Nyheder for uge 1, 2022



Østersfest med champagne i glassene. Detalje fra maleriet Le Déjeuner d'huîtres, 1735, af Jean-François de Troy.

Hvorfor champagne nytårsaften?

Hvert år fremstilles der omkring 300 millioner flasker champagne, hvoraf de cirka 30% sælges globalt i november og december. Og det er selvfølgelig med nytårsaften for øje, flaskerne ryger ned fra forretningshylderne. I alt nydes der ifølge en undersøgelse fra WalletHub cirka 360 mio. glas mousserende vin denne ene dag om året – og en god del af vinen stammer fra Champagne-distriktet.

Men hvorfor lige champagne nytårsaften? Hvorfor ikke skåle i et godt glas rød- eller hvidvin – hvilket der måske også er nogle af vores læsere, der gør (vi hører gerne, hvilken vin der så kommer i glasset og hvorfor på info@vinavisen.dk). Men det er og bliver champagne, der er tradition for denne særlige aften.
Traditionen med at drikke vin fra det berømte franske distrikt, når noget skal fejres, går faktisk helt tilbage til 400-tallets frankiske kong Klodevig, der som den første forenende det meste af Frankrig, og derfor af mange anses for at være landets grundlægger.

Reims blev fejringens by


Først måtte Klodevig dog i krig mod diverse lokale monarker, og han lovede sin dronning Clotilda fra Bourgogne, at hvis det lykkedes ham at sejre over dem, ville han konvertere til katolicismen. Han holdt ord, og som rammen om den store konverterings-begivenhed valgte han Reims i Champagne. Begivenheden blev fejret med rigelige mængder af områdets vin – som dengang var uden bobler.
Fremover blev Reims byen for afholdelse af fester blandt royale og adelige, og gennem flere hundrede år blev kongerne kronet og gift i Reims – og fejrede det med den lokale vin i glassene.

Konkurrenten arrack punch


Da vinen fra Champagne blev boblende (se kapitel 10 i Vin for begyndere), fortsatte den med at være en festens drik, og tanken om, at der skulle champagne i glasset, når noget skulle fejres, bredte sig til resten af Europa.
Som favoritdrik nytårsaften fik champagne sin debut i midten af 1800-tallet – det var først da, man begyndte at holde sig vågen til kl. 24 og skåle det nye år ind.
Champagnen havde dog en konkurrent til nytår, nemlig arrack punch. Arrack er en asiatisk spiritus, som fremstilles på saften fra palmetræer. En beretning fra 1852 beskriver denne punch som en ”djævelsk blanding”, og det blev da også den boblende champagne, der vandt som nytårets favorit - og i sidste ende også alle de andre dejlige mousserende vine.


Druehøst hos Bolivias førende vinproducent Kohlberg, der fremstillede sin første vin i 1963. Foto: Kohlberg.

EU godkender vinimport fra Bolivia

De fleste har smagt vin fra Argentina, Chile og Paraguay – og måske også fra Brasilien. Men hvad med vin fra Bolivia?

Hvis man ikke har smagt vin fra dette ligeledes sydamerikanske land, er det ikke så mærkeligt, da der ikke har eksisteret en EU-godkendelse af vinimport fra Bolivia. Men det er der nu lavet om på med et blåt stempel fra Bruxelles. Så nu bliver der mulighed for at se boliviansk vin på danske hylder.
Bolivia er dog et lille vinland med kun 65 vinproducenter, der dyrker de i alt 3000 hektar vinstokke – til sammenligning har naboen, Argentina, cirka 223.000 hektar.
Og den årlige bolivianske vinproduktion på 8,5 millioner liter er kun en dråbe i det globale vinhav på cirka 25 milliarder liter vin årligt.

Vindyrkning i højderne


Ligesom i de øvrige sydamerikanske lande var det spanierne, der i 1500-tallet bragte vindyrkningen til Bolivia, og landet har i dag stadig mange vinmarker med meget gamle vinstokke.
Vinmarksarealet breder sig i 1600 til 3000 meters højde – heroppe i bjergene finder man den fornødne kølighed til at dyrke vin.
Langt hovedparten af vinen er rødvin, fremstillet især på druerne Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Malbec og Tannat, og det er vine, der i stigende grad bliver lovprist af internationale vinskribenter. Så jo, det kunne bestemt være interessant at få boliviansk vin på danske hylder.


Pinot Noir har ifølge ny forskning spisedruer som aner langt tilbage i tiden. Foto: Wikipedia/Cjp24.

Nyt om druernes ophav

Når det gælder druer til vinavl, anvender man overalt i Europa den særlige art Vitis vinifera, som omfatter omkring 3000 forskellige druesorter.
Der har længe hersket en udbredt tro på, at de europæiske druer har deres genetiske ophav i vilde lokale druer. Men sådan forholder det sig ikke ifølge ny forskning fra Instituto di Genomica Applicata i den italienske by Udine.
En del af den omfattende forskning bestod i at aflæse den genetiske kode i hele 204 vilde og dyrkede druer. Dernæst sammenlignede forskerne de genetiske ligheder og forskelle mellem druerne og nåede frem til, at Merlot, Chardonnay, Pinot Noir og alle de andre druer, som breder sig i vinmarkerne, oprindelig stammer fra spisedruer, der blev dyrket i det sydlige Kaukasus (Georgien, Tyrkiet, Iran, Armenien og Azerbaijan) for cirka 7000 år siden.

Krydsedes med vilde druer


I den græske og romerske oldtid bredte dyrkningen af spisedruerne sig mod vest, over Middelhavet og videre ind i det centrale Europa. Og det var her, disse druesorter krydsede sig med vilde europæiske sorter, der voksede tæt ved markerne med spisedruer. Resultatet blev vinplanter, der var bedre i stand til at tilpasse sig forholdene i de områder, hvor de dyrkedes.
Man kan læse hele forskningsrapporten ved at klikke her. Men den er ret nørdet. En mere let læselig udgave fås ved at klikke her.


Fra filmen på YouTube.

Læser-input om kobbermønter og vinfejl

I uge 51 bragte vi et link til en YouTube-film om, hvordan man ordner en reduktiv vin ved at smide en kobbermønt ned i vinen. Ordet reduktiv betyder, at vinen har fået for lidt ilt, hvilket medfører en lugt af brændt gummi og rådne æg. Det har fået Otto Berker, der er specialist i propper, til tasterne:

- Jeg går aldrig uden en 50 øre kobbermønt i pungen. Man møder oftere vine med smagsafvigelser, end man skulle tro. Nogle gange er fejlen markant, andre gange kun som svage spor og dermed svær at opdage og identificere.
- En del, også vinkendere, forveksler disse forandringer med propsyge eller angiver proppen som årsag, især, når forandringen ikke er markant. Og her kan kobbermønten afsløre, om fejlen ligger i proppen eller vinen.
- Hvis den afvigende lugt og/eller smag stadig er der efter kobbermøntens indvirkning på vinen, er der tale om en propfejl, ellers er det vinen, den er gal med.
I Tyskland (hvorfra Otto Berker stammer, red.) taler man om ”Böckser” (ged), når det gælder den ubehagelige lugt, hvilket henviser til lugten af en gedebuk.



Illustrationen, som stammer fra Millésime Bios undersøgelse, viser, hvor stor en andel af forbrugerne i de tre adspurgte lande, der har drukket økologisk vin i 2021 sammenlignet med 2015.

Yngre forbrugere med glæde for økovin

En ny undersøgelse fra Millésime Bio stiller skarpt på udviklingen inden for forbruget af økologisk vin i Europa fra 2015 til og med 2021. Den viser, at mens der generelt har været et fald i vinforbruget i de sidste seks år, så er forbruget af økologisk vin steget – og at det i stigende grad er yngre forbrugere, der lægger økovinene i indkøbskurven.
Ifølge Nicolas Richarme, der er direktør for SudVinBio (arrangøren af den store økovin-branchemesse Millésime Bio), viser undersøgelsen, at forbrugerne har bevæget sig fra et ”nysgerrighedens forbrug” til et ”vanens forbrug”, når det gælder økologisk vin.
Undersøgelsen er foretaget via et online-spørgeskema, som er besvaret af i alt 3000 forbrugere over 18 år – 1000 fra hver af tre store europæiske lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Nedenfor bringer vi nogle af de interessante oplysninger fra undersøgelsen – som kan læses i sin helhed (på fransk) ved at klikke her.

Fem friske fakta


* 29% af de adspurgte europæere ytrede, at de regelmæssigt købte økologisk vin mod 17% i 2015. I Frankrig var tallet fordoblet til 36%, hvorefter kom Storbritannien med 27% mod 18% og Tyskland med 23% mod ligeledes 18% for seks år siden.
* 46% af de adspurgte under 35 år svarede, at de havde drukket økologisk vin, mens andelen af forbrugerne over 55 år lå på 38%.
* Blandt de vigtigste årsager til at købe økologisk vin nævnte 58% af tyskerne en respekt for miljøet, mens andelen for franskmændenes og briternes vedkommende lød på henholdsvis 54% og 50%.
* 63% mente, at økologiske produkter – og heriblandt økovin – var bedre for deres helbred, en stigning på 6% siden 2015.
* 60% af forbrugerne var parate til at betale mere for økologisk vin end for ikke-økovin.


En robot på vinmarksarbejde. Foto fra undersøgelsen.

Fagre nye vinens verden

I VinAvisen har vi gennem de senere år stadig oftere fortalt om robotter, intelligente etiketter og mange andre nye teknologier til brug for vinens verden.
En dugfrisk undersøgelse fra OIV med titlen ”Digital Trends in the Vine & Wine Sector” kortlægger fremtidens teknologiske trends inden for vinsektoren.
OIV (Office International de la Vigne et du Vin) er et internationalt organ på regeringsniveau, der repræsenterer vinindustriens interesser. Hovedkvarteret er i Paris, og i alt er der cirka 40 deltagerlande, og undersøgelsen er blandt andet baseret på udtalelser fra et større panel af vin-teknologispecialister fra atten af disse lande.

I "kontakt" med vinmarken døgnet rundt


I undersøgelsen udpeges ni teknologier, der vil få størst betydning for vinindustrien inden for de næste fem til ti år. Det drejer sig blandt andet om Internet of Things (IoT) - eller på godt gammeldags dansk "tingenes internet", hvor man kan få forskellige ting eller data til at ”kommunikere” med hinanden.
Fx kan sensorplatforme i vinmarken indsamle informationer om luftens og jordens fugtighed og temperatur, lysets intensitet og mængden af regn.
De mange data forbindes så i et netværk, hvor de bruges til analyser og til at fortælle vinproducenten, hvornår det er optimalt at vande, sprøjte eller høste druerne.
Det medfører igen, at der fx kun vandes og sprøjtes, når det er absolut nødvendigt, hvilket selvsagt er til gavn for miljøet.
IoT-løsningen giver også producenten mulighed for via en tablet eller smartphone at være i "kontakt" med sin vinmark døgnet rundt.

Bliver stadig billigere


Blandt de otte øvrige teknologier, som ifølge undersøgelsen vil vinde endnu mere terræn i vinsektoren i de kommende år, er robotter, satellit-billeder af vinmarkerne, blockchain, AI (Artificial Intelligens) - altså kunstig intelligens – elektroniske etiketter og digital overvågning af vinlagre.
Hvor stor betydning vil de nye teknologier så få for vinens verden inden for de næste 5 til 10 år? Ifølge undersøgelsen svarede 40% af teknologispecialisterne, at de ville få ekstrem stor betydning, 28% svarede ”stor betydning”, mens ligeledes 28% mente, at teknologierne kun ville få en moderat indflydelse i vinsektoren. Men sikkert er det, at robotter, digitalisering af arbejdsgange i vinmarken og vineriet, vinmarksovervågning osv. i fremtiden vil blive stadig billigere at implementere, hvilket også vil give mindre vinhuse mulighed for at følge trop.

Et middel niveau


Panelet blev også spurgt om, hvilket niveau vinsektoren befinder sig på her og nu, når det gælder brugen af de nye teknologier sammenlignet med andre landbrugssektorer (kaffe, kakao, olivenolie osv.). Her landede svarene hovedsageligt på ”middel”.
Det er en interessant og trods emnet forholdsvis let læselig undersøgelse – som heldigvis har en ordliste med forklaring om de forskellige teknologier.


Fra den lille film på YouTube.

Uendelige mænger champagne

Tænk, hvis nu man til den netop nyligt overståede nytårsaften havde fået fat i en champagneflaske, der aldrig blev tom. Det lyder for godt til at være sandt - og det er det da også i den lille sjove YouTube film, man kan se, ved at klikke her. Filmen er fra serien Just For Laughs.


Druerne til Eiswein høstes typisk om natten og kun, når temperaturen når ned på minus 7 grader. Foto: Deutsche Weine.

Et godt år for Eiswein

Det er langt fra hvert år, det er muligt at fremstille Eiswein, den søde tyske vindelikatesse, der laves på druer, som er efterladt på vinstokkene – nogle gange helt ind i det nye år.
Det kræver nemlig, at temperaturen når ned på 7 minusgrader, og at den ikke stiger igen, før der er gået adskillige timer. Når druerne fryser, vil vandet i dem fryse først, mens de sukkerholdige stoffer, syrer og ekstrakter forbliver i flydende tilstand. Og under presningen vil det frosne vand - isen - blive tilbage sammen med drueskind og stilke, mens en sød og duftende most løber fra.
Med klimaændringerne og de stigende temperaturer går produktionen af Eiswein en usikker fremtid i møde. Det er i forvejen noget af en satsning fra producenternes side at lade druerne hænge på vinstokkene. Hvis ikke de fornødne frostgrader indtræffer, er druerne lige til at kassere.
Men i år er der godt nyt for fans af den delikate vin. Anden juledag blev det koldt nok til at høste druer til Eiswein i Rheinland-Pfalz, Bayern, Baden-Wüttenberg, Thüringen og Sachsen. Og man forventer ifølge Deutsche Weine, at fremstillingen af Eiswein bliver en hel del større end i 2020.

Producenternes bibel

Tilbage i 1940’erne udviklede to professorer ved vinuniversitetet U.C. Davis i Californien, Albert J. Winkler og Maynard Amerine, det såkaldte Winkler indeks (eller skala). I indekset havde Winkler og Amerine registreret de lokale klimaforhold i Californien, og ud fra registreringen givet deres bud på, hvilke druer, der burde dyrkes hvor.
Indekset fik snart vokseværk og blev udvidet til at omfatte andre vinområder i USA og resten af verden. Og det har i flere årtier fungeret som en slags bibel for vinproducenter, når vinmarker skal anlægges i nye områder.
Winklers indeks inddeler vinområderne i regioner fra I til V (romertal for 1 til 5) afhængig af de såkaldte graddage – dage i vækstsæsonen med over 10 graders varme. Det er ved den temperatur, vinstokkene normalt begynder deres vækst. På den nordlige halvkugle regner indekset med en vækstsæson fra april til oktober og på den sydlige fra oktober til april. ”I” kendetegner de køligste områder – dem med færrest graddage - og ”V” de varmeste med flest graddage.

Fra Champagne til Madeira


Central Otago, Champagne, Kremstal i Østrig og Sussex i England hører fx alle til Region I kategorien. Og i den anden ende, Region V, har vi blandt andet Madeira, Puglia og Hunter Valley. Det nordlige Rhône og Krasnodar i Rusland hører derimod til Region III, mens Bordeaux er betegnet som en Region II.
Wikipedia giver faktisk en ganske udmærket oversigt over Regionerne i Winkler Indekset.
Når det gælder de druer, indekset anbefaler, man dyrker i de enkelte Regioner, så er Pinot Noir, Chardonnay, Pinot Grigio og Sauvignon Blanc fx velegnede til Region I, mens Tempranillo og Cinsault anbefales til Region IV og Primitivo og Nero d’Avola til Region V.

Et forældet indeks


Men den globale opvarmning har medført, at Winkler indekset er blevet temmelig forældet. Alene i Californien er gennemsnitstemperaturen steget med 1,6 grader mellem 1895 og 2018, og selv om det ikke lyder af meget, så har det stor betydning for, hvilke druer, der trives hvor i den amerikanske stat.
Stærkt opfordret af den californiske vinindustri er et forskerteam hos U.C. Davis ifølge Wine Enthusiast gået i gang med at opdatere indekset. Og der er ikke kun tale om en opdatering – man anvender naturligvis også moderne overvågningsteknologi, som vil kortlægge vinstokkenes vækst, druernes kemi osv. Målet er at skabe et mere effektivt og nøjagtigt indeks end det gamle.
Forskerne har lagt ud med at samle data ind i Napa Valley – og de får hjælp fra appellationens vinproducenter og drueavlere, der ofte ligger inde med data fra egne vejrstationer. Og en af Napas førende vinproducenter, Warren Winiarski, har doneret 450.000 dollars (cirka 3 mio. kr.) til projektet.
I denne uges Hall of Fame længere nede på siden kan man læse mere om Albert J. Winkler.
Stauning Whiskys flotte nye destilleri, der slog dørene op i 2018.

Øger produktionen til 110.000 flasker

I 2009 grundlagde ni gode venner destilleriet Stauning Whisky i Skjern. Og i 2012 lancerede destilleriet sine to første whiskyer – der begge scorede høje point i 2013-udgaven af den berømte whiskyguide Whisky Bible. Dengang producerede Stauning Whisky 15.000 liter whisky.
Siden da er det gået fremad med stormskridt, og i 2021 har destilleriet solgt knap 70.000 flasker whisky – 20.000 flere end forventet. Og produktionen er nu øget, så der i 2022 kan fremstilles 110.000 flasker.
Ejerne af Stauning Whisky solgte i 2015 40% af sine aktier til Diageo – men har således beholdt aktiemajoriteten. Og den pose guld – i alt 100 millioner kr. - det verdensomspændende vin- og spiritusfirma leverede, betød, at der kunne opføres et nyt stort destilleri og fremstilles 50 gange så megen whisky årligt.

60% går til eksport


Udlandet drikker 60% af al den whisky, der produceres hos Stauning Whisky, og Tyskland er det største marked, men også svenskerne og briterne aftager en god del af flaskerne. Målet er, at hele 95% af whiskyen skal eksporteres til verdensmarkedet.
I 2021 skulle destilleriet have begyndt en eksport af whisky til Japan, Taiwan, Australien, Kina og Rusland. Men den store efterspørgsel på whiskyen på de allerede eksisterende eksportmarkeder har gjort, at man har udskudt ekspansionen til i år.


Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* UnoVino er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.


Albert Julius Winkler.

Vinens Hall of Fame

Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Albert Julius Winkler, der blandt andet gjorde en stor indsats for at få den californiske vinindustri på fode igen efter forbudstiden. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.

Albert Julius Winkler (1894-1989) fik via sin mere end 60 år lange karriere ved vinuniversitet U.C. Davis i Californien stor betydning for udviklingen af statens moderne vinindustri.
Han voksede op i Texas som yngste barn i en søskendeflok på ti og tog i 1918 en bachelor grad i plantefysiologi ved University of Texas – og samme år en Master grad ved University of Missouri. Dernæst fulgte en Ph.D. i pomologi (læren om æblesorter) og plantefysiologi i 1921. Indimellem alle eksaminerne nåede han både at blive gift hjemme i Texas med Viola Lilly Pearl Buehrer og at aftjene en kort værnepligt.
1921 var også året, hvor Albert J. Winkler blev ansat som assisterende professor i vindyrkning ved U.C. Davis. I 1937 blev han udnævnt til professor og blev samtidig leder for universitets afdeling for vindyrkning og ønologi – en post han bestred i de følgende 20 år. Under hans ledelse voksede medarbejderstaben fra fire til fjorten personer, ligesom han udviklede afdelingen til et førende forsknings- og uddannelsescenter.
Albert J. Winkler spillede en vigtig rolle i genopblomstringen af den californiske vinindustri efter forbudstiden i USA. Da forbuddet mod at fremstille, sælge og drikke alkohol blev ophævet i 1933, var vindyrkningen i en slem forfatning. Mange producenter og drueavlere var i stedet for begyndt at dyrke spisedruer, men Albert J. Winkler tilskyndede dem til at plante vinplanter – og bedre druesorter end hidtil. Han samlede også grupper af drueavlere, tog ud i vinmarkerne og viste, hvilken betydning den rette beskæring og udtynding af druerne havde for kvaliteten af vinen.
Sammen med en anden professor, Maynard Amerine, udviklede han Winkler-indekset – en oversigt over, hvilke områder i Californien, de var egnet til dyrkning af de enkelte druer. Oversigten var baseret på en kortlægning af klimaforholdene i de enkelte vinområder. I dag anvendes Winkler-indekset ikke kun af amerikanske vinproducenter men af producenter over alt i verden. Og så skrev han i 1962 bogen ”General Viticulture”, der er blevet en international klassiker, og som også er udkommet på spansk, italiensk, græsk, hindi og russisk.
Albert J. Winkler, blandt venner og familie kaldet ”Wink”, modtog adskillige priser og udmærkelser for sin forskning og undervisning. Ligeledes er biblioteket i U.C. Davis’s afdeling for vindyrkning og ønologi blevet omdøbt til Winkler Library.
Da han døde året efter sin hustru gennem 69 år, efterlod han sig døtrene Majorie og Ethel, fem børnebørn og otte oldebørn.
Send dit spørgsmål til info@vinavisen.dk. Ugens bedste svar bringer vi her.

Hvem har den største vinkælder

Mikkel Marcussen har besøgt mange store vinkældre og har set, hvordan flaskerne ligger stablet i kældergangene. Nu vil han gerne vide, hvilket vinhus, der har den største vinkælder.
Det har det moldoviske vinhus Millestii Mici 20 kilometer syd for Moldovas hovedstad, Chisinau. Og vinhuset fik i 2007 Guinness Records ord for det.
Kælderen består af et netværk af gamle minegange med en samlet længde på knap 250 kilometer, hvoraf de cirka 55 kilometer benyttes til opbevaring af omkring 2 millioner flasker og vinfade. Langt hovedparten af flaskerne indeholder rødvin, og nogle af vinene ligger og modner i flere årtier, før de bliver frigivet til salg.
Man kan besøge Millestii Mici og opleve det kolossale kælderanlæg enten fra en elektrisk tog, fra sin bil eller fra en cykelsaddel. Man kan læse mere om vinhuset og de forskellige tur-muligheder ved at klikke her.


Ugens vinøse billede

Det er ikke så ofte, man ser bregner, der trives mellem fadene i en vinkælder. Men som det fremgår af dette billede, som John Koudal har sendt os, er det åbenbart tilfældet hos Château de la Vernède i Languedoc.

Slottet har været i familie Ribets eje i mere end hundrede år, og ud over vin kan det byde på overnatning, en smuk park med meget gamle træer og et fantastisk væksthus fra 1901.

Send endelig billeder til os!


Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens store billede

Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.

Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

Billede 1-26Billede 27-52Billede 53-76Billede 77-104
Billede 105-130Billede 131-156Billede 157-182Billede 183-208
Billede 209-234Billede 235-260Billede 260-286Billede 287-312
Billede 313-338Billede 339-364Billede 365-390Billede 391-416
Billede 417-442Billede 443-468Billede 469.494Billede 495-540
Billede 521-546
Billede 622-666
Billede 547-568Billede 569-594Billede 595-621



666 Vinstokkene sover vintersøvn i et snedækket Alsace. (foto © Philippe Durst).


Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

VinAvisens Smagenoter

Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.


Hvidvin

Anna's Way, The Awatere River Wine, Chardonnay, Marlborough, New Zealand, 2016, lav alkohol (13%) 80 kr., Scandinavian wine and chocolate Duften af denne hvidvin er dejlig med melon og smørblomster. Smagen er frisk og tør med noter af grønne druer. Alt i alt en god vin, der vil egne sig fint til en ligeledes god kyllingeret. Flasken har skruelåg.
Marguerite Carillon, Chardonnay, Bourgogne AOP, Frankrig, 2019, lav alkohol (13%) 89,95 kr., pris på tilbud fra 2. til 6 januar: 79 kr., Irma En delikat hvidvin med en sprød duft af grønne druer og en fyldig, tør og kompleks frugtsmag. Drik den til let krydrede kyllingeretter eller til kraftige retter med skaldyr.

Rødvin

Tudon's Monastrell, Dehesa El Carrascal, Monastrell, Tierra de Castilla, Spanien, 2017, høj alkohol (14,5%) 99,95 kr., pris ved 6 flasker: 79 kr., AndrupVin.dk Denne rødvin har Monastrell-druens dejlige kødfulde smag, fylde, gode frugt og fine krydrede noter - forenet med strejf af vanille efter 12 måneder på franske og amerikanske fade. En top-vin til en yderst fordelagtig normal-pris.
La Gerbaude, Domaine Alary, Côtes du Rhône AOC, Frankrig, 2019, middel alkohol (14%) 115 kr., pris ved 6 flasker: 99,95 kr., Jysk Vin En rigtig dejlig økologisk rødvin på Grenache, Syrah og Carignan. Den har en Rhône-vins krydrede noter - aromatisk peber, allehånde og en anelse anis - i både duft og smag. Eftersmagen er lang og blød.
Wine Urban Park, Cantine Giacomo Montresor, Veneto IGT, Italien, 2018, middel alkohol (14%) 119,95 kr., pris på tilbud fra 2. til 31. januar: 64,50 kr. ved 2 flasker, Irma En rødvin fremstillet på de tre druer Corvina, Corvinone og Rondinella - og på appassimento-metoden med de tørrede druer. Det er en charmerende og let drikkelig vin med lige dele tørhed, frugtsødme og krydrede noter. En vin, mange vil kunne lide.
Babydoll, Babydoll Wines, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand, 2020, middel alkohol (13,5%) 129 kr., pris ved 6 flasker: 110 kr., Holte Vinlager Der er læder - eller er det en anelse svovl? over duften af denne rødvin. Smagen byder på frisk og saftig bærmost, og vinen er typisk for Pinot Noir-druen. Det er en rigtig god vin - dog er prisen lige i overkanten. Flasken har skruelåg.
Lohsa, Poliziano, Morellino di Scansano DOCG, Italien, 2018, middel alkohol (13,5%) 159,95 kr., pris ved 6 flasker: 119,95 kr., Supervin En dejlig, saftig og elegant rødvin med god frugt og god struktur - og en pikant syre til slut i den lange eftersmag. Nyd vinen til lette kødretter.
Sciavè, Riofavara, Nero d'Avola, Eloro DOP, Italien, 2014, høj alkohol (14,5%) 174,95 kr., SPS Wine En økologisk rødvin med en intens og krydret duft og smag. Her er fine noter af hvid peber og strejf af kanel og en eftersmag, der slutter med et godt tanninbid. Det er bestemt en god rødvin, men prisen er i overkanten og koster den femte stjerne.
Simian, La Beauclaire, Massif d'Uchaux Côtes du Rhône Villages, Frankrig, 2018, høj alkohol (14,5%) 179 kr., pris ved 3 flasker: 149 kr., Mr. Ruby Dette er en velkomponeret og harmonisk biodynamisk rødvin. Den er utroligt aromatisk og vidundeligt krydret - rosmarin, basilikum, mundrensende eukalyptus, kanel, strejf af mynte og fennikel lød det fra smagepanelet. Vinen er bestemt sine 179 kr. værd, så køb tre flasker, nyd den ene, og gem de to andre et par år.
Tridente, Bodegas Tridente, Tempranillo, Castilla y León, Spanien, 2018, høj alkohol (15,5%) 179,95 kr., pris ved 6 flasker: 149 kr., AndrupVin.dk En vegansk rødvin og en vin, der har Tempranillo-druens varme krydrede noter og gode frugt i en ellers kompleks smag. Det er en kraftig vin med et godt tanninbid til slut. Drik den til ligeledes kraftige simreretter.
Dentellis, Ogier, Gigondas AOC, Frankrig, 2014, høj alkohol (14,5%) 189 kr., Wineshop Der er fine noter af sort peber i duften af denne rødvin, mens smagen er kompleks og krydret med et forfriskende strejf af eukalyptus til slut. En aromatisk og interessant rødvin, der bestemt er de 189 kr. værd.
Triple C, Santa Rita, Valle del Maipo, Chile, 2018, middel alkohol (14%) 329 kr., Amka Denne rødvin er lavet på druerne Cabernet Franc (60%), Cabernet Sauvignon (32%) og Chiles signaturdrue, Carménère (8%). Det er en helt igennem indtagende vin med duft af brombær, solbær og andre mørke sommerbær og med en kompleks, aromatisk, tæt og frugtrig smag med fine krydrede noter til slut i den lange eftersmag. En absolut topvin, som bør nydes til en ekstra god kødret - fx med krydret lam eller dyrevildt. Amka oplyser nærmeste forhandler.

Andet

Frederiksdal Vermouth, Frederiksdal, Danmark, høj alkohol (15,5%) 189 kr., Frederiksdal En anderledes men absolut dejlig og behageligt tør vermouth med en koncentreret duft og smag af kirsebær. I eftersmagen er der også fine krydrede noter kaffe og frisk citrus.
Falster Havtorn Likør, Falster Destilleri, Danmark, 2021, høj alkohol (21%) 198 kr., pris for 50 cl, Falster Destilleri Denne danske likør er yderst interessant. I ren udgave er der lidt maling over duften, mens smagen er super sød uden de store facetter. Men når man - som Falster Destilleri anbefaler - blander en del likør med to dele tør mousserende vin, undergår likøren en forvandling og er med til at levere en ualmindeligt indbydende cocktail med en fin og frisk frugtnote.

Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen