Foto: Wikipedia/Xoe26.
70 årgange Petrus på vinlisten
San Ysidro Ranch lige uden for kystbyen Santa Barbara i Californien er en luksusresort, der siden tidernes morgen har tiltrukket Hollywood-stjerner, amerikanske præsidenter og denne verdens multimilliardærer.
Ranchens fineste restaurant er Stonehouse, der har en vinliste på hele 66 sider - her kan det sikkert være rart med lidt hjælp fra en sommelier…
Og nu er listen netop blevet udvidet med 70 årgange fra vinslottet Petrus i Pomerol - dog kun en enkelt flaske af hver årgang. En så stor præsentation af denne legendariske Bordeaux-vin findes ikke på nogen anden vinliste i USA - og sikkert heller ikke på verdensplan.
Årgang 1945 til 235.000 kr.
Ejeren af ranchen, milliardæren Ty Warner, har købt vinene fra to privatsamlere i Bordeaux for i alt 500.000 dollars (cirka 3 mio. kr.). Det er en gennemsnitspris på 6494 dollars (cirka 40.000 kr.).
Dog svinger priserne på vinlisten hos Stonehouse alt efter, hvilken årgang det drejer sig om. Billigste årgang er 1977 - den kan man få for 5300 dollars (cirka 32.000 kr.), mens ældste årgang, 1945, også er den dyreste. Her er prisen 38.500 dollars (cirka 235.000 kr.). Så skal den da også ledsages af en ekstra god bøf!
Sauvignon Blanc-druer. Foto: Wikipedia/VI.
Mangel på newzealandsk Sauvignon Blanc
For nylig blev der sat punktum for årets druehøst på New Zealand. Og både drueavlere og vinproducenter har svært ved at få armene ned, når det gælder kvaliteten af druerne. Den er helt i top og vil give exceptionelt gode vine, forlyder det ifølge The Drinks Business.
Det gælder også de eftertragtede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen, hvoraf New Zealand er verdens næst største producent efter Frankrig. Eneste skår i glæden er, at der højst sandsynligt ikke vil være Sauvignon Blanc-vin nok til verdensmarkedet af denne fortræffelige årgang 2021. Så vi skal være glade for de flasker, vi får på danske forretningshylder.
Årsagen er en af de mindste høstårgange i det oversøiske land i de sidste mange år. Tidlig knopskydning på vinstokkene og hård forårsfrost er en rigtig dårlig kombination. Dertil kom tørkelignende tilstande i tre måneder op mod høsten.
En nedgang i høstmængden på 30%
Det ugunstige vejrlig er især gået ud over Sauvignon Blanc-druerne, og alene i Marlborough, der er New Zealands største vindistrikt, har det medført en nedgang i høsten af den grønne drue på hele 30% i forhold til høsten året før.
Når en så markant høst-nedgang sker i mange andre vinlande, har vinproducenterne ofte et lager af vine fra forrige årgang at tære på. Men den newzealandske Sauvignon Blanc-vin årgang 2020 er der stort set ikke noget tilbage af.
Nogle vinproducenter vælger at se glasset halvt fuldt i stedet for halvt tomt. Det gælder fx Villa Maria, hvor man håber på, at mangelen på Sauvignon Blanc 2021 vil få denne verdens forbrugere til at interessere sig lidt mere for den Chardonnay-hvidvin, vinhuset fremstiller - og for dets rosé- og rødvine.
For rigtig mange forbrugere er New Zealand lig med Sauvignon Blanc-hvidvin, men det oversøiske land fremstiller mange andre fortræffelige vine.
Den britiske konge Richard d. 3. Maleri af anonym kunstner, cirka 1570.
Britisk konge nød 3 liter vin dagligt
Richard d. 3. nåede kun at sidde på den britiske trone i to år fra 1483 til 1485, hvor han blev dræbt under slaget ved Bosworth Field. Til gengæld nåede han i disse to år at sætte temmelig megen vin til livs. Det har en undersøgelse af kongens jordiske rester foretaget af British Geological Survey og University of Leicester vist.
Ifølge forskerne - der tog prøver fra hans lårben og ribben samt fra en tand - drak Richard omkring tre liter vin om dagen, og det var især efter tronbestigelsen, hans alkoholforbrug tog til.
Men der skulle sikkert også en hel del vin til at nedskylle de svaner og hejrer, som han yndede at spise - prøverne afslørede nemlig også kongens spisevaner.
Mere mådeholdne dronninger
Richard d. 3. var ikke ene om sin vinglæde, når det gælder det britiske kongehus. Den legendariske Henrik d. 8. havde ikke kun et stort forbrug af hustruer, men også af vin - hvilket de kolossale summer, som han spenderede årligt på sin vinkælder, vidner om.
I dagens mønt brugte han det, der svarer til 900.000 pund (cirka 8,4 millioner kr.) om året på indkøb til kælderen.
Den langt senere dronning Victoria var mere mådeholden. Man ved dog, at hun ofte nød et glas Bordeaux-vin med en pæn sjat irsk whiskey i.
Den nuværende dronning Elizabeth nød i mange år en blanding af gin og Dubonnet, som hun indtog hver dag før sin frokost.
Udsigten ned over den alsaciske vinby Riquewihr.
Digital udgave af Alsace-vinmesse
Ud af de cirka 150 millioner dejlige flasker vin, der hvert år fremstilles i Alsace, nyder franskmændene selv omkring 75% af flaskerne - resten går til eksport. Og til at markedsføre vinene såvel herhjemme som i resten af verden har vinproducenterne deres vinråd, Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace (CIVA).
Siden 2012 har CIVA afholdt en årlig messe for vinbranchen, Millésime d’Alsace. Sidste år blev den for første gang aflyst på grund af Covid-19. Og for at det ikke skulle gentage sig, har vinrådet lanceret en digital udgave af messen.
Man kan stadig nå det
Den løber af stabelen fra d. 7. til og med d. 9. juni, og man kan stadig nå at melde sig til ved at
klikke her - hvor man også kan læse mere om messen.
Nøjagtig som ved de fysiske udgaver af messen kan man aftale online-møder med de i alt 100 udstillere. Der vil også være workshops om blandt andet terroir og forbrugertrends. Og så kan man tilmelde sig i alt tre forskellige konferencer med følgende titler:
* Vin-trends (flere hvidvine, bobler, elegante rødvine)
* Respekt for naturen og biodiversiteten
* Betydning, mennesker og terroirer
Hver konference varer cirka 40 minutter.
Foto: Wikipedia/Mahdiabbasinv.
Forskel fra tunge til tunge
Virginia Utermohlen Lovelace er smage-forsker ved Cornell University i New York, og for nylig bragte Wine-Searcher et interessant interview med hende. Hendes forskning viser, at der kan være markante forskelle i den måde, vi mennesker opfatter én og samme vins smag på.
Vi er som bekendt i stand til at smage henholdsvis sød, salt, bitter, sur og umami - den femte smag, der nærmest kan betegnes som krydret. Smagsløgene sidder på tungen, og antallet af dem varierer betydeligt fra tunge til tunge. Det faktum samt den måde, løgene arbejder på, bestemmer koncentrationen af de fem forskellige smage - og dermed, hvilke smage, der dominerer i det samlede smagsindtryk.
Hypersensitive og søde
Lovelace inddeler os i fire forskellige slags smagere: søde, hypersensitive (supersmagere), sensitive og tolerante. Og igen har hun fundet afvigelser inden for hver kategori. Blandt de søde smagere er der fx nogle, der på grund af en mutation af et særligt gen opfanger en mindre behagelig bitter smag i vine på Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon - hvilket skyldes de kemiske stoffer metoxypyraziner, som findes i vinene på de to druer. Vine med et meget højt alkoholindhold er heller ikke sagen for disse smagere - alkoholen vil ofte opfattes som brændende.
Via sin forskning har Lovelace fundet frem til, at de hypersensitive smagere foretrækker og værdsætter kompleksiteten i fx rødvine på Pinot Noir. De lægger typisk mærke til selv de fineste frugtagtige smagsnuancer og bemærker noter i vinen, som smagere inden for de andre kategorier slet ikke kan fange.
Sensitive og tolerante
De sensitive smagere går glip af nogle af de finere smagsnoter, som den hypersensitive gruppe opfanger. Til gengæld er viften af vine, de kan lide, bredere.
Og så er der de tolerante smagere, der slet ikke opfatter de mange fine smagsnuancer i en vin, men som typisk holder af alkoholrige, muskuløse rødvine med en fyldig og kraftig aroma. Denne kategori bryder sig (selvsagt) generelt ikke om hvidvine.
Ovenstående er jo også årsagen til, at man som forbruger ikke altid kan give en vinanmelder ret i, at en vin har en markant sødme, noter af kaffe eller strejf af wasabi fra det østlige Japan.
Men dur’ det så med vinanmeldelser overhovedet? Jo bestemt, for når man læser anmeldelser i aviser og magasiner - fysiske eller online - finder man jo relativt hurtigt ud af, om man er nogenlunde på ”smage-bølgelængde” med den pågældende vinanmelder.
Når man om nogle år ser dette logo på en flaske Bordeaux-vin, ved man, at vinproducenten har lagt om til bæredygtighed via det særlige program.
Ny certificering i Bordeaux
Der findes rigtig mange logoer for vine, der er økologisk eller biodynamisk certificerede. Et logo, der viser, at vinen er vegansk har også bredt sig til stadig flere vinflasker, og der findes endda et bi-venligt certifikat, Bee Friendly, for europæiske vinproducenter, der opfylder 27 krav, som gør livet bedre for bier.
Nu har Bordeauxs vinråd, CIVB, lanceret et nyt logo for bæredygtighed, Bordeaux Cultivons Demain, og et tilhørende program, som distriktets vinproducenter skal fuldføre for at kunne sætte logoet på flaskerne.
Et program med tre niveauer
Atten frivillige vinproducenter og vinfirmaer har arbejdet på programmet i et år, og allerede i løbet af 2021 forventer CIVB, at 148 producenter, et enkelt kooperativ og 16 négocianter vil tilmelde sig programmet, som består af tre niveauer. Og i 2030 regner man med, at intet mindre end 1500 producenter m.m. har gennemgået første niveau og 500 andet niveau, mens 100 forventes at være gennem tredje niveau.
Via programmets tre niveauer vil vinproducenterne kunne lægge hele driften om til bæredygtighed - med andre ord skabe de bedst mulige forhold for såvel miljøet i vinmarken som for medarbejderne.
Perfekte forhold for ildebrande
Som vi nævnte
i uge 17, så lider Californien under en længerevarende tørke - hvilket selvsagt bekymrer vinproducenterne.
Værst står det til i den nordlige del af staten, hvilket vil sige i blandt andet Napa, Sonoma og Mendocino. Ud over, at der ikke er faldet en dråbe regn i snart halvanden måned, så er temperaturerne også usædvanligt høje for årstiden - for nylig toppede de med 32 grader. Samtidig med tørken og varmen er det nordlige Californien ramt af kraftigt og nærmest konstant blæsevejr. Og det er en farlig cocktail, der giver perfekte forhold for ildebrande.
"Rødt flag" advarsel
Den amerikanske vejrmeldetjeneste har derfor udstedt den ene ”Red Flag Warning” efter den anden. Det ”røde flag” betyder, at det pågældende område bør være i højeste alarmberedskab, da der hurtigt kan opstå ildebrande, som kan brede sig med lynets hast. Den første ”Red Flag Warning” blev udstedt allerede d. 2. maj, hvilket er det tidligste tidspunkt på året siden 2014.
Californien bliver ramt af ildebrande stort set hvert eneste år, men normalt starter ”brand-sæsonen” først hen over sommeren og varer så ved til og med efteråret.
Det nye destilleri på Færøerne ligger bare 25 minutters kørsel fra lufthavnen.
Færøerne får eget whiskydestilleri
Færøerne ligger kun cirka 300 km fra Skotland, og ligesom der er klimaet fugtigt, salt og blæsende - hvilket giver ideelle forhold for modning af whisky. Alligevel har Færøerne ikke et eneste eget whiskymærke eller destilleri, som er helliget den gyldne spiritus. Men det vil - hvis alt går vel - ændre sig i en ikke så fjern fremtid, når Faer Isles Distillery bliver en realitet.
Bag det nye destilleri står en række forretningsfolk - heriblandt Heini Zachariassen, grundlæggeren af Vivino, der er verdens største online markedsplads for vin - samt lokale færøske whiskyentusiaster.
Finansieres via aktier
Finansieringen af destilleriet, der kommer til at ligge i byen Kvívík, skal ske via salg af aktier til enhver whiskyglad verdensborger. Der blev åbnet op for salget i februar, og det varer indtil slutningen af juli, hvorefter man regner med at have penge nok i pengetanken til at føre destilleriet ud i livet.
Og flot bliver Faer Isles Distillery - det fremgår tydeligt af de animerede illustrationer, der ligger på destilleriets
investerings-præsentation.
Modningshallerne er designet med forbillede i de bygninger, opnahjallur, som færingerne i århundreder har anvendt til tørring af fisk.
Besøgscenter med fantastisk udsigt
På hallernes tage bliver der dyrket diverse lokale urter til brug for en lille produktion af gin. Selvfølgelig bliver der også opført et besøgscenter med en restaurant, hvorfra der bliver en fantastisk udsigt over fjordene og de nærmeste øer. Også besøgscentret får et grønt tag af græs, så det ligesom de øvrige bygninger falder smukt ind i naturen.
Hvis alt går efter planen, vil den første whisky på Faer Isles Distillery blive produceret i foråret 2024, og sløret er allerede løftet for, at det bliver en røget maltwhisky.
Det interaktive kort, som man kan lege med inde på Funkin Cocktails's hjemmeside.
Verdens mest populære cocktails
Ligesom Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinotage og rigtig mange andre druer har en speciel dag om året, hvor de fejres, så findes der også en World Cocktail Day, der hvert år afholdes d. 13. maj. Det var nemlig på denne dato i 1806, at man i det amerikanske tidsskrift "The Balance and Columbian Repository" for første gang kunne læse en definition på en cocktail.
Det var redaktøren af magasinet, Harry Croswell, der havde skrevet den, og den lød som følger:
”En cocktail er en stimulerende drink sammensat af spiritus af en hvilken som helst type, sukker, vand og bittere”.
I anledning af World Cocktail Day i år har det britiske firma Funkin Cocktails fået udført en interessant og sjov undersøgelse, der viser, hvilke cocktails der er de mest populære globalt og i 115 udvalgte lande - heriblandt Danmark.
Margarita topper listen
Undersøgelsen, der er baseret på søgninger på cocktailopskrifter via Google, har kåret Margarita, hvor tequila er vigtigste ingrediens, til verdens mest populære cocktail med hele 546.280 online søgninger globalt i gennemsnit hver måned. Det er favorit-cocktailen i 30 lande - heriblandt Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tyskland, USA, Canada, Australien, Japan og Vietnam.
På andenpladsen kommer den rom-baserede Mojito og dernæst på tredje og fjerdepladsen, Piña Colada og Old Fashioned.
Mojito er favorit i Danmark
Mojito er ifølge undersøgelsen blandt andet favorit i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island samt i 21 andre - og især østeuropæiske - lande. Nedenfor bringer vi en opskrift på Mojito.
På Madagaskar foretrækker man Sangria, i Chile Moscow Mule, mens favoritten i Rusland hedder Pornstar Martini.
På Funkin Cocktails’s
hjemmeside kan man lege med et interaktivt kort, hvor man kan klikke på de forskellige lande og se deres foretrukne cocktail eller tage udgangspunkt i en række cocktails og se, hvor de hitter mest.
Og ved at
klikke her får man en mere skematisk oversigt over resultatet af undersøgelsen.
En frisklavet Mojito - danskernes favorit cocktail. Foto: Wikipedia/Alkemieug.
Opskrift på Mojito (en person)
Ingredienser:
1 limefrugt
2 tsk rørsukker
10 mynteblade
4 cl lys rom
Let knuste isterninger
Danskvand
Skær limefrugten i både, og kom dem i et højt glas sammen med rørsukker og mynteblade (gem et par blade til pynt). Mos indholdet i glasset, og tilsæt den lyse rom og dernæst de knuste isterninger. Rør let rundt, og top med danskvand og lidt mere knust is. Pynt med mynteblade på toppen.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Mustafa Aymergen.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Mustafa Aymergen (f. 1962) er født og opvokset i Tyrkiet - i provinsen Çorum, der ligger ca. 300 km nordøst for Ankara. Området er en del af det, der førhen hed Anatolien, og her boede hittitterne, der dyrkede vin allerede for flere tusinde år siden. Det siges da også, at ”vinens vugge” stod i Anatolien.
Mustafa Aymergens bedstefar var vinbonde. Selv tog han en håndværkeruddannelse, og i 1986 flyttede han til Danmark. Her stiftede han familie, og efter en uddannelse som SOSU-assistent har han arbejdet i mere end 25 år for det danske sundhedsvæsen.
Under de hjemlige feriebesøg i Tyrkiet opstod tanken om at give danskerne et bedre kendskab til vinene fra Anatolien – altså tyrkiske vine. Mustafa Aymergens bragte derfor vine med tilbage til Danmark og forærede flaskerne til venner og bekendte. Den tyrkiske vin fik mange rosende ord med på vejen, og i 2014 slog han dørene op for onlinefirmaet Anatolien Vin.
Mustafa Aymergen ønsker at dele sin vinglæde med danskerne under sit motto: ”Fred, brød, kærlighed og vin”.
De fleste danskere har kun et ringe kendskab til tyrkisk vin, selv om mange af vinene har vundet internationale priser. Der findes dog ifølge Mustafa Aymergen også en del dårlige industri-vine, men hos Anatolien Vinimport satses der kun på kvalitets-vine - og sortimentet omfatter både rødvine, hvidvine, roséer og mousserende vine.
På ”online-hylderne” finder man også raki - en anislikør, der minder om græsk ouzo - i flere varianter.
Anatolien Vinimport deltager jævnligt på vinmesser- og festivaler, hvor Mustafa Aymergen sammen med sin hustru serverer smagsprøver og deler ud af deres viden om tyrkisk vin.
Ny Adresse: Anatolien vin, Sintrupvej 2, 8220 Brabrand, tlf.: 28 26 83 57, e-mail:
kontakt@anatolienvinimport.dk /
kontakt@anatolienvin.dk,
https://anatolienvin.dk.
Der er ikke meget luft mellem de enkelte druer i en Pinot Noir-klase. Foto: Wikipedia/Cjp24.
Hvorfor er Pinot Noir besværlig?
Kasper Juhl har ofte hørt, at Pinot Noir er en besværlig drue. Hvorfor? Spørger han.
Sandt nok, så er Pinot Noir en af de sværeste druer at dyrke overhovedet. Det skyldes ikke mindst druens tynde skind, som gør den særligt følsom over for såvel frost som solskoldning.
Pinot Noir modner meget sent - og det skal den have lov til, da det er under denne lange modning, den udvikler sin fine bæraroma, som er så eftertragtet i vinene. Så for megen varme i vækstsæsonen dur’ ikke til Pinot Noir - så går modningen alt for hurtig, og man risikerer, at vinen i stedet for den delikate aroma får nogle mindre behagelige aroma-noter.
Druerne sidder også tæt i klaserne, hvilket medfører, at de er ekstra udsat for angreb af meldug efter kraftig nedbør.
Et køligt og tørt klima med den rette mængde solskinstimer er derfor sagen for denne sarte drue.
Ugens vinøse billede
Per Herløv har foreviget et par gamle knudrede vinstokke i et lille haveanlæg foran vinkooperativet Vignerons de Maury i den sydfranske by af samme navn. Hvilke druer, vinstokkene bærer, vides ikke, men de er højst sandsynligt blå. Maury, der ligger i Roussillon, er frem for alt kendt for sine rødvine.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
633
De stejle vinmarker danner et grønt bagtæppe for den illle by Beilstein ved Mosel-flodens bredder. (foto © Mogens Bergmann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 22 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen