
I kældrene under det gamle sommerpalads i Tatoi gemte de mange historiske flasker vin og spiritus sig. Foto: Wikipedia/Vasilofron.
4000 flasker i forfaldent slot 
Der var engang, hvor det græske kongehus ejede flere slotte i Grækenland. Det blev der sat punktum for i 1974, hvor monarkiet blev afskaffet, og hvor kong Konstantin og Anne-Marie som bekendt blev forvist fra deres hjemland.
Et af paladserne var sommerpaladset i Tatoi nord for Athen, og da det blev forladt af de kongelige, fik det lov til at forfalde. Graffiti bredte sig over dets mure, og parken groede til.
Nu er man i fuld gang med at restaurere slottet og bringe det tilbage til fordums glans for på et tidspunkt at åbne det for publikum. Og under arbejdet nåede man for nylig frem til de gamle vinkældre, hvor overraskelsen var stor, da man fandt hele 4000 gamle flasker vin og spiritus.
Bordeaux-vin fra 1800-tallet
Blandt de mange flasker er kostbare vine fra Château Margaux, Château Rothschild og Château de Vincennes – alle i årgange fra 1800-tallet. Nogle af vinene er højst sandsynligt stadig drikkelige. Der er naturligvis også et større antal græske vine samt adskillige flasker spiritus. Man har blandt andet fundet en flaske Chivas whisky i en fornem keramisk flaske, fremstillet i anledning af den britiske dronning Elizabeth d. 2.’s tronbestigelse i 1952.
Et hold vinspecialister vurderer og katalogiser i øjeblikket de mange vine og spiritusser, ligesom man fortsat leder efter flere flasker i det store kælderanlæg.
Ifølge den græske kulturminister er fundet af de mange flasker af stor historisk værdi. Deres skæbne er dog endnu ikke afgjort – nogle vil sikkert blive solgt på auktion, mens andre vil blive udstillet i kældrene, når det restaurerede slot slår dørene op.

Når vinene fra slottene i Saint-Émilion skal revurderes i 2022, bliver det uden smagsprøver fra Château Ausone.
Farvel til berømt klassifikation
Vinslottene i Saint-Émilion i Bordeaux har siden 1955 haft deres eget klassifikations-system, der består af tre niveauer: Grand Crus Classé, Premier Grand Crus Classé (B) og så det højeste niveau, Premier Grand Crus Classé (A). I alt 82 slotte er i dag med i klassifikationen.
I 1958 fik vinslottene Château Cheval Blanc og Château Ausone som de første status af Premier Grand Crus Classé (A) - og de har været alene om denne fineste betegnelse lige indtil 2012, hvor de fik følgeskab af slottene Pavie og Angélus.
Klassifikationen revurderes hvert tiende år, og nu - et år før næste revurdering - har Cheval Blanc og Ausone meldt sig helt og holdent ud af det hæderkronede klassifikations-system.
Sociale medier vigtigere end vinens kvalitet
Det er lidt af en bombe, Cheval Blanc og Ausone har afsendt, og i Saint-Émilion frygter man for, at deres udmelding kan underminere klassifikationens troværdighed - eller i hvert fald igangsætte en alvorlig debat om den. Og det skyldes ikke mindst årsagen til deres farvel.
Ved revurderingen i 2012 vurderede man som altid de seneste ti til femten årgange vin fra de mange slotte. Men derudover indførte man et nyt vurderings-kriterie, nemlig slottenes berømmelse og deres indsats for at udbrede berømmelsen via pressedækning og posteringer på de sociale medier. Det er dette nye kriterie, der er faldet Cheval Blanc og Ausone for brystet.
Endnu en forklaring
Ifølge direktørerne for henholdsvis Cheval Blanc og Ausone er det, der bør have mest vægt i klassifikations-systemet - terroiret, historien og vinenes kvalitet - blevet degraderet til en andenplads til fordel for slottenes tilstedeværelse på de sociale medier.
Men rygterne svirer om, at de to slottes udmeldelse måske også har noget at gøre med udsigten til, at flere slotte står for at blive forfremmet til kategori ”A” ved revurderingen næste år - og så er det jo ikke helt så enestående at tilhøre denne fornemmeste klassificering.

Grafen viser rosé-salget i Coop's butikker fra 2009 til og med juni 2021. "Dalene" markerer januar måned i de pågældende år, mens "toppene" viser nogle af de gunstige sommer og efterårsmåneder.
Rosésalget slår rekord hos Coop
Salget af rosévin i Coop’s mange butikskæder - SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, Fakta, Coop365 og Irma - har været støt stigende gennem de sidste mange år. Og i juni i år slog det alle rekorder. Det viser nye tal fra Coop Analyse, som dels er baseret på salgstal, dels på Coops Mad-O-meter, en database over danskernes madvaner. Rosé er og bliver en rigtig sommerbasker, og det er derfor helt naturligt, at salget er størst i sommermånederne.
Nedenfor bringer vi lidt flere fakta fra analysen, som kan ses i sin helhed ved at
klikke her.
Mest rosé i København Nord
* Danskerne drikker mest rosévin fredag og lørdag - her ligger forbruget på henholdsvis 50% og hele 92% over det årlige gennemsnit.
* Det er fortsat kvinderne, der dominerer, når det gælder glæden for rosévin - faktisk drikker de dobbelt så meget rosé som de danske mænd.
* Man skulle måske tro, at det var blandt de yngre danskere, at den lyserøde vin var mest populær, men ifølge analysen drikker danskere over 55 år 3,5 gange så megen rosé som dem under 35 år.
* Der er stor forskel på, hvor megen rosévin, der drikkes rundt om i Danmark. København Nord har så afgjort førertrøjen på, dernæst kommer Sjælland og øerne og så København centrum. Sønderjyderne er dem, der drikker mindst rosé.
En britisk undersøgelse
Og vi bliver lidt i det lyserøde. Det er naturligvis ikke kun i Danmark, at rosévin er på konstant fremmarch - også i fx Storbritannien er salget eksploderet i de senere år.
Ifølge en ny undersøgelse fra den store landsdækkende supermarkedskæde Sainsbury’s er salget af rosé steget med 26% i første halvdel af i år i forhold til samme periode i 2020. Til sammenligning steg salget af rødvin med 14% og af hvidvin med kun 10%. Dog er salget af de to sidstnævnte vintyper - ligesom i Danmark - langt større på årsbasis.
Lyse, tørre og friske
Hos Sainsbury’s er det især de friske og tørre rosévine med en lys laksefarve - altså Provence-typen - der går som varmt brød. Salget af disse vine er steget mere end dobbelt så meget som salget af de lidt sødere roséer og dem med en mørkere rosa farve (fx italiensk rosato).
Salget af mousserende rosé har også fået et ordentligt boost - hvilket ikke mindst skyldes introduktionen af lyserød prosecco i 2020. Denne fint farvede prosecco er også kommet på de danske vinhylder - blandt andet hos Coop.
Alt, hvad der er lyserødt tæller
Salget af rosé champagne steg også hos Sainsbury’s i løbet af det seneste år, endda med hele 188%. Andre lyserøde boblevine solgte også 38% bedre end året før, mens stigningen i salget af farveløs champagne og mousserende vin kun steg med 5%.
Det er ikke kun, når det gælder vin, at den lyserøde farve hitter hos briterne - salget af rosé cider steg med 49%, mens salget af lyserød øl mere end tredobledes. Også lyserød gin og vodka oplevede en langt større efterspørgsel hos Sainsbury’s end normalt.

Hunter Valley i South Australia. Foto: Wikipedia/Percy Claasz Coockson.
Største høst nogensinde i Australien 
Der er grund til glæde hos de australske vinproducenter – årets druehøst er nemlig den største nogensinde i Australiens historie. Der er høstet hele 31% flere druer end i 2020 – som dog var en forholdsvis lille høstårgang – og 19% flere end i 2019, som var en gennemsnitlig årgang, når det gælder mængden.
Ud over, at høsten i år er rekord stor, er druerne også - ifølge landets vinproducentforening, Wine Australia - af exceptionel god kvalitet. Og opskriften på denne store, gode høstårgang 2021 lyder på en kombination af god frugtdannelse, masser af vand på det rigtige tidspunkt, ingen hedebølger og stort set ingen vinmarkssygdomme.
De blå druer fører
South Australia var den største bidragsyder med 1,06 mio. tons druer, svarende til 52% af landets samlede høstmængde. Dernæst kom New South Wales med 29% og Victoria med 17%. 57% af høsten var rødvinsdruer, hvoraf Shiraz udgjorde de 46%.
Efter den lille høst sidste år kan de australske vinproducenter nu få fyldt lagrene op – og begynde at tænke i nye eksportmarkeder, lyder det fra Wine Australia.
Gattinara hårdt ramt af uvejr
Gattinara, en lille – men berømt – appellation i det italienske Piemonte, blev for nylig udsat for et kortvarigt men utroligt kraftigt uvejr. En hård blæst medførte regn og hagl på størrelse med hasselnødder, som flænsede vinstokkenes løv og bombarderede de nye drueklaser.
Uvejret varede kun i fem minutter – alligevel har nogle af Gattinaras vinproducenter mistet hele eller hovedparten af deres kommende høstmængde.
Værste uvejr siden 1971
Hos vingården Antoliolo har man ifølge Wine Spectator ikke siden 1971 været ude for så store ødelæggelser på grund af et uvejr.
Lokale uvejr, der har ramt et lille område – eller bare et par enkelte marker – er tidligere set i Gattinara. Men de senere år er disse uvejr blevet hyppigere, kraftigere og mere omfattende – sandsynligvis på grund af klimaændringerne.

Farvede vinglas fra det polske glasfirma Estelle Colored Glass. Glassenes tulipanform er jo helt ok.
Knald på farverne
En ny trend breder sig i øjeblikket – især i udlandet, men den er også dukket op herhjemme. Trenden hedder kulørte vinglas – ligesom dem man brugte fra 1920’erne til og med 1940’erne. Og den er kommet i kølvandet på en glæde for genstande af farvet glas som helhed.
Festligt ser det da også ud med farvede vinglas – men for enhver vinentusiast, der ikke kun går op i at nyde duften og smagen af en vin men også dens farve, er det ikke lige sagen.
Omkring år 1900 begyndte man at anvende grønne hvidvinsglas – også herhjemme – hvilket der var en ganske særlig årsag til. Dengang var hvidvin ofte lidt uklar og grumset – noget, som de farvede glas effektivt skjulte. Men sådan er det jo ikke mere...

Toppen af en flaske mousserende vin uden kapsel fra vinproducenten Peter Lauer.
Nægter at bruge foliekapsler 
Der er rigtig mange ting, en vinproducent kan slås med myndighederne om. Som nu fx Florian Lauer, der ejer vinhuset Peter Lauer i Ayl an der Saar i den tyske vinregion Rheinland-Pfalz, og som nægter at sætte en foliekapsel over proppen og ståltråden på sine flasker med tysk mousserende vin (Sekt). Som han siger, så har en sådan kapsel intet som helst formål og er dermed rent spild, som i sidste ende skader miljøet.
For nylig fik Lauer - og 50 andre tyske producenter af Sekt, der heller ikke ønsker at forsyne deres flasker med kapsler - besøg af Weinkontrolle. Denne tyske vinøse myndighed krævede, at producenterne straks fik sat foliekapsler på flaskerne, da EU-reglerne foreskriver, at det ikke er tilladt at sælge mousserende vin i flasker uden kapsler. Ifølge Weinkontrolle er kapslen også en nødvendighed, da den giver en ekstra sikkerhed for, at trykket fra boblevinen ikke spontant får proppen til at springe ud af flaskehalsen.
Et svævende svar fra EU
Pjat lød det fra Florian Lauer, der henviser til, at der i gamle dage i Tyskland uden problemer blev solgt masser af Sekt uden kapsler. Han mener heller ikke, at der noget sted i EU-reglerne klart og tydeligt står, at det er forbudt ikke at anvende kapsler.
Lauer henvendte sig dernæst til det tyske forbund for Sekt-producenter, som ligeledes henviste til EU-reglerne og kom med endnu en årsag til brugen af kapslerne. Ifølge forbundet gør de det nemlig sværere for denne verdens svindlere at forfalske de ædle mousserende vine.
Lauer var ikke tilfreds med de svar, han fik fra de tyske myndigheder og henvendte sig derfor direkte til EU, hvorfra han ifølge egne ord til Wine Business International har fået et noget uklart og svævende svar omkring reglerne.
Debat om emnet
Nu har Florian Lauer så valgt at prøve sagen for den lokale forvaltningsret i Rheinland-Pfalz. Første retsdag var d. 5. juli, og der forventes at falde dom i sagen i løbet af nogle uger.
Lauer, der selvfølgelig var til stede under retsmødet, fik hurtigt indtryk af, at emnet var en varm kartoffel, som man helst ville sende videre til en højere retsinstans. Og hans håb er, at sagen ender ved EU-domstolen, så han og de øvrige producenter en gang for alle kan få et klart svar på, hvordan loven skal fortolkes.
Lauer ser også gerne, at der skabes debat om de efter hans mening miljøskadelige foliekapsler. I Tyskland fremstilles der hvert år 350 millioner flasker Sekt, og for at forsyne samtlige flasker med foliekapsler skal der bruges 3,8 millioner liter råolie og 1,4 mio. kilo brunkul. Det er både dyrt at udvinde og miljøskadeligt.
Og så er der jo alle de andre producenter af mousserende vin i EU - lige fra spumante til champagne - der ligeledes anvender foliekapsler…

Flagskibet Chateau Ste Michelle i Washington.
Gigant-vinfirma solgt
Ste Michelle Wine Estates er et af USA’s største vinfirmaer med base i staten Washington og med en række vinhuse i sin portefølje i både denne stat samt i Oregon og Californien.
Nu har ejeren gennem mere end 40 år, tobaks- og cigaretproducenten Altria, valgt at sælge vinfirmaet, og den nye ejer er tøjfirmaet Sycamore Partners – som har måttet slippe 1,2 milliarder dollars (cirka 8 mia. Kr.) for vinfirmaet.
Ste Michelle Wine Estates's vinstokke breder sig over cirka 12.000 hektar, og dets flagskib, når det gælder de mange vinhuse, er Chateau Ste Michelle i Woodinville i Washington.
Store tab
Salget følger efter en svær tid for det store vinfirma. Pandemien og nedlukninger af restauranter og barer verden over har betydet en nedgang i vinsalget på 2 millioner dollars (cirka 13 mio. kr.) til 689 mio. dollars (cirka 4 mia. Kr.). I mængde blev der sidste år solgt 88 mio. flasker vin. Det lyder af rigtig mange flasker, men var ligeledes en betydelig nedgang.
Men ifølge Wine-Searcher har vinfirmaet heller ikke været nok fremme i skoene, når det gælder markedsføring og salg af egne vine, og den økonomiske nedtur skulle allerede være startet i 2016.
Den netop færdig-restaurerede bar Idle Hour.
Los Angeles's "tema-arkitektur"
I 1940’erne indtog bilerne for alvor boulevarderne i Los Angeles og Hollywood, og det satte gang i en stribe opsigtsvækkede byggerier. Hvor restauranter, barer og butikker førhen havde haft let ved at tiltrække sig opmærksomhed fra de mange slentrende folk i gaderne, så skulle der stærkere midler til for at fange bilisternes blik.
Nye bygninger udformet som kæmpestore hunde, tekander, kameraer, bowlerhatte, doughnuts osv. så dagens lys langs vejene. Og bygningernes udformning henviste ofte til det, der foregik inden døre.
”Tema-arkitektur” kalder man disse underfundige og sjove bygninger, hvoraf en del er bevaret. Flere er dog gået tabt - og det var også den skæbne, baren Idle Hour i North Hollywood gik i møde.
Et gigantisk whiskey-fad
Idle Hour blev opført i 1941 af Universal Studios filmtekniker, Michael D. Connolly, som et gigantisk whiskey-fad. Efter mange år med stor succes blev baren omdannet til et spiseteater, og derefter begyndte det at gå ned ad bakke. Idle Hour var ved at ende som en ruin, da barkæden
1933 Group, der har gjort det til sit speciale at renovere historiske barer, købte den.
I dag kan man igen lægge vejen forbi Idle Hour, der ligesom i tidernes morgen har et drinkskort spækket med whisky fra USA, Skotland, Irland, Canada og Japan.
Ved at
klikke her kan man se flere fotos af den imponerende bar.
Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Alexis Lichine.
Vinens Hall of Fame
Hver uge bringer vi en "Vinbranchens Blå Bog” - der dog indimellem erstattes af en "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdenens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er det den navnkundige Alexis Lichines tur. På en
særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Alexis Lichine (1913-89) trådte sine første skridt på russisk jord. Kort før revolutionen brød ud, immigrerede han sammen med sin familie fra barndomshjemmet i Moskva til Frankrig og dernæst i 1919 til USA.
Som ung begyndte han at læse økonomi på universitetet i Pennsylvania, men droppede studierne undervejs. Allerede dengang havde han en spirende interesse for vin, og det endte med, at han blev hyret som vinsælger af den amerikanske vinhandler Frank Schoonmaker. I de følgende mange år gjorde Alexis Lichine en legendarisk indsats for at markedsføre fransk vin på amerikansk jord.
Da anden verdenskrig brød ud, blev han indkaldt til militæret, hvor han gjorde tjeneste ved fronten i Europa og Nordafrika – blandt andet som adjudant for general Eisenhower. Men efter aftjent værnepligt vendte han tilbage til vinbranchen. Han forlod dog Frank Schoonmakers vinfirma og slog sig ned i Bordeaux med sit eget negociantfirma, der hurtigt blev regionens førende, når det gjaldt eksporten af fransk vin af højeste kvalitet.
I 1951 købte Alexis Lichine Prieuré-Cantenac i Margaux, et mere end 300 år gammelt benediktinerkloster, et priorat, som han omdøbte til Château Prieuré-Lichine. Desuden havde han anparter i Château Lascombes, som han med tiden forvandlede til en ren perle.
Den legendariske vinmand, der døde i 1989, har skrevet flere bøger om fransk vin og ikke mindst den 1000 sider tykke "Encyclopédie des Vins & des Alcools de tous les Pays", der er udkommet i adskillige oplag og blevet en klassiker.
Ugens gode spørgsmål
- Jeg blev lidt forundret, da jeg så, at I havde anmeldt en hvidvin på druen Pecorino - jeg kender kun til en ost med det navn, skriver Fie Møller. - Kan I ikke fortælle lidt mere om druen, og om der er en sammenhæng med osten?
Det er rigtigt, at der både er en ost og en drue, der hedder Pecorino, og de stammer begge fra Italien. Lad os starte med druen, der er en tidligt moden og meget hårdfør grøn drue, som dyrkes i Toscana, Umbrien, Lazio og frem for alt i Marche (midt på bagsiden af støvleskaftet). Og det er i sidstnævnte vinområde, druen menes at have sin oprindelse, og allerede oldtidens romere fremstillede vin på den fra netop dette område.
Pecorino er afledt af ”pecora”, der er italiensk for ”får”, og at druen har fået dette navn skyldes, at fårene, der i gamle dage græssede i de områder, hvor druen dyrkedes, nød at gufle de modne klaser i sig, når de gik gennem vinmarkerne.
Og så til osten, som ganske enkelt hedder Pecorino, fordi den er fremstillet af fåremælk. Ud over fårene har druen og osten intet til fælles.
Ugens vinøse billede
Karsten Jørgensen fra Syd Afrika Vinimport har taget dette billede hos en af sine leverandører, den sydafrikanske vingård Olifantsberg i Western Cape. En stor andel af vingårdens marker befinder sig i et meget blæsende område, og man har derfor forsynet vinstokkene, der dyrkes som busk-vine, med i alt 60.000 støttende pæle. Pælene er enten blevet banket eller boret ned i jorden - et kolossalt arbejde, må man sige.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
642
En stor vulkansk klippesten fungerer som bord i vinhuset Silver Oaks elegante vinbibliotek i Napa Valley (foto © Silver Oak).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen