på 12 grader i overkanten for hvidvinene. Ved fx 8 grader vil alkoholbiddet dæmpes, uden at det går ud over aromaen.
Château La Sauvageonne 2018 (329 kr.) er en vidunderlig hvidvin med fedme, mandler, grape og klementiner i smagen. Domaine de Cigalus Blanc 2019 (349 kr.) er ligeledes en meget lækker og delikat krydret hvidvin på Chardonnay, Viognier og Sauvignon Blanc, mens rødvinen fra samme vinhus årgang 2018 (349 kr.) dufter af syltede kirsebær og har en imødekommende krydret smag. Rødvinen Château de Villemajou 2016 (349 kr.) har en forførende og kraftig aromatisk duft, og en åben, bred smag med frisk frugt og fine noter af anis.
Rosévin til 2000 kr.
Rosévinen Clos du Temple 2019, som desværre ikke kan købes herhjemme, skal også lige have et par ord med på vejen. Med en pris på det, der svarer til cirka 2000 kr. er vinen, så vidt vi ved, verdens dyreste rosévin.
Da rosé jo ofte regnes for en uhøjtidelig og forholdsvis billig vintype, må man sige, at det er ret modigt at lancere en så kostbar udgave. Men det er netop Gérard Bertrands pointe - at gå mod strømmen og vise, at rosé også kan være en fornem fadmodnet vin med gemmepotentiale. Og det er Clos du Temple bestemt - den kan drikkes nu, men også med fordel gemmes i endnu 5 til 10 år. Den er næsten lige så lys som en hvidvin, elegant, krydret med noter af fennikel og med en uendelig lang eftersmag, der hele tiden udvikler sig.
De i alt fem forskellige druer, vinen er fremstillet på, kommer fra en mark i Cabrières, et område, som Ludvig d. 14. beskrev som det bedste sted for rosévin i Frankrig!
Længere nede på siden i denne uges Hall of Fame kan man læse mere om Gérard Bertrand.
En af Whisky Auctioneers folk foran nogle af de 9000 flasker whisky i Pats samling.
Ville whisky-snobberiet til livs
"Den største og mest alsidige private whiskysamling i verden, der nogensinde er sat til salg på auktion". Det er de ord, det britiske auktionshus Whisky Auctioneer bruger om den samling whisky, det for nylig fik ind til auktion.
Samlingen består af 9000 flasker skotsk whisky fra hele 150 forskellige destillerier samt et større antal flasker fra alle mulige andre lande - lige fra USA og Japan til Thailand og Sverige (destilleriet Mackmyra). Aldersmæssigt spænder whiskyerne fra midten af forrige århundrede til i dag.
Der er ikke tale om de største og mest berømte whiskymærker, og det er der en ganske særlig årsag til. Samleren af de mange flasker, som er anonym, men kaldes for ”Pat” af auktionshuset, har ønsket at komme whisky-snobberiet til livs. Han har aldrig samlet for at være indehaver af berømte og uvurderlige flasker, men har fra dag et købt god whisky at nyde den med gode venner.
Også 2000 miniatureflasker
Ud over de 9000 almindelige flasker whisky omfatter samlingen, der har en højeste vurdering på det, der svarer til cirka 32 millioner kr., også 2000 miniatureflasker.
Whisky Auctioneer har valgt at splitte samlingen op, så flaskerne sælges på en række auktioner over de næste otte måneder. Startskuddet for den første auktion lød d. 25. september, og den slutter d. 5. oktober - så man kan lige nå at byde med, hvis man
klikker her. På samme link vil man også kunne følge de kommende auktioner over Pats whiskysamling.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Gérard Bertrand.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Gérard Bertrand, en af languedoc-Roussillons største vinproducenter. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Gérard Bertrand (f. 1965) er en af Languedoc-Roussillons største vinproducenter, og den sydfranske region har hele hans liv været hans omdrejningspunkt. Det var også her, han blev født, som barn af ejerne af vinhuset Domaine de Villemajou.
Da Gérard Bertrand var ti år gammel, lod hans far ham arbejde med under druehøsten og lærte ham om vinfremstilling. Alligevel valgte sønnen i første omgang vinens verden fra til fordel for sportens.
I 1984 lød startskuddet til en karriere inden for rugby i Narbonne, og det blev til mange kampe på top-niveau i de kommende ti år.
Men allerede i 1987 måtte han sideløbende tage sig af familiens vinhus, idet hans far døde. Og den passion, faren havde givet ham for terroiret og vinen, vandt i sidste ende over rugbyen.
I 1992 grundlagde Gérard Bertrand det firma, der bærer hans navn, og samme år gjorde han sine første vinhus-indkøb i form af Domaine Cigalus og Château Laville Bertrou.
Siden da er flere vinhuse kommet til - blandt andet Château L’Hospitalet, som er der, hvor han har valgt selv at slå sig ned. De i dag seksten vinhuse, hans firma ejer, ligger alle i Languedoc-Roussillon, hvis terroir han kender til bunds.
En stor del af de cirka 300 hektar vinmarker, som hører til de mange vinhuse, er biodynamisk certificerede og resten af markerne er på vej til at blive det. Ifølge Gérard Bertrand er biodynamikken med til at værne om miljøet og give bedre vine.
Ud over vinhusene ejer han også et négociantfirma, som samarbejder med 40 vinproducenter i Languedoc-Roussillon.
Gérard Bertrand er gift med Ingrid Bertrand, og sammen har de børnene Emma og Mathias.
Adresse: Château L’Hospitalet, Route de Narbonne Plage, 11100 Narbonne, Frankrig, tlf.: (+33) 4 68 45 28 50,
www.gerard-bertrand.com.
Vores læser tog et billede af den imponerende svada på bagetiketten.
Hvorfor er der mælk i min vin?
Leif Nielsen fik for nylig en australsk rødvin til sin aftensmad, og han undrede sig over, at der på bagetiketten - ud over den obligatoriske oplysning om indholdet af sulfitter - stod, at vinen også indeholdt æg og mælk. Kan det dog være rigtigt? Spørger han. Hvis ja, hvad er så formålet, og hvor store mængder er der tale om?
Den er god nok - dog har producenten hverken lagt et spejlæg ned i vinen eller spædet den op med mælk. Men vinen har været i kontakt med æggehvider og kasein, et protein, som findes i mælk.
Enhver nyfødt vin er uklar. Og ligesom man kan klare en kødsuppe ved at lade en æggehvide dale ned igennem den og binde de mange partikler, kan man også klare vin ved at hælde fx tre æggehvider i hver fad. Eller man kan som nævnt bruge kasein på samme vis.
Meget små mængder
Der findes mennesker, som er allergiske over for mælk og æg, og derfor har EU i 2012 indført ved lov, at vinproducenter, der klarer deres vine med æg eller kasein, skal angive det på bagetiketten. I Australien og New Zealand er det ligeledes et lovkrav.
Og så til det med mængderne. Klaringsmidlet fjernes selvfølgelig fra vinen sammen med urenhederne, så der er kun tale om uendeligt små mængder - eller snarere sporstoffer - som bliver tilbage i vinen. Indholdet måles via en særlig teknik, der kan afsløre helt ned til 0,25 mg af et stof pr. liter vin, og de mængder af sporstoffer, der er tilbage i vinen, er så små, at det diskuteres, om de overhovedet kan udløse en allergisk reaktion.
Vulkansk ler og tang
Ud over kasein og æggehvider kan man også klare en vin ved hjælp af gelatine, der fremstilles af collagen fra knogler og sener fra svin og køer, eller isingglas (udtræk fra størens blære). Når det drejer sig om sidstnævnte, skal de canadiske vinproducenter oplyse, at vinene indeholder fisk. Og så er der kitin - et stof, der stammer fra skaldyrs udvendige skelet, og som er et biprodukt ved reje- og krabbe-produktionen.
Men der anvendes også ikke-animalske ingredienser til klaring af vin som fx vulkansk ler og tang - hvilket nogle producenter vælger at oplyse på bagetiketten, blandt andet til ære for det stigende antal veganere rundt om i verden.
Ugens vinøse billede
Gitte G. Nielsen har taget dette billede i det spanske distrikt Priorat under et besøg hos Torres’ vingård.
Som de fleste af de øvrige vinproducenter i området har Torres bygget sin vingård efter årtusindskiftet. Alt er nyt med supermoderne udstyr og med vine, der er blandt Spaniens bedste.
Det bemærkelsesværdige i Priorat er jordbunden med dens mange sten. Det er den, der giver rødvinene deres tørhed, men som også giver vanskelige arbejdsvilkår. Stort set alle druerne bliver fortsat håndplukket.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
601
Ambassadører bringer vin til den persiske kejser på et relief i Apadama-paladset ved Persepolis (foto © Wikipedia/Phillip Maiwald).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 22 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
....
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
