Et års fængsel til négociant i Bordeaux
En prominent person i Bordeauxs vinverden er blevet idømt et års fængsel for vinsvindel. Det drejer sig om négociant Vincent Lataste, der ejer firmaet Sequoia – eller rettere Awesome (det engelske ord for ”fantastisk), som det er blevet omdøbt til
.
Sagen begyndte at rulle for nogle år siden, da den regionale afdeling af den franske appellationsmyndighed INAO (Institut national de l’origine et de la qualité) kom på et almindeligt rutinetjek hos vinfirmaet.
Her fandt man, at niveauet af svovldioxid i vinene lå betydeligt over det, reglerne foreskriver. Og netop det kan være et tegn på, at der er snyd med i spillet.
Har endnu en mulighed
INAO udførte derfor flere tests af vinene, og snart stod det klart, at den var helt gal! Vine fra forskellige producenter var blevet blandet, der var tilsat vand til nogle af vinene for at ”strække” dem, og flere vinetiketter viste forkerte årgange.Vincent Lataste blev anklaget for svindel og blev i 2019 idømt et halvt års fængsel samt en større bøde. Han appellerede, og det er denne apeldom, der ikke kun er blevet stadfæstet men udvidet til et helt års ubetinget fængsel – samt en bøde.
Kan afsone hjemme
Vincent Lataste indrømmer at have begået fejl, men nægter at have svindlet med vilje og dermed have forsøgt at vildlede forbrugerne.
Han kan ikke appellere dommen yderligere, men har dog en enkelt mulighed tilbage, nemlig at få den prøvet ved den såkaldte kassationsret – en domstol, der har ret til at omstøde andre retsinstansers kendelser.
Selv om kassationsretten vælger ikke at omstøde Latastes dom, kommer han højst sandsynligt ikke bag tremmer. I Frankrig kan fængselsdomme på op til et år afsones hjemme med fodlænke.
Vinstokke eller ikke - striden gælder øen Belle-Ile ud for Bretagnes kyst. Illustration: NASA/Matthäus Wander.
Bretagne tiltrækker vinproducenterne
Bretagne, den mest nordvestlige region i Frankrig, er noget helt for sig selv med sin flotte kyststrækning og med en befolkning, hvor cirka halvdelen betragter sig mere som bretonere end som franskmænd.
I gamle dage blev der dyrket en hel del vin i regionen, men efter anden verdenskrig var det slut, idet den franske regering forbød vinproduktion i Bretagne. Siden da er regionen blevet kendt for sin cider og sit øl.
Men i 2016 ophørte Frankrigs forbud mod kommerciel vinproduktion i Bretagne som følge af nye EU-regler. Og siden da er vinmarksarealet i regionen ekspanderet. Og inden for de næste to år forventer man, at der vil være hele 223 hektar vinmarker i Bretagne med fokus på tør hvidvin og mousserende vin.
Tilladelse deler vandene
På grund af klimaændringerne tiltrækker regionen stadig flere franske vinproducenter. Bretagne har mindre end den gennemsnitlige nedbørsmængde i Frankrig, behagelige og ikke for varme somre og et mildt vinterklima stort set uden frost.
Bretonerne er generelt meget tilfredse med udsigten til flere vinhuse i regionen – dog har en tilladelse fra myndighederne til at plante vinstokke på øen Belle-Ile delt vandene og har fået diverse miljøorganisationer på barrikaderne.
Det drejer sig ifølge Wine-Searcher om en tilladelse, som er givet til milliardæren og vinproducenten Christian Latouche, der i forvejen ejer to vinhuse i Provence, Domaine de Vallongue og Domain des Terres Blanches.
For tæt på kysten
Christian Latouche har købt 25 hektar jord på Belle-Ile – som på bretonsk hedder Enez Ar Gerveur – og de 11,7 hektar er øremærket til vinstokke fordelt i parceller rundt omkring på øen.
De, der synes, det er godt med vindyrkning på øen, henviser til de job, produktionen kan give folk, der bor på Belle-Ile. Miljøforkæmperne mener derimod, at vinmarksparcellerne og det vineri, der også vil blive opført, vil ødelægge den smukke vilde natur. 4 hektar af vinstokkene vil desuden blive plantet kun 300 meter fra kystlinjen, og sidst men ikke mindst vil tilladelsen måske få andre milliardærer med vinøse interesser til ligeledes at opkøbe land og plante vinstokke på Belle-Ile.
Det skal dertil siges, at Latouches nye vinmarksprojekt, der er døbt Kerdonis, ifølge Wine-Searcher opfylder samtlige miljømæssige krav fra både EU og de lokale myndigheder.
Anmærkningen af sødmegraderne vil fx blive vist, som ovenfor.
Nu kan du se, hvor sød vinen er
I det nordfranske Alsace-distrikt fremstilles der frem for alt hvidvin. Vinen er fortrinsvis tør, men der findes også vine med mere eller mindre sødme – hvor megen sødme har hidtil været lidt af en jungle for forbrugerne at finde rundt i.
Det er sikkert også sket for nogle af VinAvisens læsere, at de har købt en hvidvin fra Alsace på fx Riesling-druen i troen på, at den var tør. Og så har det vist sig, at den havde al for megen sødme til den gode lyse fiskeret, man havde sat på bordet.
Den tid skulle nu for altid være forbi. Fra og med årgang 2021 skal distriktets producenter klart oplyse vinens grad af sødme på etiketten – det blev vedtaget allerede sidste år af Alsaces vinproducentforening, L'Association des Viticulteurs (AVA).
Diskussionen om en sådan oplysning på flaskerne har dog bølget frem og tilbage blandt distriktets producenter i adskillige år.
Fire betegnelser
Der skal bruges fire forskellige betegnelser på etiketten: Sec (tør), demi-sec (halvtør med højst 12 gram sukker), moëlleux (halvsød med mellem 12 og 45 g sukker) eller doux (sød) med mere end 45 g sukker.
Man kan læse mere (på fransk) om de to modeller til anmærkning af sødmegraden ved at
klikke her.
I Rías Baixas og resten af Galicien dyrkes vinstokkene ofte i espalier. Det regner meget, og det gælder om at få druerne væk fra jordens fugtighed. Foto: Riasbaixaswines.com.
Første spanske hvidvin fra Vega Sicilia
Vega Sicilia i Ribera del Duero har en stor fortjeneste i, at det spanske distrikt i dag er så berømt for sine rødvine. Det var dette vinhus, der for alvor satte Ribera på det internationale vinkort.
I dag er Vega Sicilia et omfattende firma, der ud over moder-vinhuset omfatter ydeligere fire vinhuse: Ribera-huset Alión, Pintia i Toro, Macán i Rioja (sammen med den franske Rothschild-familie) og Oremus i det ungarske distrikt Tokaj.
Oremus er det eneste af de fem vinhuse, der fremstiller hvidvin, men det bliver der højst sandsynligt snart lavet om på. Ifølge Spaniens største avis, El País – samt andre spanske medier – har Vega Sicilia købt 7 hektar vinmarker i hvidvinsdistriktet Rías Baixas.
Distriktet ligger i Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien, og dets store drue er den grønne Albariño. Og vine på netop denne drue er blevet utroligt populære på verdensmarkedet i de senere år.
Hvis der er hold i rygterne (der er endnu ikke kommet en officiel udmelding fra Vega Sicilia), så fremstiller vinhuset snart sin første hvidvin på spansk jord.
Denne uges store billede længere nede på siden stammer netop fra Rías Baixas. Og ved at klikke her kan man læse VinAvisens serie af postkort fra Galicien.
Olafur Eliasson har døbt motivet på etiketten "Solar Iris of Mouton".
Olafur Eliasson i lille format
I uge 47 nævnte vi, at den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson har tegnet en vinsmagnings-pavillon til det californiske vinhus Donum Estate.
Ud over de arkitektoniske opgaver er Elisasson kendt for sine store installationer og skulpturer. Men han kan også arbejde i mindre formater, hvilket han har bevist med en nylig opgave for Château Mouton Rothschild. Eliasson har nemlig kreeret motivet til den etiket, der nu pryder slottets årgang 2019 – en vin, der netop er blevet frigivet til salg. Motivet på etiketten ”fejrer alliancen mellem Solen og vinen”, som kunstneren udtrykker det.
Lige siden 1945 har slottet hvert år bedt en international kunstner om at dekorere etiketten. Og Eliasson slutter sig dermed til en lang række kunstnere, der blandt andet tæller Chagall, Picasso og Dalí.
En flaske med 15 liter vin
På slottet har man indrettet et museum, hvor man kan se de originale malerier, som har dannet forlæg for etiketterne. Og ved at
klikke her kan man se samtlige etiketter og læse om de enkelte kunstnere.
Traditionen tro er der blevet afholdt en auktion over flasker med den nye årgang. Det er Sotheby’s, der har stået for aktionen, som kun bød på et enkelt parti med diverse flaskestørrelser – heriblandt den første Nebuchadnezzar (15 liter eller 20 normale flasker), Mouton Rothschild nogensinde har frigivet til salg. Gad vide, hvordan man skænker vin fra så stor en flaske...?
Indtægterne fra auktionen går ubeskåret til et kræftforskningsprojekt.
Kvalitets-vine med X-factor
I 1988 offentliggjorde Wine Spectator en liste over verdens hundrede bedste vine, og det har det amerikanske vinmagasin så gjort hvert år lige siden dengang. Listen er baseret på de mange vine, magasinets faste smagepanel har smagt og givet point i årets løb. En høj kvalitet er selvfølgelig et "must" for en vin for at kunne være med på top 100-listen. Men de hundrede vine har også alle X-factor - er særligt interessante og mindeværdige.
Listen for 2021 er netop offentliggjort, og den kan ses ved at klikke her.
Skal tages med et gran salt
Listen over de ti absolut bedste vine bringer vi nedenfor med angivelse af deres danske importører - den eneste vin, vi ikke umiddelbart kan finde en dansk importør på, er Salvestrin. Vi hører gerne på
info@vinavisen.dk, hvis vinen alligevel skulle være på det danske marked.
Som man kan se, er det en californisk vin, der blev kåret som ”verdens bedste vin”. Det er det som regel – eller også er det en fornem Bordeaux-vin, der ligger i toppen.
Det med "verdens bedste" skal som altid tages med et gran salt - der er rigtig mange fantastiske vine rundt om i verden, som ikke er indgået i de cirka 20.000 vine, magasinet har smagt sig igennem inden for det seneste år.
De ti bedste vine
1. Dominus Estate, Napa Valley, Californien 2018 (2499 kr. ved 6 flasker,
Benconi Vinimport).
2. Château Pichon Longueville Lalande, Pauillac, Bordeaux, Frankrig 2018 (2000 kr.,
Philipson Wine).
3. Heitz Cellar Cabernet Sauvignon, Oakville Martha’s Vineyard, Napa, Californien 2016 (årgang 2015, 449 kr.,
Uhrskov Vine).
4. Merum Priorati, Priorat Desti, Priorat, Spanien, 2018 (309 kr.,
Glud Vin).
5. Le Chiuse, Brunello di Montalcino, Italien 2016 (750 kr.,
HaslundVin).
6. Louis Latour, Corton-Charlemagne Grand Cru, Bourgogne, Frankrig, 2018 (2398 kr.,
Laudrup Vin & Gastronomi).
7. Château Léoville Poyferré, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig, 2018 (865 kr.,
DrinksCo.dk).
8. Cavallotto, Barolo Bricco Boschis, Italien 2016 (årgang 2017, 649 kr.,
Otto Suenson).
9. Salvestrin Cabernet Sauvignon, St. Helena Dr. Crane Vineyard, Napa, Californien 2018
10. Château de Nalys, Châteauneuf-du-Pape 2018, Frankrig 2018 (500 kr.,
Philipson Wine).
Den nye udgave af "Vin".
45. årgang af en vinøs sællert
Lige så sikkert som juleaften, er det, at der hvert år kommer en ny udgave af bogen med den enkle titel ”Vin”.
Den er en oversættelse af den britiske vinskribent Hugh Johnsons ”The Pocket Wine Book”, hvis første udgave udkom i 1977. I dag er bogen verdens bedst sælgende vinbog.
Den 45. udgave, ”Vin 2022”, dukkede for nylig op på det danske marked, og ligesom forgængerne er der tale om en lille bog med utroligt mange informationer.
Som altid omtaler og vurderer Johnson mere end 6000 forskellige vine, vinproducenter og vindistrikter fra såvel de store førende vinlande som fra mindre kendte.
Man får også en guide til, hvilken temperatur de forskellige vintyper bør serveres ved, og indsigt i, hvilke vine, der er drikkemodne her og nu, og hvilke, der med fordel kan gemmes. Og så giver Johnson også sit bud på, hvilke ti vine, man bør smage i 2022.
Det er vinskribenten Thomas Ilkjær, der har oversat bogen – og, ligesom sidste år, suppleret den med anbefalinger til danske vine.
”Vin 2022” er og bliver et glimrende referenceværk, der garanteret vil vække glæde som julegave til enhver vinentusiast. Bogen koster 149,95 kr. hos de danske boghandlere.
Hovedparten af den cava, der fremstilles er hvid, men den spanske mousserende vin findes også i rosé udgave. Foto: Cava Academy.
Bliv specialist i cava
Nu kan du blive specialist i Spaniens berømte mousserende vin, cava, og kurset foregår online, så du kan tage det på hjemmebane. Målet er ikke kun, at man får en stor viden om cava men også, at man bliver klædt på til at videreformidle denne viden.
Cava Trainer, som kurset hedder, koster 150 euro (cirka 1115 kr.), og det henvender sig både til vinbranchefolk - sommelierer, vinundervisere osv. - og til enhver vinentusiast, der gerne vil gå i dybden med vinen.
Kurset består af otte moduler, hvor man blandt andet lærer alt om vinens historie, appellationen, fremstillingsmetoden, de tilladte druer, de forskellige typer, og hvordan man skelner cava fra verdens andre mousserende. Derudover er der også en vin-og-mad match sektion samt information om, hvordan man bedst nyder cava.
Kurset tager 12 timer
Modulerne afsluttes af en eksamen med 30 spørgsmål, hvor man skal opnå mindst 80% rigtige svar. Herefter er man uddannet Cava Educator og modtager et diplom.
Sammenlagt tager det 12 timer at gennemgå kurset – med mindre man lige skal gense et modul eller to for at være helt med. Der er også et smage-modul, og her får man tilsendt et kit med seks forskellige cavaer.
Udbyderen er Cava Academy,
og ved at
klikke her kan man læse mere om kurset og registrere sig. Der er kun 40 pladser på hvert kursus, og man betaler først, når man ved, om man er blevet optaget.
Barbadillo er et af de bodegaer i Sanlúcar de Barrameda, der inden for de næste ti år må stoppe med at fremstille Fino sherry.
Flere nye regler i Sherry
I sidste uge nævnte vi - i forbindelse med vores postkortserie fra Sherry-distriktet - at distriktets lokale vinråd har indført en historisk ny regel for sherry. Ifølge denne regel kan bodegaerne fremover vælge at fremstille de to lyse sherrytyper, Fino og Manzanilla, uden fortificering (tilsætning af destilleret spiritus) og dermed som almindelig hvidvin.
I samme åndedrag har vinrådet også indført en række andre ligeledes historiske nye regler, og faktisk er det kun sjette gang i appellationen DO Jerez-Xérès-Sherrys 86 år lange historie, at så markante ændringer er blevet vedtaget. Og ifølge præsidenten for vinrådet, César Saldaña, er det kun det første skridt i en større ændrings-proces. Nedenfor har vi listet de vigtigste af de nye regler.
Slut med Fino fra Sanlúcar
* Modning i hele appellationen: Sherry-appellationen er spredt ud over ni kommuner, hvor der fremstilles vin. Men når vinen skal fadmodne til sherry, har det hidtil kun måttet finde sted i en af de tre sherry-byer, Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda eller El Puerto de Santa Maria – hvis producenten skulle kunne sætte appellationens navn på etiketten. Fremover bliver det tilladt at modne vinene og pryde etiketten med et DO Jerez-Xérès-Sherry, hvor som helst i appellationen.
* Ikke mere Fino fra Sanlúcar: Sanlúcar de Barrameda er berømt for sin Manzanilla. Men i byen fremstiller man også den anden af de lyse sherryer, Fino. Men da der er store ligheder i fremstillingsprocessen af de to sherryer, er det besluttet, at Sanlúcar skal stoppe med at lave Fino – dog bliver der en udfasningsperiode på hele ti år, hvor lagrene skal tømmes. Herefter vil det kun være Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa Maria og den øvrige del af appellationen, der må fremstille Fino.
En stribe "nye" druer
* Regler for bulk-tapning: I Sherry har man siden tidernes morgen kunnet gå ind i en tabanco, (en lokal sherry-bar) eller i bodegaernes butikker med sin plasticdunk og få fyldt sherry på den frisk fra fad. Vinene sælges således uden etiket eller teknisk information. Vinrådet har nu for første gang vedtaget, at der skal indføres visse regler på området blandt andet, hvilke beholdere, der må tappes sherry i.
* Nye druer tilladt: Som det er nu, fremstilles 95% af al sherry på Palomino-druen – derudover bruges der Pedro Ximenéz og Moscatel de Alejandria. Nu har vinrådet godkendt en række meget gamle, lokale druer til sherry-fremstilling. Det drejer sig om Mantúo Castellano, Mantúo de Pilas, Vejeriego, Perruno, Cañocazo og Beba – druer, der var almindeligt udbredt, indtil vinlusens hærgen i anden halvdel af 1800-tallet næsten udryddede dem. Det bliver spændende at følge, hvilke nye sherry-aromaer, brugen af de gamle druer vil medføre i årene fremover.
Hos baren Double Chicken Please i New York oplyser man alkoholprocenten i drinksene på en tavle bag bardisken.
Bar oplyser alkoholprocenten i cocktails
I VinAvisen har vi længe anført alkoholindholdet i de vine, vi anmelder. Vi mener, det er en vigtig oplysning, så man er forberedt på, hvor kraftig vinen er, og hvor mange procenter, man indtager.
I barer rundt om i verden, der har kort med øl tappet fra fad, ser man også ofte alkoholprocenten angivet for hver øl på ølkortet, men en cocktailkort, der angiver procenterne, er, så vidt vi ved, en nyhed - og det er præcis, hvad man gør hos baren Double Chicken Please i New York.
Baren, der åbnede i januar i år, har løbende syv til ni forskellige cocktails, som er vist på tavler på væggen bag bardisken. Og her finder man alkoholprocenten (ABV) lige neden under prisen.
I takt med en trend
Det er bestemt en god og oplagt idé. Netop cocktails kan godt smage som sødt og blødt saftevand – og samtidig indeholde en hel del alkohol.
Drinksene hos Double Chicken Please tappes fra haner og indeholder mellem 7 og 20% alkohol. Den alkoholmilde er en cocktail med blandt andet tequila, havtorn, lavendel og tranebær, mens den ”hotte” er med rom, sherry, banan og valnødder.
Nogle klassiske cocktails, som fx Negroni og Margarita, indeholder mellem 25 og hele 37% alkohol.
Det at angive alkoholprocenten er også helt i takt med trenden, hvor der skeles til indholdet af procenter, og hvor efterspørgslen på lav-alkoholisk vin og spiritus - eller vin og spiritus helt uden alkohol - er stigende.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
May-Éliane de Lencquesaing
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til May-Éliane de Lencquesaing. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
May-Éliane de Lencquesaing (f. 1926) blev født ind i vinens verden, idet hendes far, Édouard Miailhe, var ud en familie af vinproducenter og vinkøbmænd, hvis historie strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden.
I 1950 blev hun gift med den franske officer, Herve de Lencquesaing, og i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne boede ægteparret i Kansas i USA, hvor han var udstationeret.
Kansas var en udørk, når det gjaldt vin dengang, men May-Éliane de Lencquesaing og hendes mand tog ofte til Napa Valley og lærte flere vinproducenter at kende. Og her fik hun for alvor interesse for vinfremstilling.
I 1978 flyttede hun og hendes familie tilbage til Bordeaux, hvor hun overtog ledelsen og 55% af aktierne i Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i Pauillac, som havde været i hendes families eje i mere end 200 år. I løbet af få år havde hun også opkøbt de resterende aktier, og gennem de næste 30 år blev hun siddende i direktørstolen.
Kort tid efter sin hjemkomst til Frankrig tog hun en uddannelse i ønologi og kunne dermed selv sætte sit præg på slottets vine, og det er frem for alt May-Éliane de Lencquesaing, der har æren for, at Château Pichon Longuevilles vine i dag er berømte verden over.
Det er også lykkedes hende at udvide slottets oprindelige 40 hektar vinmarker til hele 89 ha, ligesom hun har sørget for, at vineriets udstyr i dag er top-moderne.
I 1997 købte hun desuden et andet slot i Haut Médoc, Château Bernadotte.
Ud over at pleje egne interesser har May-Éliane de Lencquesaing også været en utrættelig ambassadør for Bordeaux-vin i det hele taget på sine utallige rejser verden rundt.
I 2006 solgte hun Château Pichon Longueville - ikke for at hvile på laurbærrene, men for at kaste sig over et nyt projekt, nemlig det sydafrikanske vinhus Glenelly, som hun havde købt to år tidligere.
I 1994 blev hun i øvrigt tildelt den ærefulde titel af "Woman of the Year" af det britiske vinmagasin Decanter. Og i 2011 blev hun udnævnt til officer i Legion d’honneur (Æreslegionen) af den franske regering.
Adresse: Glenelly Estate, Lelie Street, Ida’s Valley, 7600 Stellenbosch, Sydafrika, tlf.: 0027 (0)21 809 6440,
www.glenellyestate.com.
Hvor meget rummer en imperial pint?
Jan Pedersen vil gerne vide, hvor meget en imperial pint rummer.
Den rummer 56,8 cl. Eller rettere: Den rummede, for efter EU’s standardisering af flaskestørrelserne laves den ikke mere.
Imperial pint er et gammelt britisk rummål, svarende til 1/8 imperial gallon og lig med 20 imperial fluid ounces. I dag kalder man dog mange steder en halv liter (50 cl) for a pint, men begrebet er i øvrigt ret kompliceret. Interesserede kan læse derom i Wikipedia.
Ordet pint kommer fra det gamle franske ord pinte, som måske igen kommer fra latin picta, der betyder ”malet”. Ordet henviste til en streg, der var malet på siden af et glas for at markere, hvortil der skulle skænkes.
Winston Churchill fik leveret sin champagne – Pol Roger - i imperial pint-flasker. Hans tjener kom hver formiddag kl. 11 med en flaske, som Churchill nød – mellem sin whisky og sin cognac. Han mente, at netop en pint var den perfekte størrelse – nok til en frokost for to personer eller til en middag for én.
Ugens vinøse billede
I de gamle paladshaver på den stejle skrænt op mod kongeslottet i Prag står der flere rækker af vinstokke, og det er nogle af dem, man ser på dette billede, som Lars Carstensen har taget. Også et par andre steder i byen – lidt længere fra centrum – er der ligefrem hele vinmarker.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
662
I nogle af vinmarkerne i Rías Baixas i Galicien skal man strække sig for at høste druerne. (foto © riasbaixaswines.com).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 16 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
Ø
